(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I medfør af traktatens artikel 109 kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte er fritaget for denne anmeldelsespligt. I henhold til traktatens artikel 108, stk. 4, kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte.

(2)

Ved forordning (EU) 2022/2586 tillægges Kommissionen beføjelse til at erklære, at støtte til samordning af transportvæsenet som omhandlet i traktatens artikel 93 på visse betingelser kan fritages for anmeldelsespligten.

(3)

Støtte til landtransport anses for at være forenelig med traktaten, hvis den opfylder behovet for samordning af transportvæsenet, eller hvis den udgør »godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse«, jf. traktatens artikel 93.

(4)

Opfyldelsen af Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (2) kræver en gennemgribende grøn og digital omstilling af transportvæsenet i Unionen. I forbindelse med Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet fra 2020 (3) opfordrede Unionen medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at gøre alle transportformer mere bæredygtige og fremme omlægningen til mere bæredygtige transportformer.

(5)

I traktatens artikel 11 fremhæves Unionens engagement i miljøbeskyttelse og bæredygtighed, idet det understreges, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner.

(6)

På grundlag af Kommissionens erfaring med anvendelse af traktatens artikel 93 anses visse kategorier af statsstøtte, der opfylder behovene for samordning af transportvæsenet, for ikke at give anledning til væsentlig fordrejning af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, forudsat at de opfylder nogle klare forenelighedsbetingelser, der fastsættes på grundlag af en omfattende beslutningspraksis.

(7)

Denne forordning finder anvendelse på offentlige driftsstøtte- og investeringsstøtteforanstaltninger, som ydes i sektorerne for bæredygtig landtransport.

(8)

Støtte, der opfylder alle betingelserne i denne forordning, såvel de generelle betingelser som de betingelser, der er specifikke for de relevante støttekategorier, bør være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

(9)

Statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, som ikke er omfattet af denne forordning, er fortsat underlagt anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at anmelde støtte til formål, der svarer til de i denne forordning omhandlede formål.

(10)

Denne forordning bør udelukkende finde anvendelse på støtte, der opfylder behovet for samordning af transportvæsenet. Derimod bør støtte til opfyldelse af visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse inden for landtransportsektorerne, fortsat være underlagt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (4) eller, hvis støtten ikke opfylder betingelserne i nævnte forordning, anmeldes til Kommissionen. Virksomheder, der udfører transporttjenester, og som har fået tildelt en offentlig tjenesteydelseskontrakt, bør kunne modtage støtte i henhold til nærværende forordning, forudsat at navnlig artikel 8 er overholdt, og at der ikke sker overkompensation.

(11)

Denne forordning bør bidrage til en forenkling af statsstøttereglerne i overensstemmelse med Kommissionens målsætninger (5) og øge gennemsigtigheden samt den effektive evaluering og kontrol med overholdelsen af statsstøttereglerne på nationalt plan og EU-plan, samtidig med at Kommissionen og medlemsstaterne bevarer deres institutionelle beføjelser. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om modernisering af EU's statsstøttepolitik (6) og resultatet af den kvalitetskontrol, som Kommissionen foretog i 2020 (7), og som fremhæver behovet for at mindske den administrative byrde og styrke udgiftseffektiviteten.

(12)

De generelle betingelser for anvendelsen af denne forordning fastsættes på grundlag af nogle fælles principper, der sikrer, at støtten i) opfylder behovet for samordning af transportvæsenet, ii) har en klar tilskyndelsesvirkning, iii) er nødvendig, formålstjenlig og proportional, iv) er fuldt ud gennemsigtig og underlagt en kontrolmekanisme og regelmæssig evaluering og v) ikke påvirker konkurrencen og samhandelen i et omfang, der er til skade for Unionens almene interesser.

