Bruxelles, den 15.10.2019

COM(2019) 487 final

ÆNDRINGSSKRIVELSE nr. 1 TIL FORSLAGET TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2020

Ajourførte overslag over landbrugsudgifterne













Justeringer som følge af de lovgivningsforslag, der er inkluderet i brexitforberedelsespakken af 4. september 2019








Styrkelse af administrationsbudgetterne og andre justeringer som følge af den seneste udvikling












Justering af budgetstrukturen og tekniske korrektioner




























Under henvisning til:

–traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a

–Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (...) 1 , særlig artikel 42

–forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 som vedtaget af Kommissionen den 5. juli 2019 2

forelægger Europa-Kommissionen hermed Europa-Parlamentet og Rådet ændringsskrivelse nr. 1 til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 af de grunde, der er anført i nedenstående begrundelse.

ÆNDRINGER I OVERSIGTEN OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER EFTER SEKTION

Ændringerne i oversigten over indtægter og udgifter efter sektion findes på EUR-Lex ( https://eur-lex.europa.eu/budget/www/index-da.htm ). En engelsk udgave af ændringerne i oversigten vedlægges til orientering som et budgetbilag.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    Indledning    

2.    Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)    

2.1 Oversigt

2.2 Detaljerede bemærkninger

2.3 Tal fordelt på budgetposter

3.    Justeringer som følge af de lovgivningsforslag, der er inkluderet i brexitforberedelsespakken af 4. september 2019    

3.1 Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

3.2 Oprettelse af en ny budgetpost i den almindelige oversigt over indtægter

4.    Andre justeringer    

4.1 Sektion I — Europa-Parlamentet

4.2 Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

4.3 Ajourføring af partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri

5.    Tekniske justeringer og korrektioner    

5.1 Innovationsfonden

5.2 Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

6.    Sammenfattende oversigt opdelt på udgiftsområderne i FFR    

1.Indledning

Ændringsskrivelse nr. 1 (ÆS nr. 1/2020) til budgetforslaget (BF) for 2020 dækker følgende:

¾Ajourføring af de anslåede behov, formålsbestemte indtægter og bevillingerne til landbrugsudgifter. Ud over ændrede markedsfaktorer tager ÆS nr. 1/2020 også højde for virkningen af de afgørelser, der er truffet i landbrugssektoren siden udarbejdelsen af BF 2020, som blev vedtaget i juli 2019, såvel som andre forslag, der forventes at få en væsentlig betydning i løbet af budgetåret.

¾Justeringer som følge af de lovgivningsforslag, der er inkluderet i brexitforberedelsespakken af 4. september 2019.

¾Andre justeringer vedrørende administrationsbudgettet for Europa-Parlamentet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri.

¾Justering af budgetstrukturen med henblik på indarbejdelse af innovationsfonden.

¾Tekniske korrektioner (eu-LISA).

Den samlede nettovirkning af ÆS nr. 1/2020 for udgifterne i BF 2020 er en stigning på 16,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og et fald på 5,4 mio. EUR i betalingsbevillinger.

2.Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) 

2.1    Oversigt

ÆS nr. 1/2020 ajourfører overslagene over landbrugsudgifterne på baggrund af de seneste økonomiske data og lovgivningsrammer. Ved udgangen af september 2019 fik Kommissionen det første fingerpeg om produktionsniveauet for 2019, udsigterne for landbrugsmarkederne og de faktiske tal for det meste af budgetgennemførelsen for 2019 for så vidt angår EGFL under delt forvaltning, som danner udgangspunkt for de ajourførte overslag over budgetbehovene for 2020.

Ud over at tage markedsfaktorerne i betragtning tager nærværende ÆS nr. 1/2020 også højde for virkningen af de lovgivningsmæssige beslutninger, der er blevet truffet på landbrugsområdet siden udarbejdelsen af BF 2020 i juni 2019, samt en række beslutninger, der er under forberedelse og forventes vedtaget inden længe.

Samlet set vurderes EGFL-behovet for 2020 (under hensyntagen til EGFL-bestemmelserne om finansiel disciplin) nu til 44 481,1 mio. EUR 3 , hvilket er en stigning på 304,3 mio. EUR i forhold til BF 2020. Denne stigning skyldes hovedsageligt øgede behov under kapitel 05 07 Revision af landbrugsudgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (174,3 mio. EUR) og kapitel 05 03 Direkte betalinger, der sigter mod at bidrage til landbrugsindkomsterne, begrænse indkomstsvingningerne og opfylde miljø- og klimamål (94 mio. EUR). Der foretages også mindre justeringer under kapitel 05 02 Forbedring af landbrugssektorens konkurrenceevne gennem interventioner på landbrugsmarkederne til et beløb på 36,0 mio. EUR.

