<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-689/17</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CC0689</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:62">EU:C:2019:62</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>15</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Saugmandsgaard Øe – sag C-689/17</HT></P><P><HT TYPE="SC">Conti 11. Container Schiffahrt</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">H. Saugmandsgaard Øe</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20190124">24. januar 2019</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-689/17</HT></P><P>Conti 11. Container Schiffahrts-GmbH &amp; Co. KG MS <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>MSC Flaminia<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></P><P>mod</P><P>Land Niedersachsen</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht München I (den regionale ret i München I, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>miljø</KEYWORD><KEYWORD>Baselkonventionen</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 1013/2006</KEYWORD><KEYWORD>overførsel af affald</KEYWORD><KEYWORD>restprodukter opstået ved et havari på åbent hav</KEYWORD><KEYWORD>artikel 1, stk. 3, litra b)</KEYWORD><KEYWORD>ikke omfattet af anvendelsesområdet</KEYWORD><KEYWORD>affald opstået om bord på skibe</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Mens Domstolen endnu ikke har haft lejlighed til at fortolke artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af <DATE ISO="20060614">14. juni 2006</DATE> om overførsel af affald<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="190" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 190, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, giver den foreliggende sag samt ReFood-sagen (sag C-634/17)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Jf. mit forslag til afgørelse af dags dato</P></NOTE> den mulighed for at foretage væsentlige præciseringer af forordningens anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Landgericht München I (den regionale ret i München I, Tyskland) har i anledning af et havari på åbent hav<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Som omhandlet i artikel 86 i De Forenede Nationers havretskonvention, som blev undertegnet i Montego Bay den <DATE ISO="19821210">10.12.1982</DATE>, trådte i kraft den <DATE ISO="19941116">16.11.1994</DATE> og blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 98/392/EF af <DATE ISO="19980323">23.3.1998</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="179" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1998">EFT 1998, L 179, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Montego Bay-konventionen<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>). I henhold til denne artikel omfatter det åbne hav alle dele af havet bortset fra søterritoriet, den eksklusive økonomiske zone, de indre farvande og arkipelagfarvande.</P></NOTE> med den foreliggende sag anmodet Domstolen om at fastslå, hvorvidt restprodukter fra dette havari i form af metalskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester om bord på et skib er omfattet af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, hvorefter denne forordning ikke omfatter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>overførsel af affald opstået om bord på køretøjer, tog, flyvemaskiner og skibe, indtil dette affald losses med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Spørgsmålet vedrørende fortolkningen af artikel 1 i forordning nr. 1013/2006, der ikke tidligere er blevet behandlet, er desuden delikat. Det kan således ikke nægtes, at håndtering og overførsel af affald på indeværende tidspunkt indebærer meget følsomme spørgsmål, navnlig i betragtning af problemstillingerne vedrørende miljøhensyn på affaldsområdet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Vanskelighederne i forbindelse med denne præjudicielle forelæggelse forstærkes af, at havariet fandt sted på det åbne hav, hvis bevaring er af afgørende betydning ud fra hensynet til miljøbeskyttelse og specielt beskyttelsen og bevaringen af havets flora og fauna.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>I dette forslag til afgørelse vil jeg under hensyn til ordlyden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, forordningens opbygning og dens formål principalt redegøre for, at de i hovedsagen omhandlede restprodukter er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>affald opstået om bord på […] skibe<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> i denne bestemmelses forstand, hvoraf følger, at de ikke er omfattet af denne forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Domstolen blev under retsforhandlingerne anmodet om at tage stilling til, om artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 finder anvendelse, når skibet og affaldet er nået i havn i en medlemsstat i Den Europæiske Union, og jeg vil subsidiært foreslå, at Domstolen ikke besvarer dette spørgsmål, idet det ikke er blevet stillet af den forelæggende ret, eller at det besvares benægtende under hensyn til bestemmelsens meget klare ordlyd.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">International ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Konventionens anvendelsesområde defineres i artikel 1 i konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, som blev undertegnet i Basel den <DATE ISO="19890322">22. marts 1989</DATE> og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 93/98/EØF af <DATE ISO="19930201">1. februar 1993</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="039" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 39, s. 1</REF.DOC.OJ> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Baselkonventionen<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>).</P></NOTE>. I denne henseende bestemmer artiklens stk. 1 og 4:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="001.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Følgende affald, som er genstand for grænseoverskridende transport, regnes for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>farligt affald<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> i overensstemmelse med denne konvention:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>affald, som falder ind under en af de i bilag I nævnte kategorier, medmindre det ikke har nogen af de i bilag III nævnte egenskaber, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>affald, som ikke omfattes af litra a), men som defineres som eller anses for at være farligt affald i henhold til national lovgivning i eksport-, import- eller transitlandet.</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="001.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Affald hidrørende fra normal skibsfart, hvis udledning er omfattet af andre internationale aftaler, er ikke omfattet af denne konvention.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Konventionens artikel 2, nr. 3), fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>[Der] forstås ved:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Grænseoverskridende transport<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>: enhver transport af farligt affald eller andet affald fra et område under en stats nationale kompetence til eller gennem et område under en anden stats nationale kompetence eller til eller gennem et område, som ikke hører under nogen stats nationale kompetence forudsat at mindst to stater er berørt af transporten.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Baselkonventionens artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, litra d), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Parter, som benytter sig af deres ret til at forbyde import af farligt affald eller andet affald til bortskaffelse, skal i henhold til bestemmelserne i artikel 13 underrette de øvrige parter om deres beslutning.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="3"?><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Parterne skal forbyde eller undlade at tillade eksport af farligt affald og andet affald til parter, som har forbudt import af sådant affald, når et sådant forbud er anmeldt i henhold til litra a).</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Parterne skal forbyde eller undlade at tillade eksport af farligt affald og andet affald, hvis importlandet ikke giver skriftligt samtykke til den pågældende import i tilfælde, hvor importlandet ikke har forbudt import af sådant affald.