(13)

For at sikre, at støtten er nødvendig og fungerer som tilskyndelse til at videreudvikle aktiviteter eller projekter, bør denne forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter eller projekter, som støttemodtageren under alle omstændigheder ville iværksætte uden støtten. Støtte bør kun fritages for anmeldelsespligten efter denne forordning, hvis arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, først påbegyndes, efter at modtageren har indgivet en skriftlig ansøgning om støtte. Erhvervelse af jord og andet forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som påbegyndelse af arbejdet på det støttede projekt.

(14)

I forbindelse med enhver ad hoc-investering, der er omfattet af denne forordning, som ydes til en stor virksomhed, bør medlemsstaten ud over at overholde betingelserne vedrørende tilskyndelsesvirkning, der gælder for små og mellemstore virksomheder (SMV), også sikre sig, at støttemodtageren i interne dokumenter har analyseret den støttede investerings levedygtighed med og uden støtte. I den forbindelse bør medlemsstaten kontrollere, at disse dokumenter bekræfter, at støtten vil føre til en væsentlig stigning i den støttede investerings størrelse eller omfang, en væsentlig forøgelse af det samlede beløb, som støttemodtageren afsætter til investeringen, eller en væsentligt hurtigere gennemførelse af investeringen.

(15)

Automatiske støtteordninger i form af skattefordele bør være underlagt en særlig betingelse med hensyn til tilskyndelsesvirkning, da den støtte, der følger af sådanne støtteordninger, ydes automatisk. En sådan særlig betingelse indebærer, at disse støtteordninger kun bør støtte projekter eller aktiviteter, hvor arbejdet først påbegyndes efter ordningens ikrafttræden. Denne betingelse bør imidlertid ikke finde anvendelse på efterfølgerordninger, såfremt aktiviteten allerede var omfattet af de foregående ordninger med skattefordele. Ved vurderingen af sådanne efterfølgerordningers tilskyndelsesvirkning er det relevante tidspunkt det tidspunkt, hvor den skattemæssige foranstaltning første gang blev indført i den oprindelige ordning.

(16)

Driftsstøtte med henblik på at reducere de eksterne omkostninger ved transport, som opfylder betingelserne i denne forordning, bør anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis støtten kommer brugerne til gode og dermed øger efterspørgslen efter bæredygtige transporttjenester og støtter et modalskift. Formålet med offentliggørelse af støtten er at øge bevidstheden om de foranstaltninger, der kan tages i brug for at reducere konkurrencegabet mellem bæredygtige landtransportformer og transport udelukkende ad vej eller andre konkurrerende og mindre bæredygtige transportformer. Offentliggørelse anses derfor for at sikre, at støtten afspejles i den pris, som brugerne skal betale.

(17)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og et effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt først at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). I denne forordning bør det fastsættes, på hvilke betingelser visse støtteinstrumenter såsom lån, garantier, skatteforanstaltninger og især tilbagebetalingspligtige forskud kan betragtes som gennemsigtige. Støtte indeholdt i garantier bør anses for at være gennemsigtig, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de minimumspræmier, der gælder for den pågældende virksomhedstype. Støtte bør også betragtes som gennemsigtig, hvis den metode, der anvendes til at beregne statsgarantiens støtteintensitet, er blevet anmeldt til og godkendt af Kommissionen, før foranstaltningen gennemføres, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 107 og 108 på statsstøtte i form af garantier (8). I forbindelse med denne forordning bør støtte, hvor det er nødvendigt at foretage en kompleks økonomisk vurdering for præcist at forudberegne støttens bruttosubventionsækvivalent (f.eks. støtte indeholdt i egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer), ikke betragtes som gennemsigtig støtte, medmindre støttens bruttosubventionsækvivalent anses for at svare til de nominelle beløb for disse investeringer.

