KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 21. december 1994

om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85

(IV/32.948 og IV/34.590 - Tretorn m.fl.)

(Kun de engelske, franske, italienske, nederlandske og tyske udgaver er autentiske)

(Tekst af betydning for EOES)

(94/987/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (1), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 3 og artikel 15, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 14. maj 1993 om indlede en procedure i denne sag,

efter at have givet de paagaeldende virksomheder lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 samt Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (2),

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. SAGSFREMSTILLING

I. PARTERNE

(1) Tretorn AB (herefter benaevnt »Tretorn AB«) er en svensk industrivirksomhed. Den opererer inden for EF paa markedet for tennisbolde gennem sit datterselskab Tretorn Sport Ltd, Irland. I 1992 androg Tretorn AB's omsaetning ca. 16,5 mio. ECU.

(2) Tretorn Sport Ltd (herefter benaevnt »Tretorn«), et datterselskab af Tretorn AB, fremstiller tennisbolde. I 1992 havde Tretorn en omsaetning paa ca [. . .] ECU (3).

(3) Formula Sport International Ltd (herefter benaevnt »Formula«) var Tretorns eneforhandler i Det Forenede Kongerige indtil 1989.

(4) Fabra SpA (herefter benaevnt »Fabra«) var Tretorns eneforhandler for Italien indtil midten af 1993.

(5) Tenimport SA (herefter benaenvt »Tenimport«) var Tretorns eneforhandler i Belgien.

(6) Zuercher AG (herefter benaevnt »Zuercher«) er Tretorns eneforhandler i Schweiz.

(7) Van Megen Tennis BV (herefter benaevnt »Van Megen«) er Tretorns eneforhandler i Nederlandene.

II. MARKEDET FOR TENNISBOLDE

(8) Markedet er oligopolistisk. Fire producenter deler hovedparten (ca. 80 %) af EF-markedet for turneringsbolde mellem sig:

- Dunlop Slazenger International: 39 %

(Dunlop 28 %, Slazenger 11 %)

- Dunlop France: 19 %

- Penn: 16 %

- Tretorn: 11 %

Disse tal stammer fra beregninger foretaget af Dunlop Slazenger International (1986) (se Kommissionens beslutning 92/261/EOEF (4), Newitt mod Dunlop Slazenger International m.fl.). Kommissionen har ingen grund til at antage, at der er sket nogen vaesentlig aendring siden da. Tretorns salg er hovedsagelig rettet mod Europa.

(9) Ifoelge producenterne findes der ingen stoerre teknologiske hindringer for adgang til markedet. Hindringerne er af oekonomisk karakter, herunder de for rentabiliteten noedvendige produktionsmaengder og tilstedevaerelsen paa markedet af et lille antal veletablerede virksomheder, der nyder fordel af den udbredte maerkeloyalitet, som forstaerkes af sponsoreringer af stoerre turneringer og det forhold, at de nationale tennisforbund giver visse boldmaerker status som »officiel bold«.

(10) Skoent »turneringsbolde« er fuldstaendig substituerbare teknisk set, medfoerer maerkeloyaliteten en langt lavere substitutionsgrad end forventet. Efterspoergslen er ogsaa temmelig prisuelastisk.

III. TRETORNS FORHANDLINGSSYSTEM

(11) Tretorn AB benytter sine egne datterselskaber til forhandling af tennisbolde i Tyskland og Danmark, og i andre medlemsstater har Tretorn AB eller dets datterselskab Tretorn oprettet et netvaerk af eneforhandlere.

IV. UDGANGSPUNKTET FOR INDSIGELSEN

(12) Paa grundlag af de foreliggende oplysninger foretog Kommissionen kontrolundersoegelser hos forskellige producenter af tennisbolde, herunder Tretorn. Undersoegelsen afsloerede dokumenter og korrespondance, der viser, at Tretorn bevidst havde lagt hindringer i vejen for parallelimport af sine produkter inden for EF.

V. GENERELT EKSPORTFORBUD OG TRETORN'S HINDRINGER FOR PARALLELIMPORT

(13) Siden i hvert fald 1987 har Tretorn i samarbejde med sine eneforhandlere inden og uden for EF gennemfoert et generelt eksportforbud som led i sit eneforhandlingssystem og anvendt en raekke mekanismer beregnet til at haandhaeve og styrke dette forbud.

(14) Disse mekanismer har bestaaet af en systematisk indberetning og undersoegelse af tilfaelde af parallelimport, maerkning af produkter med henblik paa identifikation af parallelimporterede varers oprindelse og afbrydelse af leverancer til bestemte markeder for at hindre faktisk eller potentiel parallelimport.

(15) At Tretorn generelt set har til hensigt at gennemfoere alle de ovennaevnte foranstaltninger fremgaar af en telefax af 6. juni 1989 fra Tretorn AB til Zuercher, selskabets schweiziske forhandler. I denne telefax anfoerer Tretorn AB:

». . . vores politik gaar ud paa at beskytte samtlige vore forhandlere mod importen paa det graa marked.

