|
5.7.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 164/65 |
Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af programmet Kultur 2007 (2007-2013)«
(2005/C 164/08)
REGIONSUDVALGET HAR —
under henvisning til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af programmet Kultur 2007 (2007-2013) (KOM(2004) 469 endelig — 2004/0150 (COD)),
under henvisning til Kommissionens beslutning af 15. juli 2004 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,
under henvisning til præsidiets beslutning af 27. januar 2004 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Kultur og Uddannelse,
under henvisning til artikel III-280 i udkastet til traktat om en forfatning for Europa,
under henvisning til Kommissionens meddelelse om At give borgerskabsbegrebet reelt indhold: fremme af europæisk kultur og mangfoldighed gennem ungdoms- og kulturprogrammer, audiovisuelle programmer og programmer for borgernes deltagelse (KOM(2004) 154 endelig),
under henvisning til Meddelelse fra Kommissionen: Fremtiden skaber vi i fællesskab — Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-13 (KOM(2004) 101 endelig),
under henvisning til sin udtalelse om »Forslag om en fællesskabsaktion vedrørende« Den Europæiske Kulturhovedstad »2005-2019« (CdR 393/2003 fin) (1),
under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 259/2004 rev. 1), som blev vedtaget af Underudvalget for Kultur og Uddannelse den 7. december 2004 med Rosemary Butler, medlem af Den nationale forsamling for Wales (UK/PSE), som ordfører —
på den 58. plenarforsamling den 23.-24. februar 2005 (mødet den 23. februar) ENSTEMMIGT VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:
1. Regionsudvalgets synspunkter
REGIONSUDVALGET
Generelle bemærkninger
|
1.1 |
bekræfter vigtigheden af et europæisk kultursamarbejdsprogram, hvis politiske betydning det føler er større end nogensinde pga. et stigende behov for at fremme forståelse og tolerance såvel inden for EU som med vore naboer, |
|
1.2 |
er enig i den overordnede idé i Kommissionens forslag, navnlig strømliningen af programmet til tre overordnede mål og tre aktionsdele. Regionsudvalget sætter stor pris på denne nye struktur, som burde bane vejen for et mere sammenhængende og målrettet program, og ser positivt på, at man er gået langt bort fra den sektorielle indfaldsvinkel, |
|
1.3 |
mener, at Kommissionen bør bestræbe sig på at fremme tværsektorielle projekter, og anfører, at udvælgelseskriterierne bør begunstige projekter, der er kendetegnet ved at være innovative, risikovillige eller eksperimenterende med det forbehold, at innovation er et relativt begreb og afhængig af den lokale og regionale kontekst, |
|
1.4 |
håber, at indarbejdningen af de tre aktionsdele i ét program vil skabe synergier mellem aktionsdelene og et mere sammenhængende program. Regionsudvalget beder forvaltningsudvalget holde øje med, om sådanne synergier rent faktisk opstår, |
|
1.5 |
støtter de tre overordnede mål for programmet, dvs. mobilitet for kunstnere, mobilitet for kunstværker og interkulturel dialog, |
|
1.6 |
ser positivt på den administrative/finansielle/juridiske forenkling, som tager hensyn til kultursektorens særlige kendetegn med enklere ansøgningsskemaer, ensartede satser for identificerbare budgetposter, bedre information til ansøgere og begrænset finansiel kontrol med organisationer, der modtager mindre støttebeløb. Regionsudvalget beklager imidlertid, at disse forbedringer ikke er medtaget i selve den juridiske tekst, men kun i begrundelsen. Udvalget mener ligeledes, at forenklingsprocessen bør udvikles yderligere med en mere fleksibel indfaldsvinkel til finansiering i form af naturalier og større proportionalitet, således at de bureaukratiske krav til projektarrangørerne står i rimeligt forhold til projektbudgettets størrelse, |
|
1.7 |
