EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.10.2025
COM(2025) 583 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om gennemførelse, resultater og samlet vurdering af det europæiske år for færdigheder
{SWD(2025) 283 final}
1. Indledning
Det europæiske år for færdigheder blev annonceret af formanden for Europa-Kommissionen i hendes tale om Unionens tilstand i 2022 som reaktion på den kritiske mangel på arbejdskraft og færdigheder i Europa: Manglen på personale er en udfordring for Europas virksomheder. Vi bliver nødt til at investere meget mere i uddannelse og efteruddannelse. "Derfor foreslår jeg, at 2023 skal være det europæiske år for færdigheder."
Næsten tre fjerdedele (74 %) af de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) mangler kvalificerede arbejdstagere 1 , og Kommissionen har identificeret 42 erhverv på tværs af forskellige økonomiske sektorer 2 , der oplever en sådan mangel. Det anslås, at 90 % af alle job vil kræve digitale færdigheder 3 . Over en tredjedel af arbejdsstyrken mangler imidlertid de nødvendige digitale færdigheder, der kræves i de fleste job. Disse mangler er kombineret med en voksende mangel på uddannelse, da kun 39,5 % af voksne deltager i uddannelse hvert år 4 . På trods af disse udfordringer er der muligheder, og der forventes en betydelig jobvækst i grønne og digitale sektorer med forventede 3,5 mio. nye job 5 . Der findes også et betydeligt uudnyttet potentiale blandt underrepræsenterede grupper såsom kvinder, unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), lavtuddannede arbejdstagere, ældre arbejdstagere og personer med handicap.
Denne rapport giver et overblik over gennemførelsen og resultaterne af det europæiske år for færdigheder i overensstemmelse med artikel 7 i afgørelse (EU) 2023/936 (afgørelsen om det europæiske år for færdigheder). Denne rapport ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD), som beskriver gennemførelsen, resultaterne og de fremtidige tiltag i forbindelse med det europæiske år for færdigheder.
2. Politiske resultater og nye idéer
Det overordnede mål med det europæiske år for færdigheder var at fremme en tankegang om opkvalificering og omskoling. For at opnå dette havde det europæiske år for færdigheder til formål at fremme investeringer, øge relevansen af færdigheder gennem samarbejde, matche folk med muligheder og tiltrække talenter.
Det europæiske år for færdigheder indeholdt en omfattende politisk drøftelse i løbet af hele året med interessenter om hhv. færdigheders og færdighedspolitikkers roller. Debatten viste, at de europæiske lande står over for meget ens udfordringer som følge af hurtige teknologiske forandringer, en aldrende befolkning og en faldende arbejdsstyrke i EU kombineret med behovet for modstandsdygtige industrielle økosystemer og forsyningskæder. Der er bred enighed om, at disse tendenser forstærker behovet for en bedre kvalificeret arbejdsstyrke i Europa, der er i stand til at reagere på de hurtige ændringer i behovet for færdigheder.
2.1 Færdigheder til gavn for Europas konkurrenceevne
Samtalen i løbet af det europæiske år for færdigheder gjorde det tydeligt, at færdigheder udgør et strategisk aktiv for Europas produktivitet og en afgørende tværgående katalysator til støtte for konkurrenceevnen på tværs af alle økonomiske sektorer, herunder for den grønne og den digitale omstilling, som afspejlet i konkurrenceevnekompasset for EU 6 . Dette budskab blev konsekvent gentaget i løbet af det europæiske år for færdigheder, og skabte et momentum for at integrere aspektet om færdigheder i en lang række politikker i forbindelse med over 190 nye initiativer 7 , der blev leveret takket være et stærkt samarbejde på tværs af EU-institutionerne.
Det europæiske år for færdigheder satte færdigheder øverst på EU's politiske dagsorden. På nær én undtagelse indgik færdigheder i alle fremlagte initiativer i Kommissionens arbejdsprogram for 2024 8 og i de politiske retningslinjer i Kommissionens mandat for 2024-2029.
Færdighedernes tværgående karakter blev bekræftet på ministerplan, idet Rådet for Konkurrenceevne vedtog konklusionerne om " en konkurrencedygtig europæisk industri som drivkraft for vores grønne, digitale og modstandsdygtige fremtid " og " et indre marked til gavn for alle " i maj 2024.
