7.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/26


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 116/2014

af 6. februar 2014

om afvisning af at godkende aktivstoffet kaliumiodid, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 finder Rådets direktiv 91/414/EØF (2), for så vidt angår godkendelsesprocedure og -betingelser, anvendelse på aktivstoffer, for hvilke der inden den 14. juni 2011 er truffet en afgørelse i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 3. Med hensyn til kaliumiodid er betingelserne i artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 opfyldt ved Kommissionens beslutning 2005/751/EF (3).

(2)

Nederlandene modtog den 6. september 2004 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Koppert Beheer B.V. om optagelse af aktivstoffet kaliumiodid i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved beslutning 2005/751/EF blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

For dette aktivstof er virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den udpegede rapporterende medlemsstat forelagde et udkast til vurderingsrapport den 27. juli 2007. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 (4) blev ansøgeren anmodet om at fremlægge yderligere oplysninger. Den 30. maj 2011 meddelte ansøgeren, at der ikke forelå yderligere oplysninger.

(4)

Udkastet til vurderingsrapport blev behandlet af medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«). Autoriteten forelagde den 22. oktober 2012 Kommissionen sin konklusion om vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet kaliumiodid (5). Autoriteten identificerede adskillige tilfælde af manglende data, som ville have krævet yderligere bidrag fra ansøgeren. Ved brev af 27. september 2013 trak Koppert B.V. sin ansøgning om godkendelse af kaliumiodid tilbage.

(5)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 91/414/EØF fik medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumiodid, for en indledende periode på tre år. Kommissionens afgørelse 2010/457/EU (6) gav medlemsstaterne tilladelse til at forlænge midlertidige godkendelser af kaliumiodid for en periode, der udløber senest den 31. august 2012. Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/363/EU (7) gav medlemsstaterne tilladelse til at forlænge midlertidige godkendelser af kaliumiodid for en periode, der udløber senest den 31. juli 2014.

(6)

Grundet tilbagetrækningen af ansøgningen bør kaliumiodid derfor ikke godkendes, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(7)

Eksisterende foreløbige godkendelser bør derfor trækkes tilbage, og der bør ikke gives nye tilladelser.

(8)

Medlemsstaterne bør have tid til at trække godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumiodid, tilbage.

(9)

For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumiodid, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest 18 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

(10)

Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende kaliumiodid i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Afvisning af at godkende et aktivstof

Aktivstoffet kaliumiodid godkendes ikke.

Artikel 2

Overgangsforanstaltninger

Medlemsstaterne trækker eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumiodid som aktivt stof, tilbage senest den 27. august 2014.

Artikel 3

Afviklingsperiode

Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, skal være så korte som muligt og skal udløbe senest den 27. august 2015.

Artikel 4

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(3)  Kommissionens beslutning 2005/751/EF af 21. oktober 2005 om principiel anerkendelse af, at de dossierer, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af ascorbinsyre, kaliumjodid og kaliumthiocyanat i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er komplette (EUT L 282 af 26.10.2005, s. 18).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår proceduren for vurdering af aktivstoffer, der ikke fandtes på markedet to år efter meddelelsen af direktivet (EUT L 53 af 26.2.2011, s. 51).

(5)   EFSA Journal 2013; 11(6):2923. Tilgængelig online på www.efsa.europa.eu

(6)  Kommissionens afgørelse 2010/457/EU af 17. august 2010 om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af de nye aktivstoffer Candida oleophila stamme O, kaliumiodid og kaliumthiocyanat (EUT L 218 af 19.8.2010, s. 24).

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/363/EU af 4. juli 2012 om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af de nye aktivstoffer bixafen, Candida oleophila stamme O, fluopyram, halosulfuron, kaliumiodid og kaliumthiocyanat og spirotetramat (EUT L 176 af 6.7.2012, s. 70).