Bruxelles, den 24.5.2023

COM(2023) 608 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Grækenlands nationale reformprogram 2023 og med Rådets udtalelse om Grækenlands stabilitetsprogram 2023

{SWD(2023) 608 final}


Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Grækenlands nationale reformprogram 2023 og med Rådets udtalelse om Grækenlands stabilitetsprogram 2023

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 3 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023 4 , som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Grækenland blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Grækenlands udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 16. maj 2023, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 13. marts 2023.

(3)Selv om EU's økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. EU står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge EU's konkurrenceevne og produktivitet.

(4)Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder" 5 for at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge EU's produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå EU's ambitiøse klimamål, samt at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Planen er baseret på fire søjler, nemlig forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen også meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 6 , der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter med henblik på aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på EU's og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)REPowerEU-forordningen 7 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. De vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024. Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning 8 . Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde. Medlemsstaterne blev opfordret til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at referenceværdien for underskuddet på 3 % af BNP overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i langt højere grad end tidligere målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen foreslog, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres og formuleres på grundlag af de primære nettoudgifter som foreslået i dens meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU 9 . Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat bør beskytte nationalt finansierede investeringer og sørge for at anvende midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i EU. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. Forslagene skal give medlemsstaterne mere kontrol over tilrettelæggelsen af deres mellemfristede planer, samtidig med at der indføres en strengere håndhævelsesordning til at sikre, at medlemsstaterne opfylder tilsagnene i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Det er hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)Den 30. april 2021 indgav Grækenland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Grækenlands genopretnings- og resiliensplan 10 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Grækenland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)Den 2. maj 2023 forelagde Grækenland sit nationale reformprogram 2023 og den 29. april 2023 sit stabilitetsprogram 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Grækenlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Grækenland 2023 11 . Heri foretages der en vurdering af Grækenlands fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Grækenlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Grækenlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

(12)Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Grækenland i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 24. maj 2023 12 . Den konkluderede, at Grækenland er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er sårbarhederne vedrørende den høje offentlige gæld og en stor beholdning af misligholdte lån i en situation med høj arbejdsløshed aftaget, men landets stilling over for udlandet er blevet forværret. En af de største bekymringer er, at underskuddet på de løbende poster er blevet markant større i 2022 på trods af opsvinget i turistindtægterne. Selv om betalingsbalanceunderskuddet forventes at snævre en smule ind i år og næste år, forventes det at forblive et godt stykke over det niveau, der er nødvendigt for at sikre en varig forbedring af nettostillingen over for udlandet. Den offentlige gældskvote er fortsat er den højeste i EU, men blev markant forbedret i 2022, hovedsagelig på grund af en stærk vækst i det nominelle BNP, og den forventes at falde yderligere i 2023 og 2024. Der blev registreret et kraftigt fald i misligholdte lån sidste år på grundlag af store reduktioner i tidligere år, men de er fortsat høje og hæmmer fortsat bankernes rentabilitet og udlånskapacitet, hvilket igen påvirker kapitalintensiteten og produktivitetsvæksten i økonomien. De politiske tiltag har bidraget til afviklingen af ubalancer, og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen udgør en vigtig mulighed for at håndtere de resterende strukturelle svagheder. Der er dog behov for en større indsats, navnlig for at sikre, at betalingsbalancen forbedres markant, og at misligholdte lån falder yderligere, bl.a. ved at øge effektiviteten af gældsinddrivelse og forbedre det sekundære marked for misligholdte lån.

(13)Ifølge data, som er valideret af Eurostat 13 , faldt Grækenlands offentlige underskud fra 7,1 % af BNP i 2021 til 2,3 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 194,6 % af BNP ved udgangen af 2021 til 171,3 % ved udgangen af 2022.

(14)Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne udgiftsforøgende foranstaltninger tilskud til elektricitet til husholdninger og virksomheder samt øgede sociale ydelser til sårbare husholdninger. Omkostningerne ved disse foranstaltninger blev delvis opvejet af nye afgifter på energiproducenters og -leverandørers ekstraordinære fortjenester, nærmere bestemt prisloftet for elproducenter og den ekstraordinære afgift for elproducenter for perioden oktober 2021 til juni 2022. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 2,5 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger ved midlertidige covid-19-nødforanstaltninger til 1,5 % af BNP i 2022 fra 6,5 % i 2021.

