|
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 654/2013
af 10. juli 2013
om ændring af forordning (EU) nr. 185/2010 med hensyn til checklister til EU-validering af luftfartssikkerheden for enheder fra tredjelande
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (1), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010 af 4. marts 2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed (2) indeholder detaljerede regler om EU-validering af luftfartssikkerheden. |
|
(2) |
Checklisterne er det instrument, som EU-luftfartsecurity-validatoren kan bruge til at vurdere sikkerhedsniveauet for luftfragt eller luftpost, som transporteres til EU/EØS. Der skal føjes yderligere to checklister til de allerede eksisterende lister for at opnå fuld gennemførelse af EU-valideringsordningen for luftfartssikkerhed. |
|
(3) |
Forordning (EU) nr. 185/2010 bør derfor ændres. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 300/2008 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende..
Forordningen er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
BILAG
Bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010 ændres som følger:
|
1) |
Følgende tillæg indsættes efter tillæg 6-C: » TILLÆG 6-C2 CHECKLISTE FOR SIKKERHEDSGODKENDTE FRAGTAGENTER FRA TREDJELANDE MED EU-VALIDERING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN Enheder fra tredjelande har mulighed for at blive en del af et ACC3's (luftfartsselskaber, der medbringer fragt eller post fra en lufthavn i et tredjeland) sikre forsyningskæde ved at ansøge om at blive udpeget som sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3). En RA3 er en fragthåndteringsenhed i et tredjeland, som er valideret og godkendt som sådan på basis af en EU-validering af luftfartssikkerheden. En RA3 sikrer, at der er foretaget sikkerhedskontrol, herunder i påkommende tilfælde screening, af forsendelser til EU, og at forsendelserne har været beskyttet mod uautoriseret adgang, siden denne sikkerhedskontrol blev udført, og indtil forsendelserne blev lastet på et luftfartøj eller på anden måde overdraget til et ACC3 eller en anden RA3. Forudsætningerne for at kunne transportere luftfragt eller luftpost til EU (*1) eller til Island, Norge og Schweiz fastsættes i forordning (EU) nr. 185/2010. Checklisten er det instrument, som EU-luftfartsecurity-validatoren kan bruge til at vurdere sikkerhedsniveauet for luftfragt eller luftpost (*2), som transporteres til EU/EØS af eller under tilsyn af den enhed, der ansøger om udpegning som RA3. Checklisten skal udelukkende anvendes i de tilfælde, der fremgår af punkt 6.8.4.1, litra b), i bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010. I de tilfælde, der fremgår af punkt 6.8.4.1, litra a), i bilaget, anvender EU-luftfartsecurity-validatoren ACC3-checklisten. Hvis EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden har opfyldt målene i denne checkliste, skal der udleveres en valideringsrapport til den validerede enhed. Af valideringsrapporten skal det fremgå, at enheden er udpeget som sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3). En RA3 skal kunne bruge denne rapport i alle sine forretningsforbindelser med ACC3'er. Følgende udgør et uadskilleligt minimum, som skal fremgå af valideringsrapporten:
Sidenummereringen, datoen for EU-validering af luftfartssikkerheden og validatorens og den validerede enheds parafering på hver side udgør beviset for valideringsrapportens integritet. Valideringsrapporten skal normalt være affattet på engelsk. Del 5 — Screening og del 6 — Fragt eller post med høj risiko (HRCM) skal sammenholdes med kravene i kapitel 6.7 og 6.8 i bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010. For de dele, der ikke kan sammenholdes med kravene i forordning (EU) nr. 185/2010, udgøres de grundlæggende normer af standarder og anbefalet praksis (SARP) i bilag 17 til konventionen angående international civil luftfart og det vejledende materiale, der er indeholdt i ICAO's luftfartssikkerhedshåndbog (DOC 8973-Restricted). Hvis EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden ikke har opfyldt målene i denne checkliste, skal enheden have udleveret en kopi af den udfyldte checkliste med angivelse af manglerne. Forklarende bemærkninger:
DEL 1 Identifikation af den validerede enhed og validatoren
DEL 2 Organisation og ansvarsområder for den sikkerhedsgodkendte fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden Mål: Luftfragt eller luftpost må ikke transporteres til EU/EØS, uden at den underkastes sikkerhedskontrol. Fragt og post, som leveres af en RA3 til et ACC3 eller en anden RA3, må kun modtages som sikker fragt eller post, hvis RA3'en har udført en sådan sikkerhedskontrol. Nærmere oplysninger om en sådan kontrol findes i de følgende dele af denne checkliste. En RA3 skal have indført procedurer, hvormed det sikres, at en passende sikkerhedskontrol anvendes for alle transporter af luftfragt og luftpost med EU/EØS som destination, og at sikker fragt eller post efterfølgende er beskyttet, indtil den overdrages til et ACC3 eller en anden RA3. Sikkerhedskontrollen skal bestå af:
Der henvises til punkt 6.8.3.