I løbet af det europæiske år for færdigheder fremhævede interessenterne behovet for at styrke færdighederne for den grønne og den digitale omstilling. Kommissionen fremlagde industriplanen for den grønne pagt og vedtog forordningen om nulnettoindustri , der omhandler oprettelsen af akademier for nulnettoindustrien med henblik på at opkvalificere og omskole arbejdstagere i strategiske teknologier som f.eks. batterier , solenergi , brint , råmaterialer og vindenergi . Hvert akademi sigter mod at opkvalificere og omskole 100 000 arbejdstagere inden for tre år efter dets oprettelse.
Meddelelsen om det europæiske år for færdigheder banede vejen for vedtagelsen af en pakke om digital uddannelse og digitale færdigheder i april 2023. Den omfattede forslag til Rådets henstillinger om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse og om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder og kompetencer inden for uddannelse som vedtaget af Rådet i november 2023. Der blev oprettet akademier for digitale færdigheder som en del af det europæiske år for færdigheder med henblik på at forbedre udbuddet af uddannelse inden for cybersikkerhed , højtydende databehandling og halvledere .
Pagten for færdigheder, der er tæt knyttet til EU's industristrategi, har bidraget til at opkvalificere og omskole arbejdstagere i hele Europa som reaktion på industriernes voksende behov. Pagten blev udvidet til at inkludere 20 omfattende partnerskaber på tværs af 14 industrielle økosystemer. Siden 2022 har den bidraget til at uddanne 3,5 millioner mennesker, og der er givet tilsagn om at opkvalificere og omskole 25 millioner inden 2030.
Flere andre initiativer styrkede sektorspecifikke færdigheder. Revisionen af direktiverne om vedvarende energi og energieffektivitet har udvidet støtten til certificerede færdigheder inden for ren energi. BUILD UP Skills -initiativet opkvalificerede fagfolk for at forbedre bygningers energieffektivitet i 15 medlemsstater. For at øge antallet af IKT-specialister finansierer programmet for et digitalt Europa specialiseret uddannelse. EU4Health-programmet tilbyder uddannelse af sundhedspersonale med fokus på digitale færdigheder. CompACt støtter EU's offentlige forvaltninger i at højne deres færdigheder. Færdigheder var et centralt fokusområde for de 44 sektorspecifikke udvalg for social dialog i EU, som gennemførte foranstaltninger, udsendte erklæringer eller drøftede de bredere sektorspecifikke behov for færdighedsudvikling som reaktion på nye industrilandskaber.
Erhvervsrettet uddannelse fik et boost med Erasmus+-indkaldelserne i 2023 og 2024, hvilket er centralt for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder i strategiske sektorer og fremme den grønne og den digitale omstilling. Disse indkaldelser fokuserede på erhvervsrettede uddannelsers tiltrækningskraft, øget mobilitet for lærlinge, omskoling af arbejdstagere, kvinder i GreenTech, mikroeksamensbeviser og arbejdsmarkedsregistre.
2.2 Investering i færdigheder
I løbet af det europæiske år for færdigheder opstod der en fælles holdning om, at færdigheder er en afgørende faktor for vækst, styrkelse af enkeltpersoner og forøgelse af virksomheders produktivitet. EU investerer over 150 mia. EUR i uddannelse og færdigheder 9 . EU's investeringer i færdigheder forventes at fremme beskæftigelsen og bruttonationalproduktet (BNP). En stigning på 0,1 procentpoint i investeringerne i færdigheder for unge arbejdstagere vil potentielt øge den samlede beskæftigelse med 0,25 % og øge BNP med ca. 0,18 % på lang sigt, hvilket overstiger initialinvesteringen 10 .
Det europæiske år for færdigheder udløste overvejelser om, hvordan der investeres midler i færdigheder, og det blev anerkendt, at færdigheder bør ses som en investering snarere end en omkostning. Strategier til at maksimere virkningen af investeringer i færdigheder var af central betydning for disse drøftelser. For bedre at forstå den rolle, som investeringer i færdigheder spiller for produktiviteten, blev det aftalt, at der er behov for en forbedret omkostningsbaseret måling af deres virkning 11 . Der blev også lagt vægt på at forbedre adgangen til finansiering, navnlig for SMV'er. I maj 2023 illustrerede en Flash Eurobarometer-undersøgelse , at SMV'er i betydelig grad er påvirket af manglen på kvalificeret arbejdskraft, hvilket understreger behovet for målrettet støtte. Herefter blev hjælpepakken for SMV'er vedtaget i september 2023.
