<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑597/14 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62014CJ0597</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:579">EU:C:2016:579</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>8</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>DOM AF <DATE ISO="20160721">21.7.2016</DATE> – SAG C-597/14 P</P><P>EUIPO MOD GRAU FERRER</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="20160721">21. juli 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: spansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>EU-varemærker</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 207/2009/EF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 76, stk. 2</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 2868/95</KEYWORD><KEYWORD>regel 50, stk. 1, tredje afsnit</KEYWORD><KEYWORD>figurmærke</KEYWORD><KEYWORD>indsigelse fra indehaveren af et ældre varemærke</KEYWORD><KEYWORD>bevis for det ældre varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang</KEYWORD><KEYWORD>appelkammerets hensyntagen til et for sent fremlagt bevis</KEYWORD><KEYWORD>appelkammerets forkastelse af indsigelsen</KEYWORD></INDEX><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-597/14 P,</P><P>angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den <DATE ISO="20141222">22. december 2014</DATE>,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)</HT> ved S. Palmero Cabezas og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>appellant,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>de øvrige parter i appelsagen:</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Xavier Grau Ferrer</HT>, Caldes de Montbui (Spanien),</P><PARTY.STATUS>sagsøger i første instans,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Juan Cándido Rubio Ferrer,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Alberto Rubio Ferrer,</HT></P><P>Xeraco (Spanien),</P><PARTY.STATUS>intervenienter i første instans,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne J.-C. Bonichot, C.G. Fernlund, S. Rodin (refererende dommer) og E. Regan,</P><P>generaladvokat: M. Szpunar</P><P>justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira,</P></PREAMBLE.INIT><?PAGE NO="2"?><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20151021">21. oktober 2015</DATE>,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20160113">13. januar 2016</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>I appelskriftet har Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af <DATE ISO="20141024">24. oktober 2014</DATE>, Grau Ferrer mod KHIM – Rubio Ferrer (Bugui va) (T-543/12, ikke trykt i Sml., herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>den appellerede dom<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:911">EU:T:2014:911</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvorved Retten annullerede afgørelsen truffet af Fjerde Appelkammer ved EUIPO af <DATE ISO="20121011">11. oktober 2012</DATE> (forenede sager R 274/2011-4 og R 520/2011-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Xavier Grau Ferrer på den ene side og Juan Cándido Rubio Ferrer og Alberto Rubio Ferrer på den anden side (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>den omtvistede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Forordning (EF) nr. 207/2009</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af <DATE ISO="19931220">20. december 1993</DATE> om EF-varemærker (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="011" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1994">EFT 1994, L 11, s. 1</REF.DOC.OJ>) er blevet kodificeret ved Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af <DATE ISO="20090226">26. februar 2009</DATE> om EU-varemærker (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="078" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 78, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Brug af EU-varemærket<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Hvis indehaveren ikke inden fem år regnet fra registreringen har gjort reel brug af EU-varemærket inden for Unionen for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller hvis sådan brug har været suspenderet uden afbrydelse i fem år, underkastes varemærket de i denne forordning omhandlede sanktioner, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.</P><P>Følgende betragtes ligeledes som brug i henhold til første afsnit:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>brug af EU-varemærket i en form, der kun ved enkeltheder, som ikke forandrer varemærkets særpræg, afviger fra den form, hvori det er registreret</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 41, stk. 3, der regulerer det forhold, at der rejses indsigelse mod registrering af et EU-varemærke, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Indsigelsen skal fremsættes skriftligt og skal begrundes. […] Inden for en frist, der fastsættes af kontoret, kan indsigeren fremlægge kendsgerninger, beviser og argumenter til støtte for sin indsigelse.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 76 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Kontorets ex officio prøvelse af de faktiske omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> bestemmer i stk. 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Kontoret kan se bort fra kendsgerninger og beviser, som ikke er påberåbt eller fremført rettidigt af de pågældende parter.