DEL 3 Ansættelse og uddannelse af personale Mål: For at sikre at den påkrævede sikkerhedskontrol gennemføres, skal en RA3 udpege ansvarlige og kompetente medarbejdere til at sikre luftfragt eller luftpost. Personale, som har adgang til sikret luftfragt, skal besidde alle nødvendige kompetencer til at varetage sine opgaver og være uddannet på passende vis. Med henblik på at opfylde dette mål skal en RA3 have indført en procedure for at sikre, at alt personale (fastansatte, midlertidigt ansatte, vikarer og chauffører osv.) med direkte og uledsaget adgang til luftfragt/luftpost, for hvilken en sikkerhedskontrol gennemføres eller er blevet gennemført:
Note:
Der henvises til punkt 6.8.3.1.
DEL 4 Modtagelsesprocedurer Mål: En RA3 kan modtage fragt eller post fra en anden RA3, en KC3, en AC3 eller en ukendt befragter. En RA3 skal have indført egnede modtagelsesprocedurer for fragt og post med henblik på at fastslå, hvorvidt en forsendelse kommer fra en sikker forsyningskæde eller ej, og dermed hvilke sikkerhedsforanstaltninger forsendelsen skal underkastes. En RA3 kan føre en database, der mindst indeholder følgende oplysninger om hver sikkerhedsgodkendt fragtagent eller kendt befragter, som har været genstand for EU-validering af luftfartssikkerheden i overensstemmelse med punkt 6.8.4.1, hvorfra fragtagenten direkte kan modtage fragt eller post, som skal leveres til et ACC3 med henblik på transport til Unionen:
Der henvises til punkt 6.8.3.1 og 6.8.4.3. Note: En RA3 må kun modtage fragt fra en AC3 som sikker fragt, hvis den pågældende RA3 selv har udpeget denne befragter som AC3 og indestår for fragt leveret af denne befragter.
DEL 5 Screening Mål: Såfremt en RA3 modtager fragt og post, som ikke kommer fra en sikker forsyningskæde, skal den pågældende RA3 underkaste disse forsendelser en passende screening, inden de kan leveres til et ACC3 som sikker fragt. En RA3 skal have indført procedurer, hvorved det sikres, at luftfragt og luftpost med EU/EØS som destination med henblik på transfer, transit eller aflæsning i en lufthavn i Unionen screenes med midler eller metoder, der er omhandlet i EU-lovgivningen, således at det med rimelig sikkerhed kan konstateres, at den pågældende fragt eller post ikke indeholder forbudte genstande. Udføres screening af luftfragt eller luftpost af eller på vegne af den kompetente myndighed i tredjelandet, skal RA3'en oplyse dette og angive, på hvilken måde en passende screening er sikret. Note: Selv om punkt 6.8.3.2 giver mulighed for som minimum at anvende ICAO's normer for at gennemføre bestemmelserne i punkt 6.8.3.1 indtil den 30. juni 2014, tages EU's krav til screening i betragtning i forbindelse med EU-valideringen af luftfartssikkerheden, også selv om valideringen udføres før den 1. juli 2014. Der henvises til punkt 6.8.3.