Det blev også bekræftet, at EU-finansiering fungerer som en katalysator, der tiltrækker andre finansieringskilder og letter afprøvningen af nye, innovative tilgange til finansiering af færdighedsudvikling, herunder offentlig-private partnerskaber. I løbet af det europæiske år for færdigheder fortsatte offentlig-private partnerskaber såsom pagten for færdigheder, Blueprint Alliances, erhvervsekspertisecentre og akademier for færdigheder med at fremme fælles investeringer i opkvalificering. Der blev oprettet omkring 15 nye erhvervsekspertisecentre i 2024, og den europæiske alliance for lærlingeuddannelser oplevede en betydelig vækst med over 450 tilsagn, 40 nationale forpligtelser og 2,5 mio. tilbud om lærlingeuddannelser.
2.3 Fælles indsats for færdigheder
Debatten i løbet af det europæiske år for færdigheder viste kompleksiteten af forvaltningen af færdigheder og behovet for effektiv koordinering og samarbejde på tværs af politikområder vedrørende industri, arbejdsmarked, uddannelse m.fl.
Det europæiske år for færdigheder fremmede samarbejde på forskellige niveauer 12 . Nationale koordinatorer spillede en central rolle på nationalt plan ved at fremme tilgange på tværs af ministerier og myndigheder til forvaltning af færdigheder. Der blev oprettet nye eller forbedrede forvaltnings- og interessentorganer i flere lande 13 . Det europæiske år for færdigheder faciliterede et tættere samarbejde mellem lande, idet f.eks. Grækenland og Cypern 14 underskrev et aftalememorandum . Den fælles erklæring fra de nationale koordinatorer for det europæiske år for færdigheder er et stærkt vidnesbyrd om de nationale koordinatorers tilsagn om fortsat at arbejde tæt sammen om færdigheder og sikre, at det momentum, der blev skabt af det europæiske år for færdigheder, opretholdes og udbygges i fremtiden.
Det europæiske år for færdigheder fremhævede også den centrale rolle, som den sociale dialog spiller i udviklingen af færdigheder og med hensyn til at støtte arbejdstagere og virksomheder i at navigere i den dobbelte grønne og digitale omstilling 15 . Den fælles trepartserklæring fra Barcelona , der blev iværksat af det spanske formandskab, blev underskrevet af formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union 16 , Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i EU 17 den 19. oktober 2023 til fremme af trepartssamarbejdet om gennemførelsen af det europæiske år for færdigheder og muliggørelsen af en bredere færdighedsudvikling. Trepartssamarbejde var også kernen i gennemførelsen af det europæiske år for færdigheder i mange lande 18 .
Under samtaler med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter blev det understreget, at der var behov for en indsats for at tackle de underliggende årsager til mangel på arbejdskraft og færdigheder, såsom dårlige arbejdsvilkår i visse sektorer, dårlig forvaltning af menneskelige ressourcer 19 eller mangel på økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning. Efter topmødet mellem arbejdsmarkedets parter i Val Duchesse fremlagde Kommissionen i marts 2024 en handlingsplan for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, der blev udarbejdet i samråd med arbejdsmarkedets parter i EU. Kommissionen fremsatte også et forslag til direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og et forslag om at revidere Rådets henstilling fra 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold for at løse problemer med kvalitet og inklusion.
Interessenterne udtalte sig om behovet for bedre at foregribe behovet for færdigheder og understregede, at lokale og sektorspecifikke tilgange samt et stærkt samarbejde med interessenter er afgørende for at sikre, at viden om færdigheder er relevant og handlingsrettet. Kommissionen lancerede Europass- værktøjet for tendenser inden for job og færdigheder i løbet af det europæiske år for færdigheder og offentliggjorde en ny version af det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv og den europæiske ramme for cybersikkerhedsfærdigheder . ResearchComp , den europæiske kompetenceramme for forskere, blev lanceret i juli 2023. Flere lande arbejdede med viden om færdigheder i løbet af det europæiske år for færdigheder 20 .