(18)

For at sikre, at støtten er proportional og begrænset til, hvad der er nødvendigt, bør der i denne forordning fastsættes maksimale støttebeløb udtrykt i støtteintensiteter i forhold til en række støtteberettigede omkostninger. På grundlag af Kommissionens erfaringer bør støtteintensiteten fastsættes på et niveau, der sikrer, at den støttede aktivitet fordrejer konkurrencen og samhandelen mindst muligt, samtidig med at støtten i passende grad afhjælper markedsfejl eller andre hindringer for samordning af transportvæsenet.

(19)

Ved beregningen af støtteintensiteten bør der alene tages hensyn til støtteberettigede omkostninger. Fastlæggelsen af de støtteberettigede omkostninger bør understøttes af klar, detaljeret og ajourført dokumentation. Støtte, som overstiger den relevante støtteintensitet, bør ikke være fritaget for anmeldelsespligten. Alle beløb, der indgår i beregningen, bør opgøres før ethvert fradrag af skatter eller andre afgifter. Støtte, der udbetales i flere rater, bør tilbagediskonteres til sin værdi på det tidspunkt, hvor den blev tildelt. De støtteberettigede omkostninger bør ligeledes tilbagediskonteres til deres værdi på dette tidspunkt.

(20)

Kommissionen bør sikre, at den godkendte støtte ikke påvirker konkurrencen og samhandelen i et omfang, der er til skade for Unionens almene interesser. Derfor bør denne forordning ikke omfatte støtte til en støttemodtager, der ikke har efterkommet et påbud om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

(21)

Støtte til kriseramte virksomheder bør ikke være omfattet af denne forordning. En sådan støtte skal vurderes med udgangspunkt i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (9).

(22)

Denne forordning er baseret på den brede erfaring, Kommissionen har indhøstet i forbindelse med vurderingen af driftsstøtte til nedbringelse af de eksterne omkostninger ved transport. Størrelsen af en sådan støtte bør fastsættes på grundlag af de eksterne omkostninger, der kan undgås ved at indføre en mere bæredygtig transportløsning i stedet for en konkurrerende og kommercielt levedygtig transportform såsom transport udelukkende ad vej. Støtten kan tage form af en nedsættelse af de afgifter, transportvirksomhederne skal betale for brug af infrastrukturen. Driftsstøtte med henblik på at nedbringe de eksterne omkostninger ved transport bør kun være omfattet af denne forordning, hvis fordrejningen af konkurrencen og samhandelen er begrænset, og på nøje fastlagte betingelser. Det er tilfældet, når de undgåede eksterne omkostninger beregnes i overensstemmelse med de regler og den metode, der er fastsat i Kommissionens håndbog om de eksterne omkostninger ved transport (10), når støtteintensiteten holdes under visse tærskler, og når støtten udelukkende ydes til faktisk udførte bæredygtige landtransporttjenester. Dette sikrer, at støtten er strengt begrænset til udelukkende at kompensere for de eksterne omkostninger, der undgås ved at bruge en mere bæredygtig transportform.

(23)

Samtidig bør driftsstøtte, der ydes til transportvirksomheder eller transportarrangører til etablering af nye kommercielle forbindelser inden for jernbanegodstransport eller godstransport ad indre vandveje, kun være omfattet af denne forordning, såfremt fordrejningen af konkurrencen og samhandelen er begrænset, og på nøje fastlagte betingelser. Det er tilfældet, når støttebeløbet fastsættes i forhold til støttemodtagerens driftstab i de første fem års drift af den nye kommercielle godsforbindelse, og støtteintensiteten holdes under en vis tærskel.