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Gennemførelsesforordningen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Regel 15 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af <DATE ISO="19951213">13. december 1995</DATE> om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="303" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1995">EFT 1995, L 303, s. 1</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1041/2005 af <DATE ISO="20050629">29. juni 2005</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="172" PAGE.FIRST="4" DATE.PUB="2005">EUT 2005, L 172, s. 4</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>gennemførelsesforordningen<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>), med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Indsigelsesskrivelsen<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> bestemmer følgende i stk. 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Indsigelsesskrivelsen skal indeholde:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>en klar identifikation af det ældre varemærke eller den ældre rettighed, som indsigelsen er baseret på, dvs.:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>hvis indsigelsen er baseret på et ældre varemærke som omhandlet i [...] artikel 8, stk. 2, litra a) eller b), [i forordning nr. 40/94, hvis ordlyd er identisk med ordlyden af artikel 8, stk. 2, litra a) og b), i forordning nr. 207/2009] eller hvis indsigelsen er baseret på [...] artikel 8, stk. 3, [i forordning nr. 40/94, hvis ordlyd er identisk med ordlyden af artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 207/2009], en angivelse af det ældre varemærkes journalnummer eller registreringsnummer, en angivelse af, om det ældre varemærke er registreret, eller en anmodning om registrering samt en angivelse af de medlemsstater, herunder eventuelt Benelux-landene, i eller for hvilke det ældre varemærke er beskyttet, eller i så fald en angivelse af, at der er tale om et EU-varemærke</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>den registrerede eller i ansøgningen indeholdte gengivelse af det ældre varemærke; er det ældre varemærke i farver, skal gengivelsen være i farver</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></P></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Gennemførelsesforordningens regel 19, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Dokumentation for indsigelsen<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>1.</NO.P><TXT>Kontoret giver den indsigende part mulighed for – inden for en af kontoret fastsat frist, som skal være på mindst to måneder fra den dato, hvor indsigelsesproceduren anses for påbegyndt, jf. regel 18, stk. 1 – at forelægge oplysninger, beviser og argumenter til støtte for sin indsigelse eller til at supplere de oplysninger, beviser eller argumenter, der allerede er indgivet, jf. regel 15, stk. 3.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Den indsigende part skal inden for den i stk. 1 fastsatte frist også indgive dokumentation for sit ældre varemærkes eller sin ældre rettigheds eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang samt beviser for sin ret til at gøre indsigelse. Den indsigende part skal navnlig forelægge følgende beviser:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>hvis indsigelsen støttes på et varemærke, som ikke er et EU-varemærke, bevis for ansøgning om eller registrering af varemærket ved at indgive:</TXT><P>[…]</P><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>hvis varemærket er registreret, en kopi af det pågældende registreringsbevis og i påkommende tilfælde af det seneste fornyelsesbevis, hvoraf det fremgår, at beskyttelsestiden for varemærket rækker ud over den i stk. 1 nævnte frist, med angivelse af eventuelle forlængelser heraf, eller tilsvarende dokumenter fra den administration, ved hvilken varemærket er registreret</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></P></NP></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Under overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Undersøgelse af indsigelser<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> fastsætter denne forordnings regel 20, stk. 1, følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Har den indsigende part ikke inden udløbet af den i regel 19, stk. 1, fastsatte frist godtgjort sit ældre varemærkes eller sin ældre rettigheds eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang og sin ret til at gøre indsigelse, afvises indsigelsen som grundløs.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 50, stk. 1, tredje afsnit, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Er klagen rettet imod en afgørelse truffet af indsigelsesafdelingen, begrænser appelkammeret sin behandling af klagen til kendsgerninger og beviser, der er indgivet inden for de frister, der er fastsat i eller fastsættes af indsigelsesafdelingen i overensstemmelse med forordningen og disse regler, medmindre der efter appelkammerets opfattelse bør tages hensyn til yderligere eller supplerende kendsgerninger og beviser, jf. [...] artikel 74, stk. 2, [i forordning nr. 40/94, hvis ordlyd er identisk med ordlyden af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009].