|
27.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 112/41 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/862
af 25. april 2023
om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Hrvatska narodna banka
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 7. marts 2023 til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Hrvatska narodna banka (ECB/2023/4) (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union. |
|
(2) |
Hrvatska narodna banka har siden den 1. januar 2023 været omfattet af artikel 27.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. |
|
(3) |
Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Hrvatska narodna banka, KPMG Croatia d.o.o., udløber efter revisionen for regnskabsåret 2024. |
|
(4) |
ECB's Styrelsesråd har derfor henstillet, at Rådet godkender de nuværende revisorer, KPMG Croatia d.o.o., som eksterne revisorer for Hrvatska narodna banka for regnskabsårene 2023 og 2024. |
|
(5) |
I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 1 i afgørelse 1999/70/EF tilføjes følgende stykke:
»20. KPMG Croatia d.o.o. godkendes herved som eksterne revisorer for Hrvatska narodna banka for regnskabsårene 2023 og 2024.«
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. april 2023.
På Rådets vegne
P. KULLGREN
Formand
(1) EUT C 93 af 13.3.2023, s. 1.
(2) Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).