(24)

Det er vigtigt at investere i jernbanerelaterede servicefaciliteter, faciliteter til transport ad indre vandveje, multimodale faciliteter til transport ad jernbane og ad indre vandveje samt i private sidespor i hele Unionen for at sikre indbyrdes forbindelsesmuligheder, en velfungerende økonomi og samhørighed mellem medlemsstaterne. Sådanne investeringer støtter prioriteterne i Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet fra 2020 (11), som fokuserer på udviklingen af multimodale transportfaciliteter. Denne forordning bør omfatte investeringsstøtte til etablering, opgradering og fornyelse af jernbanerelaterede servicefaciliteter, faciliteter til transport ad indre vandveje samt multimodale faciliteter til transport ad jernbane eller indre vandveje såvel som af private sidespor. Denne forordning bør ikke finde anvendelse på støtte til havneinfrastruktur (kajpladser, moler osv.) eller støtte til adgangsinfrastruktur i havne, som er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (12). Denne forordning bør imidlertid finde anvendelse på støtte til havnesuprastruktur (overfladefaciliteter, f.eks. til oplagring, servicefaciliteter, f.eks. pakhuse, samt udstyr til drift af faciliteter), forudsat at den pågældende suprastruktur befinder sig i en facilitet til transport ad indre vandveje eller en multimodal transportfacilitet med forbindelse til jernbane eller indre vandveje. Den administrative byrde i forbindelse med anmeldelse af ukomplicerede støtteforanstaltninger bør mindskes for denne type støtte, hvilket også vil give Kommissionen mulighed for at fokusere på de potentielt mest fordrejende tilfælde. Betingelserne for at fritage investeringsstøtte til jernbanerelaterede servicefaciliteter, faciliteter til transport ad indre vandveje og multimodale faciliteter til transport ad jernbane eller ad indre vandveje samt til private sidespor fra anmeldelsespligten bør begrænse fordrejninger af konkurrencen og samhandelen, som kan skabe ulige vilkår i det indre marked. Fordrejning af konkurrence og samhandel kan navnlig begrænses ved at sikre, at støtten er proportional.

(25)

Denne forordning bør kun finde anvendelse på investeringsstøtte til anskaffelse af køretøjer eller fartøjer til transport ad jernbane eller ad indre vandveje og af visse kategorier af udstyr, som anvendes til udførelse af bæredygtig multimodal transport (dvs. intermodale lasteenheder og kraner om bord på fartøjer), såfremt fordrejningen af konkurrencen og samhandelen er begrænset. Hvad angår anskaffelsen af bestemte typer udstyr til bæredygtig multimodal transport er dette tilfældet for støtteordninger, der vedrører kraner om bord på fartøjer og dele af udgifterne til intermodale lasteenheder, og når støtteintensiteten holdes under nøje fastlagte tærskler. Hvad angår anskaffelse af køretøjer eller fartøjer til transport ad jernbane eller ad indre vandveje er dette tilfældet, når støtten ydes i form af en garanti til køberen af køretøjet/fartøjet og på nøje fastlagte betingelser. I jernbanesektoren har SMV'er og nytilkomne vanskeligt ved at forny eller udvide deres flåder på grund af de høje investeringsomkostninger ved erhvervelse af rullende materiel, og fordi de har vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Små midcapselskaber står over for lignende udfordringer. I sektoren for transport ad indre vandveje er de fleste virksomheder SMV'er eller i bedste fald små midcapselskaber. Det gør det vanskeligt for dem at forny eller udvide deres flåder, fordi de har vanskeligt ved at få adgang til markedsfinansiering. Derfor fremmer investeringsstøtte i form at garantier til nytilkomne i jernbanesektoren og til SMV'er og små midcapselskaber i jernbanesektoren og sektoren for transport ad indre vandveje bæredygtig transport uden at fordreje konkurrencen og samhandelen unødigt.

(26)

I overensstemmelse med Unionens transportpolitik og digitale politik er der behov for en yderligere indsats for at muliggøre kommunikation mellem forskellige transportinformationssystemer og for samordning af transportnet og grænseoverskridende konkurrence samt for at forbedre transportsikkerheden i Unionen. Dette er nødvendigt på grund af forskellige standarder for transportnet, manglen på teknisk harmonisering, inkompatible værktøjer og systemer til dataindsamling samt udfordringer vedrørende datadeling og datasuverænitet. Samtidig viser erfaringerne fra vurderingen af foranstaltninger til støtte for interoperabilitet, som er blevet anmeldt i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber fra 2008 (13), at der opstår kritiske markedsfejl på grund af mangelfuld samordning og ulempen ved at være »first mover«, hvor transportvirksomhedernes kommercielle interesse ikke strækker sig til fordelene ved at indføre en bestemt teknologi eller standard.