<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens baggrund</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Retten har gengivet sagens baggrund som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>1</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20081023">23. oktober 2008</DATE> indgav intervenienterne, Juan Cándido Rubio Ferrer og Alberto Rubio Ferrer, en ansøgning om registrering af et EU-figurmærke til [EUIPO] i henhold til forordning [nr. 40/94, kodificeret ved forordning nr. 207/2009].</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Det varemærke, der blev ansøgt registreret, var følgende figurtegn: […]</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>De varer og tjenesteydelser, som varemærkeansøgningen vedrørte, henhører under klasse 31, 35 og 39 i Nicearrangementet af <DATE ISO="19570615">15. juni 1957</DATE> vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret [...]</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20090810">10. august 2009</DATE> [...] rejste Xavier Grau Ferrer indsigelse i henhold til artikel 41 i forordning nr. 207/2009 mod registreringen af det ansøgte EU-figurmærke for de varer og tjenesteydelser, der er omhandlet i præmis 3 ovenfor.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Indsigelsen var støttet på følgende ældre figurmærker:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>den spanske registrering nr. 2600724 af det figurmærke, der blev ansøgt registreret den <DATE ISO="20040608">8. juni 2004</DATE> og registreret den <DATE ISO="20041122">22. november 2004</DATE> for alle varer i klasse 31:</P><P>[…]</P></ITEM><ITEM><P>EU-varemærkeregistrering nr. 2087534 af det figurmærke, som er gengivet nedenfor, der blev ansøgt om den <DATE ISO="20010214">14. februar 2001</DATE> og registreret den <DATE ISO="20020614">14. juni 2002</DATE> for varer og tjenesteydelser i følgende klasser:</P><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>klasse 31: […]</P></ITEM><ITEM><P>klasse 32: […]</P></ITEM><ITEM><P>klasse 39: […]</P></ITEM></LIST></P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><?PAGE NO="5"?><P>[…]</P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20101221">21. december 2010</DATE> tog indsigelsesafdelingen indsigelsen delvist til følge. På den ene side fandt indsigelsesafdelingen, at [Xavier Grau Ferrer] ikke havde indgivet noget dokument, der gengav det ældre spanske figurmærke, således som det var registreret, inden for den derfor fastsatte frist [...]. Den forkastede derfor den indsigelse, der var støttet på det ældre spanske figurmærke, med den begrundelse, at dette mærkes eksistens og gyldighed ikke var blevet tilstrækkeligt underbygget inden for den fastsatte frist. På den anden side tog indsigelsesafdelingen den indsigelse, der var støttet på det ældre EU-varemærke, til følge [...]. Den fandt nemlig for det første, at der var blevet ført bevis for reel brug af det ældre EU-varemærke […].</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20110210">10. februar 2011</DATE> indgav [Xavier Grau Ferrer] en klage (R 520/2011-4), og den <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE> indgav intervenienterne [Juan Cándido Rubio Ferrer og Alberto Rubio Ferrer] en klage (R 274/2011-4) til EUIPO i henhold til artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009 over indsigelsesafdelingens afgørelse.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20121011">11. oktober 2012</DATE> [...] tog Fjerde Appelkammer ved EUIPO klagen i sag R 274/2011 til følge og afslog klagen i sag R 520/2011-4. Appelkammeret stadfæstede for det første i det væsentlige indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorefter der ikke var blevet ført bevis for eksistensen af det ældre spanske figurmærke. For det andet fandt appelkammeret, at de beviser, der var blevet fremlagt, ikke var tilstrækkelige til at godtgøre, at det ældre EU-varemærke i den relevante periode havde været genstand for reel brug i den form, hvori det var blevet registreret, eller i en form, som ikke forandrede dets særpræg, for den ene af de varer, som det var blevet registreret for. Appelkammeret ophævede derfor indsigelsesafdelingens afgørelse af <DATE ISO="20101221">21. december 2010</DATE> og forkastede indsigelsen i sin helhed.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagen for Retten og den appellerede dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Retten den <DATE ISO="20121218">18. december 2012</DATE> (sag T-543/12) anlagde Xavier Grau Ferrer sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Til støtte for søgsmålet gjorde Xavier Grau Ferrer tre anbringender gældende vedrørende for det første en tilsidesættelse af artikel 75 og 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 og af gennemførelsesforordningens regel 50, for det andet den reelle brug af det ældre EU-figurmærke nr. 2087534, som Xavier Grau Ferrer fik registreret den <DATE ISO="20020614">14. juni 2002</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>det ældre varemærke<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>), og for det tredje risikoen for forveksling mellem på den ene side det ældre varemærke og det ældre spanske figurmærke og på den anden side det EU-figurmærke, som Juan Cándido Rubio Ferrer og Alberto Rubio Ferrer havde ansøgt om registrering af.