DEL 6 Fragt og post med høj risiko (HRCM) Mål: Forsendelser, der har oprindelse i eller har været i transfer på lokaliteter, der er defineret som højrisikoområder af EU, eller som forekommer i betydeligt omfang at være blevet udsat for indgreb, skal betragtes som fragt og post med høj risiko (HRCM). Sådanne forsendelser skal screenes i overensstemmelse med specifikke instrukser. En RA3 skal have indført procedurer for at sikre, at HRCM med EU/EØS som destination er identificeret og underkastet passende kontrolforanstaltninger som defineret i EU-lovgivningen. Det ACC3, til hvilket en RA3 leverer luftfragt eller luftpost til transport, skal være berettiget til at give RA3'en de nyeste relevante oplysninger om oprindelsessteder med høj risiko. En RA3 skal anvende de samme foranstaltninger, uanset om det modtager fragt og post med høj risiko fra et luftfartsselskab eller via andre transportformer. Der henvises til punkt 6.7 Note: HRCM, der er godkendt til at blive transporteret til EU/EØS, skal have udstedt »SHR« som sikkerhedsstatus, der betyder, at forsendelsen er sikret til transport med passager-, fragt- og postfly i overensstemmelse med de krav, der gælder for højrisikoforsendelser.
DEL 7 Beskyttelse af sikret luftfragt og luftpost Mål: En RA3 skal have indført procedurer, hvorved det sikres, at luftfragt og/eller luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb fra det punkt, hvor screening eller anden sikkerhedskontrol gennemføres, eller fra modtagelsespunktet, efter at screening eller sikkerhedskontrol er udført, og frem til lastningen eller overdragelsen til et ACC3 eller en anden RA3. Hvis ikke allerede sikret luftfragt og luftpost beskyttes efterfølgende, må den ikke lastes eller overdrages til et ACC3 eller en anden RA3 som sikker fragt eller post. Der kan ydes beskyttelse med forskellige midler såsom fysiske (barrierer, aflåste rum mv.), menneskelige (afpatruljering, uddannede medarbejdere osv.) og teknologiske (CCTV, adgangsalarmer osv.). Sikret luftfragt eller -post med EU/EØS som destination bør være adskilt fra ikke-sikret luftfragt eller -post. Der henvises til punkt 6.8.3.1.
DEL 8 Dokumentation Mål: En forsendelses sikkerhedsstatus angives elektronisk eller skriftligt i de dokumenter, der ledsager forsendelsen, som kan have form af et luftfragtbrev, et tilsvarende forsendelsesdokument eller en særskilt erklæring. Sikkerhedsstatus skal udstedes af RA3. Der henvises til punkt 6.3.2.6, litra d, og 6.8.3.4. Note: Følgende status for sikkerhed kan anføres:
DEL 9 Transport Mål: Luftfragt og luftpost skal beskyttes mod uautoriseret adgang og ulovlige indgreb fra det tidspunkt, hvor den er blevet sikret, og indtil den lastes eller overdrages til et ACC3 eller en anden RA3. Dette omfatter beskyttelse under transport til luftfartøjet eller til et ACC3 eller en anden RA3. Hvis ikke allerede sikret luftfragt og luftpost beskyttes under transport, må den ikke lastes eller overdrages til et ACC3 eller en anden RA3 som sikker fragt. Under transport af sikrede forsendelser til luftfartøjet, et ACC3 eller en anden RA3 er RA3'en ansvarlig for forsendelsernes beskyttelse. Dette gælder også, når transporten udføres af en anden enhed, f.eks. en speditør, på vegne af den pågældende KC3. Det gælder ikke, når forsendelserne transporteres på et ACC3's eller en anden RA3's ansvar. Der henvises til punkt 6.8.3.
DEL 10 Efterlevelse Mål: Efter at have evalueret de forudgående ni dele af denne checkliste skal EU-luftfartsecurity-validatoren konkludere, om kontrolbesøget på stedet bekræfter, at sikkerhedskontrollen gennemføres, og at målene i denne checkliste for luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination efterleves. Der findes to mulige scenarier. EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden:
Generelt skal EU-luftfartsecurity-validatoren afgøre, om fragt og post, som håndteres af den validerede enhed, behandles på en sådan måde, at den på det tidspunkt, hvor den leveres til et ACC3 eller en anden RA3, kan anses for at være sikker og kan flyves til EU/EØS i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. EU-luftfartsecurity-validatoren skal tage højde for, at evalueringen er baseret på en overordnet målbaseret efterlevelsesmetode.
Navn på validator: Dato: Underskrift: BILAG Liste over besøgte og interviewede personer og enheder Angiv navnet på enheden, navnet på kontaktpersonen og datoen for besøget eller interviewet.