De formålsbestemte indtægter, der skønnes at være til rådighed i 2020, forhøjes fra 645,0 mio. EUR i BF 2020 til 999,0 mio. EUR (dvs. en forhøjelse på 354,0 mio. EUR), hvilket mere end kompenserer de yderligere behov. Ajourføringen af overslagene vedrører beløb, som hidrører fra beslutninger om regnskabsafslutning (181,0 mio. EUR) og uregelmæssigheder (-7 mio. EUR). Derudover indeholder ÆS nr. 1/2020 en forventet fremførsel af formålsbestemte indtægter fra 2019 til 2020 til et beløb på 280,0 mio. EUR (forventet EGFL-overskud) 4 , hvoraf 100,0 mio. EUR allerede fremgik af BF 2020. Det anslåede overskud omfatter ikke uudnyttede bevillinger (468,7 mio. EUR) fra reserven til kriser i landbrugssektoren for 2019, som ikke vil blive anvendt. Disse uudnyttede bevillinger vil blive fremført til godtgørelse til landbrugere, der er underlagt finansiel disciplin i 2020.

Som følge af disse ajourføringer foreslår Kommissionen at nedjustere udgiftsoverslagene for landbruget med 49,7 mio. EUR i forhold til BF 2020. For at dække EGFL's behov i 2020 vil der være behov for 43 482,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, som omfatter 478,0 mio. EUR til Reserven til kriser i landbrugssektoren. Dette samlede beløb forbliver under EGFL-nettodelloftet på 43 887,1 mio. EUR. Det betyder, at mekanismen for finansiel disciplin kun anvendes med henblik på oprettelse af reserven til kriser i landbrugssektoren for regnskabsåret 2020 5 .

2.2    Detaljerede bemærkninger

05 02 — Forbedring af landbrugssektorens konkurrenceevne gennem interventioner på landbrugsmarkederne (bevillinger 36,0 mio. EUR)

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Interventioner på landbrugsmarkederne

BF 2020

ÆS
nr. 1/2020

BF 2020
(inkl. ÆS nr. 1/2020)

Behov

2 644,1

+36,0

2 680,1

— Anslåede formålsbestemte indtægter til rådighed i 2020

150,0

0,0

150,0

Bevillingsanmodning

2 494,1

+36,0

2 530,1

Samlet set stiger behovet for interventionsforanstaltninger på landbrugsmarkederne en smule med 36,0 mio. EUR i forhold til BF 2020. Eftersom størrelsen af de formålsbestemte indtægter forbliver uændret i forhold til BF 2020, stiger de bevillinger, der anmodes om i ÆS nr. 1/2020 med det samme beløb til 2 530,1 mio. EUR.

Den væsentligste ændring for markedsforanstaltninger i ÆS nr. 1/2020 vedrører sektoren for fjerkræ (konto 05 02 15 99) og indebærer en forhøjelse på 32,0 mio. EUR i forbindelse med specifikke ekstraordinære støtteforanstaltninger til landbrugere som følge af udbrud af aviær influenza. Derudover foreslås der er en forhøjelse på 4,0 mio. EUR til særlig støtte til biavl (konto 05 02 15 06).

05 03 — Direkte betalinger, der sigter mod at bidrage til landbrugsindkomsterne, begrænse indkomstsvingningerne og opfylde miljø- og klimamål (bevillinger -260,0 mio. EUR)

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Direkte betalinger

BF 2020

ÆS
nr. 1/2020

BF 2020
(inkl. ÆS nr. 1/2020)

Efter finansiel disciplin (inklusive bevillinger til "Reserven til kriser i landbrugssektoren")

Behov

41 448,0

+94,0

41 542,0

— Anslåede formålsbestemte indtægter til rådighed i 2020

495,0

+354,0

849,0

Bevillingsanmodning

40 953,0

-260,0

40 693,0

Sammenlignet med BF 2020 er de bevillinger, der anmodes om til kapitel 05 03, blevet nedjusteret med 260,0 mio. EUR. Denne ændring skyldes hovedsagelig de højere formålsbestemte indtægter (354,0 mio. EUR) til konto 05 03 01 10 Grundbetalingsordningen (BPS). Den foreslåede forhøjelse til anslåede behov (94,0 mio. EUR) sammenlignet med BF 2020 afspejler meget høj gennemførelse i budgetåret 2019, som forventes fortsat i 2020. Der er visse forskelle mellem budgetkontiene for direkte betalinger, som afspejler ajourførte behovsvurderinger (se nedenstående tabel).