Vi har ogsaa . . . indfoert en raekke kontrolforanstaltninger, designet nye emballager, afvist adskillige ordrer osv. for at begraense det graa marked saa vidt muligt.

. . . vi er altid lydhoere over for nye ideer og forslag til, hvordan denne aktivitet kan standses.«

1. Eksportforbud

(16) Det fremgaar af forskellige dokumenter, at der eksisterede en aftale eller en samordnet praksis mellem Tretorn og virksomhedens forhandler i Det Forenede Kongerige, som gik ud paa at hindre leverancer til forhandlere, der kunne forventes at ville paralleleksportere.

(17) I et telex af 13. februar 1987 til Formula advarede Tretorn udtrykkeligt Formula mod at levere tennisbolde til Newitt Ltd (herefter benaevnt »Newitt«) i York. Tretorn meddelte ogsaa Formula, at Dunlop Slazenger International Ltd (herefter benaevnt »DSI«) allerede var holdt op med at handle med Newitt og havde inskraenket sine forretninger med JJB (en anden, men mindre, potentiel paralleleksportoer).

(18) Newitt blev igen fremhaevet - sammen med JJB - paa et moede mellem Tretorn og Formula i Wellebourne den 18. februar 1987. Tretorn udtalte, at forholdet mellem Formula og Tretorn ville blive bragt i fare, hvis bolde leveret til Formula dukkede op som parallelimporterede bolde i andre europaeiske lande. Formula forsikrede, at virksomheden ikke ville levere bolde til kunder, der kunne forventes at eksportere.

(19) I en telefax af 17. april 1987 meddelte Tretorn Formula, at der var dukket billige parallelimporterede bolde op i visse forretninger i Schweiz. Ifoelge datokoderne var de alle blevet leveret til Formula. Ved skrivelse af 6. maj 1987 forsikrede Formula Tretorn om, at leverancer via Newitt ikke laengere ville komme paa tale.

(20) At det generelle eksportforbud var resultatet af en aftale mellem Tretorn og Tretorns forhandlere, og ikke resultatet af ensidige handlinger fra Tretorns side, fremgaar delvis af foelgende korrespondance: en skrivelse af 7. november 1986 fra Formula til Newitt, et telex af 20. januar 1987 fra Formula til Newitt samt skrivelser af 6. maj 1987 og 11. maj 1987 fra Formula til Tretorn.

I skrivelsen af 7. november 1986 meddelte Formula Newitt, at Formulas »umiddelbare bestraebelser gaar ud paa at traenge ind paa det britiske marked og ikke aktivt drive eksportvirksomhed, da dette meget vel kan forstyrre Tretorns eksisterende netvaerk«.

I telexet af 20. januar 1987 meddelte Formula Newitt, at Formulas forhandlingsaftale med Tretorn AB indeholdt et forbud mod eksport til »bestemte europaeiske lande«, og Formula opfordrede Newitt til »klart at angive enhver form for potentiel eksport«. I disse tilfaelde ville Formula »om noedvendigt levere direkte til disse lande, hvis dette ikke er i strid med Tretorns etablerede forhandlingssystem«.

I skrivelsen af 11. maj 1987 underrettede Formula Tretorn om, at Formula havde accepteret en ordre fra Newitt, paa den betingelse af boldene kun blev solgt videre paa det britiske marked. Formulas faktura bar paaskriften »Kun til videresalg i Det Forenede Kongerige«. I samme skrivelse lovede Formula at indstille sine leverancer til Newitt.

(21) Selv med disse forsikringer fra Formula, som med al tydelighed viser, at Formula deltog i aftalen om eksportforbuddet, var Tretorn ikke overbevist om, at Formula ikke ville levere til Newitt, og Tretorn tog derfor skridt til at skifte til en anden britisk forhandler (jf. Tretorns interne notat af 11. maj 1987).

2. Indberetning og undersoegelse af tilfaelde af parallelimport

(22) Tretorn selv eller Tretorns forhandlere indberettede tilfaelde af parallalimport, naar de fandt beviser herfor.

(23) Der henvises til telefax af henholdsvis 6. juni 1989 og 17. april 1987, der er i henholdsvis betragtning 15 og 19.

(24) I juli 1987 meddelte Van Megen Tretorn, at der »igen dukkede Tretorn-bolde op« i Nederlandene. Tretorn bad Van Megen om at sende kodenummeret til Tretorn, saaledes at selskabet kunne finde ud af, »hvilket land de var afsendt fra« (telefax af 16. juli 1987 fra Tretorn til Tretorn AB).

(25) I et internt Tretorn-notat af 20. juni 1988 anfoeres det, at Van Megen havde fundet parallelimporterede bolde fra to forskellige kilder. Man haabede at modtage datokoderne.