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Retten tog annullationssøgsmålet til følge, idet den i den appellerede doms præmis 48 udtalte, at EUIPO’s appelkammer havde undladt at udøve sin skønsbeføjelse og at begrunde sit afslag på at tage det ældre spanske varemærke i betragtning, og i den appellerede doms præmis 86 og 87 udtalte, at de dokumenter, der var blevet fremlagt for appelkammeret, indeholdt et tegn, der alene adskilte sig fra det ældre varemærke på ubetydelige punkter, således at de var omfattet af den reelle brug af dette.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Retten fandt, at resten af de anbringender, som Xavier Grau Ferrer havde fremført, var uvirksomme eller uden grundlag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Retten annullerede derfor den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Parternes påstande</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>I appelskriftet har EUIPO nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den appellerede dom ophæves, og Domstolen træffer afgørelse om sagens realitet eller hjemviser sagen til Retten.</P></ITEM><ITEM><P>Xavier Grau Ferrer tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Ingen af sagens øvrige parter har indgivet skriftlige indlæg for Domstolen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Appellen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Til støtte for appellen har EUIPO fremført tre anbringender vedrørende en tilsidesættelse af henholdsvis artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, gennemførelsesforordningens regel 50, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning nr. 207/2009.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Om det andet anbringende</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Med det andet anbringende, som skal undersøges først, har EUIPO i det væsentlige gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 45-48 begik en retlig fejl ved at udtale, at appelkammeret havde en skønsbeføjelse, der følger af gennemførelsesforordningens regel 50, stk. 1, tredje afsnit, og af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>helt uafhængigt af, om [det for sent indgivne bevis] er eller ikke er af supplerende karakter<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, og følgelig også med hensyn til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>nye<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> beviser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>I den appellerede doms præmis 45 fremhævede Retten, at Domstolens praksis vedrørende appelkammerets skønsbeføjelse og begrundelserne for en hensyntagen til beviser, der er blevet indgivet for sent, ikke sondrer mellem nye beviser og supplerende bevismidler, og den forkastede i denne doms præmis 46 det argument, hvorefter appelkammeret ikke havde grundlag for at tage de bevismidler, som Xavier Grau Ferrer havde indgivet, i betragtning, eftersom disse beviser var nye.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Retten fandt i det væsentlige i den appellerede doms præmis 48, at appelkammeret havde en skønsbeføjelse og en forpligtelse til at begrunde sit afslag uden at sondre mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>nye<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>supplerende<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> beviser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>EUIPO har gjort gældende, at denne skønsbeføjelse og denne forpligtelse til at begrunde ikke vedrører de nye bevismidler. Kontoret har til støtte for dette argument gjort opmærksom på divergenser mellem de forskellige sprogversioner af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131003">3. oktober 2013</DATE>, <NAME.CASE>Rintisch mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-120/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:638">EU:C:2013:638</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131003">3. oktober 2013</DATE>, <NAME.CASE>Rintisch mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-121/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:639">EU:C:2013:639</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131003">3. oktober 2013</DATE>, <NAME.CASE>Rintisch mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-122/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:628">EU:C:2013:628</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Ifølge EUIPO blev indsigelsen forkastet uden realitetsbehandling på grundlag af artikel 42, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 og gennemførelsesforordningens regel 20, stk. 1, da der ikke forelå fuldstændige beviser for indsigelsesafdelingen. Som følge heraf er det umuligt at genåbne muligheden for at rejse indsigelse, når sagen verserer for appelkammeret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Hvad angår ordlyden af gennemførelsesforordningens regel 50, stk. 1, tredje afsnit, skal det bemærkes, at denne bestemmelse i den franske version adskiller sig fra den spanske, den tyske og den engelske version på et væsentligt punkt. Mens disse sidstnævnte versioner fastsætter, at appelkammeret kun kan tage yderligere eller supplerende kendsgerninger og beviser i betragtning, kvalificerer den franske version disse samme kendsgerninger og beviser som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>nye eller supplerende<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> [på fransk: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>nouveaux ou supplémentaires<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>].