Kommissionen lagde i samarbejde med Regionsudvalget stor vægt på lokale tilgange til udvikling af færdigheder 21 . Meddelelsen om udnyttelse af talent i Europas regioner blev vedtaget i januar 2023. Kommissionen iværksatte desuden Talent Booster-mekanismen og dens platform for udnyttelse af talent for at hjælpe regioner med at tiltrække, uddanne og fastholde talent.
Det europæiske år for færdigheder vakte interesse over hele verden og fremhævede fælles udfordringer og behovet for internationalt samarbejde. Europa-Kommissionen har påtaget sig en fremtrædende rolle med hensyn til at fremme uddannelse og færdigheder i EU's eksterne forbindelser. Disse områder er centrale investeringsprioriteter i EU's Global Gateway -investeringer. Det europæiske år for færdigheder var repræsenteret ved arrangementer på højt plan som f.eks. COP28 og inspirerede Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) til at lancere et år for færdigheder i 2025. Handels- og teknologirådets taskforce "Talent for Growth" tilskyndede til samarbejde mellem EU og USA om færdigheder med henblik på økonomisk vækst; den fremlagde en fælles sluterklæring . Flere internationale organisationer såsom Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) og WorldSkills var aktivt involveret i det europæiske år for færdigheder.
2.4 Styrkelse af enkeltpersoner
Styrkelse af enkeltpersoner ved at fremme en tankegang om opkvalificering og omskoling var kernen i det europæiske år for færdigheder og gjorde det muligt for alle at nå deres fulde potentiale på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Omkring 14 medlemsstater 22 begyndte at anvende EU-midler til at udvikle og gennemføre individuelle læringskonti. Individuelle læringskonti kan bidrage til at gøre retten til uddannelse til en realitet.
Erhvervsrettet uddannelse viste sig at være et andet centralt emne. Interessenter understregede konsekvent behovet for at øge de erhvervsrettede uddannelsers tiltrækningskraft, kvalitet og anerkendelse.
I løbet af det europæiske år for færdigheder talte interessenterne om at styrke motivationen og forbedre adgangen til uddannelse af høj kvalitet på og uden for arbejdspladsen. Ud over jobspecifikke færdigheder blev det anset for vigtigt at udstyre enkeltpersoner med digitale og tværfaglige færdigheder og livsfærdigheder såsom modstandsdygtighed, kritisk tænkning, finansiel forståelse, mediekendskab og demokratifærdigheder. Dette er særlig relevant på grund af de geopolitiske og klimamæssige tendenser, stigningen i AI-genereret indhold og informationsmanipulation. Rådet godkendte konklusioner om finansiel forståelse i maj 2024. Det blev fremhævet, at det haster med at investere i grundlæggende færdigheder 23 .
I løbet af det europæiske år for færdigheder var et tilbagevendende punkt, at ingen bør lades i stikken, og der er derfor behov for skræddersyede løsninger og vejledning for at støtte enkeltpersoner. Drøftelserne i løbet af det europæiske år for færdigheder afslørede mangler i leveringen af vejledningstjenester, selv om de også fremhævede god praksis i flere lande 24 .
Kvinder, NEET'er, personer med handicap og personer fra dårligt stillede miljøer var specifikke målgrupper i forskellige initiativer. Disse omfattede: i) Kommissionens indkaldelse af forslag til sociale innovationer med henblik på opkvalificering af sårbare unge , ii) initiativet "Aim, Learn, Master, Achieve" (ALMA), som hjælper over 800 sårbare unge NEET'er med at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller finde uddannelsesmuligheder, og iii) ungdomsledede projekter under ordningen Youth4OutermostRegions.
I en situation, hvor øget produktivitet er afgørende for EU's fremtid, bør alle færdigheder værdsættes på arbejdsmarkedet. Det europæiske år for færdigheder satte fokus på færdighedsbaserede tilgange til rekruttering og personaleudvikling (også kaldet "færdigheder først-tilgangen") som en katalysator for arbejdsgivere til at udnytte en bredere talentmasse og for, at folk kan udnytte deres potentiale. Disse tilgange kan suppleres med muligheder for validering af færdigheder og synliggørelse af ikkeformel og uformel læring.
Interessenterne anerkendte værdien af digitale eksamensbeviser og mikroeksamensbeviser med hensyn til at støtte disse bestræbelser og hjælpe enkeltpersoner i deres karriere mere generelt. Evalueringerne fra marts 2024 af henstillingen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer og Europass-afgørelsen 25 bekræftede, at initiativerne øger gennemsigtigheden og den fælles forståelse af og tilliden til kvalifikationer og færdigheder.