(15)Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Grækenland 14 i 2022 udnytter genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig fører en forsvarlig finanspolitik. Grækenland bør desuden opretholde nationalt finansierede investeringer.

(16)Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 15 i 2022 understøttende med – 1,0 % af BNP. Som henstillet af Rådet fortsatte Grækenland med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler udgjorde 2,1 % af BNP i 2022 (2,6 % af BNP i 2021). Faldet i udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler i 2022 skyldes udfasningen af den foregående programmeringsperiode, mens investeringsudgifterne i den nye programmeringsperiode endnu ikke er steget. Nationalt finansierede investeringer udgjorde et ekspansivt bidrag på 0,6 procentpoint af BNP til den finanspolitiske kurs 16 . Grækenland har derfor opretholdt nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig udgjorde væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) et ekspansivt bidrag på 0,6 procentpoint til den finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af finanspolitiske foranstaltninger til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 2 % af BNP). Grækenland har derfor i tilstrækkelig grad begrænset væksten i nationalt finansierede løbende udgifter.

(17)Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, er realistisk i 2023 og optimistisk derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,3 % i 2023 og 3,0 % i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes derimod en højere realvækst i BNP på 2,4 % i 2023 og en lavere realvækst i BNP på 1,9 % i 2024, hovedsagelig på grund af forskelle i antagelserne om investeringsaktivitet og bidrag fra den eksterne sektor. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes faste bruttoinvesteringer at udgøre et større bidrag, især i 2024, og Kommissionen forventer, at importen af varer fortsat vil ligge højere end i myndighedernes prognoser.

(18)Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil falde til 1,8 % af BNP i 2023. Faldet i 2023 afspejler hovedsagelig udfasningen af de pandemirelaterede finanspolitiske foranstaltninger og reduktionen af omkostningerne ved de energirelaterede foranstaltninger samt de stigende indtægter som følge af økonomisk vækst. Ifølge programmet ventes den offentlige gældskvote at falde fra 171,3 % ved udgangen af 2022 til 162,6 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 1,3 % af BNP i 2023. Det er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet, hovedsagelig på grund af en mere gunstig udvikling i skattegrundlaget som følge af de makroøkonomiske antagelser, herunder sammensætningen af væksten og lavere udgifter på det sociale budget i overensstemmelse med de seneste års systematiske mindreforbrug. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være lidt lavere og udgøre 160,2 % ved udgangen af 2023. Forskellen skyldes hovedsagelig den højere nominelle vækst i BNP og i mindre grad det lavere offentlige underskud, som Kommissionen forventer.

(19)Den offentlige saldo i 2023 forventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er videreført fra 2022 (navnlig: tilskud til elektricitet til husholdninger og virksomheder). Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes fortsat delvis af afgifter på ekstraordinære fortjenester for energileverandørerne, nærmere bestemt prisloftet for elproducenter og solidaritetsbidraget fra raffinaderierne. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at udgøre 0,2 % af BNP i 2023 17 . Størstedelen af foranstaltningerne i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke fuldt ud prissignalet om at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås det i Kommissionens forårsprognose 2023, at størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af overholdelsen af henstillingen for 2023, udgør 0,1 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,5 % af BNP i 2022). Endelig forventes den offentlige saldo i 2023 at drage fordel af udfasningen af de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger på 1,5 % af BNP.

(20)Den 12. juli 2022 henstillede 18 Rådet, at Grækenland i 2023 sikrer en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt 19 , under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Grækenland være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet, at Grækenland øger de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde.