(27)

Det er f.eks. tilfældet med tog- og trafikstyringssystemer såsom det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS). ERTMS er et fælles europæisk signal- og hastighedskontrolsystem, der sikrer interoperabilitet mellem nationale jernbanesystemer, hvilket reducerer udgifterne til indkøb og vedligeholdelse af signalsystemer og øger togenes hastighed, infrastrukturens kapacitet og sikkerhedsniveauet inden for jernbanetransport. ERTMS omfatter det europæiske togkontrolsystem (ETCS) — dvs. et togsignalsystem, der omfatter automatisk driftssikring — jernbanemobilradio (RMR) og automatiseret togdrift (ATO). Det RMR-system, der i øjeblikket anvendes til jernbanedrift, dvs. GSM-R, er baseret på specifikationer, der blev færdiggjort for 20 år siden. På grund af teknologisk forældelse vil industrien næppe garantere support af GSM-R efter 2031. Eftersom støtte til interoperabilitet har begrænsede negative virkninger for konkurrencen, og i lyset af den indhøstede erfaring, bør sådan støtte være omfattet af denne forordning på nøje fastlagte betingelser.

(28)

For at gøre jernbanetransport og transport ad indre vandveje mere konkurrencedygtigt er det også nødvendigt at fremme teknisk tilpasning og modernisering i sektorerne for bæredygtig landtransport. Støtte til sådanne investeringer bør være underlagt betingelser, der begrænser fordrejning af konkurrencen og samhandelen, som kan svække de lige konkurrencevilkår i det indre marked. Navnlig bør betingelserne for at fritage sådan støtte fra anmeldelsespligten sikre, at støtten er nødvendig og proportional, og omfatte sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til støttetypen og de støtteberettigede omkostninger.

(29)

Støtte til virksomheder med henblik på tilpasning til fremtidige EU-standarder kan bidrage til, at der hurtigere opnås et højt harmoniserings- og standardiseringsniveau. Støtte til investeringer, som virksomhederne gennemfører for at opfylde allerede vedtagne EU-standarder, bør imidlertid ikke være fritaget for anmeldelsespligten. I tilfælde, hvor den relevante EU-standard allerede er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft, kan støtte dog have en tilskyndelsesvirkning, hvis den tilskynder til, at investeringen gennemføres og afsluttes, mindst 12 måneder før standarden træder i kraft, forudsat at standarden ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft. For ikke at afskrække medlemsstaterne fra at fastsætte obligatoriske nationale standarder, der er strengere eller mere ambitiøse end de tilsvarende EU-standarder, kan støtteforanstaltninger have en tilskyndelsesvirkning, uanset om der foreligger sådanne nationale standarder. Det samme gælder for støtte, der ydes i henhold til obligatoriske nationale standarder, som er vedtaget i fravær af EU-standarder.

(30)

Visse kategorier af støtte, som omfatter større støttebeløb pr. projekt, bør vurderes af Kommissionen efter anmeldelsen som følge af den øgede risiko for urimelig fordrejning af konkurrence og samhandel. Derfor bør støtte, der overstiger bestemte tærskler, stadig være anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. Det bør sikres, at disse tærskler ikke omgås ved kunstigt at opsplitte projekter i flere projekter med tilsvarende karakteristika, mål eller støttemodtagere.