2.5 Tiltrækning af talenter
I debatten i løbet af det europæiske år for færdigheder blev der også mindet om, at EU's konkurrenceevne vil blive påvirket af dets evne til at tiltrække globale talenter, og den udløste samtaler om, hvordan man kan: i) lette anerkendelsen af kvalifikationer og valideringen af færdigheder, der er erhvervet i udlandet, ii) mindske overreguleringen af erhverv på nationalt plan og de administrative byrder, iii) skabe passende betingelser, der gør det muligt at rekruttere og fastholde talenter fra tredjelande i erhverv med mangel på arbejdskraft, og iv) styrke partnerskaber med tredjelande for at skabe gensidigt fordelagtige muligheder for arbejdskraftmobilitet og etablere lovlige adgangsveje.
Med henblik på at gøre EU mere attraktivt for talenter fra udlandet og for at forenkle mobiliteten indenfor EU vedtog Kommissionen i november 2023 pakken om mobilitet for færdigheder og talent , der indeholdt en overordnet meddelelse om mobilitet for færdigheder og talent , med et forslag til en forordning om oprettelse af EU-talentmasse , samt Kommissionens henstilling om anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer. Disse banede vejen for vedtagelsen af Rådets henstilling om "Et mobilt Europa" om muligheder for læringsmobilitet for alle den 13. maj 2024. Talentpartnerskaber med Marokko, Tunesien, Egypten, Pakistan og Bangladesh blev også styrket for at fremme gensidigt fordelagtig international mobilitet og færdighedsudvikling mellem EU og partnerlande.
3. Gennemførelse
Det europæiske år for færdigheder var en samtale, der antog mange former — en kommunikationskampagne, tusindvis af arrangementer og mange vidtrækkende muligheder for engagement for interessenter og borgere i hele Europa 26 .
3.1 Styring
Det europæiske år for færdigheder var en interinstitutionel indsats på EU-plan i Kommissionen og dens agenturer, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU).
Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) ledede dets gennemførelsen i tæt samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene.
Det europæiske år for færdigheder blev gennemført på en decentraliseret og samarbejdsbaseret måde. I alt 38 lande, herunder alle EU-medlemsstater, udpegede hver en national koordinator . De nationale koordinatorer spillede en central rolle.
3.2 Ressourcer
De tildelte midler blev anvendt til kommunikationskampagnen (6,75 mio. EUR), tilrettelæggelse af flagskibsarrangementer, møder med nationale koordinatorer og eksperter (0,935 mio. EUR) og til relevante undersøgelser (0,106 mio. EUR).
3.3 Kommunikationskampagne
Kommissionen organiserede en kommunikationskampagne på EU-plan rettet mod arbejdsgivere (primært SMV'er), fagfolk, jobsøgende, NEET'er, politiske beslutningstagere, interessenter og uddannelsesudbydere.
Det omfattende kommunikationsmateriale , der blev stillet til rådighed for alle EU-medlemsstater på deres respektive sprog, omfattede også en visuel identitet , et interinstitutionelt websted og kommunikationsmateriale , som bestod af reklamemateriale, der var klar til brug, præsentationer og indhold til brug på sociale medier. Hashtagget #EuropeanYearOfSkills blev promoveret og anvendt over 14 000 gange 27 .
Interessenterne var centrale multiplikatorer. Deres næsten 7 000 opslag fik 61 mio. visninger, hvilket tyder på, at det europæiske år for færdigheder satte gang i den offentlige debat.
For at fremme opkvalificerings- og omskolingsforløb omfattede projektet "Real People, Real Skills" 200 individuelle historier fra 30 lande sammen med en video .