minder om, at mindre kulturformidlere har en tendens til at have begrænsede såvel menneskelige som finansielle ressourcer, og finder det langt vanskeligere end deres større kolleger at udfylde ansøgninger om støtte. Med dette in mente opfordrer Regionsudvalget til, at udgifterne til projektforberedelse gøres støtteberettigede under dette program. Mere overordnet set bør medlemsstaternes myndigheder overveje at oprette en mindre startkapitalfond for at støtte mindre aktører i forundersøgelses- og budforberedelsesfasen, |
|
1.8 |
påpeger, at Kommissionens forslag muligvis vil modvirke deltagelse af mindre aktører og mindre projekter af »lille omfang, men af høj kvalitet«. Mindre aktører bør forsikres om, at programmet er bredtfavnende, og de bør aktivt opfordres til at deltage, |
|
1.9 |
understreger, at stort ikke nødvendigvis er ensbetydende med høj kvalitet, kreativitet og innovation, og at kritisk masse afhænger af den geografiske kontekst. I landdistrikter med lav befolkningstæthed kan et projekt i mindre målestok have en uafviselig kritisk masse og indflydelse, |
|
1.10 |
bemærker Kommissionens hensigt om at sikre, at det nye program skal supplere EU-programmerne vedrørende ungdom, uddannelse, sport, informationsteknologi osv., men spørger, hvordan det skal gennemføres, og hvordan denne målsætning vil blive overvåget? Regionsudvalget gør opmærksom på, at kulturelle aktiviteter bør fremhæves i de nye programmer vedrørende ungdommen og livslang læring (2007-2013), |
|
1.11 |
bifalder, at artikel III-280 i udkastet til traktat om en forfatning for Europa for det kulturelle område fastslår, at fælles beslutningstagning og afgørelse med kvalificeret flertal i Rådet anvendes i lovgivningsproceduren for vedtagelse af tilskyndelsesforanstaltninger ved europæiske love eller rammelove, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser, |
|
1.12 |
understreger, at kulturel mangfoldighed er et af de vigtigste kendetegn ved Den Europæiske Union, og at denne mangfoldighed er blevet betydeligt udvidet med tiltrædelsen af ti nye medlemsstater. Regionsudvalget anmoder derfor om, at referencen til dette grundlæggende princip styrkes i teksten, og holder fast i, at Kultur 2007 bør omfatte alle lokale, regionale og nationale manifestationer af såvel kulturel som sproglig mangfoldighed. Der ud over mener Regionsudvalget, at programmet for at afspejle mangfoldigheden inden for medlemsstaterne og immigrationstendenserne bør være særlig opmærksom på at støtte projekter, som tager sigte på minoriteterne selv eller på at slå bro over kløften mellem minoritets- og majoritetskulturer i et forsøg på at øge den gensidige forståelse, |
|
1.13 |
mener, at Kultur 2007 bør arbejde på at sikre og fremme sproglig mangfoldighed og forlanger, at der indføjes en reference til denne målsætning i teksten i overensstemmelse med artikel 3 i udkastet til en forfatning for Europa og Kommissionens handlingsplan om sprogindlæring og sproglig mangfoldighed, |
|
1.14 |
foreslår, at der indføres en klarere reference til de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle i forbindelse med at fremme og fejre deres lokalsamfunds kultur, og opfordrer Kultur 2007 til at fremme inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder i programmet. Aktiviteterne bør have fokus på det lokale og regionale plan og ikke større, omfangende projekter, |
|
1.15 |
ser positivt på det foreslåede budget for Kultur 2007, som repræsenterer en stigning i forhold til Kultur 2000. I forbindelse med den bredere debat om EU-finansiering for perioden 2007-2013 har Regionsudvalget tillid til, at der vil blive fundet et acceptabelt kompromis. Udvalget håber især, at der vil blive opretholdt et passende støtteniveau for det europæiske kultursamarbejde i den endelige afgørelse om de finansielle perspektiver. Det er vigtigt, eftersom tiltrædelsen af ti nye medlemsstater har øget EU's befolkning med 20 %, men det er også vigtigt i betragtning af programmets egne aspirationer, |
|
1.16 |