</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Det følger af Domstolens faste praksis, at EU-retlige bestemmelser skal fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle EU-sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner af en EU-retlig tekst skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er led i (jf. i denne retning bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121115">15.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kurcums Metal</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-558/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:721">EU:C:2012:721</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140409">9.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>GSV</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-74/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:243">EU:C:2014:243</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>I denne henseende skal det bemærkes, at artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, som udgør retsgrundlaget for gennemførelsesforordningens regel 50, fastsætter, at kontoret kan se bort fra kendsgerninger og beviser, som ikke er påberåbt eller fremført rettidigt af de pågældende parter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Domstolen har udtalt, at når der ikke er fremlagt noget bevis for brugen af det omhandlede varemærke inden for den af kontoret fastsatte frist, afviser kontoret indsigelsen ex-officio. Når beviserne er blevet fremlagt inden for den frist, som kontoret har fastsat, er det derimod stadig muligt at fremlægge supplerende beviser (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130718">18.7.2013</DATE>, <NAME.CASE>New Yorker SHK Jeans mod KHIM</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-621/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:484">EU:C:2013:484</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Som generaladvokaten har anført i punkt 55 og 57 i forslaget til afgørelse, skal der anlægges den samme fortolkning af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 for så vidt angår beviset for varemærkets eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang, da den nævnte bestemmelse indeholder en regel, der har en horisontal rolle i den nævnte forordnings system, idet den finder anvendelse uafhængigt af karakteren af den omhandlede procedure. Det følger heraf, at gennemførelsesforordningens regel 50 ikke kan fortolkes således, at den udvider appelkamrenes skønsbeføjelser til nye beviser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Det skal konstateres, at Retten begik en retlig fejl i den appellerede doms præmis 45, 46 og 48, idet den erklærede, at appelkammeret ikke havde udøvet den skønsbeføjelse, som den var blevet tillagt, til at afgøre, om der var anledning til at tage hensyn til nye beviser eller ej.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Det skal bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at hvis præmisserne i en dom afsagt af Retten indeholder en tilsidesættelse af EU-retten, men konklusionen er berettiget af andre retlige grunde, må appellen dog forkastes (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19941215">15.12.1994</DATE>, <NAME.CASE>Finsider mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-320/92 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:414">EU:C:1994:414</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>; af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19991216">16.12.1999</DATE>, <NAME.CASE>ØSU mod E.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-150/98 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:616">EU:C:1999:616</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000713">13.7.2000</DATE>, <NAME.CASE>Salzgitter mod Kommission</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-210/98 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:397">EU:C:2000:397</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Det er tilfældet her. Retten lagde nemlig ikke alene vægt på den omhandlede begrundelse, men støttede sig ligeledes på den omstændighed, at appelkammeret havde afvist det omhandlede bevis uden at undersøge, om det kunne anses for at være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>supplerende<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>. Ved ikke at foretage denne undersøgelse tilsidesatte appelkammeret faktisk, således som Retten konstaterede, artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Idet det bemærkes, at de øvrige anbringender, som EUIPO har fremført til støtte for appellen, således ikke kan medføre en ophævelse af den appellerede dom, må appellen herefter forkastes i det hele.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens omkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>I henhold til artikel 137 i Domstolens procesreglement, der i medfør af dette reglements artikel 184, stk. 2, finder anvendelse i appelsager, træffes der afgørelse om sagsomkostningerne ved den dom, hvormed sagens behandling ved Domstolen afsluttes. Da ingen af sagens øvrige parter har indgivet skriftlige indlæg for Domstolen, bør det bestemmes, at EUIPO bærer sine egne omkostninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="8"?><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Første Afdeling):</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Appellen forkastes.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>