RETTENS DOM (Femte Udvidede Afdeling)
16. oktober 2003(1)

»Statsstøtte – udligningsafgift – finansieringsmåde – fællesskabsstøtteordningen for bomuld – annullationssøgsmål – formaliteten – retsakter, der kan gøres til genstand for søgsmål – kommissionsbeslutning om ikke at fortsætte en traktatbrudsprocedure – princippet om søgsmålstypernes selvstændige karakter«

I sag T-148/00,

The Panhellenic Union of Cotton Ginners and Exporters, Thessaloniki (Grækenland), ved advokaterne K. Adamantopoulos, V. Akritidis og J. Gutiérrez Gisbert, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Kondou-Durande og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

sagsøgt, støttet afDen Hellenske Republik ved I. Chalkias og C. Tsiavou, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

angående en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2000/206/EF af 20. juli 1999 om den støtte, som ydes i Grækenland via det græske bomuldskontor (EFT 2000 L 63, s. 27),

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Femte Udvidede Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. García-Valdecasas, og dommerne P. Lindh, J.D. Cooke, P. Mengozzi og H. Legal,

justitssekretær: J. Plingers,

afsagt følgende

Dom

–

Særafgiften omfattede ligeledes produkter indført fra de øvrige medlemsstater.

–

Ifølge retspraksis udgør finansieringen af en statsstøtte gennem en obligatorisk, øremærket afgift et væsentligt element i støtteordningen, og ved vurderingen af en sådan støtte skal såvel støtten som finansieringen heraf undersøges i relation til fællesskabsretten.

–

»Selv om en støtte er forenelig med fællesmarkedet med hensyn til både form og formål, forholder det sig ikke desto mindre således, at ifølge retspraksis har finansiering af støtte gennem øremærkede afgifter, som også påhviler indførte fællesskabsprodukter fra andre medlemsstater og EØS-lande, en beskyttende virkning, der rækker videre end selve støtten.«

–

»Selv om den af det græske bomuldsorgan finansierede støtte til en vis grad også [kunne] komme de indførte produkter til gavn, [medførte] dette ikke desto mindre, at ikke alle reelt fik samme gavn af disse fordele, fordi de græske erhvervsdrivende i sagens natur [var] gunstigere stillet i praksis, da målsætningerne og de iværksatte foranstaltninger [var] foranlediget af specialiseringen og af de behov og mangler, der [fandtes] på nationalt plan.«

–

»[A]nvendelsen af en yderligere betingelse (betalingen af den skattelignende afgift), som ikke [var] fastsat i fællesskabslovgivningen, med hensyn til sikkerhedsstillelsens frigivelse, [var] i strid med forordning [nr. 2169/81].«

–

Anvendelsen af en særafgift var i strid med stk. 5 i protokol nr. 4 i bilaget til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse og med EF-traktatens artikel 12 (efter ændring nu artikel 25 EF).

–

Sagens antages til realitetsbehandling.

–

Artikel 1 i den anfægtede beslutning annulleres, »for så vidt som den alene erklærer artikel 30, stk. 3, i lov nr. 2040/92 [...] og ikke [samme lovs] artikel 30, stk. 1, for uforenelig med fællesmarkedet«.

–

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

–

Sagen afvises.

–

Subsidiært frifindes Kommissionen.

–

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

–

Sagen afvises.

–

Subsidiært frifindes Kommissionen.

På grundlag af disse præmisser

RETTEN (Femte Udvidede Afdeling)