(21)I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være stort set neutral (– 0,2 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette følger oven på en ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (– 1,0 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,3 % af BNP til den finanspolitiske kurs. Den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter er derfor i overensstemmelse med Rådets henstilling. Det forventede kontraktive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter skyldes hovedsageligt de reducerede omkostninger ved de (målrettede og generelle) støtteforanstaltninger til husholdninger og virksomheder som reaktion på energiprisstigninger (med 2,3 % af BNP). Stigningen i de sociale udgifter er den vigtigste drivkraft for stigningen i de nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden). Udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler udgjorde 2,5 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer udgjorde et neutralt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,0 procentpoint 20 . Grækenland planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, samtidig med at landet forventes at fastholde nationalt finansierede investeringer. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed såsom opsætning af 8 000 offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer i vigtige by- og forstadsområder, digitalisering af den offentlige forvaltning og forbedring af elsammenkobling på øer.

(22)Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det offentlige underskud at falde til 0,8 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig udfasningen af de resterende energiforanstaltninger og andre foranstaltninger og stigningen i indtægterne på baggrund af den solide økonomiske vækst. Ifølge programmet ventes den offentlige gældskvote at falde til 150,8 % i slutningen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud i 2024 på 0,6 % af BNP. Det er lavere end det underskud, der forventes i programmet, hovedsagelig på grund af antagelserne om gennemførelsen af det sociale budget, navnlig lavere udgifter til sociale ydelser og pensioner. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes den offentlige gældskvote at blive højere, nemlig 154,5 % ved udgangen af 2024.

(23)Ifølge stabilitetsprogrammet skal alle energistøtteforanstaltningerne udfases i 2024. Kommissionen går også ud fra, at energistøtteforanstaltninger udfases helt i 2024. Dette bygger på antagelsen om, at der ikke sker nye energiprisstigninger.

(24) Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede målsætning med 0,5 % af BNP som benchmark 21 . Af hensyn til den finanspolitiske holdbarhed 22 bør der ske en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,3 % af BNP for 2024. For at sikre en sådan forbedring bør væksten i nationalt finansierede primære nettoudgifter 23 i 2024 ikke overstige 2,6 %, som det fremgår af denne henstilling. Dette vil også bidrage til at styrke stillingen over for udlandet. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 0,2 % af BNP i 2023) udfases, dog afhængigt af markedsudviklingen og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at reducere det offentlige underskud.

(25)Ud fra en antagelse om uændret politik forventes det i Kommissionens forårsprognose 2023, at de nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter stiger til 0,7 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate. Den tilpasning, der forventes i Kommissionens prognose, er større end besparelserne ved den fuldstændige udfasning af energistøtteforanstaltninger.

(26)Ifølge programmet forventes de offentlige investeringer at stige fra 4,8 % af BNP i 2023 til 5,4 % af BNP i 2024. De større investeringer afspejler lidt lavere nationalt finansierede investeringer og større investeringer, der finansieres af EU, navnlig ved hjælp af genopretnings- og resiliensfaciliteten. I programmet henvises til reformer og investeringer, som forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse omfatter investeringer med høj merværdi og strukturreformer inden for den grønne, den digitale og den energimæssige omstilling, som også er en del af genopretnings- og resiliensplanen.

(27)Stabilitetsprogrammet udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge programmet forventes det offentlige underskud at falde til 0,5 % af BNP i 2025 og til 0,1 % i 2026. Det offentlige underskud ventes derfor at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Ifølge programmet ventes den offentlige gældskvote at falde fra 150,8 % ved udgangen af 2024 til 135,2 % ved udgangen af 2026.

(28)Med udgangspunkt i bedste praksis og de reformer, der er iværksat som led i genopretnings- og resiliensplanen, vil visse ændringer af Grækenlands skattepolitiske rammer kunne bidrage til at afhjælpe investeringsunderskuddet. Mere specifikt kan indførelsen af et system med forhåndstilsagn styrke retssikkerheden for investorerne og de igangværende bestræbelser på at forenkle skattesystemet. En revision af skattesystemet kan også bidrage til at udvide skattegrundlaget for selvstændige og fremme investeringer. Overholdelsen af skattereglerne kan forbedres ved at udvide anvendelsen af elektroniske betalinger og gøre yderligere brug af de oplysninger, der stammer fra elektroniske betalinger, navnlig i betragtning af den seneste tids tegn på et større gab mellem de angivne lave indkomster og de selvstændiges tilsyneladende hastigt stigende omsætning. Navnlig ved bedre at anvende de oplysninger, der stammer fra elektroniske betalinger inden for bestemte erhverv. Den igangværende digitale omstilling af den uafhængige myndighed for offentlige indtægter forventes bl.a. at bidrage til dette mål. Det er imidlertid afgørende, at myndigheden i højere grad selv kan forvalte og udvikle sin HR- og IT-infrastruktur i betragtning af de aktuelle udfordringer for skattesystemerne på verdensplan.