ser gerne, at det nye program fremhæver de socioøkonomiske fordele, som kulturen kan skabe, og specielt hvordan den kan bidrage til at nå EU's Lissabon-målsætninger. Udvalget peger f.eks. på, at programmet bør fremhæve lige adgang til kultur, så programmet ikke bliver elitært, men også de fordele kulturen kan medføre i form af regenerering og territorial samhørighed, |
|
1.17 |
sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt at øge koordineringen mellem EU's og medlemsstaternes kulturpolitikker og samtidig overholde subsidiaritetsprincippet med det formål at optimere virkningen af de enkelte støttebeløb fra EU's kulturprogram, |
|
1.18 |
udtrykker bekymring, hvad angår Kommissionens forslag om varigheden af projekterne, forhøjelsen af antallet af medarrangører og mindstekravene. Regionsudvalget mener, at kvalitet og fleksibilitet og ikke mekaniske udvælgelseskriterier og stive regler bør være kernen i kulturprogrammet, |
Særlige bemærkninger
Samarbejdsgrupper
|
1.19 |
efterlyser afklaring af, hvordan reglen om gradvis nedtrapning af EU-støtten vil virke i relation til støtte til samarbejdsgrupperne, |
|
1.20 |
udtrykker tvivl om, hvorvidt det er realistisk at forvente, at alle samarbejdsgrupper bliver permanente og finansielt uafhængige, når EU-støtten bortfalder, |
Studier og analyser
|
1.21 |
hilser det velkomment, at der stilles forslag om at bruge 8,56 millioner EUR på studier og analyser, da der er et reelt behov for mere grundlæggende oplysninger om den kulturelle sektor i Europa i almindelighed, og om europæisk kultursamarbejde i særdeleshed. Endvidere vil udvikling af nøgleindikatorer kunne hjælpe lokale og regionale myndigheder med at benchmarke deres aktiviteter, så der opnås bedre oplysning om og evt. overførsel af vellykkede tiltag i den kulturelle sektor, |
Indsamling og formidling af informationer
|
1.22 |
forlanger bevis for, at det er nødvendigt at bruge 3,43 mio. EUR på en internetportal for sektoren, eftersom prisen for det fireårige pilotprojekt om Det europæisk kulturlaboratorium, som sigter mod at etablere en sådan internetportal, er anslået til at være 1,5 mio. EUR. Desuden bemærker Regionsudvalget, at der allerede findes en kulturportal, |
|
1.23 |
foreslår, at støtte til »aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne« (andet led) også kommer til at omfatte fredning af steder til minde om grusomheder begået af det totalitære styre i det tidligere Sovjetunionen, |
Artikel 8 — Gennemførelse
|
1.24 |
minder om den fine indsats, Kommissionen gjorde for at forbedre funktionen af Kultur 2000-programmet ved bl.a. at takle forsinkelserne i udsendelsen af indkaldelse af forslag, — et punkt som plagede det indeværende program i begyndelsen. For yderligere at forbedre programmets funktion forlanger det endvidere, at Kommissionen fortsætter sit arbejde med at sikre, at støtten udbetales hurtigt, for dermed at minimere kulturformidlernes cash-flow-problemer, og at projektarrangører, hvis projekter ikke har opnået støtte, informeres ordentligt om baggrunden for afslaget, |
|
1.25 |
opfordrer til, at man er opmærksom på at sikre en optimal konstellation af jurymedlemmernes ekspertise og de projekter, der skal vurderes. Dermed sikres en effektiv og overbevisende vurdering, hvilket er særligt vigtigt, efter at man er gået væk fra den sektoropdelte indfaldsvinkel. I tilfælde af tværsektorielle projekter kan der evt. være behov for mere end en dommer til at vurdere et enkelt projekt, |
Artikel 10 — Kulturformidlingskontorer
|
1.26 |
går ind for, at kulturformidlingskontorernes arbejde med at fremme udveksling af bedste praksis og samarbejde udbygges, |
Artikel 11 — Finansielle bestemmelser
|
1.27 |