(26) I en telefax af 15. november 1988 underrettede Fabra Tretorn om, at Fabra havde afsloeret en parallelimportoer i Italien. Fabra var nemlig kommet i besiddelse af en faktura fra en kunde, der havde koebt et karton bolde hos parallelimportoeren. Fabra oenskede Tretorns kommentarer til sagen. Tretorn svarede ved telefax af 21. november 1988 og bad om oplysninger om emballagetype og den oprindelige sending. Fabra besvarede disse spoergsmaal ved et telex af 24. november 1986.

(27) I et telex dateret 5. december 1988 indberettede Fabra navnet paa en anden italiensk parallelimportoer til Tretorn.

(28) I en telefax af 10. januar 1989 indberettede Tretorn AB's tyske datterselskab en »tysk eksportoer«, der forsoegte at opkoebe Tretorn-bolde. Det tyske datterselskab havde naegtet at saelge bolde til vedkommende. Eksportoeren havde tilkendegivet, at han agtede at koebe Tretorn-bolde direkte fra USA. Tretorns tyske datterselskab underrettede Tretorn AB herom og anmodede selskabet om at give oplysningerne videre til Tretorn og Tretorn USA for at forhindre salg til denne formodede paralleleksportoer.

(29) Ifoelge referatet af 22. februar 1989 af et moede mellem Fabra og Tretorn var Fabra bekymret over visse afbestillinger som foelge af parallelimport. Det blev besluttet, at Fabra straks skulle underrette Tretorn om enhver forvaerring af situationen.

(30) I en telefax dateret 27. februar 1989 meddelte Tenimport Tretorn, at der var parallelimporterede bolde paa vej til Italien via Belgien, og Tenimport gav udtryk for sin bekymring over, at Tretorn tilboed andre forhandlere langt lavere priser.

(31) Foranlediget af Tenimports telefax af 27. februar 1989 anmodede Tretorn, i et telex dateret 28. februar 1989, Fabra om oplysninger om parallelimportoeren. I telexet anfoeres det, at Tretorn overvaagede situationen for at sikre sig, at parallelimportoeren ikke modtog nogen parallelimporterede bolde. I en telefax fra Fabra til Tretorn samme dag svarede Fabra, at virksomheden ikke havde kunnet opspore parallelimportoeren, og Fabra udbad sig derfor supplerende oplysninger.

(32) I en telefax dateret 21. marts 1989 gav Fabra oplysning om navn og adresse i Frankrig paa en saakaldt »parallel« og anmodede om en undersoegelse.

(33) Ifoelge referatet af et moede afholdt den 5. april 1989 »er begge parter bekymrede over parallelimporten . . ., og Tretorn enedes med Fabra om at dele omkostningerne i forbindelse med en undersoegelse af, hvilken af Fabras kunder i Frankrig der eksporterede til Italien.

(34) I en telefax af 6. juni 1989 beklagede Tretorn AB sig til Tretorns tyske datterselskab over, at bolde beregnet til de amerikanske styrker i Tyskland endte i Schweiz, hvilket gav anledning til »store problemer« for Tretorn og Tretorns schweiziske forhandler. Tretorns tyske datterselskab fik at vide, at Tretorns AB's bidrag til markedsfoeringen af disse bolde ville blive annulleret, og hr. Alven anmodede det tyske datterselskab om at finde ud af, »hvordan dette kunne vaere sket« og hvilke foranstaltninger der burde traeffes.

3. Maerkning af produkter

(35) Kommissionen er i besiddelse af beviser for, at Tretorn maerkede sine bolde med datokoder, som gjorde det muligt at spore en parallelimports oprindelse. Tretorns korrespondance indeholder adskillige henvisninger til disse koder og deres anvendelse. Desuden erkender Tretorn at have benyttet forskellige former for emballage med henblik paa at goere paralleleksport mindre attraktiv.

(36) I en skrivelse dateret 13. april 1987 underrettede Zuercher Tretorn om parallelimport i Schweiz, opgav bestemte datokoder og anmodede Tretorn om at skride ind.

(37) I en telefax af 17. april 1987 paapegede Tretorn over for Formula, at datokoderne paa bolde, som var blevet parallelimporteret til Schweiz, viste, at boldene stammede fra en forsendelse til Formula.

(38) I en telefax af 15. maj 1987 meddelte Tretorn Formula, at datokoderne tydeligt viste, at bolde afsendt til Formula var endt i Schweiz som parallelimporterede bolde, og Tretorn konkluderede, at Formula var skyldig, fordi virksomheden havde solgt til Newitt.

(39) Referatet af et moede mellem Tretorn og Fabra den 6. oktober 1988 viser, at Tretorn havde indvilget i at saette en maerkat paa boldkartonerne for at vise, at Fabra var Tretorns forhandler. Af referatet fremgaar det, at maerkaten ville saette Fabras saelgere i stand til at afsloere parallelimporterede bolde hos detailhandlerne.

(40) I en skrivelse af 17. marts 1989 gav Fabra Tretorn oplysninger om koderne paa boldkartoner solgt af parallelimportoerer, og hensigten hermed var helt klart at finde frem til boldenes oprindelse.