(29)Grækenland har fortsat taget skridt til at modernisere sin offentlige forvaltning, men landets samlede resultater ligger stadig på et lavt niveau. Som følge af den væsentlige tilpasning efter 2010 er den offentlige forvaltnings størrelse og omkostninger stort set blevet tilpasset EU-gennemsnittet. Grækenlands lønudgifter lå stabilt på 10,8 % af BNP i 2022, hvilket er en anelse over EU-gennemsnittet (10,2 % af BNP). For at sikre disse fremskridt vil det være afgørende at garantere, at den fælles lønramme videreføres, samtidig med at det nuværende personaleniveau opretholdes gennem videreførelse af "én ind, én ud"-reglen for ansættelse af fastansatte medarbejdere og af loftet for midlertidigt personale, som blev indført i 2022. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der skal forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet med særligt fokus på at forbedre de digitale tjenester. Samtidig er det fortsat en udfordring at tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere. Dette kan løses på en strukturel måde gennem særlige/supplerende lønrammer for bestemte funktioner og/eller organer samt et veldefineret løntillægssystem, der indgår som en integreret del af det nye HR-system, samtidig med at integriteten af den fælles lønramme og lønomkostningernes samlede størrelse sikres.

(30)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Indtil videre går det godt med gennemførelsen af Grækenlands genopretnings- og resiliensplan. Fremover vil det være vigtigt at fastholde gennemførelsestempoet. Grækenland indgav tre betalingsanmodninger 24 om ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte og to betalingsanmodninger om lånestøtte, som dækker 85 milepæle og mål i planen. Grækenland har indtil videre modtaget en samlet udbetaling på 7 126 mio. EUR 25 . I overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 tilkendegav Grækenland den 29. marts 2023, at landet havde til hensigt at anmode om yderligere 5 000 mio. EUR i form af lånestøtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Grækenland er kommet godt i gang med at gennemføre sin plan og har indført et forvaltnings- og kontrolsystem til at overvåge og koordinere den rettidige gennemførelse af reformerne og investeringerne. Fremover vil det være vigtigt at fastholde og styrke disse bestræbelser i betragtning af det betydelige antal reformer og investeringer, der efter planen skal gennemføres, navnlig da færdiggørelsen af en række af disse vil kræve rettidige fremskridt med forskellige forberedende skridt, herunder offentlige udbudsprocedurer. Den fortsatte gennemførelse af planen afhænger af de udpegede gennemførelsesorganers administrative kapacitet og gennemførelseskapacitet, herunder den regionale og lokale forvaltning. En hurtig medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Grækenlands strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og effektivt at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over planen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(31)Kommissionen godkendte alle Grækenlands programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Grækenland.

(32)Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Grækenland over for andre udfordringer, som knytter sig til sundhedspleje og langtidspleje, matrikelkortlægning, energipolitik og den grønne omstilling.

(33)De offentlige sundhedsudgifter ligger under EU-gennemsnittet, mens egenbetalingen fra patienter i Grækenland udgør den næsthøjeste andel af BNP i EU. Sundhedssystemet er stadig hospitalscentreret, og udgifterne til behandlende pleje er fokuseret på hospitalsindlæggelse. Desuden indtager Grækenland førstepladsen blandt alle medlemsstater med hensyn til offentlige udgifter til lægemidler målt som andel af BNP. De offentlige udgifter til langtidspleje og forebyggende pleje ligger betydeligt under EU-gennemsnittet, og der findes ingen omfattende national strategi for langtidspleje. For at tackle det er Grækenland i færd med at indføre et nyligt vedtaget primært sundhedssystem for at mindske afhængigheden af hospitalsbehandling og øge effektiviteten af adgangen til sundhedsprodukter og -tjenester. Den fulde gennemførelse af reformen af den primære sundhedspleje hæmmes af manglen på alment praktiserende læger. Antallet af alment praktiserende læger er ikke tilstrækkeligt til at dække hele befolkningen. En tilstrækkelig dækning vil være nødvendig for fuldt ud at kunne indføre et effektivt og omfattende kontrolbaseret system, der træder i kraft fra den 1. september 2023. I den forbindelse vil det være afgørende at give stærkere incitamenter til at øge antallet af alment praktiserende læger for at dække hele befolkningen og sørge for folkeregistrering, således at befolkningen sikres tilstrækkelig og lige adgang til sundhedssystemet. 