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Parterne skal hver især træffe passende foranstaltninger med henblik på:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>at sikre, at grænseoverskridende transport af farligt affald og andet affald begrænses til et minimum, som er foreneligt med miljømæssigt forsvarlig og effektiv håndtering af sådant affald, og foretages på en sådan måde, at menneskers sundhed og miljøet beskyttes mod de skadevirkninger, som kunne være en følge heraf.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Følgende fremgår af 1., 3., 7., 8., 9., 14. og 31. betragtning til forordning nr. 1013/2006:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>(1)</NO.P><TXT>Denne forordnings vigtigste og overordnede målsætning og komponent er miljøbeskyttelse, og dens eventuelle indvirkning på den internationale handel er helt utilsigtet.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(3)</NO.P><TXT>[…] Med vedtagelsen af forordning (EØF) nr. 259/93 [<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="19930201">1.2.1993</DATE> om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="030" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 30, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>] har Rådet fastlagt regler med henblik på at begrænse og kontrollere sådanne overførsler ved bl.a. at bringe den gældende fællesskabsordning for overvågning af og kontrol med overførsel af affald i overensstemmelse med kravene i Baselkonventionen.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(7)</NO.P><TXT>Det er vigtigt at tilrettelægge og regulere overvågningen af og kontrollen med overførsler af affald på en sådan måde, at der tages hensyn til behovet for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og folkesundheden, og således at en mere ensartet anvendelse af forordningen fremmes overalt i Fællesskabet.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(8)</NO.P><TXT>Det er også vigtigt at tage hensyn til kravet i Baselkonventionens artikel 4, stk. 2, litra d), om, at overførsler af farligt affald skal begrænses til et minimum, som er foreneligt med en miljømæssigt forsvarlig og effektiv håndtering af sådant affald.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(9)</NO.P><TXT>Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at de enkelte parter i Baselkonventionen i henhold til dennes artikel 4, stk. 1, har ret til at forbyde import af farligt affald og affald, der er opført i konventionens bilag II.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(14)</NO.P><TXT>Hvad angår overførsel af affald bestemt til bortskaffelse og af affald bestemt til nyttiggørelse, der ikke er opført i bilag III, III A eller III B, bør der sikres optimal overvågning og kontrol ved at kræve forudgående skriftligt samtykke til sådanne overførsler. En sådan fremgangsmåde bør<?PAGE NO="4"?> forudsætte forudgående anmeldelse, hvorved de kompetente myndigheder bliver behørigt informeret, således at de kan træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte folkesundheden og miljøet. Disse myndigheder bør ligeledes kunne gøre begrundede indsigelser mod en sådan overførsel.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(31)</NO.P><TXT>Denne forordning bør anvendes i overensstemmelse med international havret.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 1, stk. 1, og stk. 3, litra a) og b), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="001.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Ved denne forordning indføres procedurer og kontrolordninger for overførsel af affald, der afhænger af overførslens oprindelse, bestemmelsessted og rute, affaldstypen og den behandling, affaldet skal gennemgå ved bestemmelsesstedet.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="001.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA><P>Denne forordning omfatter ikke:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>losning på land af affald opstået ved skibes og offshore-platformes normale drift, herunder spildevand og reststoffer, for så vidt affaldet er omfattet af kravene i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973, som ændret ved protokollen af 1978 hertil (Marpol 73/78) [<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Undertegnet i London den <DATE ISO="19731102">2.11.1973</DATE> og suppleret ved protokol af <DATE ISO="19780217">17.2.1978</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Marpolkonventionen<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>).</P></NOTE>], eller andre bindende internationale retsakter</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>overførsel af affald opstået om bord på køretøjer, tog, flyvemaskiner og skibe, indtil dette affald losses med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 2, nr. 1) og 2), definerer begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>affald<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>farligt affald<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>1)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>affald<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>: affald som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/12/EF[<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20060405">5.4.2006</DATE> om affald (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="114" PAGE.FIRST="9" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 114, s. 9</REF.DOC.OJ>). I denne artikel defineres <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>affald<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>ethvert stof eller enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bilag I, og som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>.</P></NOTE>]</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>farligt affald<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>: affald som defineret i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF af <DATE ISO="19911212">12. december 1991</DATE> om farligt affald<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>[<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="377" PAGE.FIRST="20" DATE.PUB="1991">EFT 1991, L 377, s. 20</REF.DOC.OJ>. Listen over farligt affald fremgår af Kommissionens beslutning 2000/532/EF af <DATE ISO="20000503">3.5.2000</DATE> om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="226" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2000">EFT 2000, L 226, s. 3</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>].</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Ifølge forordningens artikel 2, nr. 33), omfatter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>transport<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>vej- og jernbanetransport, transport ad luft- og søvejen og ad indre vandveje af affald<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>I artikel 2, nr. 34), i forordning nr. 1013/2006 defineres <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>overførsel<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> i denne forordning som transport af affald bestemt til nyttiggørelse eller bortskaffelse, som er planlagt eller finder sted mellem to lande eller fra et geografisk område, der ikke henhører under noget lands jurisdiktion, til et land.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>I henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, er overførsler af affald bestemt til bortskaffelse og affald bestemt til nyttiggørelse – navnlig affald, der er optaget på den orange liste<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Som affattet i henhold til bestemmelser fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og i Baselkonventionen. Affaldets klassificering på to lister, grøn og orange, afhænger af dets farlighed og procedurerne for dets overførsel. Jf. for så vidt angår klassificering og følgerne heraf N. de Sadeleer, <HT TYPE="ITALIC">Droit des déchets de l’UE, De l’élimination à l’économie circulaire</HT>, Bruylant, Bruxelles, 2016, s. 360, 364 og 378-382.</P></NOTE> – underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke som fastsat i denne forordning. Ifølge artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1013/2006 finder de generelle oplysningskrav i artikel 18 anvendelse, såfremt overførslen vedrører en mængde på over 20 kg af visse typer blandet affald eller visse typer forurenet affald.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Skibet, MSC Flaminia, er et containerskib, som i den relevante periode sejlede under tysk flag, og som tilhører Conti 11. Container Schiffahrts-GmbH &amp; Co. KG MS <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>MSC Flaminia<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>Conti<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>.