(41) I et internt Tretorn-notat af 17. april 1989 hedder det, at farven paa emballagen til Tretorn-bolde til det amerikanske marked var blevet aendret, saa den ikke laengere var den samme, som farven paa emballagen til bolde til det europaeiske marked. Tretorn mente imidlertid ikke, at dette ville »mindske problemet« med reeksport af bolde fra USA til Europa, som var taget til »med uhoert styrke, trods vore amerikanske kollegers bestraebelser paa at kontrollere/standse denne adfaerd«.

(42) I den telefax af 6. juni 1989, der er citeret i betragtning 15, er ogsaa omtalt nye emballageformer som et middel til at hindre parallelimport.

(43) Ligesaa i en udateret markedsundersoegelse (som formentlig stammer fra begyndelsen af 1988) anfoerte Tretorn, at en af boldtyperne ville blive solgt i roer i Italien for at bekaempe parallelimporten fra Frankrig.

Ifoelge et internt notat af 23. august 1988 overvejede Tretorn ogsaa at aendre navnene paa boldene til USA for at goere det vanskeligere at reeksportere dem til Europa. Tretorn mente imidlertid, at »erfaringerne fra Schweiz viser, at dette ikke vil loese problemet«.

4. Afbrydelse af leverancer for at hindre parallelimport

(44) Som anfoert af Tretorn i telefaxen af 6. juni 1989 (se betragtning 15) afbroed Tretorn eller Tretorns forhandlere leverancerne til forskellige markeder for at hindre parallelimport.

(45) Der henvises til skrivelserne af 6. maj 1987 og 11. maj 1987, omtalt i betragtning 19 og 20, og til den i betragtning 28 naevnte telefax af 10. januar 1989.

(46) I et internt Tretorn-notat dateret 23. august 1988 anbefales det at standse leverancerne til det amerikanske marked, fordi Tretorn USA ikke var i stand til at hindre reeksporten. Bolde afsendt til USA dukkede op som parallelimporterede bolde i Nederlandene og Schweiz. De amerikanske bolde blev solgt til halv pris i forhold til de bolde, som blev markedsfoert i Schweiz af Tretorns forhandler, Zuercher.

(47) I et internt notat af 2. november 1988 anfoeres det, at Tretorn USA igen havde lovet at goere alt, hvad der stod i selskabets magt for at hindre paralleleksport fra USA. Tretorn USA meddelte Tretorn, at man havde standset en forsendelse i San Diego ugen forinden.

(48) I samme notat af 2. november 1988 anfoerte Tretorn, at det var blevet besluttet at standse forsyningerne til det amerikanske marked, hvis der opstod »stoerre problemer« med parallelimporterede bolde i foraaret 1989.

(49) I en telefax dateret 6. februar 1989 fra Tretorn til Fabra indeholdende referatet af et moede mellem de to parter anfoeres det, at Fabra havde visse problemer med »graa import« fra Frankrig, og at Tretorn ville goere alt for at standse denne import. Tretorns notat til Fabra af 22. februar 1989 goer det klart, at forsyningerne til Frankrig faktisk blev afbrudt i februar og marts 1989, medens undersoegelsen af parallelimporten stod paa. Tretorn angav, at afbrydelsen sikrede en eliminering af parallelimporten.

(50) I et internt notat af 17. april 1989 foreslog Tretorn en oejeblikkelig afbrydelse af alle leverancer til postordrefirmaer og bestemte store kaeder i USA i et forsoeg paa at hindre paralleleksporten til Europa.

B. RETLIG VURDERING

I. Artikel 85, stk. 1

(51) Det generelle eksportforbud og de hindringer, som blev lagt i vejen for parallelimporten, jf. beskrivelsen i det foregaaende, skal ikke betragtes som resultatet af en ensidig handling fra Tretorns side (1), men som en integrerende - omend uskrevet - del af Tretorns forhandlings- og salgsaftaler, eller i hvert fald som resultatet af en samordnet praksis mellem Tretorn og Tretorns forhandlere.

Det generelle eksportforbud og hindringerne havde direkte til formaal og foelge at begraense konkurrencen, paavirke handelen mellem medlemsstaterne og opdele faellesmarkedet. Dette er i direkte strid med et af traktatens fundamentale maalsaetninger, nemlig integreringen af det faelles marked. Den udviste adfaerd gjorde det ogsaa muligt for Tretorn og selskabets forhandlere at anvende en differentieret prispolitik.

A. Aftaler og/eller samordnet praksis: Konkurrencebegraensninger

1. Generelt eksportforbud (betragning 15 og 16 til 21)

(52) Telefaxen af 6. juni 1989 fra Tretorn til Zuercher og isaer korrespondancen mellem Tretorn og Formula viser, at Tretorn, sammen med sin eneforhandler i Det Forenede Kongerige, opbyggede et forhandlingssystem, der indebar en absolut territorial beskyttelse og saaledes tog sigte paa at hindre enhver form for parallel handel.