(34)Færdiggørelsen af det nationale matrikelregister, som er et længerevarende projekt, vil forbedre Grækenlands erhvervsklima yderligere. Ved udgangen af maj 2023 var 71 % af matrikelkortlægningen afsluttet, og yderligere 25 % af ejendomsrettighederne var blevet indsamlet og er i gang med at blive behandlet. Behandlingen af de indsamlede rettigheder forventes afsluttet ved udgangen af 2023, hvilket vil betyde, at matrikelregistret er færdigt inden årets udgang. Med hensyn til overgangen til det nye græske matrikelregister er der åbnet 12 matrikelkontorer og 49 afdelinger, der er operationelle. Det græske matrikelregister planlægger at digitalisere tjenesterne til borgerne fuldt ud, og genopretnings- og resiliensfaciliteten yder støtte til digitalisering af alle registreringer og skøder vedrørende ejendomsrettigheder, som i øjeblikket er i papirformat.

(35)På trods af Grækenlands indsats også i forbindelse med energikrisen, er landet fortsat stærkt afhængigt af fossile brændstoffer, idet olie og gas udgjorde henholdsvis 52 % og 24 % af landets energimiks i 2021. For at øge dekarboniseringsindsatsen kan der sættes yderligere ind med en række foranstaltninger, der bygger på og går videre end de investeringer og reformer, der indgår i Grækenlands genopretnings- og resiliensplan. Grækenland kan fremskynde udbredelsen af vedvarende energi ved at etablere og færdiggøre de retlige rammer for at fremme udviklingen af infrastrukturen for vedvarende brint og offshorevindenergi. Der er behov for en yderligere indsats for at fremskynde udviklingen af en retlig og reguleringsmæssig ramme for biomethan og omdanne det tilgængelige potentielle bæredygtige biomethan til faktisk produktionskapacitet for at kompensere for import af naturgas.

(36)I takt med at flere vedvarende energikilder integreres, er det vigtigt at sikre flere investeringer til at udvide lagrings- og netværkskapaciteten, således at balancen i elnettet garanteres. Generelle betalingsordninger og fremme af systemer for lagring bag måleren kan være vigtige redskaber til at fremme en hurtig og levedygtig udvidelse af lagringskapaciteten. For at undgå, at der bliver behov for at indskrænke vedvarende energikilder, kan der udvikles yderligere elsammenkoblinger med nabolande. Med hensyn til den videre udbredelse af vedvarende energikilder vil det være vigtigt fuldt ud at håndhæve de nye regler, der blev vedtaget i 2022, og som forenkler og fremskynder godkendelsesproceduren for projekter vedrørende vedvarende energi og lagring. Desuden kan fremme af ordninger for egetforbrug, herunder udvidelse af støtten til montering af solcellesystemer med batterier, og energifællesskaber bidrage til at øge den sociale accept af udbredelsen af vedvarende energi.

(37)Grækenland kan også udvide omfanget af og ambitionsniveauet for de eksisterende energibesparende foranstaltninger og reducere den høje grad af energifattigdom. Grækenlands forbrug af naturgas er faldet med 22 % i perioden mellem august 2022 og marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket er højere end reduktionsmålet på 15 %. Grækenland kunne fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 26 .