</P></NOTE>, der er sagsøger i tvisten i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Under en sejlads fra Charleston (De Forenede Stater) til Antwerpen (Belgien) opstod der den <DATE ISO="20120714">14. juli 2012</DATE> brand og efterfølgende eksplosioner om bord på containerskibet, der havde en last på <FT TYPE="NUMBER">4808</FT> containere, hvoraf 151 indeholdt såkaldt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>farligt gods<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20120821">21. august 2012</DATE> fik Conti tilladelse til at lade containerskibet bugsere ind i tysk farvand. Ved skrivelse af <DATE ISO="20120825">25. august 2012</DATE> fra Havariekommando (den maritime havarikommission, Tyskland, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>havarikommissionen<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>) fik Conti pålæg om at udarbejde en plan for det videre forløb og at udpege eventuelle kontraherende parter i relation til de relevante foranstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20120908">8. september 2012</DATE> nåede skibet den venteposition, som havarikommissionen havde udpeget på dybtvandsreden vest for Helgoland (Tyskland) og den <DATE ISO="20120909">9. september 2012</DATE> blev det bugseret til Wilhelmshaven (Tyskland). Efter forhandlinger med de tyske myndigheder forpligtede Conti sig til navnlig at sørge for, at MSC Flaminia blev overført sikkert til et reparationsværft i Mangalia (Rumænien), og til at indestå for, at de stoffer, der befandt sig om bord på skibet, blev behandlet korrekt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Niedersächsisches Umweltministerium (miljøministeriet i delstaten Niedersachsen, Tyskland) meddelte ved skrivelse af <DATE ISO="20121130">30. november 2012</DATE> Conti, at skibet som sådan, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>det slukningsvand, der fandtes om bord, samt slam og metalskrot skal klassificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>affald<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/><QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, og at en anmeldelsesprocedure derfor var påkrævet. Ved skrivelse af <DATE ISO="20121203">3. december 2012</DATE> gjorde Conti indsigelse herimod.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20121204">4. december 2012</DATE> meddelte Gewerbeaufsichtsamt Oldenburg (virksomhedstilsynet i Oldenburg, Tyskland) Conti påbud om at gennemføre en anmeldelsesprocedure vedrørende det metalskrot samt det slukningsvand med iblandet slam og lastrester, der befandt sig om bord. Conti fik endvidere forbud mod at fjerne skibet fra dets daværende position, inden anmeldelsesproceduren var afsluttet, og der forelå en verificerbar bortskaffelsesplan på tysk.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Efter afslutningen af anmeldelsesproceduren vedrørende overførsel af slukningsvandet til Danmark påbegyndtes afpumpningen af slukningsvandet den <DATE ISO="20130218">18. februar 2013</DATE>. Da det blev muligt at få et overblik over, hvor meget slukningsslam der ikke kunne afpumpes, blev den videre anmeldelsesprocedure med Rumænien indledt den <DATE ISO="20130226">26. februar 2013</DATE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20130104">4. januar 2013</DATE> påklagede Conti afgørelsen af <DATE ISO="20121204">4. december 2012</DATE>. For at undgå forsinkelser accepterede Conti anmeldelsesproceduren under protest og uden at anerkende sin retlige forpligtelse hertil. Ved skrivelse af <DATE ISO="20130403">3. april 2013</DATE> meddelte Gewerbeaufsichtsamt Oldenburg, at den administrative klage var blevet uden genstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>De tab, som Conti har gjort gældende for den forelæggende ret, omfatter bl.a. sagsøgerens udgifter i forbindelse med anmeldelsesprocedurerne. I denne forbindelse er det Contis opfattelse, at det var retsstridigt, at de stoffer, der befandt sig om bord på skibet, blev klassificeret som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>affald<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, og at der følgelig blev meddelt pålæg om gennemførelse af en anmeldelsesprocedure.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har nærmere anført, at for så vidt som udgifter til gennemførelsen af anmeldelsesproceduren indgår i det tab, som Conti har gjort gældende, forudsætter retten til erstatning, at forordning nr. 1013/2006 ikke omfatter restprodukter fra haveriet i den foreliggende sag, og at udgifterne alene opstod, fordi Gewerbeaufsichtsamt Oldenburg stillede krav om, at proceduren blev gennemført.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker oplyst, om forordningens artikel 1, stk. 3, litra b), omfatter restprodukter fra et havari, i hvilket tilfælde overførslen af de restprodukter, som tvisten i hovedsagen angår, er undtaget fra forordningens anvendelsesområde. Ifølge den nævnte ret følger det hverken af ordlyden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 eller af forarbejderne og betragtningerne til forordningen eller dens opbygning, at affald/restprodukter, der er opstået ved et havari, er omfattet af denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>På denne baggrund har Landgericht München I (den regionale ret i München I) besluttet at udsætte sagen og at forelægge følgende præjudicielle spørgsmål for Domstolen:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>Er restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af metalskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester om bord på et skib <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>affald opstået om bord på køretøjer, tog, flyvemaskiner og skibe<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> i henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1013/2006?<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 finder anvendelse på det omhandlede affald, nemlig restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af metalskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Det fremgår heraf, at spørgsmålet vedrører det materielle anvendelsesområde for undtagelsen i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 i relation til affald som det i hovedsagen omhandlede.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Det bemærkes ligeledes, at den forelæggende ret i forelæggelsesafgørelsen klart og tydeligt har anført, at det rejste <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>spørgsmål om, hvorvidt artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning [nr. 1013/2006] også finder tidsmæssig anvendelse, når skibet har nået en sikker havn og allerede har losset en del af affaldet, ikke forelægges [Domstolen]<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>. Der hersker følgelig ikke tvivl om, at retten med denne præjudicielle forelæggelse udelukkende spørger Domstolen om det materielle anvendelsesområde for artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 i relation til vurderingen af, hvorvidt forordningen finder anvendelse mellem havaristedet og Tyskland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>I sine skriftlige indlæg og i retsmødet fremsatte Kommissionen imidlertid anmodning om – ja sågar opfordrede til – at Domstolen ligeledes tog stilling til, om denne bestemmelse omfatter efterfølgende overførsler af affald.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Det er ganske vist korrekt, at der i denne forbindelse ligeledes kan opstå spørgsmål om fortolkningen af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, da overførslen af det omhandlede affald fandt sted ad flere omgange<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Det fremgår således af de sagsakter, der foreligger for Domstolen, at det affald, der opstod ved havariet, først blev overført fra havaristedet til Tyskland. Derefter blev en del af slukningsvandet afpumpet og overført til Danmark, og det fremgår ligeledes klart af forelæggelsesafgørelsen, at denne overførsel ikke fandt sted om bord på MSC Flaminia. Den <DATE ISO="20150315">15.3.2015</DATE> sejlede skibet endelig til Rumænien, hvor det skulle repareres, og det resterende affald, der var om bord, skulle behandles.