(*1) EU-medlemsstaterne: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig." (*2) Når denne checkliste omhandler luftfragt/luftpost/luftfartøjer med EU/EØS som destination, svarer dette til luftfragt/luftpost/luftfartøjer med EU og Island, Norge og Schweiz som destination.« " |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
Følgende tillæg indsættes efter tillæg 6-C3: » TILLÆG 6-C4 CHECKLISTE FOR KENDTE BEFRAGTERE FRA TREDJELANDE MED EU-VALIDERING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN Enheder fra tredjelande har mulighed for at komme med i et ACC3's (Air Cargo or Mail Carrier operating into the Union from a Third Country Airport) sikre forsyningskæde ved at ansøge om at blive udpeget som kendt befragter fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (KC3). En KC3 er en fragthåndteringsenhed i et tredjeland, som er valideret og godkendt som sådan på basis af en EU-validering af luftfartssikkerheden. En KC3 skal sikre, at forsendelser til EU har været underkastet sikkerhedskontrol, og at de har været beskyttet mod uautoriseret adgang fra tidspunktet for denne sikkerhedskontrol og frem til overdragelsen til et ACC3 eller en sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3). Forudsætningerne for at kunne transportere luftfragt eller luftpost til Unionen (EU) eller til Island, Norge og Schweiz fastsættes i forordning (EU) nr. 185/2010, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 859/2011 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1082/2012 (*3). Checklisten er det instrument, som EU-luftfartsecurity-validatoren kan bruge til at vurdere sikkerhedsniveauet for luftfragt eller luftpost, som transporteres til EU/EØS af eller under tilsyn af den enhed, der ansøger om udpegning som KC3. Checklisten skal udelukkende anvendes i de tilfælde, der fremgår af punkt 6.8.4.1, litra b), i bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010. I de tilfælde, der fremgår af punkt 6.8.4.1, litra a), i nævnte bilag, anvender EU-luftfartsecurity-validatoren ACC3-checklisten. Hvis EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden har opfyldt målene i denne checkliste, skal der udleveres en valideringsrapport til den validerede enhed. Af valideringsrapporten skal det fremgå, at enheden er udpeget som kendt befragter fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (KC3). En KC3 skal kunne bruge denne rapport i alle sine forretningsforbindelser med ACC3'er og RA3'er. Følgende udgør et uadskilleligt minimum, som skal fremgå af valideringsrapporten:
Sidenummereringen, datoen for EU-validering af luftfartssikkerheden og validatorens og den validerede enheds parafering på hver side udgør beviset for valideringsrapportens integritet. Valideringsrapporten skal normalt være affattet på engelsk. For de dele, der ikke kan sammenholdes med kravene i forordning (EU) nr. 185/2010, udgøres de grundlæggende normer af standarder og anbefalet praksis (SARP) i bilag 17 til konventionen angående international civil luftfart og det vejledende materiale, der er indeholdt i ICAO's luftfartssikkerhedshåndbog (DOC 8973-Restricted). Hvis det i forbindelse med EU-validering af luftfartssikkerheden konkluderes, at enheden ikke har opfyldt målene i denne checkliste, skal enheden have udleveret en kopi af den udfyldte checkliste med angivelse af manglerne. Forklarende bemærkninger:
DEL 1 Organisation og ansvarsfordeling
DEL 2 Organisation og ansvarsområder for den kendte befragter fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden Mål: Luftfragt eller luftpost må ikke transporteres til EU/EØS, uden at den underkastes sikkerhedskontrol. Fragt og post, som leveres af en KC3 til et ACC3 eller en RA3, må kun accepteres som sikker fragt eller post, hvis KC3'en har udført en sådan sikkerhedskontrol. Nærmere oplysninger om en sådan kontrol findes i de følgende dele af denne checkliste. En KC3 skal have indført procedurer, hvormed det sikres, at en passende sikkerhedskontrol anvendes for alle transporter af luftfragt og luftpost med EU/EØS som destination, og at sikker fragt eller post efterfølgende er beskyttet, indtil den overdrages til et ACC3 eller en RA3. Sikkerhedskontrollen skal bestå af foranstaltninger, som med rimelighed sikrer, at forbudte genstande ikke er skjult i forsendelsen. Der henvises til punkt 6.8.3.
DEL 3 Identificerbar luftfragt/luftpost (»Targetability«) Mål: At fastslå, på hvilket tidspunkt (eller sted) fragt/post bliver identificerbar som luftfragt/luftpost. »Targetability« defineres som evnen til at vurdere, hvornår/hvor fragten/posten kan identificeres som luftfragt/luftpost.