Det fremgaar heraf:

- at Tretorns eneforhandlingsarrangementer omfatter et uskrevet tilsagn om, at Tretorn yder sine forhandlere absolut territorial beskyttelse, og

- at salgsaftalerne mellem Tretorn og detailhandlerne og forhandlerne omfatter en uskreven salgsbetingelse, der forbyder dem at eksportere eller at levere til firmaer, der kan forventes at ville eksportere.

(53) Ifoelge den i betragtning 52 naevnte telefax gaar aftalen eller den samordnede praksis ud paa »at beskytte samtlige forhandlere mod import«. Som tidligere naevnt har Tretorn eneforhandlere i alle medlemsstater undtagen Tyskland og Danmark, hvor Tretorn benytter sine egne datterselskaber som forhandlere.

(54) At Tretorn har vaeret fast belsuttet paa at gennemfoere denne aftale eller samordnede praksis bevidnes af referatet af moedet mellem Tretorn og Formula Sport den 18. februar 1987 (se betragning 18).

(55) Det er tydeligt, at denne politik ikke blot blev haandhaevet af Tretorn, men i saerdeleshed ogsaa af Tretorns britiske forhandler (se betragtning 20).

(56) Disse aftaler eller denne samordnede praksis mellem Tretorn og Tretorns eneforhandlere med henblik paa at hindre parallel handel og kontrollere haandhaevelsen heraf er udtrykkeligt forbudt i henhold til artikel 85, stk. 1.

2. Indberetning og undersoegelse af parallelimport (betragtning 15 og 22 til 34)

(57) Tretorns politik med at hindre parallelimport blev understoettet af Tretorns forhandlere, der indberettede tilfaelde af parallelimport til Tretorn.

(58) Dette system med indberetninger og undersoegelser med henblik paa at identificere parallelimportoererne og hindre leverancer er tydeligvis resultatet af en aftale eller samordnet praksis mellem Tretorn og forhandlere, og det styrker forbuddet mod parallelimport i strid med artikel 85, stk. 1.

3. Maerkning af produkter (betragning 15 og 35 til 43)

(59) Maerkningen af produkter udgoer et fast element i forbindelse med gennemfoerelsen af Tretorns parallelimportforhindrende politik. Tennisboldene blev maerket med datokoder og/eller eneforhandlernes maerkat med det udtrykkelige formaal at finde frem til de parallelimporterede boldes oprindelse.

(60) Tretorns forhandlere gjorde tydeligvis brug af dette maerkningssystem ved indberetningen af tilfaelde af parallelimport.

(61) Maerkningssystemet udgoer ogsaa en aftale eller en samordnet praksis beregnet til at haandhaeve og forstaerke forbuddet mod parallel handel og derigennem beskytte Tretorns forhandlere i strid med artikel 85, stk. 1.

4. Afbrydelse af leverancer (betragtning 15 og 44 til 50)

(62) Som naevnt i betragtning 44 til 50 afbroed Tretorn tydeligvis leverancerne til forskellige markeder for at hindre parallelimport.

(63) Det er tydeligt, at afbrydelsen af leverancerne blev kooordineret med Tretorns forhandlere, som anmodede Tretorn om at skride ind, naar der dukkede parallelimporterede bolde op paa deres markeder. Disse handlinger, som styrkede og bidrog til haandhaevelsen af forbuddet mod parallelhandel, er tydelige eksempler paa en samordnet praksis i strid med artikel 85, stk. 1.

B. Paavirkning af handelen mellem medlemsstaterne

(64) Eksportforbuddet i Tretorns forhandlingsaftaler har direkte til formaal at haemme handelen mellem medlemsstaterne. Der er tale om et generelt forbud, som paavirker handelen overalt i Faellesskabet, eftersom Tretorn har forhandlere eller datterselskaber i naesten alle medlemsstaterne. Dette resulterer i en opdeling af faellesmarkedet.

(65) Tretorns hindringer af paralleleksport fra Faellesskabet til Schweiz betoed, at kun Tretorn kunne saelge virksomhedens produkter paa det schweiziske marked gennem dens forhandler Zuercher, medens andre i Faellesskabet fik frataget muligheden for saadanne eksportforretninger. Hindringen af paralleleksport fra Faellesskabet til Schweiz paavirkede handelen mellem medlemsstaterne, da schweiziske forhandlere derved blev forhindret i at koebe ind i en medlemsstat og reeksportere til en anden medlemsstat.

Tretorn haevder i sine svar paa klagepunkterne, at denne situation er meget usandsynlig, eftersom muligheden for reeksport ikke er til stede, da prisen paa tennisbolde i Schweiz er 15-20 % hoejere end i Faellesskabet.

Denne paastand maa afvises, da det er taenkeligt, at schweiziske forhandlere, dersom den samordnede praksis ikke fandtes, ville koebe tennisbolde til den laveste pris i Faellesskabet og - endog uden fysisk at fragte dem til Schweiz - videresaelge dem i medlemsstater, hvor prisen er hoejere.