</P></NOTE>. Af de grunde, som jeg vil redegøre nærmere for i punkt 75, 76 og 77 i dette forslag til afgørelse, er det imidlertid min opfattelse, at det ikke tilkommer Domstolen at besvare et spørgsmål, som den ikke er blevet forelagt, og som den forelæggende ret udtrykkeligt har anført ikke er genstand for den præjudicielle anmodning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Indledningsvis vil jeg derfor principalt besvare det præjudicielle spørgsmål, som formuleret af den forelæggende ret og under hensyn til dennes afgrænsning af den præjudicielle anmodning. Dernæst vil jeg, men blot subsidiært, behandle de problemstillinger, som opstår som følge af overførslerne af affald efter MSC Flaminias ankomst til Tyskland. Foruden den forelæggende rets spørgsmål vil jeg således tage stilling til, om artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 omfatter efterfølgende overførsler af det i hovedsagen omhandlede affald.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Principalt</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Besvarelsen af det spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet inden for de af denne ret fastlagte rammer, forekommer mig indlysende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om kvalificering som affald til bortskaffelse af de restprodukter, der befandt sig om bord på MSC Flaminia, ikke blev behandlet for Domstolen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Selv om det ikke er muligt at fastslå, i hvilket omfang sagsøgeren i hovedsagen for de tyske myndigheder og retsinstanser har gjort gældende, at genstandene ikke skal kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>affald<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>, bemærkes, at denne for Domstolen blot tilkendegav sin opfattelse af betydningen af og anvendelsesområdet for artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 for så vidt angår den foreliggende sag, og at sagsøgeren tilsyneladende principielt antog, at de omhandlede restprodukter skulle kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>affald<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>.</P></NOTE> og i realiteten ikke aktuelt synes at være genstand for diskussion. Ifølge artikel 2, nr. 1), i forordning nr. 1013/2006 forstås ved affald i denne forordning således genstande, der opfylder definitionen i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/12<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Direktiv 2006/12 blev ændret og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af <DATE ISO="20081119">19.11.2008</DATE> om affald og om ophævelse af visse direktiver (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="312" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2008">EUT 2008, L 312, s. 3</REF.DOC.OJ>). I henhold til direktivets artikel 3, nr. 1), forstås ved affald <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>, og definitionen er stort set ikke blevet ændret i det nye direktiv, der blot udelod henvisningen til bilag I (jf. fodnote 8 i dette forslag til afgørelse).</P></NOTE>. Som Kommissionen imidlertid med rette har anført, skal det omhandlede affald enten bortskaffes eller nyttiggøres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 finder anvendelse, skal jeg med henblik på besvarelsen den forelæggende rets spørgsmål henvise til reglerne om fortolkning af EU-retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>I denne henseende fremgår det af Domstolens faste retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181017">17.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Günter Hartmann Tabakvertrieb</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-425/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:830">EU:C:2018:830</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Da artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 indeholder en undtagelse fra forordningens bestemmelser, skal den principielt fortolkes strengt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Mens Land Niedersachsen (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>delstaten Niedersachsen<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>, Tyskland) og Kommissionen har gjort gældende, at det ikke er muligt at besvare den forelæggende rets spørgsmål alene på grundlag af ordlyden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, er det derimod min opfattelse, at ordlyden ikke kan misforstås.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Det må således konstateres, at EU-lovgiver blot fastslog, at forordning nr. 1013/2006 ikke omfatter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>affald opstået om bord på […] skibe, indtil dette affald losses med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Betydningen af de forskellige udtryk er imidlertid efter min opfattelse utvetydig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>affald<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> skal forstås under hensyn til, hvorledes det er defineret i EU-lovgivningen om affaldshåndteringspolitik. Udtrykket i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 omfatter således nødvendigvis samtlige typer affald under forudsætning af, at disse skal bortskaffes eller nyttiggøres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>For så vidt angår den omstændighed, at de restprodukter, som hovedsagen angår, opstod som følge af et havari, bemærkes, at den eneste betingelse, som EU-lovgiver har fastsat for, at undtagelsen finder anvendelse, er, at affaldet er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>opstået om bord på [et skib]<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>. Under den foreliggende sag bestrides det ikke, at havariet og branden fandt sted om bord på MSC Flaminia, og at restprodukterne opstod om bord på skibet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>For så vidt som den forelæggende ret synes at nære tvivl om, hvorvidt udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>affald opstået om bord<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> omfatter affald, der er opstået tilfældigt eller ikke under den sædvanlige drift af et skib, har betydningen af den omstændighed, at det omhandlede affald ikke opstod under skibets <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>sædvanlige<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> drift, men <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>tilfældigt<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> under havariet, været genstand for drøftelser mellem hovedsagens parter og Kommissionen i relation til fortolkningen af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>I denne henseende har delstaten Niedersachsen navnlig gjort gældende, at den omstændighed, at der opstår affald under et havari, er en så usædvanlig begivenhed, at den udtrykkeligt burde have været nævnt for at kunne begrunde en undtagelse fra forordning nr. 1013/2006.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Denne argumentation overbeviser mig ikke.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Dette argument støttes ikke af de udtryk, der anvendes i den spanske, den danske, den tyske, den engelske, den franske og den svenske affattelse af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, nemlig henholdsvis <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>generados<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>opstået<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>anfallen<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>generated<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>produits<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>, og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>uppkommit<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>. Ingen af disse udtryk forudsætter, at affaldet skal være opstået under normal skibsfart. Ved udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>opstået<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> i den danske sprogversion er det derimod underforstået, at affaldet er opstået uforudset og ikke under normal drift.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>EU-lovgiver har endvidere blot defineret det sted, hvor affaldet opstod, men har ikke stillet særlige krav for så vidt angår de omstændigheder, hvorunder det opstod. Den almindelige betydning af formuleringen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>affald opstået om bord<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> kan således ikke forstås som et krav om, at affaldet opstod som følge af normal drift af skibet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Denne betragtning gælder så meget desto mere, for så vidt som det ikke kan hævdes, at EU-lovgiver ikke lod den situation, hvor affaldet opstod på anden måde end under normal drift af skibet, være omfattet, hvilket denne har præciseret i artikel 1, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1013/2006.