Andre landbrugsudgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (bevillinger 174,3 mio. EUR)

Bevillingerne til artikel 05 07 01 07 Udgifter til finansielle korrektioner til fordel for medlemsstaterne som følge af afgørelser bør forhøjes med 176,6 mio. EUR som følge af to afgørelser fra Domstolen (sag T-459/16 og T-237/17) til fordel for medlemsstaterne om tidligere afgørelser om regnskabsafslutning. Derudover foretages der en mindre justering på konto 05 07 01 06 Udgifter til finansielle korrektioner til fordel for medlemsstaterne som følge af afgørelser om regnskabsafslutning på -2,3 mio. EUR (se nedenstående tabel).

2.3    Tal fordelt på budgetposter

(i EUR)

Budgetpost

Betegnelse

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

Sektion III — Kommissionen

05 02 15 06

Særlig støtte til biavl

+4 000 000

+4 000 000

05 02 15 99

Andre foranstaltninger for svinekød, fjerkræ, æg, biavl og andre animalske produkter

+32 000 000

+32 000 000

I alt    05 02

+36 000 000

+36 000 000

05 03 01 02

Generel arealbetalingsordning (SAPS)

+21 000 000

+21 000 000

05 03 01 07

Omfordelingsbetaling

+7 000 000

+7 000 000

05 03 01 10

Grundbetalingsordningen

-325 000 000

-325 000 000

05 03 01 11

Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet

+54 000 000

+54 000 000

05 03 01 13

Betaling til unge landbrugere

+120 000 000

+120 000 000

05 03 01 99

Andet (afkoblet direkte betalinger)

-7 000 000

-7 000 000

05 03 02 50

POSEI — Den Europæiske Unions støtteprogrammer

+1 000 000

+1 000 000

05 03 02 60

En frivillig ordning for koblet støtte

+7 000 000

+7 000 000

05 03 02 61

Ordningen for små landmænd

-137 000 000

-137 000 000

05 03 02 99

Andet (direkte betalinger)

-1 000 000

-1 000 000

I alt    05 03

-260 000 000

-260 000 000

05 07 01 06

Udgifter til finansielle korrektioner til fordel for medlemsstaterne som følge af afgørelser om regnskabsafslutning for tidligere års regnskaber vedrørende delt forvaltning, der er anmeldt over for EUGFL, Garantisektionen (tidligere foranstaltninger), og over for EGFL

-2 300 000

-2 300 000

05 07 01 07

Udgifter til finansielle korrektioner til fordel for medlemsstaterne som følge af afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning for tidligere års regnskaber vedrørende delt forvaltning, der er anmeldt over for EUGFL, Garantisektionen (tidligere foranstaltninger), og over for EGFL

+176 600 000

+176 600 000

I alt    05 07

+174 300 000

+174 300 000

I alt EGFL    

-49 700 000

-49 700 000

Budgetanmærkningerne justeres i budgetbilaget.

3.Justeringer som følge af de lovgivningsforslag, der er inkluderet i brexitforberedelsespakken af 4. september 2019

3.1    Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 

I henhold til artikel 4a, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 omfatter BF 2020 et beløb på 50 mio. EUR under artikel 13 06 01. Dette skal sikre rettidigt disponible budgetmidler i tilfælde hvor en medlemsstat indsender en anmodning om et finansielt bidrag fra fonden og anmoder om udbetaling af et forskud.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstaterne til at afhjælpe en alvorlig økonomisk byrde, som de påføres som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale 6 , indfører en ny artikel 4b, hvori der fastsættes et højere maksimumsbeløb på 100 mio. EUR til forskud. Kommissionen foreslår derfor at forhøje niveauet for forskudsbetalinger under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med 50 mio. EUR og fastsætte dette ekstra beløb som reserve, indtil Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget ændringen af retsgrundlaget.

Reserveartiklen justeres som anført i tabellen nedenfor, og budgetanmærkningerne til artikel 13 06 01 og 13 06 02 ændres.