(38)Indførelse af nye finansielle instrumenter såsom energieffektivitetsauktioner kunne målrette dækningen af eksisterende renoveringsstøtteprogrammer til energifattige husholdninger mere effektivt. Andelen af intelligente målere i Grækenland ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet (3 % sammenlignet med 54 % ifølge tal fra 2021) og kan øges, da det sætter forbrugerne i stand til at deltage aktivt på markedet og understøtter efterspørgselsreaktion. Desuden har bestemte sektorer som transport og vand rig mulighed for at foretage energibesparelser, da de stadig er stærkt afhængige af olie.

(39)Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud skal disse foranstaltninger være tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I Grækenland er manglen på grønne færdigheder i øjeblikket mest udtalt i byggesektoren, som er yderst relevant for den grønne omstilling, samt inden for bestemte erhverv, herunder blikkenslagere, rørlæggere og elektrikere. Endelig er der stadig plads til yderligere tiltag for at øge unges og kvinders beskæftigelsesegnethed. Hvis de offentlige arbejdsformidlingers administrative kapacitet øges, samtidig med at anvendelsen af den individualiserede tilgang til jobsøgende udvides, er der potentiale til at øge beskæftigelsesresultaterne for disse grupper og støtte en gnidningsløs og retfærdig omstilling.

(40)Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet 2023, og dets holdning 27 afspejles i henstilling 1 nedenfor.

(41)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til i) at bevare gældsbæredygtigheden og afholde sig fra bredt funderet støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, bedre at målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, og at overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes, ii) at opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling, iii) at støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, yderligere at forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, iv) at forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt til v) at bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Grækenland bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden, tredje, fjerde og femte henstilling vedrørende euroområdet. 

(42)På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og vurderingen heri har Rådet gennemgået det nationale reformprogram 2023 og stabilitetsprogrammet 2023. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 nedenfor. De politiske tiltag, der er omhandlet i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til den offentlige gæld, stillingen over for udlandet og misligholdte lån. Henstilling 2 bidrager til at gennemføre henstilling 1. De politiske tiltag, der er omhandlet i henstilling 1 bidrager dels til at rette op på ubalancer, dels til at gennemføre henstillingerne vedrørende euroområdet, jf. betragtning 41,

HENSTILLER, at Grækenland i 2023 og 2024 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.afvikle de energistøtteforanstaltninger, der er i kraft, inden udgangen af 2023 og bruge de deraf følgende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud; skulle nye energiprisstigninger gøre det nødvendigt at træffe støtteforanstaltninger, sikre, at disse målrettes mod beskyttelsen af sårbare husholdninger og virksomheder, er finanspolitisk overkommelige og bevarer incitamenterne til energibesparelser;

føre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter i 2024 til højst 2,6 %;

opretholde nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv anvendelse af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, især for at fremme den grønne og den digitale omstilling;

i perioden efter 2024 fortsat føre en mellemsigtet finanspolitisk strategi med gradvis og holdbar konsolidering kombineret med investeringer og reformer, der skaber større bæredygtig vækst, for at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt;

med udgangspunkt i de reformer, der er iværksat som led i genopretnings- og resiliensplanen, gøre skattesystemet mere investeringsvenligt ved at indføre et system med forhåndstilsagn på skatteområdet, udvide skattegrundlaget, herunder ved at revidere den nuværende skattestruktur for selvstændige, og forbedre overholdelsen af skattereglerne ved at udvide brugen af elektroniske betalinger; bevare og øge skattemyndighedens autonomi ved at udvide dens mandat til at udvikle og forvalte dens informationssystemer og menneskelige ressourcer; sikre den offentlige forvaltnings effektivitet og samtidig sikre, at den kan tiltrække de rette færdigheder og fortsat er i overensstemmelse med den fælles lønramme; fortsætte den igangværende nedbringelse af misligholdte lån og yderligere forbedre markedet for sekundære misligholdte lån

2.fastholde momentum i den stabile gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen og hurtigt afslutte REPowerEU-kapitlet med henblik på hurtigt at påbegynde gennemførelsen heraf; sikre fortsat tilstrækkelig administrativ kapacitet under hensyntagen til planens omfang; fortsætte den hurtige gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i tæt komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen

3.sikre passende og lige adgang til sundhedspleje, fuldføre udrulningen af den primære sundhedsramme og indføre stærkere incitamenter til indskrivning af et tilstrækkeligt antal alment praktiserende læger med henblik på at opnå fuld befolkningsdækning og folkeregistrering; færdiggøre matrikelreformen ved at færdiggøre matrikelkortlægningen og oprettelsen og driften af det græske matrikelregister

4.mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og yderligere fremskynde diversificeringen af forsyningsruterne; yderligere udvide udbredelsen af vedvarende energi ved at færdiggøre og håndhæve de nye retlige rammer for godkendelsesproceduren og for offshorevindmølleparker, øge elnet- og lagringskapaciteten, fremme decentraliseret produktion af vedvarende energi og indføre regler for produktion af vedvarende brint og biomethan; intensivere gennemførelsen af foranstaltninger, der forbedrer energieffektiviteten, herunder målrettede foranstaltninger til fordel for energifattige husholdninger og installation af intelligente målere, og intensivere de politiske bestræbelser med henblik på tilvejebringelse og erhvervelse af de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling; støtte dekarboniseringen af transportsektoren, navnlig ved at fremme elektriske køretøjer.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(2)    EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
(4)    COM(2022) 780 final.
(5)    COM(2023) 62 final.
(6)    COM(2023) 168 final.
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).
(8)    COM(2023) 141 final.
(9)    COM(2022) 583 final.
(10)    Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Grækenlands genopretnings- og resiliensplan (ST 10152/21; ST 10152/21 ADD 1).
(11)    SWD(2023) 608 final.
(12)    SWD(2023) 631 final.
(13)    Eurostats Euroindikatorer, 47/2023, 21.4.2023.
(14)    Rådets henstilling af 18. juni 2021 med Rådets udtalelse om Grækenlands stabilitetsprogram for 2021 (EUT C 304 af 29.7.2021, s. 33).
(15)    Den finanspolitiske kurs bestemmes som ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden), idet de covid-19-kriserelaterede midlertidige nødforanstaltninger udelukkes, mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt. Yderligere oplysninger findes i boks 1 i de finanspolitiske statistiske tabeller.
(16)    Andre nationalt finansierede investeringsudgifter udgjorde et neutralt bidrag på 0,0 procentpoint af BNP.
(17)    Tallet angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved foranstaltningerne, inkl. løbende indtægter og udgifter samt – hvis det er relevant – investeringsforanstaltninger.
(18)    Rådets henstilling af 12. juli 2022 om Grækenlands nationale reformprogram og med Rådets udtalelse om Grækenlands stabilitetsprogram for 2022 (EUT C 334 af 1.9.2022, s. 60). 
(19)    Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 anslås Grækenlands potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) nominelt at være på 4,8 %.
(20)    Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et ekspansivt bidrag på 0,1 procentpoint af BNP.
(21)    Jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, hvori der også er krav om en tilpasning på mere end 0,5 % af BNP for medlemsstater med en offentlig gæld på over 60 % af BNP eller med mere udtalte risici for gældsholdbarheden.
(22)    Kommissionen skønnede, at Grækenland ikke ville skulle opnå en stigning i den strukturelle primære saldo som andel af BNP for at opnå en realistisk gældsreduktion på mellemlang sigt. Dette skøn byggede på Kommissionens efterårsprognose 2022. Udgangspunktet for dette skøn var det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld for 2024, som forudsatte, at energistøtteforanstaltningerne ville blive afviklet i 2024.
(23)    Ved primære nettoudgifter forstås nationale finansierede udgifter eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og renteudgifter samt konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter.
(24)    Grækenland indgav sin tredje betalingsanmodning om tilskud den 16. maj 2023, og Kommissionen er i gang med at vurdere anmodningen.
(25)    Hvad angår tilskud udgør de udbetalte beløb til ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte (ekskl. forfinansiering) 3 436 mio. EUR, og de udbetalte beløb til lånestøtte (ekskl. forfinansiering) udgør 3 690 mio. EUR.
(26)     Rådets forordning (EU) 2022/1369  og Rådets forordning (EU) 2023/706.
(27)    I henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.