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at det affald, der er genstand for den foreliggende sag, som anført af Kommissionen ikke fandtes ved afsejlingen, er efter min opfattelse ikke afgørende. Udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>opstået om bord<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> forudsætter nemlig, at affaldet opstod under sejladsen. Det bemærkes i øvrigt, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>overførsel<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>, der er defineret i artikel 2, nr. 34), i forordning nr. 1013/2006, ikke forudsætter, at affaldet befandt sig om bord på skibet, inden sejladsen blev påbegyndt, således at uforudsete overførsler samt affald, der opstår tilfældigt, ligeledes er omfattet.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Da EU-lovgiver ikke foretog en sondring på grundlag af affaldets karakter eller de omstændigheder, hvorunder det opstod, følger det af ordlyden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, at denne bestemmelse omfatter restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af metalskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Denne fortolkning har støtte i forarbejderne til forordning nr. 1013/2006, dens opbygning og formål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Det bemærkes for det første, at selv om gennemgangen af forarbejderne til denne forordning ikke i sig selv er afgørende for fortolkningen af dens artikel 1, stk. 3, litra b), er de imidlertid ikke uden betydning i denne henseende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Selv om det fremgår af artikel 1, stk. 3, litra b), i det kommissionsforslag, der førte til vedtagelsen af forordning nr. 1013/2006<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald (KOM(2003) 379 endelig udg.).</P></NOTE>, at forordningen ikke omfattede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>overførsel af affald fremkommet om bord på civile fly, mens de er i luften og indtil landing<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Det bemærkes, at denne bestemmelse i det væsentlige er en gentagelse af undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 259/93.</P></NOTE>, foreslog Parlamentet imidlertid under andenbehandlingen, at denne undtagelse skulle udvides til at omfatte affald opstået om bord på køretøjer, tog og skibe med den begrundelse, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>[u]ndtagelsen for affald opstået om bord på flyvemaskiner bør udvides til at omfatte alle former for transport, fordi kravene i forordningen også vil være uforholdsmæssige i forbindelse med affald opstået om bord i andre transportmidler end flyvemaskiner<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Indstilling ved andenbehandlingen den <DATE ISO="20051010">10.10.2005</DATE> af Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald (15311/4/2004 – C6-0223/2005 – 2003/0139(COD)).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Det fremgår imidlertid hverken af Kommissionens oprindelige forslag, Parlamentets ændringsforslag eller bemærkningerne hertil, at EU-lovgiver havde til hensigt at udelukke visse former for affald fra at være omfattet af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 og at begrænse bestemmelsen til at omfatte affald opstået i forbindelse med normal drift af de omhandlede transportmidler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Delstaten Niedersachsen har ganske vist gjort gældende, at undtagelsen vedrørende civil luftfart i forordning nr. 259/93 først og fremmest må antages at omfatte affald opstået om bord på flyvemaskiner og under flyvning. Det bemærkes ikke desto mindre, at EU-lovgiver hverken på nogen måde præciserede karakteren af det omhandlede affald eller i øvrigt de omstændigheder, hvorunder det opstod.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Det bemærkes i øvrigt, at undtagelsen i vidt omfang er blevet udvidet, idet den ikke længere alene omfatter civil luftfart, men affald opstået om bord på forskellige transportmidler, herunder flyvemaskiner. Det er følgelig mit indtryk, at EU-lovgiver med sin beslutning om at udvide anvendelsesområdet for de undtagelser, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, til at omfatte andre transportmidler, nødvendigvis lod affald, der specifikt kan være opstået om bord på hvert af disse transportmidler, være omfattet. Den forelæggende ret har således anført, at da havarier sjældent forekommer inden for luftfarten, er den omstændighed, at de ikke er nævnt i forordningen, uden betydning for fortolkningen af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, når henses til bestemmelsens ordlyd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>En systematisk fortolkning af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 støtter for det andet den fortolkning, der følger af bestemmelsens ordlyd.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>I lighed med det af Conti anførte, er det på den ene side min opfattelse, at det af en sammenligning mellem undtagelserne i artikel 1, stk. 3, litra a) og b), i forordning nr. 1013/2006 fremgår, at EU-lovgiver med den anden undtagelse ikke havde til hensigt at indføre begrænsninger afhængig af, hvorledes affaldet var opstået.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>På den anden side er jeg enig i Kommissionens vurdering af, at da artikel 1, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1013/2006 har til formål at undgå en overlapning mellem lovgivningen om overførsel af affald og direktiv 2000/59/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20001127">27.11.2000</DATE> om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="332" PAGE.FIRST="81" DATE.PUB="2000">EFT 2000, L 332, s. 81</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, er denne undtagelse irrelevant for så vidt angår den fortolkning, som den forelæggende ret har anmodet om.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Rækkevidden af artikel 1, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1013/2006 er således fastlagt under hensyn til Marpolkonventionen. Direktiv 2000/59, der finder anvendelse på affald, som opstår ved normal drift af skibe<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Ifølge direktivets artikel 2, litra c), sammenholdt med Marpolkonventionen.</P></NOTE>, der er omfattet af denne konvention, pålægger imidlertid medlemsstaterne at stille modtagefaciliteter til rådighed i havne til anvendelse for så vidt angår affald fra driften. Det følger således af ordlyden af artikel 1, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1013/2006, at affald, der opstår ved normal drift af et skib, i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i Marpolkonventionen, udelukkende er reguleret af direktiv 2000/59.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>For det tredje giver en hensyntagen til formålene med forordning nr. 1013/2006, navnlig formålet om miljøbeskyttelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. første og syvende betragtning til forordning nr. 1013/2006.</P></NOTE>, ikke anledning til at ændre den fortolkning af forordningens artikel 1, stk. 3, litra b), der følger af bestemmelsens ordlyd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>I denne forbindelse anser jeg de omstændigheder, som Kommissionen har anført, for særligt overbevisende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>I lighed med Kommissionen finder jeg således, at det følger af den omstændighed, at et havari er en pludselig og uforudseelig begivenhed, at det i praksis er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at antage, at en skibskaptajn råder over de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den i forordning nr. 1013/2006 omhandlede anmeldelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Ifølge forordningens artikel 4 skal anmeldelsen ske ved hjælp af formularerne i forordningens bilag I A og I B. Disse formularer kræver imidlertid, at der gives en lang række oplysninger, navnlig vedrørende det omhandlede affald.</P></NOTE>, inden havneanløb.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Ifølge formålet med undtagelsen i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 skal denne bestemmelse endvidere fortolkes således, at den periode, i hvilken affald, der er opstået under et havari, befinder sig om bord på et skib, begrænses.