(i EUR)

Budgetpost

Betegnelse

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

40 02 41

Opdelte bevillinger (Reserve til artikel 13 06 01 — Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien)

50 000 000

50 000 000

I alt    

50 000 000

50 000 000

3.2    Oprettelse af en ny budgetpost i den almindelige oversigt over indtægter

Kommissionens forslag til Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende gennemførelsen og finansieringen af Unionens almindelige budget for 2020 i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen 7 fastsætter bestemmelser om forbindelserne mellem Unionen på den ene side og Det Forenede Kongerige og dets støttemodtagere på den anden side, hvad angår finansiering og gennemførelse af budgettet i 2020, for det tilfælde at Det Forenede Kongerige træder ud uden en aftale.

Den foreslåede beredskabsramme giver mulighed for at opretholde Det Forenede Kongeriges og dettes enheders mulighed for at modtage EU-finansiering i 2020 på grundlag af de retlige forpligtelser, der er indgået inden udtrædelsesdatoen eller mellem udtrædelsesdatoen og udgangen af 2019 i henhold til forordning (EU, Euratom) 2019/1197. Dette kan ske på de vilkår og betingelser, der er fastsat i forslaget.

For at Kommissionen kan gennemføre forslaget og navnlig opføre Det Forenede Kongeriges bidrag på det almindelige budget, er det nødvendigt at oprette den nødvendige budgetstruktur på budgettet for 2020. Kommissionen foreslår derfor at oprette en ny budgetpost i del B i den almindelige oversigt over indtægter: ny artikel 3 8 0 med henblik på opførelse af Det Forenede Kongeriges bidrag, jf. anvendelsen af beredskabsrammen.

Budgetanmærkningerne til den foreslåede nye budgetpost anføres i budgetbilaget.

4.Andre justeringer

4.1    Sektion I — Europa-Parlamentet 

Anmodningen om at udvide Europa-Parlamentets stillingsfortegnelse med 89 stillinger og øge administrationsbevillingerne med henblik på oprettelsen af yderligere stillinger til kontraktansatte var ikke medtaget i Europa-Parlamentets sektion af budgetforslaget for 2020, idet man stadig afventede yderligere begrundelser herfor.

Efter yderligere udveksling af oplysninger med Europa-Parlamentet og idet der tages højde for de stramme forslag til det administrative udgiftsområde i den kommende flerårige finansielle ramme, foreslås det at opføre følgende elementer i Europa-Parlamentets sektion af BF 2020:

¾89 yderligere stillinger i stillingsfortegnelsen for 2020. Disse stillinger skal kun være til rådighed i et enkelt budgetår og vil blive fjernet fra stillingsfortegnelsen i udkastet til budgettet for 2021. Stillingerne skal fremme kontinuitet i ansættelsen af midlertidigt ansatte i lyset af anvendelsen af personalevedtægtens artikel 29, stk. 4. Der er ikke brug for yderligere budgetbevillinger. Den reviderede stillingsfortegnelse fremgår af budgetbilaget.

¾13,3 mio. EUR i bevillinger til eksternt personale svarende til 155 kontraktansatte samt forhøjelsen af de bevillinger, der er nødvendige til at dække løntilpasninger og forfremmelser. Hvad angår kontraktansatte, skal der oprettes 20 nye stillinger på BF 2020 til styrkelse af sikkerheden, som finansieres over budgetpost 1 4 0 1 Øvrige ansatte — sikkerhed. Yderligere 135 kontraktansatte skal finansieres over budgetpost 1 4 0 0 Øvrige ansatte — Generalsekretariatet og politiske grupper. Disse kontrakter er allerede i kraft, eftersom disse ansatte blev rekrutteret i 2019 og finansieret ved hjælp af overførsler godkendt af Europa-Parlamentets Budgetudvalg (overførsel C1/2019 og C7/2019).

Samlet virkning for Europa-Parlamentets sektion af BF 2020

(i EUR)

Budgetpost

Betegnelse

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

Sektion I — Europa-Parlamentet

1400

Øvrige ansatte — Generalsekretariatet og politiske grupper

8 880 451

8 880 451

1401

Øvrige ansatte — sikkerhed

4 452 138

4 452 138

I alt    

13 332 589

13 332 589

4.2    Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Siden fremlæggelsen af BF 2020 er der sket en udvikling på følgende to områder vedrørende Tjenesten for EU's Optræden Udadtils sektion, som derfor skal ajourføres. Der er tale om:

¾NEO-bygningen

¾tilpasning af antallet af ansatte på EU-kontoret i Kosovo.