Virkningen af den restriktive adfaerd er derfor at vedligeholde prisforskelle mellem medlemsstater.

(66) Tretorns hindring af paralleleksport fra USA og til Schweiz havde ogsaa en maerkbar virkning for handelen mellem medlemsstaterne, eftersom prisstrukturen i henholdsvis Europa og USA gjorde en reeksport til Faellesskabet meget sandsynlig.

C. Tretorns og forhandlernes synspunkter i hovedtraek

(67) Kun Tretorn, Tenimport og Van Megen besvarede Kommissionens klagepunktsmeddelelse. Formula er gaaet konkurs, og Zuercher mente ikke, at traktaten fandt anvendelse. Der blev afholdt en hoering den 16. november 1993.

(68) I sine skriftlige og mundtlige svar paa klagepunktsmeddelelsen benaegter Tretorn helt generelt, at koncernen har haft til hensigt at hindre parallelimport eller paralleleksport, eller at den har truffet foranstaltninger med saadanne virkninger. Tretorn haevder, at selv om nogle af dokumenterne kunne tyde paa, at Tretorn har lagt hindringer i vejen for parallel handel, var disse dokumenter blevet udarbejdet for »at stille forhandlerne tilfredse«, og der var aldrig blevet truffet konkrete foranstaltninger.

Desuden haevder Tretorn, at det er initiativer taget af forhandlingerne, der har foert til de omstridte handlinger.

Denne argumentation kan ikke godtages.

For det foerste viser de dokumenter, der er naevnt i betragtning 13 til 50, at Tretorn og Tretorns forhandlere har taget initiativ til at opbygge en raekke barrierer med henblik paa at hindre parallelimport og paralleleksport, og at Tretorn endda har straffet en af sine egne forhandlere for at have solgt tennisbolde til en paralleleksportoer.

Hvad Tretorns intentioner angaar, skal det bemaerkes, at ordvalget i Tretorns korrespondance til forhandlere eller i Tretorns interne dokumenter ikke stoetter paastanden om, at Tretorn kun traf foranstaltninger for at efterkomme forhandlernes krav.

Selv hvis det antages, at Tretorn ikke traf foranstaltninger med henblik paa at hindre parallelimport eller paralleleksport, resulterede det forhandlingssystem, som Tretorn opbyggede sammen med sine forhandlere, i en opdeling af faellesmarkedet, for saa vidt angaar Tretorns tennisbolde, og de barrierer, der blev rejst, tilskyndede forhandlerne til at hindre parallel handel. Dette erkender Tretorn selv i sit svar paa klagepunktsmeddelelsen.

Tretorn haevder ogsaa, at for saa vidt angaar Formula var det de daarlige salgstal i Det Forenede Kongerige, der var aarsagen til, at Formula blev forhindret i at saelge til paralleleksportoerer. Selv hvis det er sandt, kan dette ikke berettige den paagaeldende adfaerd. Desuden er det ikke Kommissionens opgave at vurdere, hvordan Tretorns forhandlere klarer sig. Korrespondancen mellem Tretorn og Formula (se betragtning 16 til 21) viser tydeligt, at formaalet med at hindre paralleleksport var at undgaa forstyrrelser af Tretorns lukkede forhandlingssystem i andre lande.

Endelig haevder Tretorn, at Tretorn selv har leveret tennisbolde direkte til forhandlere, som Tretorn vidste var parallelimportoerer. Selv om dette var tilfaeldet, rokker det dog ikke ved den kendsgerning, at Tretorns oevrige hindringer mod paralleleksport og parallelimport udgoer en overtraedelse af traktaten.

Tenimport

(69) Tenimport paapeger, at den af Kommissionen naevnte telefax (se betragtning 30) skal vurderes i sin rette kontekst. Tenimport mente, at Tretorn forlangte de hoejeste priser fra Tenimport, og formaalet med den paagaeldende telefax var ikke at hindre parallelimport, men at faa Tretorns forklaring paa, hvorfor nogle forhandlere blev tilgodeset med langt lavere priser.

Selv hvis denne fortolkning af den paagaeldende telefax er korrekt, forbliver det dog en kendsgerning, at oplysningerne fra Tenimport bevirkede, at Tretorn og Fabra traf foranstaltninger med henblik paa at eliminere parallelimportkilden (se betragtning 31). Da Tenimports adfaerd, endog selv om den var utilsigtet, resulterede i en begraensning af konkurrencen og en opdeling af faellesmarkedet, udgjorde den en overtraedelse af artikel 85, stk. 1.

Van Megen

(70) Van Megen har forklaret, at firmaets formaal med indberetningen af datokoder til Tretorn ikke var at hindre parallelimport, men at undersoege, om Tretorn ikke selv leverede direkte til Van Megens aftaleomraade. Van Megen har erklaeret, at firmaet selv leverer bolde til andre firmaer, som det ved er paralleleksportoerer.