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Det er således ikke urimeligt at forestille sig, at anvendelsen af denne forordning på affald som det i hovedsagen omhandlede kan bevirke, at et skib, der medbringer sådant affald, vil ankomme til den nærmeste havn med forsinkelse, og de facto øger risikoen for, at affaldet forbliver på havet. Som Kommissionen imidlertid med rette har anført, er en sådan omstændighed i strid med det miljøbeskyttelseshensyn, som forordning nr. 1013/2006 skal varetage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Det er derimod min opfattelse, at den risiko, som delstaten Niedersachsen har henvist til, er hypotetisk.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Delstaten Niedersachsen har med henvisning til forordningens formål og princippet om, at undtagelser skal fortolkes strengt, navnlig gjort gældende, at såfremt medlemsstaten ikke har kendskab til affaldet, kan den ikke vurdere de risici, som det indebærer, navnlig for miljøet. Det er derfor nødvendigt at undgå, at skibets kaptajn alene træffer beslutning om, hvad der skal ske med affaldet, idet det vil indebære en risiko for, at skibe med affald om bord fortsætter sejladsen for at bortskaffe affaldet billigst muligt eller ulovligt andetsteds.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Det bemærkes i denne forbindelse dels, at den anmeldelsesprocedure, der er fastsat i forordning nr. 1013/2006, ikke på nogen måde yder beskyttelse mod risikoen for, at skibe, der har affald om bord i lasten, fortsætter sejladsen for at bortskaffe det billigere eller retsstridigt. Anvendelsen af denne procedure kan derfor ikke afholde skibets kaptajn fra at bortskaffe affaldet retsstridigt eller at forsøge at bortskaffe det til en billigere pris end inden for EU. Det er derimod ikke udelukket, at udgifterne til den nævnte procedure indebærer en tilskyndelse til en sådan adfærd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Henset til de forpligtelser, der ifølge international ret påhviler såvel stater som private aktører på det maritime område, og som også kan fremgå af EU- retsakter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. herom J-L. Bissuel, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>L’Union européenne et l’application des normes adoptées par l’OMI<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>, <HT TYPE="ITALIC">Droit international de la mer et droit de l’Union européenne Cohabitation, Confrontation, Coopération</HT>?, éditions Pedone, Paris, 2014, s. 115–141, særligt s. 121 og 122, samt P. Langlais, <HT TYPE="ITALIC">Sécurité maritime et intégration européenne</HT>, Bruylant, Bruxelles, 2018, s. 189-196.</P></NOTE>, er det på den anden side min opfattelse, at risiciene som følge af, at forordning nr. 1013/2006 ikke finder anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>I denne henseende er det ligeledes væsentligt at bemærke, at Baselkonventionen ikke finder anvendelse på den indledende del af MSC Flaminias sejlads. Såfremt det antages, at det affald, som hovedsagen angår, skal kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>farligt affald<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>, hvilket ikke forekommer at være forkert, henset til de sagsakter, der foreligger for Domstolen, og parternes indlæg, finder denne konvention endvidere heller ikke anvendelse på overførsel af farligt affald fra det åbne hav til en EU-medlemsstat. Ifølge ordlyden af konventionens artikel 1 og 2 finder den på den ene side udelukkende anvendelse på transport af affald mellem områder, der er omfattet af de deltagende staters nationale kompetence, mens overførslen i den foreliggende sag påbegyndtes efter et havari på åbent hav. På den anden side fremgår det af de dokumenter, der bærer overskriften henholdsvis <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>Coopération entre la Convention de Bâle et l’Organisation maritime internationale<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> (UNEP/CHW.11/17) og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>Legal analysis of the application of the Basel Convention to hazardous and other wastes generated on board ships<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> (UNEP/CHW.11/INF/22, der udelukkende foreligger på engelsk) fra den 11. konference mellem de deltagende stater i Baselkonventionen, der blev afholdt i Geneve fra den 28.4. til den <DATE ISO="20130510">10.5.2013</DATE>, at formålet med artikel 1, stk. 4, er at udelukke affald, der ikke er opstået under normal drift, fra konventionens anvendelsesområde.</P></NOTE>, ikke må overdrives.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Det bemærkes indledningsvis for så vidt angår tilsigtet bortskaffelse af affald, at formålet med Londonkonventionen af <DATE ISO="19721229">29. december 1972</DATE> om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer, som ændret ved Londonprotokollen af 1996, er at indføre en effektiv kontrol med og tage skridt til at hindre de forskellige kilder til havforurening som følge af dumpning, forstået som tilsigtet bortskaffelse af affald. I henhold til denne konvention er dumpning i princippet forbudt, men der kan undtagelsesvis opnås tilladelse hertil. Det påhviler navnlig flagstaten at påse, at konventionens bestemmelser overholdes, og denne har under alle omstændigheder pligt til at pålægge sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i konventionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. om denne konvention P. Vincent, <HT TYPE="ITALIC">Droit de la mer</HT>, Larcier, Bruxelles, 2008, s. 179, 180 og 181, samt D.R. Rothwell og T. Stephens, <HT TYPE="ITALIC">The International Law of the Sea</HT>, 2. udg., Hart Publishing, Oxford, 2016, s. 402-406.</P></NOTE>. Inden for EU-retten pålægger direktiv 2005/35/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20050907">7.9.2005</DATE> om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="255" PAGE.FIRST="11" DATE.PUB="2005">EUT 2005, L 255, s. 11</REF.DOC.OJ>). Med henblik på opfyldelse af direktivets formål pålægges det i henhold til Rådets rammeafgørelse 2005/667/RIA af <DATE ISO="20050712">12.7.2005</DATE> om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="255" PAGE.FIRST="164" DATE.PUB="2005">EUT 2005, L 255, s. 164</REF.DOC.OJ>) medlemsstaterne at træffe visse strafferetlige foranstaltninger.</P></NOTE> medlemsstaterne at sikre, at udtømning af forurenende stoffer i alle de områder, som det omfatter, herunder navnlig det åbne hav, betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt, og således sikre, at sådanne bortskaffelser ikke går ustraffet hen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. direktivets artikel 4.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Dernæst bemærkes, at de forpligtelser, som følger af international ret, og specielt dem, som er pålagt flagstaten i henhold til artikel 94 i Montego Baykonventionen, ligeledes gør det muligt at begrænse den af delstaten Niedersachsen nævnte risiko<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Det bemærkes generelt, at kapitel XII i Montego Baykonventionen, der bærer overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>Beskyttelse og bevaring af havmiljøet<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>, pålægger staterne pligt til at beskytte og bevare havmiljøet. De kompetencer og forpligtelser, som flagstaten, havnestaten og kyststaten har i denne henseende, fremgår særligt af artikel 217, 218 og 220.</P></NOTE>. Foruden den omstændighed, at det pålægges flagstaten at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for sikkerheden på havet i form af foranstaltninger til kontrol og overvågning af skibe, skal flagstaten ifølge denne bestemmelse foretage en undersøgelse af enhver søulykke eller ethvert navigationsuheld på det åbne hav, hvori et skib, som fører dens flag, er impliceret, og som har medført, at der er sket alvorlig skade på havmiljøet. Inden for EU-retten har direktiv 2009/21/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af <DATE ISO="20090423">23.4.2009</DATE> om opfyldelse af kravene til flagstater (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="131" PAGE.FIRST="132" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 131 s. 132</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> øget effektiviteten af de forpligtelser, der påhviler flagstaten i henhold til international ret og særligt ifølge Den Internationale Søfartsorganisation, idet den ifølge artikel 1, stk. 1, har til formål at sikre, at medlemsstaterne effektivt og konsekvent opfylder de forpligtelser, som påhviler dem som flagstater, og at forbedre sikkerheden og forebygge forurening fra skibe, der sejler under en medlemsstats flag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Endelig bemærkes, at andre regler, såsom den internationale kode for søtransport af farligt gods eller den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Kravene i henhold til denne kode omfatter desuden generelt samtlige skibe, der sejler under en EU-medlemsstats flag, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af <DATE ISO="20060215">15.2.2006</DATE> om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="064" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 64, s. 1</REF.DOC.OJ>). Ved denne forordning pålægges det endvidere medlemsstaterne at indføre og anvende sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som har afskrækkende virkning.