26.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 254/80


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 890/2009

af 25. september 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1385/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 774/94 for så vidt angår åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af fjerkrækød og om fravigelse af nævnte forordning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsforordningen) (1), særlig artikel 144, stk. 1, sammenholdt med artikel 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 774/94 af 29. marts 1994 om åbning og forvaltning af en række EF-toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, svinekød, fjerkrækød, hvede og blandsæd af hvede og rug samt klid og andre restprodukter (2), særlig artikel 7,

under henvisning til Rådets afgørelse 2009/718/EF af 7. september 2009 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrighshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (3), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Toldkontingenterne i gruppe 1 og 4 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1385/2007 (4), med løbenumrene 09.4410 og 09.4420 og henhørende under KN-kode 0207 14 10 (stykker af kylling, frosne) og 0207 27 10 (stykker af kalkun, frosne), er specifikt tildelt Brasilien.

(2)

I aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien, der er indgået i forbindelse med forhandlingerne i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) af 1994 (5) og godkendt ved afgørelse 2009/718/EF, er der fastsat et årligt toldkontingent for fjerkrækød for import af 2 500 tons for visse frosne stykker af kylling (KN-kode 0207 14 10 ) og et årligt toldkontingent for kalkunkød for import af 2 500 tons for visse frosne stykker af kalkun (KN-kode 0207 27 10 ) til en toldsats på 0 %. Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2009.

(3)

Kontingenterne i gruppe 1 og 4 bør derfor forhøjes med de pågældende mængder.

(4)

Forordning (EF) nr. 1385/2007 bør derfor ændres.

(5)

Da den sædvanlige periode for indgivelse af ansøgninger for den fjerde delkontingentperiode af 2009 er udløbet på det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft, bør der fastsættes en supplerende ansøgningsperiode for de mængder, som de nuværende kontingenter forhøjes med.

(6)

Forordningen skal derfor anvendes fra den dato, hvor aftalen med Brasilien træder i kraft.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1385/2007 affattes som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Uanset artikel 5 i forordning (EF) nr. 1385/2007 åbnes der for den fjerde delperiode af 2009 en anden ansøgningsperiode fra 1. til 5. oktober for grupperne 1 og 4.

For hver af disse grupper forhøjes den disponible mængde efter den første ansøgningsperiode for den fjerde delperiode af 2009 med 625 tons.

Licensansøgningen omfatter mindst 10 og højst 298,3 tons for gruppe 1 og mindst 10 og højst 107,5 tons for gruppe 4.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2009.

Artikel 1 anvendes dog fra kontingentåret 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EFT L 91 af 8.4.1994, s. 1.

(3)  Se side 104 i denne EUT.

(4)   EUT L 309 af 27.11.2007, s. 47.

(5)  Se side 104 i denne EUT.


BILAG

»BILAG I

NEDSÆTTELSE AF TOLD MED 100 %

Kyllingekød

(tons)

Land

Gruppe nr.

Løbenummer

KN-kode

Årlige mængder

Brasilien

1

09.4410

0207 14 10

0207 14 50

0207 14 70

11 932

Thailand

2

09.4411

0207 14 10

0207 14 50

0207 14 70

5 100

Andre lande

3

09.4412

0207 14 10

0207 14 50

0207 14 70

3 300


Kalkunkød

(tons)

Land

Gruppe nr.

Løbenummer

KN-kode

Årlige mængder

Brasilien

4

09.4420

0207 27 10

0207 27 20

0207 27 80

4 300

Andre lande

5

09.4421

0207 27 10

0207 27 20

0207 27 80

700

Erga omnes

6

09.4422

0207 27 10

0207 27 20

0207 27 80

2 485 «