Selv hvis det antages, at Van Megens fortolkning er korrekt, forholder det sig stadig saaledes, at oplysningerne blev angivet i tilknytning til et forbud mod paralleleksport, som Van Megen var vel vidende om, og firmaet deltog aktivt i identifikationen af kilden til parallelimporten med henblik paa at eliminere den (se betragtning 24 og 25).

II. FORORDNING (EOEF) NR. 1983/83

(71) Ifoelge artikel 1 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1983/83 (1) er eneforhandlingsaftaler generelt undtaget fra forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1, hvis de opfylder de i forordningen naevnte betingelser.

Tretorns eneforhandlingssystem kan imidlertid ikke henfoeres under en gruppefritagelse, da det omfatter et uskrevet tilsagn om absolut omraadebeskyttelse af Tretorns forhandlere, og som naevnt ovenfor indebar gennemfoerelsen af systemet aftaler eller samordnet praksis, der tog sigte paa at hindre parallelimport. Systemet falder derfor ind under artikel 3, litra d), i forordning (EOEF) nr. 1983/83.

III. ARTIKEL 85, STK. 3

(72) Tretorns forhandlingsaftaler er ikke blevet anmeldt til Kommissionen, og der kan derfor ikke indroemmes en individuel fritagelse. Selv om de var blevet anmeldt, ville det ikke have vaeret muligt at fritage dem som foelge af de eksportforbud, som aftalerne indebar, som ikke er noedvendige for at sikre effektiviteten af Tretorns forhandlingssystem.

IV. ARTIKEL 3 I FORORDNING NR. 17

(73) Konstaterer Kommissionen, at der foreligger en overtraedelse af bestemmelserne i artikel 85, kan den i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 ved en beslutning paalaegge de deltagende virksomheder at bringe overtraedelsen til ophoer.

(74) For det tilfaelde at det ikke allerede er sket, boer Tretorn forpligtes til at afskaffe de eksportforbud, der indgaar i Tretorns salgsaftaler, og den absolutte omraadebeskyttelse, der er en del af Tretorns forhandlingssystem. Tretorn og de af koncernens foernaevnte eneforhandlere, der stadig er aktive paa markedet, dvs. Tenimport, Zuercher og Van Megen, skal ligeledes bringe de i betragtning 13 til 50 beskrevne aftaler eller former for samordnet praksis til ophoer.

V. ARTIKEL 15, STK. 2, I FORORDNING NR. 17

(75) I henhold til artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning nr. 17 kan Kommissionen ved beslutning paalaegge virksomheder boeder paa mindst 1 000 og hoejst 1 000 000 ECU, idet sidstnaevnte beloeb dog kan forhoejes til 10 % af omsaetningen i det sidste regnskabsaar, saafremt de forsaetligt eller uagtsomt overtraeder bestemmelserne i artikel 85. Ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der tages hensyn til baade overtraedelsens grovhed og dens varighed.

(76) Tretorn kan ikke have vaeret uvidende om, at det eksportforbud, som selskabets forhandlingssystem og dets salgsbetingelser indebar, var i strid med artikel 85, stk. 1, samt at saadanne forbud ifoelge Domstolens retspraksis og Kommissionens administrative praksis altid har vaeret anset for saerligt grove overtraedelser. Tretorn og de relevante forhandlere kan heller ikke have vaeret udvidende om, at det samme var tilfaeldet med de forskellige former for samordnet praksis, der tog sigte paa at hindre parallelimport. Der boer derfor paalaegges Tretorn og de relevante forhandlere (med undtagelse af Tenimport) en boede. Dokumenter i Kommissionens besiddelse beviser, at overtraedelsen var samordnet mellem Tretorn og virksomhedens datterselskaber, navnlig Tretorn Sport; det er derfor passende at paalaegge Tretorn AB og Tretorn Sport solidarisk en boede.

(77) Den overtraedelse, som Tretorn og selskabets forhandlere har begaaet, gaar tilbage til mindst 1987 (se betragtning 13 til 50). Der er intet, der tyder paa, at overtraedelsen er blevet bragt til ophoer. Med henblik paa beregningen af boeden tages der imidlertid kun hensyn til perioden fra 1987 til 1989.

Endelig skal det naevnes, at Tenimport samarbejdede med Kommissionen og bekraeftede under hoeringen, at der eksisterede et uskrevet, men dog reelt eksportforbud. Tenimport var af den opfattelse, at den nylige afbrydelse af firmaets forhandlingsaftale med Tretorn kun kunne forklares som en foelge af den omstaendighed, at Tenimport ikke overholdt dette eksportforbud.