"Real People Real Skills"-video
Kommunikationsindsatsen, der blev gennemført på forskellige niveauer, gav følgende resultater:
|
|
||
|
I millioner |
||
|
|
Seere nået med TV-reklamer i fem lande 28 |
41 |
|
|
Kombineret rækkevidde for betalt reklame på sociale medier, herunder Facebook (58 mio.), Instagram (10,2 mio.) og LinkedIn (860 000) |
69 |
|
|
Sidevisninger på kampagnens websted |
3.6 |
|
|
Visninger af kampagnevideoer på YouTube |
69 |
|
|
Videovisninger på spilleplatformen Twitch |
21.4 |
|
|
Læsere nået ved hjælp af 64 nationale mediepartnerskaber |
10.1 |
|
|
Nåede brugere på sociale medier ved hjælp af 32 aflønnede influencere på sociale medier |
3.01 |
|
|
Nåede personer ved hjælp af udendørs annoncer i Bruxelles, herunder lufthavnen |
4 |
Resultater af borgerundersøgelsen
3.4 Arrangementer
I løbet af året blev der afholdt over 2 100 arrangementer i 42 lande, herunder alle EU-medlemsstater. Arrangementerne viste det store engagement i at fremme færdigheder i en række forskellige sammenhænge. De blev tilrettelagt af EU's institutioner, agenturer, netværk, nationale myndigheder, interessenter og borgere.
Aktiviteterne under det europæiske år for færdigheder var centreret omkring seks flagskibsarrangementer, som hver især havde fokus på centrale målgrupper og mål. Disse omfattede:
· festivalen for det europæiske år for færdigheder den 9. maj 2023 med 7 300 visninger
·konferencen "Making Skills Count" den 8.-9. juni 2023 med 1 300 deltagere
·den europæiske uge for erhvervsmæssige færdigheder fra den 23.-27. oktober 2023 med 500 nationale og regionale arrangementer
·det europæiske forum for beskæftigelse og sociale rettigheder den 16.-17. november 2023 med 2 200 deltagere
·arrangementet "Meet the Champions of Excellence" , der blev afholdt i samarbejde med EØSU den 23. februar 2024 med 800 deltagere og
·arrangementet " European Year of Skills – What Comes Next? " den 30. april 2024 med 1 400 deltagere.
Der blev afholdt fem ekspertmøder med strategiske drøftelser om finansiering af færdigheder, viden om færdigheder, "færdigheder først-tilgange", færdigheder på regionalt plan (arrangeret i samarbejde med Regionsudvalget) og undersøgelse af fremtiden for et kvalificeret Europa gennem en fremsynsøvelse 29 .
Vigtigheden af færdigheder på tværs af alle økonomiske sektorer blev bl.a. fremhævet i 2023-2024-udgaverne af EU's grønne uge , EU's uge for bæredygtig energi , EU's programmeringsuge , Det Europæiske Migrationsforum , Den europæiske uge for regioner og byer , Det Europæiske Ungdomsarrangement , Den europæiske ungdomsuge samt ved en konference om færdighedsudvikling gennem reformer.
Disse bestræbelser blev styrket af andre EU-institutioner og -agenturer. Europa-Parlamentet samarbejdede med fem EU-agenturer om at afholde arrangementet " Skills, skills, skills! " den 20. september 2023. Cedefop afholdt 14 arrangementer og deltog i mere end 270 færdighedsrelaterede arrangementer, mens Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut afholdt 144 arrangementer. Kommissionens repræsentationer og delegationer afholdt over 270 arrangementer, møder med relevante interessenter og kommunikationsaktiviteter inden for rammerne af det europæiske år for færdigheder.
4. Fremtidige tiltag vedrørende færdigheder
Som Mario Draghi anfører i sin rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne , er der et afgørende behov for fortsat at investere i europæernes færdigheder, både for at hjælpe dem med at trives og for at sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne på globalt plan.
Disse centrale spørgsmål opstod i forbindelse med drøftelserne i løbet af det europæiske år for færdigheder, og vil bidrage til fremtidige tiltag om færdigheder:
Den 18. juli 2024 fremlagde Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, de politiske retningslinjer for Kommissionens mandat 2024-2029 for Europa-Parlamentet. Hun understregede, at:
Den 5. marts 2025 vedtog Kommissionen færdighedsunionen — en ny overordnet vision, der kombinerer uddannelses- og beskæftigelsespolitikker, som er kernen i Europas konkurrenceevne. Den har til formål at sætte borgerne i stand til at opbygge solide færdighedsgrundlag og engagere sig i livslang opkvalificering og omskoling med henblik på et tilfredsstillende liv. Dette vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne ved at hjælpe dem med at finde de talenter, de har brug for til at skabe bæredygtig vækst og kvalitetsjob. Et andet mål er at gøre færdigheder og kvalifikationer gennemsigtige, pålidelige og anerkendte i hele EU, uanset hvor de er erhvervet.