(31)

Da omfattende støtteordninger potentielt har større indvirkning på samhandelen og konkurrencen, bør støtteordninger med et budget, der i et givet år eller i hele ordningens levetid overskrider en bestemt tærskel, som fastsættes med udgangspunkt i en absolut værdi, i princippet underkastes en evaluering. Formålet med evalueringen bør være at kontrollere i) om de antagelser og betingelser, der ligger til grund for ordningens forenelighed, kan bekræftes, og ii) om støtten er effektiv set i lyset af dens generelle og specifikke mål. Evalueringen bør også belyse ordningens virkninger for konkurrence og samhandel. For at sikre ligebehandling bør denne evaluering gennemføres på grundlag af en af Kommissionen godkendt evalueringsplan. En sådan plan bør normalt udfærdiges, når ordningen tilrettelægges, og være godkendt, før ordningen træder i kraft, men dette er ikke nødvendigvis muligt i alle tilfælde. For ikke at forsinke støtteordningernes ikrafttræden bør denne forordning derfor finde anvendelse på sådanne ordninger i en indledende periode på højst seks måneder. Kommissionen bør derefter kunne forlænge denne periode, når evalueringsplanen er godkendt. Med henblik herpå bør evalueringsplanen anmeldes til Kommissionen senest 20 arbejdsdage efter ordningens ikrafttræden. Kommissionen bør også undtagelsesvis kunne beslutte, at der på grund af sagens særlige karakter ikke er behov for en evaluering.

(32)

Medlemsstaterne bør forpligtes til at forsyne Kommissionen med alle de oplysninger, den har behov for til at vurdere evalueringsplanen. Hvor det er nødvendig bør Kommissionen også kunne anmode om yderligere oplysninger uden unødig forsinkelse. Ændringer af ordninger, der er underlagt krav om evaluering, bortset fra ændringer, som ikke kan påvirke støtteordningens forenelighed efter denne forordning eller ikke i væsentlig grad kan påvirke indholdet af den godkendte evalueringsplan, bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Ændringer af rent formel eller administrativ karakter, herunder ændringer der foretages inden for rammerne af EU-medfinansierede foranstaltninger, bør i princippet ikke betragtes som værende af væsentlig betydning for indholdet af den godkendte evalueringsplan.

(33)

Ved bestemmelsen af, om de anmeldelsestærskler og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, er overholdt, bør alle støtteforanstaltninger til fordel for den støttede aktivitet eller det støttede projekt lægges til grund. Omstændighederne for kumulering af forskellige kategorier af støtte bør præciseres i denne forordning. Støtte, der er fritaget for anmeldelsespligten i henhold til denne forordning, bør kunne kumuleres med enhver anden forenelig statsstøtte, der er fritaget i henhold til en anden forordning, eller med enhver anden støtte, der er godkendt af Kommissionen, forudsat at foranstaltningerne vedrører forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger. Når der fra forskellige kilder ydes støtte til de samme — helt eller delvist overlappende — identificerbare støtteberettigede omkostninger, bør kumulering tillades op til den højeste støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der i henhold til denne forordning kan finde anvendelse på den relevante støtte. Denne forordning bør også indeholde særlige regler for kumulation af støtteforanstaltninger med og uden identificerbare støtteberettigede omkostninger og for kumulation med de minimis-støtte. For de minimis-støtte gælder, at den ofte ikke ydes til eller ikke kan henføres til specifikke identificerbare støtteberettigede omkostninger. I sådanne tilfælde bør det være muligt frit at kumulere de minimis-støtte med statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning. Er der derimod ydet de minimis-støtte til de samme identificerbare støtteberettigede omkostninger som statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning, bør kumulering kun tillades op til den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i denne forordnings kapitel II.