NEO-bygningen

NEO-byggeprojektet udgøres af to bygninger, der skal erstatte Kortenbergbygningen, som huser afdelinger af tjenestegrene for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Projektet er i gang og forventes afsluttet ved udgangen af 2020/i begyndelsen af 2021.

I forbindelse med renoveringen og indretningsarbejdet blev EU-Udenrigstjenesten imidlertid opmærksom på, at den nødvendige tekniske performance for så vidt angår fysisk sikkerhed og teknisk kommunikation ikke vil kunne opfyldes inden for det tidligere skønnede budget.

Stigningerne er knyttet til behovet for at beskytte arbejdsmiljøet mod indtrængen og aflytning i overensstemmelse med de sikkerhedsregler, der er fastsat af Rådet og medlemsstaterne. Det nødvendige beskyttelsesniveau udvikler sig i takt med den teknologiske udvikling og de skønnede trusselsniveauer. Det betyder, at mange af de tidligere anvendte løsninger, som de oprindelige omkostningsoverslag var baseret på, ikke længere er tilstrækkelige.

Der blev derfor fremlagt en ajourført projektplan med ændringerne og de dertil knyttede yderligere omkostninger for Europa-Parlamentet og Rådet, som blev godkendt af disse institutioners respektive budgetudvalg henholdsvis den 3. og 13. september 2019.

De ekstra omkostninger til disse sikkerhedsrelaterede foranstaltninger vil beløbe sig til 5,0 mio. EUR på budgetpost 2 0 0 2. Det ekstra beløb, der anmodes til 2020, kan imidlertid reduceres til 2,8 mio. EUR ved hjælp af omprioritering og planlagte omfordelinger.

Tilpasning af antallet af ansatte på EU-kontoret i Kosovo

Som følge af den strategiske revision af EULEX-missionen 2015/2016 blev et antal overvågnings-, vejlednings- og rådgivningsopgaver i juni 2018 overført fra EULEX til EU-kontoret i Kosovo. Europa-Parlamentet og Rådet tildelte derfor EU-Udenrigstjenesten et budget til finansiering af 12 ansatte på kontoret, som blev fundet ved hjælp af større besparelser i EULEX-organisationen.

Derpå blev der stillet yderligere midler til rådighed for EU-Udenrigstjenesten til finansiering af tre stillinger pr. januar 2019, hvilket bringer det samlede antal stillinger til overgangsopgaver op på 15. EU-Udenrigstjenestens budget for 2019 blev også justeret for at omdanne tre omkostningsfri stillinger for udstationerede nationale eksperter til medfinansierede stillinger med henblik på at øge interessen og tiltrække potentielle kandidater fra medlemsstaterne.

Denne ændring har imidlertid vist sig ikke at være nok til at øge interessen tilstrækkeligt, og indtil videre er kun to af de i alt seks stillinger blevet besat.

I lyset af denne situation og på baggrund af en vurdering af behovene på kontoret, ønsker EU-Udenrigstjenesten at omdanne en af disse ledige stillinger for udstationerede nationale eksperter til to stillinger for lokalt ansatte. Denne omdannelse forventes ikke at medføre yderligere omkostninger for EU-Udenrigstjenesten, men kan muligvis med tiden, afhængig af de rekrutterede ansattes erfaring, medføre en række mindre besparelser.

Samlet virkning for EU-Udenrigstjenestens sektion af BF 2019    

(i EUR)

Budgetpost

Betegnelse

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

2 0 0 2

Udstyr og sikkerhedsarbejder

2 786 000

2 786 000

I alt    

2 786 000

2 786 000

4.3    Ajourføring af partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri

Kommissionen har, jf. del II, punkt C, i den interinstitutionelle aftale (IIA) 8 , gennemgået de senest tilgængelige oplysninger for så vidt angår partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri og vurderet de forventede behov for 2020 på baggrund af udviklingen i forhandlingsprocesserne med de berørte tredjeparter. På baggrund af denne gennemgang foreslår Kommissionen at flytte 16,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 14,9 mio. EUR i betalingsbevillinger fra reserven (40 02 41) til aktionsposten (11 03 01 Fastsættelse af en reguleringsramme for EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande). Denne budgetneutrale overførsel vedrører aftalerne med Republikken Kap Verde, Republikken Gambia og Republikken Guinea-Bissau, for hvilke aftalerne og de dertilhørende protokoller i mellemtiden er undertegnet og trådt foreløbigt i kraft.