mener, at forvaltningsudvalget i de første år af det nye program bør yde sit bedste for at fremme inddragelsen af kulturformidlere, herunder de regionale og lokale myndigheder, fra de nye medlemslande. For eksempel mener Regionsudvalget, at det mindste finansielle bidrag på 5 % kunne halveres til 2,5 % i programmets to første år, eftersom et bidrag på 5 % vil udgøre en relativt større andel for de nye end de »gamle« medlemslande, da gennemsnitsindkomsten i førstnævnte er lavere. 2,5 %-reglen bør også gælde andre nye medlemsstater, som måtte tiltræde EU efter programmets start, og bør udvides, hvis deltagelsesprocenten fra de nye medlemslande er lav, |
Artikel 13 — Overvågning og evaluering
|
1.28 |
mener, at tilbagemeldinger fra arrangører og støttemodtagere bør indgå i evalueringsprocessen f.eks. via kulturformidlingskontorerne, |
|
1.29 |
foreslår, at Kultur 2007-programmet vurderes på baggrund af de målsætninger, der er opstillet i afgørelsen for at sikre, at målsætningernes nås, og for at skabe et solidt grundlag for udarbejdelsen af fremtidige kulturprogrammer, |
Bilag II — Programforvaltning
|
1.30 |
udtrykker bekymring over, at man ved at samle ressourcerne i et kæmpestort forvaltningsorgan, som også dækker EU-støtteprogrammer vedrørende f.eks. ungdom og livslang læring, risikerer at miste en ekspertise og specialviden om og forståelse for den kulturelle sektor, hvilket man for enhver pris bør undgå. |
2. Regionsudvalgets henstillinger
Henstilling 1
2. betragtning
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Der bør sættes fokus på den kulturelle mangfoldighed i EU og de mange berøringsflader, som disse kulturer har til fælles, hvorved kulturen kan bidrage til at gøre EU mere synlig udadtil. |
Der bør sættes fokus på den kulturelle mangfoldighed i EU og de mange berøringsflader, som disse kulturer har til fælles, hvorved kulturen kan bidrage til at gøre EU mere synlig udadtil. Opmærksomheden bør særlig rettes mod at beskytte de mindre kulturers og de mindre udbredte sprogs status i Europa. |
Begrundelse
Der bør indføjes en henvisning til sikring af de mindre kulturers og mindre udbredte sprogs stilling i Kultur 2007-teksten ligesom i Kultur 2000-afgørelsen. Ved at fjerne denne henvisning sendes et negativt signal til projektarrangører fra disse baggrunde, som tværtimod har behov for at blive bekræftet i, at det nye program er åbent for dem.
Henstilling 2
13. betragtning
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Desuden bør man videreføre den indsats, EU har iværksat som led i ovennævnte afgørelse nr. 792/2004/EF for at sikre, at nazitidens koncentrationslejre opnår europæisk og international beskyttelse som historiske monumenter. |
Desuden bør man videreføre den indsats, EU har iværksat som led i ovennævnte afgørelse nr. 792/2004/EF for at sikre, at nazitidens koncentrationslejre opnår europæisk og international beskyttelse som historiske monumenter. Programmet skal også være åbent for projekter vedrørende deportationer, koncentrationslejre og mindet om ofre for det totalitære styre i Sovjetunionen. |
Begrundelse
Vi foreslår omformuleringen af præamblens 13. betragtning, fordi vi mener, at man også skal kunne give støtte til aktioner vedrørende bevaring af de vigtigste af sovjettidens steder og arkiver, der knytter sig til deportationer, tidligere koncentrationslejre og mindet om ofrene for det totalitære styre i Sovjetunionen. I betragtning af hændelserne under og efter 2. Verdenskrig bør programmet ikke kun fremhæve bevaring og beskyttelse af de vigtigste af nazitidens steder og arkiver, der er knyttet til deportationer og mindet om ofrene, men tillige støtte aktioner vedrørende det totalitære styre i Sovjetunionen, som havde stor indflydelse på de østeuropæiske lande. Lettiske historikere har udtalt, at det totalitære sovjetstyres indflydelse på datidens Østblok ikke var mindre skadelig, end det totalitære nazistiske styres indflydelse havde været.
Det skal nævnes, at det totalitære sovjetstyres koncentrationslejre var lukkede arbejdslejre ligesom nazitidens koncentrationslejre. De bør derfor ligeledes bevares som historiske monumenter.