</P></NOTE>, ligeledes giver mulighed for at nedbringe risikoen for forurening gennem indførelse af regler for rederier eller skibskaptajner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Af samtlige de anførte grunde foreslår jeg Domstolen principalt at besvare det af Landgericht München I (den regionale ret i München I) forelagte spørgsmål således, at restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af metalskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester om bord på et skib er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>affald opstået om bord på køretøjer, tog, flyvemaskiner og skibe<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/> i henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Subsidiært vil jeg i det følgende afsnit behandle fortolkningen af denne bestemmelse for så vidt angår anden del af transporten af det i hovedsagen omhandlede affald.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Subsidiært</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>For så vidt angår dels overførslen til Danmark af det afpumpede slukningsvand, dels overførslen af affald, der ikke blev losset i Tyskland, til Rumænien, bemærkes, at den forelæggende ret har undtaget den problemstilling, som de faktiske omstændigheder i hovedsagen rejser, fra genstanden for den præjudicielle forelæggelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Det fremgår ganske vist af fast retspraksis, at det inden for rammerne af samarbejdsproceduren mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer denne at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter denne i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den, idet Domstolen af de i forelæggelsesafgørelsen anførte grunde udleder de EU-retlige elementer, der kræver en fortolkning, og i givet fald omformulerer de præjudicielle spørgsmål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140213">13.2.2014</DATE>, <NAME.CASE>Crono Service m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-419/12 og C-420/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:81">EU:C:2014:81</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161221">21.12. 2016</DATE>, <NAME.CASE>Ucar og Kilic</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-508/15 og C-509/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:986">EU:C:2016:986</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>I betragtning af genstanden for tvisten i hovedsagen er det imidlertid legitimt at overveje, hvorvidt det i den foreliggende sag virkelig er hensigtsmæssigt for den forelæggende ret, at Domstolen foretager en fortolkning af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 med henblik på at fastslå, om de affaldsoverførsler, der fandt sted, efter at skibet havde forladt den tyske havn, er omfattet af denne bestemmelse. Det synes at fremgå af redegørelsen for tvisten, at Conti for de tyske retsinstanser søger at opnå erstatning for en række tab, herunder det tab, der opstod som følge af den anmeldelsesprocedure, som de tyske myndigheder påbød. I relation til sejladsen mellem Tyskland og Rumænien henhører spørgsmålet om, hvorvidt en anmeldelsesprocedure skal finde anvendelse, derimod alene under de rumænske myndigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen finder, at den ikke desto mindre bør foretage en fortolkning af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 for så vidt angår overførslen af affaldet fra den tyske havn til Danmark og Rumænien med henblik på at fastslå, om bestemmelsen omfatter disse efterfølgende overførsler, bemærkes, at bestemmelsens ordlyd er meget klar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Undtagelsen i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 finder således anvendelse, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>indtil dette affald losses med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/>. I betragtning af betydningen af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>losses<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Ifølge <HT TYPE="ITALIC">Petit Robert</HT> betyder verbet at losse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>at transportere (personer, gods) fra et skib, at bringe på land<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/>. Det bemærkes, at denne vurdering har støtte i andre sproglige affattelser af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, idet de deri benyttede udtryk er endnu mere specifikke. Udtrykkene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>descargado<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>losses<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>Abladens<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>offloaded<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>lastas<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>, der benyttes på spansk, dansk, tysk, engelsk og svensk, vækker således det indtryk, at skibets last af affald bringes fra borde.</P></NOTE> forudsætter denne bestemmelse nødvendigvis, at affaldet har forladt skibet, og at det er blevet bragt på land med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Det bemærkes i øvrigt, at den forelæggende ret synes at fortolke disse udtryk på samme måde, idet den nærmere har anført, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>[i]følge den entydige ordlyd finder undtagelsesbestemmelsen anvendelse, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>indtil dette affald losses<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>, altså netop ikke, indtil et hvilket som helst affald losses, eller indtil der er mulighed for losning<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Den fortolkning, som Kommissionen har foreslået, hvorefter udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>losses<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/> skal forstås som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>indtil første hjemhavn<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/>, der begrundes med, at forordning nr. 1013/2006 skal fortolkes i overensstemmelse med Baselkonventionen, kan følgelig ikke tiltrædes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Det fremgår ganske vist af fast retspraksis, at den forrang, som internationale aftaler indgået af Unionen har i forhold til den afledte ret, kræver, at den afledte ret fortolkes i overensstemmelse med disse aftaler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140318">18.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Z.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:159">EU:C:2014:159</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, men en sådan overensstemmende fortolkning kræves alene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>i videst mulig[e] omfang<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag er det efter min opfattelse ikke muligt at fortolke artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 således, at ordlyden af denne bestemmelse er forenelig med Baselkonventionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Det fremgår således af konventionens artikel 1 og artikel 2, nr. 3), at den finder anvendelse på transport af affald fra et område under en deltagende stats nationale kompetence til et område under en anden deltagende stats nationale kompetence, hvilket i den foreliggende sag er tilfældet for så vidt angår overførslen fra Tyskland til Danmark<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Det slukningsvand, der blev overført til Danmark, blev afpumpet og følgelig aflosset skibet.