De nærmere oplysninger for de enkelte budgetposter fremgår af nedenstående tabel, og budgetanmærkningerne justeres i budgetbilaget.

(i EUR)

Budgetpost

Betegnelse

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

11 03 01

Fastsættelse af en reguleringsramme for EU- fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande

+16 900 000

+14 900 000

40 02 41

Opdelte bevillinger (Reserve til artikel 11 03 01)

-16 900 000

-14 900 000

I alt    

0

0

5.Tekniske justeringer og korrektioner

5.1    Innovationsfonden

Innovationsfonden blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 om ændring af direktiv 2003/87/EF, hvorved der blev oprettet et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen. Den støtter innovation inden for kulstoffattige teknologier og processer i visse økonomiske sektorer. I henhold til bestemmelserne i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF om EU's emissionshandelssystem (EU ETS) finansieres innovationsfonden fuldt ud af indtægterne fra auktionering i EU ETS af et vist antal kvoter, der hver giver ret til i en nærmere angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent.

I henhold til artikel 16, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856 af 26. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår anvendelsen af innovationsfonden gennemfører Kommissionen innovationsfonden under direkte forvaltning eller under indirekte forvaltning i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i finansforordningen. I henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2019/856 udgør innovationsfondens indtægter eksterne formålsbestemte indtægter som defineret i finansforordningens artikel 21, stk. 1 og 5, i forbindelse med alle gennemførelsesopgaver, der udføres af Kommissionen, herunder gennem et forvaltningsorgan. Innovationsfondens udgifter, herunder administrative udgifter, finansieres fuldt ud med eksterne formålsbestemte indtægter, der er opnået ved auktioneringen af kvoter for drivhusgasemissioner og uudnyttede mængder fra det forrige NER300-program.

For at Kommissionen kan påbegynde gennemførelsen af fonden og navnlig med henblik på at iværksætte første indkaldelse af projektforslag senest midt i 2020 skal den nødvendige budgetstruktur oprettes på BF 2020. Kommissionen foreslår derfor at oprette tre nye budgetposter: artikel 6 3 7 i oversigten over indtægter i Kommissionens sektion til opførelse af eksterne formålsbestemte indtægter, samt artikel 34 03 01 og konto 34 01 06 01 i oversigten over udgifter i Kommissionens sektion til dækning af aktions- og administrationsudgifter (der dækkes fuldt af de eksterne formålsbestemte indtægter), som er nødvendige for, at Kommissionen kan gennemføre innovationsfonden i henhold til artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856.

I henhold til finansforordningens artikel 22, stk. 1, oprettes alle budgetposter for innovationsfonden med et pro memoria (p.m.). De foreslåede budgetanmærkninger for disse nye poster anføres i budgetbilaget. Den foreslåede budgetstruktur vil gøre det muligt at rapportere om gennemførelsen af innovationsfonden i årsregnskabet.

5.2    Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

Som følge af en skrivefejl i det offentliggjorte BF 2020 stemmer betalingsbevillingerne for denne konto ikke overens med agenturets behov, som de var præsenteret i arbejdsdokument III, der ledsagede overslagene for 2020. Det foreslås derfor at nedsætte betalingsbevillingerne til eu-LISA med 21,8 mio. EUR til i alt 196 mio. EUR, hvilket afspejler agenturets faktiske behov for 2020.

(i EUR)

Budgetpost

Betegnelse

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

18 02 07

Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

—

-21 794 627

I alt    

—

-21 794 627



6.Sammenfattende oversigt opdelt på udgiftsområderne i FFR

Udgiftsområde

BF 2020

ÆS nr. 1/2020

BF 2020

 

(inkl. ÆS nr. 1/2020)

FB

BB

FB

BB

FB

BB

1.

Intelligent og inklusiv vækst

83 328 329 504

72 150 922 336

83 328 329 504

72 150 922 336

heraf under den samlede margen for forpligtelser

141 890 522

 

 

141 890 522

 

Loft

83 661 000 000

 

 

83 661 000 000

 

Margen

474 561 018

 

 

 

474 561 018

 

1a.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

24 716 438 982

22 108 515 486

 

 

24 716 438 982

22 108 515 486

Loft

25 191 000 000

 

 

 

25 191 000 000

 

Margen

474 561 018

 

 

 

474 561 018

 

1b.