Henstilling 3
Artikel 3, stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Programmets overordnede mål er at øge europæernes bevidsthed om, at de tilhører et fælles kulturelt område, hvilket skal ske ved at fremme det kulturelle samarbejde mellem skabende kunstnere, andre aktører på kulturområdet og kulturinstitutioner i programlandene for at fremme borgernes oplevelse af at tilhøre et fælles europæisk samfund. |
Programmets overordnede mål er at øge europæernes bevidsthed om, at de tilhører et fælles kulturelt område, hvilket skal ske ved at fremme det kulturelle samarbejde mellem skabende kunstnere, andre aktører på kulturområdet og kulturinstitutioner såvel som regionale og lokale myndigheder i programlandene for at fremme borgernes oplevelse af at tilhøre et fælles europæisk samfund og fremme både sproglig og kulturel mangfoldighed. |
Begrundelse
Der bør indføjes en reference til lokale og regionale myndigheder som anført oven for i betragtning af, hvilken rolle de spiller for at fremme deres respektive kulturer gennem f.eks. festivaler, sikring af kulturarven, bevaring af kunstgenstande, græsrodsprojekter og samarbejde med kulturformidlere.
Desuden bør Kultur 2007-afgørelsen indeholde en klarere reference til EU's dobbelte målsætning om kulturel og sproglig mangfoldighed. Dermed vil fremtidige projektarrangører fra mindre anvendte, regionale eller minoritetssprog få bekræftet, at programmet også omfatter målsætningen om at integrere projekter fra disse samfundsgrupper i mainstreamstøtteprogrammerne.
Henstilling 4
Artikel 4, stk. 1, litra b
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
støtte til organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet, og til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne — symboliseret ved mindesmærker rejst ved de gamle lejre eller på andre skuepladser for utallige civile ofres lidelser og død samt mindet om ofrene de pågældende steder |
støtte til organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet, og til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne –symboliseret ved mindesmærker rejst ved de gamle lejre eller på andre skuepladser for utallige civile ofres lidelser og død samt mindet om ofrene for masseudryddelser, lidelser og massedeportationer såvel som de vigtigste steder og mindesmærker, herunder de tidligere koncentrationslejre, som vidnesbyrd om disse hændelser de pågældende steder |
Begrundelse
Vi er udmærket klar over, at vi ved at indskrive ofrene for det totalitære sovjetstyre i Europas fælles historiske bevidsthed udvider kontinentets konsensusbaserede strukturerede historieopfattelse, og at et sådant initiativ formentlig er et følsomt politisk emne. Rationalet bag forslaget er følgende: vi er overbevist om, at ignorerer vi politisk følsomme emner, mister EU troværdighed, navnlig hos de borgere, for hvem sådanne hændelser står i frisk og smertelig erindring.
Det er svært at lukke øjnene for den klare og utvetydige historiske kendsgerning, at under og efter Anden Verdenskrig blev mange menneskeskæbner ødelagt af sovjetisk terror i de lande, som nu er blevet medlemsstater i EU.
Henstilling 5
Artikel 4, stk. 3 — ny
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
|
Arrangørerne skal frit kunne foreslå såvel sektorbestemte som tværsektorielle projekter i overensstemmelse med deres interesser og ønsker, forudsat at de sigter mod mindst to af de ovennævnte målsætninger. Ingen typer kulturel eller kunstnerisk virksomhed vil derfor være udelukket på forhånd. |
Begrundelse
Det faktum, at alle sektorer er støtteberettigede, bør anføres i lovteksten. Det er vigtigt, at sproget i afgørelsen er så klart, enkelt og utvetydigt som muligt, så man sikrer, at alle potentielle projektarrangører forstår teksten og f.eks. er klar over, at litterære oversættelser er støtteberettigede under Kultur 2007-programmet.
Henstilling 6
Bilag (1.1) — overskrift ændres
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Betegnelsen »samarbejdsgrupper« bør ændres, da det ligger for tæt op ad »kulturformidlingskontorer«, hvilket vil give anledning til forvirring (2). Den anbefalede betegnelse »kreativitetscentre« indeholder en kort beskrivelse af målsætningen for denne aktionsdel. Ordet »samarbejds-« er overflødigt, eftersom alle projekter, der modtager støtte under det europæiske kultursamarbejdsprogram, skal bygge på samarbejde.
Henstilling 7
Bilag (1.1) andet afsnit
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
I hver gruppe skal der være mindst seks aktører fra seks forskellige programlande og fra en eller flere sektorer; aktørerne arbejder sammen om forskellige flerårige aktiviteter eller projekter, som gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, men som alle forfølger det samme mål. |
I hver gruppe skal der være mindst seks fem aktører fra seks fem forskellige programlande og fra en eller flere sektorer; aktørerne arbejder sammen om forskellige flerårige aktiviteter eller projekter, som gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, men som alle forfølger det samme mål. |
Begrundelse
Med fem medarrangører er der en klar europæisk merværdi, og projektarrangører bør ikke være tvunget til at finde fem medarrangører fra 2007. Det vigtigste er samarbejdsviljen omkring projekterne og selve kvaliteten af projekterne.
