26.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 476/8


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10290 — Microsoft/Nuance)

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 476/07)

1.   

Den 16. november 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Microsoft Corporation (»Microsoft«, USA)

—

Nuance Communications, Inc. (»Nuance«, USA).

Microsoft erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Nuance. Den planlagte fusion gennemføres gennem en fusionsaftale og -plan.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

Microsoft: en global teknologivirksomhed. Microsoft udbyder en lang række produkter og tjenesteydelser til kunder gennem følgende driftssegmenter: i) produktivitet og forretningsprocesser (f.eks. Microsoft 365 og LinkedIn), ii) intelligent cloud (f.eks. Microsoft Azure og Windows Server) og iii) mere personlig databehandling (f.eks. Windows, MSN-reklamer og Microsoft Xbox)

—

Nuance: en softwarevirksomhed. Nuance udbyder en lang række softwareprodukter, der hovedsagelig integrerer transskriptionsteknologi. Virksomheden har to primære forretningsområder: i) sundhedspleje (sundhedsrelaterede tale- og AI-løsninger, der hjælper læger med at udføre administrative opgaver mere effektivt, f.eks. Nuances Dragon Professional og Dragon Consumer) og ii) virksomheder (interaktion ved hjælp af stemmen, digital interaktion og stemmebiometri til kundeservice og salg).

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10290 — Microsoft/Nuance

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).