NB: Der afgives udførlige oplysninger om, hvorledes identificerbar luftfragt/luftpost beskyttes mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb, i del 6 til 9. DEL 4 Ansættelse og uddannelse af personale Mål: For at sikre at den påkrævede sikkerhedskontrol gennemføres, skal en KC3 udpege ansvarlige og kompetente medarbejdere til at sikre luftfragt eller luftpost. Personale, som har adgang til identificerbar luftfragt, skal besidde alle nødvendige kompetencer til at varetage sine opgaver og være uddannet på passende vis. Med henblik på at opfylde dette mål skal en KC3 have indført procedurer for at sikre, at alt personale (fastansatte, midlertidigt ansatte, vikarer og chauffører osv.) med direkte og uledsaget adgang til luftfragt/luftpost, for hvilken en sikkerhedskontrol gennemføres eller er blevet gennemført:
Note:
Der henvises til punkt 6.8.3.1.
DEL 5 Fysisk sikkerhed Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, hvordan dens lokalitet eller lokaler er beskyttet, og at der findes relevante adgangskontrolprocedurer. Det er afgørende, at der føres kontrol med adgangen til det område, hvor der arbejdes med identificerbar luftfragt/luftpost, og hvor den opbevares. Alle døre, vinduer og andre adgangsveje til sikker luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination skal sikres eller underkastes adgangskontrol. Den fysiske sikkerhed kan omfatte, men er ikke begrænset til:
Der henvises til punkt 6.8.3.1.
DEL 6 Produktion Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under produktionsprocessen. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, at adgangen til produktionsområdet kontrolleres, og at der føres tilsyn med produktionsprocessen. Hvis produktet i produktionsfasen bliver identificerbart som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination, skal enheden påvise, at der er truffet forholdsregler for at beskytte luftfragt/luftpost mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb fra denne fase. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination i løbet af produktionsprocessen.
DEL 7 Emballering Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under emballeringsprocessen. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, at adgangen til emballeringsområdet kontrolleres, og at der føres tilsyn med emballeringsprocessen. Hvis produktet i emballeringsfasen bliver identificerbart som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination, skal enheden påvise, at der er truffet forholdsregler for at beskytte luftfragt/luftpost mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb fra denne fase. Alle færdigvarer skal kontrolleres, inden de emballeres. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination i løbet af emballeringsprocessen.
DEL 8 Oplagring Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under opbevaring. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, at der føres kontrol med adgangen til lagerområdet. Hvis produktet under opbevaringen bliver identificerbart som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination, skal enheden påvise, at der er truffet forholdsregler for at beskytte luftfragt/luftpost mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb fra denne fase. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination i løbet af opbevaringen.
DEL 9 Forsendelse Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under forsendelsesprocessen. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, at der føres kontrol med adgangen til forsendelsesområdet. Hvis produktet i forsendelsesfasen bliver identificerbart som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination, skal enheden påvise, at der er truffet forholdsregler for at beskytte luftfragt/luftpost mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb fra denne fase. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination i løbet af forsendelsesprocessen.
DEL 10 Forsendelser fra andre kilder Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at fragt eller post, som KC3'en ikke selv står for, ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. En KC3 kan videresende forsendelser, som vedkommende ikke selv står for, til en RA3 eller et ACC3, hvis:
Alle sådanne forsendelser skal screenes af en RA3 eller et ACC3, inden de lastes på et luftfartøj.
DEL 11 Transport Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under transport. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke modtages af et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Under transport af sikrede forsendelser er en KC3 ansvarlig for forsendelsernes beskyttelse. Dette gælder også, når transporten udføres af en anden enhed, f.eks. en speditør, på vegne af den pågældende KC3. Det gælder ikke, når forsendelserne transporteres på et ACC3's eller en RA3's ansvar. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet under transport kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination.