Økonomisk, social og territorial samhørighed

58 611 890 522

50 042 406 850

 

 

58 611 890 522

50 042 406 850

heraf under den samlede margen for forpligtelser

141 890 522

 

 

 

141 890 522

 

Loft

58 470 000 000

 

 

 

58 470 000 000

 

Margen

 

 

 

 

2.

Bæredygtig vækst: naturressourcer

59 994 906 170

58 014 263 718

- 49 700 000

- 49 700 000

59 945 206 170

57 964 563 718

Loft

60 421 000 000

 

 

 

60 421 000 000

 

Margen

426 093 830

 

 

 

475 793 830

 

heraf: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) — Markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

43 531 805 687

43 501 731 798

- 49 700 000

- 49 700 000

43 482 105 687

43 452 031 798

Delloft

43 888 000 000

 

 

 

43 888 000 000

 

Afrundingsdifferencen tages ikke med i beregningen af margenen

888 000

 

 

 

888 000

 

3.

Sikkerhed og medborgerskab

3 729 074 489

3 723 911 857

 

- 21 794 627

3 729 074 489

3 702 117 230

heraf fleksibilitetsinstrumentet

778 074 489

 

 

 

778 074 489

 

Loft

2 951 000 000

 

 

 

2 951 000 000

 

Margen

 

 

 

 

4.

Et globalt Europa

10 307 572 239

8 986 061 191

 

 

10 307 572 239

8 986 061 191

Loft

10 510 000 000

 

 

 

10 510 000 000

 

Margen

202 427 761

 

 

 

202 427 761

 

5.

Administration

10 324 060 577

10 327 063 787

16 118 589

16 118 589

10 340 179 166

10 343 182 376

Loft

11 254 000 000

 

 

 

11 254 000 000

 

heraf modregnet margenen til uforudsete udgifter

- 252 000 000

 

 

 

- 252 000 000

 

Margen

677 939 423

 

 

 

661 820 834

 

heraf: institutionernes administrative udgifter

7 985 277 215

7 988 280 425

16 118 589

16 118 589

8 001 395 804

8 004 399 014

Delloft

9 071 000 000

 

 

 

9 071 000 000

 

heraf modregnet margenen til uforudsete udgifter

- 252 000 000

 

 

 

- 252 000 000

 

Margen

833 722 785

 

 

 

817 604 196

 

I alt

167 683 942 979

153 202 222 889

- 33 581 411

- 55 376 038

167 650 361 568

153 146 846 851

heraf fleksibilitetsinstrumentet

778 074 489

849 779 197

- 14 914 951

778 074 489

834 864 246

heraf under den samlede margen for forpligtelser

141 890 522

 

 

141 890 522

 

Loft

168 797 000 000

172 420 000 000

 

168 797 000 000

172 420 000 000

heraf modregnet margenen til uforudsete udgifter

- 252 000 000

 

 

- 252 000 000

 

Margen

1 781 022 032

20 067 556 308

 

 

1 814 603 443

20 108 017 395

 

Andre særlige instrumenter

587 763 000

418 500 000

50 000 000

50 000 000

637 763 000

468 500 000

Samlet i alt

168 271 705 979

153 620 722 889

16 418 589

- 5 376 038

168 288 124 568

153 615 346 851

(1)      EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2)    COM(2019) 400 af 5.7.2019.
(3)      Behovsbeløbene udgør 43 482,1 mio. EUR i nye bevillinger, plus 999,0 mio. EUR i formålsbestemte indtægter.
(4)      Dette overslag er baseret på anmeldelser af faktiske udgifter modtaget fra medlemsstaterne frem til august måned 2019 suppleret af prognoser for perioden 1.9.2019–15.10.2019. De fulde oplysninger om de faktiske udgifter for den resterende periode bliver tilgængelige ved udgangen af oktober/begyndelsen af november 2019.
(5)      Tilpasningssatsen for direkte betalinger i forbindelse med ordningen for finansiel disciplin i kalenderåret 2019 er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/916. Kommissionen vil derfor justere denne sats under hensyntagen til de justeringer, der foreslås i denne ÆS.
(6)      COM(2019) 399 final af 4.9.2019.
(7)      COM(2019) 461 final af 4.9.2019.
(8)      EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.