(78) Ved beslutningen om, hvorvidt der skulle idoemmes boeder og, i bekraeftende fald, i hvilken stoerrelsesorden, har Kommissionen taget hensyn til, at nogle af Tretorns forhandlere har taget saerdeles aktiv del i bestraebelserne paa at hindre parallelimport, men den har ogsaa taget hensyn til, at denne deltagelse i andre tilfaelde har vaeret mere begraenset og skal ses i sammenhaeng med Tretorns generelle politik bestaaende i et forbud mod enhver eksport af Tretorns produkter. I oevrigt er den rolle, som Tenimport spillede, mindre vaesentlig, og det er derfor berettiget at undlade at paalaegge denne virksomhed en boede -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tretorn Sport Ltd og Tretorn AB har overtraadt EF-traktatens forordning (EOEF) nr. 85, stk. 1, idet de med henblik paa at hindre parallelimport og paralleleksport af tennisbolde har paalagt deres forhandlere af tennisbolde et generelt eksportforbud, som er blevet haandhaevet ved hjaelp af kontrolforanstaltninger og sanktioner, indberetning og undersoegelse af tilfaelde af parallelimport af tennisbolde samt maerkning af tennisbolde og leveringsstop.

Formula Sport International Ltd har overtraadt artikel 85, stk. 1, ved i Det Forenede Kongerige at have deltaget i gennemfoerelsen af eksportforbuddet og leveringsstoppet med henblik paa at haandhaeve Tretorn Sport Ltd's politik, der tilsigtede at hindre parallellimport og paralleleksport af tennisbolde.

Fabra SpA har overtraadt artikel 85, stk. 1, ved i Italien at have deltaget i gennemfoerelsen af eksportforbuddet og leveringsstoppet gennem indberetninger og undersoegelser af tilfaelde af parallelimport af tennisbolde, maerkning af tennisbolde og leveringsstop med henblik paa at haandhaeve Tretorn sport Ltd's politik, der tilsigtede at hindre parallelimport og paralleleksport af tennisbolde.

Tenimport SA har overtraadt artikel 85, stk. 1, ved at have deltaget i eksportforbuddet og leveringsstoppet gennem indberetning af tilfaelde af parallelimport til Tretorn, hvilket medfoerte, at Tretorn og Tretorns italienske eneforhandler traf foranstaltninger til at hindre denne import.

Zuercher AG har overtraadt artikel 85, stk. 1, ved i Schweiz at have deltaget i gennemfoerelsen af eksportforbuddet og leveringsstoppet gennem indberetninger og undersoegelser af tilfaelde af parallelimport af tennisbolde og maerkning af tennisbolde med henblik paa at haandhaeve Tretorn Sport Ltd's politik, der tilsigtede at hindre parallelimport og paralleleksport af tennisbolde.

Van Megen Tennis BV har overtraadt artikel 85, stk. 1, ved i Nederlandene at have deltaget i indberetningen og undersoegelsen af tilfaelde af parallelimport af tennisbolde med henblik paa at haandhaeve Tretorn Sport Ltd's politik, der tilsigtede at hindre parallelimport og paralleleksport af tennisbolde.

Artikel 2

Tretorn Sport Limited og Tretorn AB paalaegges solidarisk en boede paa 600 000 ECU, og Formula Sport International Ltd, Fabra SpA Zuercher AG og Van Megen Tennis BV paalaegges hver en boede paa 10 000 ECU for de i artikel 1 omhandlede overtraedelser.

Boederne indbetales i ecu til Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber paa konto nr. 310-0933000-43, Banque Bruxelles Lambert, Agence Européenne, Rond Point Schuman 5, B-1040 Bruxelles, senest tre maaneder efter meddelelsen af denne beslutning.

Herefter paaloeber der automatisk renter efter den sats, som Det Europaeiske Monetaere Institut anvendte paa sine transaktioner i ecu den foerste arbejdsdag i den maaned, hvor denne beslutning blev vedtaget, plus 3,5 procentpoint, i alt 9,25 %.

Artikel 3

Tretorn Sport Ltd, Tretorn AB, Fabra SpA, Tenimport SA, Zuercher AG og Van Megen Tennis BV bringer, hvis det ikke allerede er sket, de i artikel 1 omhandlede overtraedelser til ophoer. De afstaar fra at traeffe nogen form for foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til:

Tretorn Sport Ltd

Industrial Estate

Portaloise

IRL-Co Laois

Tretorn AB

Roenowsweg 10

Box 931

S-251 00 Helsingborg

Formula Sport International Limited

c/o Arthur Andersen

P. O. Box 55

1 Surrey Street

GB-London WC2R 2NT

Fabra SpA

Via Sansovino 243/60

I-10151 Torino

Tenimport SA

Rue des Cottages 73

B-1180 Bruxelles

Zuercher AG

Gewerbestr. 18

CH-8800 Thalwil

Van Megen Tennis BV

Parmentierweg 5

NL-5657 EH-Eindhoven.

Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 192.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. december 1994.

Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(2) EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.

(3) [. . .]: I den offentliggjorte udgave af beslutningen er visse oplysninger udeladt i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 17 vedroerende beskyttelse af forretningshemmeligheder.

(4) EFT nr. L 131 af 16. 5. 1992, s. 32.

(1) For nemheds skyld anvendes navnet »Tretorn« i denne del af beslutningen til at betegne enten Tretorn Sport Ltd eller Tretorn AB.

(1) EFT nr. L 173 af 30. 6. 1983, s. 1.