Henstilling 8
Bilag (1.1) tredje afsnit
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Hver gruppe sigter mod at gennemføre mange strukturerede og flerårige kulturaktiviteter. |
Hver gruppe sigter mod at gennemføre mange strukturerede og flerårige kulturaktiviteter og fungerer selv som støtteformidler. |
Begrundelse
Samarbejdsgrupperne bør som mellemled have mulighed for at fungere som støtteformidler. Dermed kunne samarbejdsgrupperne sørge for hurtig støttetildeling med lettere administrative procedurer til mindre/innovative kulturelle samarbejdsprojekter. Denne ordning har fungeret godt i forbindelse med strukturfondene og bør kopieres i forbindelse med Kultur 2007-programmet.
Henstilling 9
Bilag (1.1) sjette afsnit
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 50% af projektets budget og trappes gradvist ned. Den kan ikke overstige 500 000 EUR pr. år. Der ydes støtte i en periode på fem år. |
Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 50% af projektets budget og trappes gradvist ned. Den kan ikke overstige 500 000 EUR pr. år. Der ydes støtte i en periode på mindst tre og højst fem år. |
Begrundelse
Der bør være større fleksibilitet omkring projekternes varighed, eftersom ikke alle projektarrangører vil ønske eller have behov for at køre et femårigt projekt. Der ud over vil mange arrangører sandsynligvis have vanskeligt ved at finde støtte til en periode på hele fem år.
Henstilling 10
Bilaget (1.2) — overskriften ændres
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Betegnelsen »samarbejdsaktioner« er for teknokratisk, mens »kreative aktioner« understreger, at hovedvægten vil blive lagt på kreativitet ved projektudvælgelsen.
Henstilling 11
Bilaget (1.2) andet afsnit
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Hver foranstaltning skal planlægges og gennemføres i fællesskab af mindst fire aktører på det kulturelle område fra tre forskellige lande; aktørerne kan komme fra samme sektor eller fra forskellige sektorer. |
Hver foranstaltning skal planlægges og gennemføres i fællesskab af mindst fire tre aktører på det kulturelle område fra tre forskellige lande; aktørerne kan komme fra samme sektor eller fra forskellige sektorer. |
Begrundelse
Tre medarrangører er fuldt tilstrækkeligt til at påvise europæisk merværdi. Som det bemærkes ovenfor i forbindelse med europæiske samarbejdsgrupper, bør projekterne bedømmes ud fra deres indre kvalitet og ikke ud fra mekaniske udvælgelseskriterier.
Henstilling 12
Bilaget (1.2) fjerde afsnit
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 50% af projektets budget. Den kan ikke være mindre end 60 000 EUR pr. år, og den kan ikke være mere end 200 000 EUR pr. år. Der ydes støtte i en periode på højst tolv måneder. |
Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 50% af projektets budget. Den kan ikke være mindre end 60 000 EUR pr. år, og den kan ikke være mere end 200 000 EUR pr. år. Der ydes støtte i en periode på højst mindst tolv måneder og højst 24 måneder. |
Begrundelse
Der bør herske større smidighed med hensyn til mindsteniveauet for Det Europæiske Fællesskabs støtte (60 000 EUR årligt, hvilket indebærer en mindsteprojektstørrelse på 120 000 EUR årligt), da nogle projekter måske ikke har behov for eller ikke formår at anvende dette beløb, men alligevel har effekt og en kritisk masse.
Endvidere bør projekterne kunne strække sig over op til to år, så programmet bliver mere fleksibelt og mere brugervenligt for arrangørerne.