DEL 12 Efterlevelse Mål: Efter at have evalueret de forudgående 11 dele af denne checkliste skal EU-luftfartsecurity-validatoren konkludere, om kontrolbesøget på stedet bekræfter, at sikkerhedskontrollen gennemføres, og at målene i denne checkliste for luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination efterleves. Der findes to mulige scenarier. EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden:
Generelt skal EU-luftfartsecurity-validatoren afgøre, om fragt og post, som håndteres af den validerede enhed, behandles på en sådan måde, at den på det tidspunkt, hvor den leveres til et ACC3 eller en RA3, kan anses for at være sikker og kan flyves til EU/EØS i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. EU-luftfartsecurity-validatoren skal tage højde for, at evalueringen er baseret på en overordnet målbaseret efterlevelsesmetode.
Navn på validator: Dato: Underskrift: BILAG Liste over besøgte og interviewede personer og enheder Angiv navnet på enheden, navnet på kontaktpersonen og datoen for besøget eller interviewet.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3. |
Følgende tillæg indsættes efter tillæg 6-H1: » TILLÆG 6-H2 FORPLIGTELSESERKLÆRING — SIKKERHEDSGODKENDT FRAGTAGENT FRA ET TREDJELAND MED EU-VALIDERING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN (RA3) På vegne af [RA3's navn] tager jeg følgende til efterretning: I denne rapport fastlægges sikkerhedsniveauet for luftfragttransportoperationer med EU/EØS som destination, for så vidt angår de sikkerhedsnormer, som er anført i checklisten eller er omhandlet heri. [RA3's navn] kan først udpeges som sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3), når en EU-luftfartsecurity-validator, som står opført i EU's database vedrørende sikkerhedsgodkendte fragtagenter og kendte befragtere, har udført en EU-validering af luftfartssikkerheden med bedømmelsen »BESTÅET«. Hvis der i rapporten konstateres manglende efterlevelse af de heri omhandlede sikkerhedsforanstaltninger, kan dette føre til inddragelse af udpegningen af [RA3's navn] som RA3, der allerede er opnået for disse lokaler, hvilket vil forhindre [RA3's navn] i at levere sikret luftfragt eller luftpost med EU/EØS som destination til et ACC3 eller en anden RA3. Rapporten er gyldig i fem år og udløber således senest den … På vegne af [RA3's navn] erklærer undertegnede, at:
På vegne af [RA3's navn] påtager jeg mig det fulde ansvar for denne erklæring. Navn: Stilling i virksomheden: Dato: Underskrift: TILLÆG 6-H3 FORPLIGTELSESERKLÆRING — KENDT BEFRAGTER FRA ET TREDJELAND MED EU-VALIDERING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN (KC3) På vegne af [KC3's navn] tager jeg følgende til efterretning: I denne rapport fastlægges sikkerhedsniveauet for luftfragttransportoperationer med EU/EØS som destination (*4) for så vidt angår de sikkerhedsnormer, som er anført i checklisten eller er omhandlet heri (*5). [KC3's navn] kan først udpeges som kendt befragter fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (KC3), når en EU-luftfartsecurity-validator, som står opført i EU's database vedrørende sikkerhedsgodkendte fragtagenter og kendte befragtere, har udført en EU-validering af luftfartssikkerheden med bedømmelsen »BESTÅET«. Hvis der i rapporten konstateres manglende efterlevelse af de heri omhandlede sikkerhedsforanstaltninger, kan dette føre til inddragelse af udpegningen af [KC3's navn] som KC3, der allerede er opnået for disse lokaler, hvilket vil forhindre [KC3's navn] i at levere sikret luftfragt eller luftpost med EU/EØS som destination til et ACC3 eller en sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3). Rapporten er gyldig i fem år og udløber således senest den … På vegne af [KC3's navn] erklærer undertegnede, at:
På vegne af [KC3's navn] påtager jeg mig det fulde ansvar for denne erklæring. Navn: Stilling i virksomheden: Dato: Underskrift: (*4) Lufthavne i Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig samt Island, Norge og Schweiz." (*5) Forordning (EU) nr. 185/2010, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 859/2011 og (EU) nr. 1082/2012.« " |
(*1) EU-medlemsstaterne: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
(*2) Når denne checkliste omhandler luftfragt/luftpost/luftfartøjer med EU/EØS som destination, svarer dette til luftfragt/luftpost/luftfartøjer med EU og Island, Norge og Schweiz som destination.«
(*3) EUT L 324 af 22.11.2012, s. 25.«
(*4) Lufthavne i Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig samt Island, Norge og Schweiz.
(*5) Forordning (EU) nr. 185/2010, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 859/2011 og (EU) nr. 1082/2012.« «