</P></NOTE> og Rumænien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Det følger derimod af fortolkningen af ordlyden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, at denne ikke omfatter overførsel af affald, der er forblevet om bord på MSC Flaminia, idet dette først blev losset ved ankomsten til Rumænien<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Det bemærkes, at Kommissionen i punkt 44 i sit skriftlige indlæg selv anerkendte, at affald <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>med sikkerhed ikke kan anses for at være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>losset<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/> i dette udtryks almindelige betydning, inden anden del af sejladsen påbegyndtes<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>En fortolkning af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 i overensstemmelse med Baselkonventionen ville følgelig radikalt ændre bestemmelsens betydning, være i strid med den ordlyd, som EU-lovgiver valgte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Som Conti med rette anførte i retsmødet, benyttede EU-lovgiver udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>at losse<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/> og ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>næste havn<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/>, hvilket udgør en betydelig forskel ved anvendelse af undtagelsen.</P></NOTE>, og endvidere rejse et reelt problem vedrørende retssikkerheden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Efter min opfattelse er der grundlag for her at drage en parallel til den omstændighed, at de nationale retters forpligtelse til at anlægge en overensstemmende fortolkning af EU-retten »begrænses […] af generelle retsprincipper og [ikke kan] tjene som grundlag for en fortolkning contra legem af national ret (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160713">13.7.2016</DATE>, <NAME.CASE>Pöpperl</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-187/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:550">EU:C:2016:550</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Det er mit indtryk, at Kommissionen med betragtningen i sit skriftlige indlæg om, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>det er vanskeligt at forestille sig, at anløb af en havn kan sidestilles med en sådan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>losning<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/>, henset til den utvetydige formulering<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/>, selv medgav, at det ikke er muligt at anlægge en sådan overensstemmende fortolkning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Dette er baggrunden for, at der kunne opstå spørgsmål om overensstemmelse mellem artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 og bestemmelserne i Baselkonventionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Jeg foreslår imidlertid ikke Domstolen ex officio at efterprøve gyldigheden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 under hensyn til Baselkonventionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Det bemærkes således for det første, at såfremt forelæggelsesafgørelsen åbenbart eller perifert rejser spørgsmål om gyldigheden af en EU-retlig bestemmelse, kan medlemsstaterne og de berørte parter vælge at afgive indlæg, således at dette spørgsmål ikke alene er genstand for diskussion mellem parterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>C. Naômé, <HT TYPE="ITALIC">Le renvoi préjudiciel en droit européen</HT> – Guide pratique, 2. udg., Larcier, Bruxelles, 2010, s. 272.</P></NOTE>, men ligeledes giver EU-retsaktens ophavsmand mulighed for at deltage i sagens behandling og afgive indlæg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Således som det var tilfældet i den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Schrems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:650">EU:C:2015:650</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvor Kommissionen, der var ophavsmand til retsakten, deltog i sagens behandling. Jeg henleder i denne forbindelse opmærksomheden på Domstolens forpligtelser til at give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte parter mulighed for at afgive indlæg i henhold til artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, når henses til, at det i henhold til denne bestemmelse kun er forelæggelsesafgørelserne, der meddeles de pågældende parter (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110414">14.4.2011</DATE>, <NAME.CASE>Vlaamse Dierenartsenvereniging og Janssens</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-42/10, C-45/10 og C-57/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:253">EU:C:2011:253</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Den foreliggende præjudicielle anmodning angår imidlertid udelukkende fortolkningen af undtagelsen i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006, og forelæggelsesafgørelsen rejser hverken eksplicit eller implicit spørgsmål om bestemmelsens gyldighed, således at forholdet er det, at det dels hverken var genstand for drøftelser mellem parterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Dette spørgsmål blev kort nævnt under retsmødet, men var imidlertid ikke genstand for drøftelser mellem sagens parter.</P></NOTE>, dels at hverken Parlamentet eller Rådet, der er ophavsmænd til forordningen, deltog i sagens behandling for Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>For det andet har bestemmelsens gyldighed kun betydning for affaldsoverførslen fra Tyskland til Rumænien. Som allerede nævnt i punkt 77 i dette forslag til afgørelse, søger Conti at opnå erstatning for det tab, der opstod som følge af den anmeldelsesprocedure, som blev påbudt af de tyske myndigheder. Foruden den omstændighed, at Conti ikke har nogen interesse i, at Domstolen træffer afgørelse om, hvorvidt artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 er ugyldig, og om nødvendigheden af en anmeldelsesprocedure for så vidt angår overførslen af affaldet til Rumænien, er en sådan konstatering uden relevans for tvisten i hovedsagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Ifølge retspraksis kræver en vurdering af gyldigheden af en EU-retlig bestemmelse, der foretages ex officio, at denne er hensigtsmæssig af hensyn til den forelæggende ret. Caroline Naômé bemærkede således, at Domstolen foretager en sådan, når spørgsmålet formelt angår fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse, men hvor det viser sig, at den forelæggende rets spørgsmål i realiteten angår bestemmelsens gyldighed (jf. C. Naômé, op.cit., s. 272).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder anser jeg det for uforeneligt med Domstolens opgave i henhold til artikel 267 TEUF, at den ex officio træffer afgørelse om gyldigheden af denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Det er i øvrigt min opfattelse, at konventionens bestemmelser, henset til deres karakter og opbygning samt den omstændighed, at borgerne i princippet ikke nyder fordel af de selvstændige rettigheder og friheder, der følger af Baselkonventionen, ikke kan danne grundlag for en efterprøvelse af gyldigheden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. de betingelser, der fremgår af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150113">13.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Conseil m.fl. mod Vereniging Milieudefensie et Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-401/12 P – C-403/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:4">EU:C:2015:4</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), for, at bestemmelserne i en international aftale, som Unionen er part i, kan påberåbes til støtte for et søgsmål anlagt med påstand om annullation af en afledt EU-retsakt eller til støtte for en indsigelse om, at en sådan retsakt er ulovlig.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Da affaldet om bord på MSC Flaminia, der blev overført fra Tyskland til Rumænien, ikke var blevet losset, følger det heraf, at undtagelsen i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 fortsat finder anvendelse, således at forordningen ikke omfatter denne overførsel.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Henset til ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det spørgsmål, som Landgericht München I (den regionale ret i München I, Tyskland) har forelagt, således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>Artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af <DATE ISO="20060614">14. juni 2006</DATE> om overførsel af affald skal fortolkes således, at restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af metalskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester om bord på et skib er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>affald opstået om bord på køretøjer, tog, flyvemaskiner og skibe<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/> i henhold til denne bestemmelse.<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>