Henstilling 13
Bilaget (1.3) fjerde afsnit
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Der vil også under »særaktioner« blive ydet betydelige støttebeløb til »Europæiske kulturhovedstæder« for at fremme iværksættelsen af aktiviteter, der tager sigte på at synliggøre Europa og det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet. |
Der vil også under »særaktioner« blive ydet betydelige støttebeløb 90% af budgettet til »Europæiske kulturhovedstæder« for at fremme iværksættelsen af aktiviteter, der tager sigte på at synliggøre Europa og det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet. |
Begrundelse
Hovedvægten inden for særaktionerne bør være initiativet vedrørende europæiske kulturhovedstæder. Det Europæiske Fællesskabs støtte til europæiske kulturhovedstæder bør hæves, idet der forventes at blive tale om to europæiske kulturhovedstæder hvert år fra 2009 for at afspejle EU's nylige udvidelse. Den øgede støtte bør eksempelvis anvendes til at hjælpe myndigheder i byerne og kulturelle aktører i deres arbejde med partnere i andre medlemsstater, således at man kan sætte skub i den tværnationale mobilitet og den tværkulturelle dialog. Ved at afsætte 90 % af budgettet under særaktioner til europæiske kulturhovedstæder vil man kunne øge åbenheden omkring dette kapitel, som tidligere har været kritiseret for at være noget uigennemskueligt. De resterende 10 % bør anvendes til priser såsom Europa Nostra Prize og European Union Prize for samtidig arkitektur (Mies van der Rohe-prisen).
Henstilling 14
Artikel 5, stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Programmet er ligeledes åbent for deltagelse af andre tredjelande, som har indgået associering- eller samarbejdsaftaler med Det Europæiske Fællesskab indeholdende bestemmelser om samarbejde på det kulturelle område, på grundlag af supplerende bevillinger og på særlige vilkår, som de berørte parter indgår aftale om. |
Programmet er ligeledes åbent for deltagelse af andre tredjelande, idet hovedvægten bør lægges på vore nabolande i tråd med den europæiske naboskabspolitik. som har indgået associering- eller samarbejdsaftaler med Det Europæiske Fællesskab indeholdende bestemmelser om samarbejde på det kulturelle område, på grundlag af supplerende bevillinger og på særlige vilkår, som de berørte parter indgår aftale om. |
Begrundelse
Programmet bør lægge hovedvægten på lande, som ikke omfattes af den europæiske naboskabspolitik. Betydningen af en dialog mellem kulturer og fri udveksling af tanker mellem kulturer, religioner, traditioner, kan ikke overvurderes. Fælles projekter på det kulturelle område kan være med til at nå EU-naboskabspolitikkens hovedmål om at skabe bånd mellem befolkninger og forbedre den gensidige forståelse for hinandens kulturer, historie, holdninger og værdier og derigennem rydde fejlopfattelser af vejen.
Henstilling 15
Artikel 9, stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. |
Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, en repræsentant for Regionsudvalget, og som har Kommissionens repræsentant som formand. |
Begrundelse
Da kompetencen for kulturpolitikken ofte ligger på det subnationale niveau i mange medlemsstater, bør Regionsudvalget have ret til at udpege en repræsentant til udvalget. Endvidere bør medlemsstaternes delegationer i udvalget indbefatte lokale og regionale repræsentanter, hvor dette er på sin plads.
Henstilling 16
Artikel 10, stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændring |
|
Kulturformidlingskontorerne, som defineret i bilagets punkt I.3.3, har status af gennemførelsesorganer og udfører deres opgaver med at formidle oplysninger om programmet i deres hjemland i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. |
Kulturformidlingskontorerne, som defineret i bilagets punkt I.3.3, har status af gennemførelsesorganer og udfører deres opgaver med at formidle oplysninger om programmet på såvel nationalt som subnationalt plan i deres hjemland i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. |
Begrundelse
Denne ændring er på linje med henstilling 14 i forslaget til udtalelse. Kulturformidlingskontorerne bør også kunne udføre opgaver på regionalt plan for bedre at kunne nå ud til kulturformidlerne og tilpasse sig deres særtræk. Derfor bør man fremme oprettelsen, som altid skal være frivillig, af kulturformidlingskontorer eller delegationer af disse, under de lokale myndigheder.
Henstilling 17
Artikel 10, stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Kulturformidlingskontorerne bør tilskyndes til at fungere på subnationalt plan, hvor det er relevant, så de befinder sig tættere på borgerne og de kulturelle aktører i marken. Frankrigs system med »regionale poler«, som drives af det franske kulturformidlingskontor, er et eksempel på god praksis, som bør overtages i de øvrige medlemsstater.