(34)

Finansiering, der forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, og som ikke direkte eller indirekte er under medlemsstaternes kontrol, udgør ikke statsstøtte. Hvis en sådan finansiering kombineres med statsstøtte, bør kun sidstnævnte tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærskler og maksimale støtteintensiteter eller maksimale støttebeløb er overholdt. Dette bør gælde, forudsat at den samlede offentlige finansiering ydet til de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger de mest gunstige finansieringssatser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

(35)

Det har afgørende betydning for den korrekte anvendelse af traktatens bestemmelser, at statsstøtten er gennemsigtig, og gennemsigtighed fører desuden til bedre overholdelse af reglerne og større ansvarlighed, muliggør peer review og medfører i sidste ende en mere effektiv anvendelse af offentlige midler. For at sikre gennemsigtighed bør medlemsstaterne etablere centrale websteder på regionalt eller nationalt plan med kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning. Alternativt bør medlemsstaterne have mulighed for at offentliggøre kortfattede oplysninger om hver fritaget støtteforanstaltning i Kommissionens modul for gennemsigtighed i statsstøtte. I overensstemmelse med standardpraksis for offentliggørelse af informationer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (14), bør der benyttes et standardformat. Dette format bør muliggøre søgning, download og nem offentliggørelse af information på internettet. Der bør offentliggøres links til alle medlemsstaternes statsstøttewebsteder på Kommissionens websted. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2586 bør der på Kommissionens websted offentliggøres kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning.

(36)

Håndhævelsen af statsstøttereglerne beror i høj grad på medlemsstaternes samarbejde. Derfor bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at denne forordning overholdes, herunder også med hensyn til opfyldelsen af de relevante betingelser for individuel støtte, der ydes inden for rammerne af gruppefritagne ordninger.

(37)

Med henblik på at sikre et effektivt tilsyn med støtteforanstaltninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2586 bør der fastsættes krav til medlemsstaternes indberetning af støtteforanstaltninger, der er fritaget i overensstemmelse med nærværende forordning. Desuden bør der i lyset af den forældelsesfrist, der er fastsat i artikel 17 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (15), fastsættes regler for de registre, som medlemsstaterne skal føre om støtte, der er fritaget efter nærværende forordning.

(38)

Med henblik på at styrke effektiviteten af de forenelighedsbetingelser, der fastsættes i denne forordning, bør Kommissionen kunne inddrage gruppefritagelsen for fremtidige støtteforanstaltninger, hvis kravene ikke overholdes. Kommissionen bør kunne begrænse denne inddragelse til bestemte støttetyper, bestemte støttemodtagere eller støtteforanstaltninger vedtaget af bestemte myndigheder, når det kun er for en begrænset gruppe af foranstaltninger eller for bestemte myndigheders vedkommende, at denne forordning ikke er overholdt. En sådan målrettet inddragelse af gruppefritagelsen bør være en rimelig og direkte følge af den konstaterede manglende overholdelse. Hvis en støtteforanstaltning ikke er blevet anmeldt og ikke opfylder alle betingelserne for at blive fritaget for anmeldelsespligten, udgør den ulovlig støtte, som Kommissionen skal undersøge efter den relevante procedure for ikkeanmeldt støtte i henhold til forordning (EU) 2015/1589. Inddragelse af gruppefritagelsen for fremtidige støtteforanstaltninger bør ikke ændre ved, at hidtidige foranstaltninger, som er i overensstemmelse med denne forordning, er gruppefritagne.

(39)

For at undgå forskelle, der kan medføre fordrejning af konkurrencen og samhandelen, og lette samordningen mellem EU-initiativer og medlemsstaternes initiativer vedrørende SMV'er, samt for at skabe administrativ klarhed og retssikkerhed, bør definitionen af en SMV, jf. bilag I til denne forordning, være baseret på definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (16).

(40)

Statsstøttepolitikken bør revideres regelmæssigt på grundlag af Kommissionens erfaringer på området. Derfor bør denne forordnings anvendelsesperiode begrænses. Der bør fastsættes overgangsbestemmelser vedrørende håndteringen af fritagne støtteordninger fra udløbet af denne forordnings anvendelsesperiode. Disse regler bør give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig eventuelle fremtidige regelsæt —