5. Konklusion
Det europæiske år for færdigheder var en succes med hensyn til at fremme en tankegang om opkvalificering og omskoling i hele Europa 30 og på nationalt og regionalt plan 31 . Flere europæere er bevidste om færdighedspolitikker 32 og er villige til at uddanne sig 33 .
Den årelange samtale om færdigheder bekræftede i høj grad vigtigheden af at tilslutte sig en kultur med livslang læring og at ændre færdighedssystemerne. Dette kræver en strategisk vision, der understøttes af langsigtet politisk engagement, solide tilgange på tværs af ministerier og myndigheder, et stærkt engagement fra interessenternes side og tilstrækkelig finansiering.
Selv om interessenterne anerkender, at det europæiske år for færdigheder er et vigtigt udgangspunkt, er der en kraftig opfordring til fastholde momentum i erkendelse af behovet for en permanent holdningsændring.
Fremadrettet vil Kommissionen bygge videre på resultaterne af det europæiske år for færdigheder for at fremme gennemførelsen af initiativer, der har til formål at afhjælpe færdighedsmangler og tilslutte sig en ny æra med løbende opkvalificering og omskoling med henblik på at etablere en færdighedsunion, der støtter EU's konkurrenceevne og beredskab. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, partnerlandene, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interessenter. Selv om det europæiske år for færdigheder er afsluttet, vil arbejdet med yderligere at fremme udviklingen af færdigheder, styrke Europas modstandsdygtighed på arbejdsmarkedet og hjælpe folk med at føre velstående og tilfredsstillende liv fortsætte.
Politisk baggrund - Uddannelse og erhvervsrettet uddannelse - Eurostat
EU's lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag, indkaldelser af forslag, arrangementer, projekter og publikationer.
Sammenlignet med under halvdelen i 2022 og 2023.
Under Den Europæiske Socialfond +, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Erasmus +, InvestEU, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, et digitalt Europa og andre fonde — se arbejdsdokumentet.
En vejledning skitserer en ramme for et satellitregnskab for uddannelsesudgifter.
76 % af respondenterne i undersøgelsen efter det europæiske år for færdigheder var enige i, at det europæiske år for færdigheder befordrede samarbejde.
Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Malta, Polen, Slovakiet, Spanien og Østrig.
Den græske offentlige arbejdsformidling og den cypriotiske myndighed for udvikling af menneskelige ressourcer.
Belgien, Spanien og Sverige.
EFS, Business Europe, SGI Europe og SMEUnited.
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Irland, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Slovenien, Spanien, Tyskland, Ukraine og Østrig.
Bulgarien, Estland, Frankrig, Kroatien, Letland, Luxembourg, Portugal, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig.
Frankrig og Litauen fokuserede på en yderligere forbedring af ordningerne for individuelle læringskonti. Belgien, Cypern, Grækenland, Kroatien, Letland, Polen, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.
PISA 2022 advarede om et fald i de grundlæggende færdigheder.
Belgien (Flandern), Frankrig, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Slovenien, Spanien og Ukraine.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. april 2018 om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass).
I forslaget til afgørelse om det europæiske år for færdigheder blev antallet af arrangementer fastsat som en central resultatindikator. Der blev defineret yderligere centrale resultatindikatorer i kommunikationsstrategien for det europæiske år for færdigheder.
14 200 citater fra den 9. maj 2023 til den 8. maj 2024.
Det blev konstateret, at Bulgarien, Grækenland, Italien, Spanien og Rumænien havde de største kommunikationsbehov.
Nærmere oplysninger i arbejdsdokumentet.
Interessentundersøgelse fra juni 2024 (747 respondenter): 84 % var enige.
Undersøgelse blandt nationale koordinatorer fra juni 2024 (33 respondenter): 31 var enige.
Interessentundersøgelse fra juni 2024: "91 % af respondenterne mente, at det europæiske år for færdigheder havde øget bevidstheden om færdighedsudvikling." Borgerundersøgelse fra december 2023: "53 % har kendskab til EU's færdighedspolitikker sammenlignet med 26 % før det europæiske år for færdigheder".
Borgerundersøgelse fra december 2023: "64 % af dem, der var i berøring med kampagnen, var mere villige til at deltage i et kursus".