Henstilling 18
Artikel 12 d) — ny
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||
|
|
|
Begrundelse
Af de ovenfor anførte årsager (henstilling 1 og 2) bør henvisningerne til målet om sproglig mangfoldighed styrkes i teksten.
Henstilling 19
Bilaget V FORDELING AF DET SAMLEDE BUDGET
Aktionsdel 1
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||||||
|
Vejledende fordeling af programmets årlige budget |
Vejledende fordeling af programmets årlige budget |
||||||||||||
|
Procentuel andel af budgettet |
Procentuel andel af budgettet |
||||||||||||
|
Aktionsdel 1 (støtte til projekter) Cirka 77%
|
Aktionsdel 1 (støtte til projekter) Cirka 77%
|
Begrundelse
Samarbejdsgrupperne og samarbejdsaktionerne bør hver modtage 30 % af det samlede budget i stedet for 36 % til samarbejdsgrupper og 24 % til samarbejdsaktioner. Regionsudvalget mener, at den nuværende fordeling vil kunne gå ud over mindre aktører, som ofte er de mest eksperimenterende og nyskabende, fordi de i mindre grad end større aktører har sandsynlighed for at opnå finansiering over fem år og have kapacitet til at gennemføre det omfattende udviklingsarbejde, som er nødvendigt.
Henstilling 20
BILAG 2.2
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Der kan ydes støtte til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne — symboliseret ved mindesmærker rejst ved de gamle lejre eller på andre skuepladser for utallige civile ofres lidelser og død samt mindet om ofrene de pågældende steder. |
Der kan ydes støtte til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne — symboliseret ved mindesmærker rejst ved de gamle lejre eller på andre skuepladser for utallige civile ofres lidelser og død samt mindet om ofrene for masseudryddelser, lidelser og massedeportationer såvel som de vigtigste steder og mindesmærker, herunder de tidligere koncentrationslejre, som vidnesbyrd om disse hændelser de pågældende steder |
Begrundelse
Vi er udmærket klar over, at vi ved at indskrive ofrene for det totalitære sovjetstyre i Europas fælles historiske bevidsthed udvider kontinentets konsensusbaserede strukturerede historieopfattelse, og at et sådant initiativ formentlig er et følsomt politisk emne. Rationalet bag forslaget er følgende: vi er overbevist om, at ignorerer vi politisk følsomme emner, mister EU troværdighed, navnlig hos de borgere, for hvem sådanne hændelser står i frisk og smertelig erindring.
Det er svært at lukke øjnene for den klare og utvetydige historiske kendsgerning, at under og efter Anden Verdenskrig blev mange menneskeskæbner ødelagt af sovjetisk terror i de lande, som nu er blevet medlemsstater i EU.
Henstilling 21
BILAG 3.3
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændring |
|
For at sikre en målrettet, effektiv og brugernær udbredelse af praktiske oplysninger om programmet er det planlagt at støtte en række kulturformidlingskontorer. Disse kontorer, der skal operere på nationalt plan, oprettes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og på frivillig basis. |
For at sikre en målrettet, effektiv og brugernær udbredelse af praktiske oplysninger om programmet er det planlagt at støtte en række kulturformidlingskontorer. Disse kontorer, der kan skal operere på såvel nationalt som subnationalt plan, oprettes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne eller disses regionale myndigheder og på frivillig basis. |
Begrundelse
Denne ændring er på linje med henstilling 17 i forslaget til udtalelse. Kulturformidlingskontorerne bør også kunne udføre opgaver på regionalt plan for bedre at kunne nå ud til kulturformidlerne og tilpasse sig deres særtræk. Derfor bør man fremme oprettelsen, som altid skal være frivillig, af kulturformidlingskontorer eller delegationer af disse, under de lokale myndigheder.
Bruxelles, den 23. februar 2005
Peter STRAUB
Formand for
Regionsudvalget
(1) EUT C 121 af 30.4.2004, s. 15.
(2) O.a.: Problemstillingen gælder primært den engelske sprogversion og hhv. betegnelserne »Co-operation Focal Points« og »Cultural Contact Point«.