|
10.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 328/53 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 8. december 2011
om ændring af afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af visse vanddyrsygdomme til dele af Irland, Finland og Sverige
(meddelt under nummer K(2011) 9002)
(EØS-relevant tekst)
(2011/825/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 43, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (2) giver visse medlemsstater mulighed for, med henblik på at forebygge indslæbning af visse sygdomme i deres område, at stille særlige krav til sendinger af disse dyr, såfremt de enten har påvist, at hele deres område eller visse afgrænsede områder er frie for sådanne sygdomme eller har etableret et udryddelses- eller overvågningsprogram i dette øjemed. |
|
(2) |
De finske og svenske indlandsområder er opført i bilag II til afgørelse 2010/221/EU som områder med et godkendt udryddelsesprogram for bakteriel nyresygdom (BKD). |
|
(3) |
De svenske kystområder er opført i bilag II til afgørelse 2010/221/EU som områder, der har et godkendt udryddelsesprogram for infektiøs pankreasnekrose (IPN). |
|
(4) |
Ved afgørelse 2010/221/EU godkendes i overensstemmelse hermed visse nationale foranstaltninger i Finland og Sverige for så vidt angår sendinger af akvakulturdyr af modtagelige arter til de pågældende områder. Tilladelsen til at anvende foranstaltningerne er dog tidsmæssigt begrænset indtil den 31. december 2011, for at det kan reevalueres, om de pågældende nationale foranstaltninger er hensigtsmæssige. |
|
(5) |
Finland har forelagt Kommissionen rapporter om gennemførelsen af sit nationale BKD-udryddelsesprogram, hvori det anføres, at udryddelsen heraf endnu ikke er tilendebragt. Mens der er sket fremskridt i flere områder, er andre områder stadig inficeret med BKD. Finland har derfor anmodet om, at den geografiske afgrænsning af programmet indskrænkes til to sammenhængende zoner, der omfatter 19 afvandingsområder. I de pågældende to zoner er kun fire bedrifter pålagt BKD-relaterede restriktioner, og de er alle i gang med at destruere inficerede fisk og med at rengøre og desinficere anlæggene. |
|
(6) |
Sverige har forelagt Kommissionen en rapport om gennemførelsen af sine nationale udryddelsesprogrammer for BKD og IPN. Antallet af anmeldte sygdomstilfælde er faldet betragteligt, og begge sygdomme er tæt på at være udryddet i de områder, der er omfattet af programmet. De svenske indlandsområder er allerede frie for IPN, og det nationale udryddelsesprogram i kystfarvandene fungerer derfor også som en stødpude til beskyttelse af de områder, der allerede er erklæret frie for sygdommen. |
|
(7) |
På grundlag af de oplysninger, Finland og Sverige har forelagt, bør de nationale foranstaltninger videreføres. Under hensyntagen til at udryddelsen endnu ikke er tilendebragt trods mange års gennemførelse af nationale udryddelsesprogrammer, skal det på et senere tidspunkt reevalueres, om de nationale foranstaltninger er hensigtsmæssige og nødvendige. Tilladelsen til at anvende de nationale foranstaltninger bør derfor begrænses til endnu to år indtil den 31. december 2013. |
|
(8) |
I bilag III til afgørelse 2010/221/EU er der for øjeblikket opført ni segmenter på Irlands område med et godkendt overvågningsprogram for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar). |
|
(9) |
Irland har meddelt Kommissionen, at der er påvist OsHV-1 μνar i to af segmenterne, nemlig Gweedore Bay i segment 1 og Ballinakill Bay i segment 4. Den geografiske afgrænsning af disse to segmenter i bilag III til afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres. |
|
(10) |
Afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(11) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2010/221/EU foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 3, stk. 2, erstattes datoen »31. december 2011« med datoen »31. december 2013«. |
|
2) |
Bilag II og III erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2011.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
BILAG
»BILAG II
Medlemsstater og dele heraf, som har indført udryddelsesprogrammer for visse sygdomme hos akvakulturdyr, og hvis nationale foranstaltninger til bekæmpelse af disse sygdomme er godkendt, jf. artikel 43, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF
|
Sygdom |
Medlemsstat |
Kode |
Geografisk afgrænsning af det område, der er omfattet af godkendte nationale foranstaltninger |
|
Bakteriel nyresygdom (BKD) |
Finland |
FI |
Følgende afvandingsområder: Kymijoki, Juustilanjoki, Hounijoki, Tervajoki, Vilajoki, Urpalanjoki, Vaalimaanjoki, Virojoki, Vehkajoki, Summajoki, Vuoksi, Jänisjoki, Kiteenjoki-Tohmajoki, Hiitolanjoki, Tenojoki, Näätämöjoki, Uutuanjoki, Paatsjoki, Tuulomajoki. |
|
Sverige |
SE |
De svenske indlandsområder. |
|
|
Infektiøs pankreasnekrose (IPN) |
Sverige |
SE |
De svenske kystområder. |
»BILAG III
Medlemsstater og områder, som har indført programmer for overvågning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar), og hvis nationale foranstaltninger til bekæmpelse af denne sygdom er godkendt, jf. artikel 43, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF
|
Sygdom |
Medlemsstat |
Kode |
Geografisk afgrænsning af områder med godkendte nationale foranstaltninger (medlemsstater, zoner og segmenter) |
|
Ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) |
Irland |
IE |
Segment 1: Sheephaven Bay. Segment 2: Gweebara Bay. Segment 3: Drumcliff Bay, Killala Bay, Broadhaven Bay og Blacksod Bay. Segment 4: Streamstown Bay. Segment 5: Bertraghboy Bay og Galway Bay. Segment 6: Shannon Estuary, Poulnasharry Bay, Askeaton Bay og Ballylongford Bay. Segment 7: Kenmare Bay. Segment 8: Dunmanus Bay. Segment 9: Kinsale Bay og Oysterhaven Bay. |
|
Det Forenede Kongerige |
UK |
Storbritannien med undtagelse af Whitestable Bay og Kent. Nordirland med undtagelse af Killough Bay, Lough Foyle og Carlington Lough. Guernsey. |