|
13.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 40/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/192
af 12. februar 2020
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af prochloraz i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 49, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier (»MRL'er«)for restkoncentrationer af prochloraz. |
|
(2) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 (2) afgivet en begrundet udtalelse om de gældende MRL'er for aktivstoffet. Autoriteten foreslog at ændre definitionen af restkoncentration til summen af prochloraz, BTS 44595 (M201-04) og BTS 44596 (M201-03), udtrykt som prochloraz. Autoriteten konstaterede en risiko for forbrugerne ved MRL'erne for citrusfrugter, kiwifrugter, bananer, mangofrugter, ananas og kvæglever. Disse MRL'er bør derfor sænkes til bestemmelsesgrænseværdien eller til det niveau, autoriteten har angivet. Autoriteten anbefalede at sænke MRL'erne for hvidløg, skalotteløg, hoved- og pluksalat og salatplanter, portulakker, urter og spiselige blomster, ærter, hørfrø, solsikkefrø, rapsfrø, byg, hvede, ris, rug, kaffebønner, urteudtræk fra blomster, blade og urter og rødder, krydderier, sukkerroerødder, kvæg (fedtvæv og nyre), hestefedt og fjerkrælever. Da der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes på det niveau, autoriteten har angivet. Autoriteten konkluderede, at der manglede en række oplysninger vedrørende Codex-maksimalgrænseværdierne (»CXL'er«) for kumquat, litchi/litchiblommer, passionsfrugter/vandcitron, ægte figenkaktus/kaktusfigner, stjerneæbler, amerikansk kaki/Virginia-kaki, avocadoer, papajaer, granatæbler, cherimoyaer, guavaer, brødfrugter, durianfrugter og pigget annona (guanabana), og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Da der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes på samme niveau som de eksisterende CXL'er. Disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. |
|
(3) |
For produkter, for hvilke anvendelsen af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel ikke er godkendt, og for hvilke der ikke findes importtolerancer eller CXL'er, bør MRL'erne fastsættes til bestemmelsesgrænseværdien eller til standardmaksimalgrænseværdien som angivet i artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(4) |
Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne for restkoncentrationer af pesticider om behovet for at ændre visse bestemmelsesgrænseværdier. For en række stoffers vedkommende konkluderede laboratorierne, at den tekniske udvikling gør det nødvendigt at fastsætte specifikke bestemmelsesgrænseværdier for visse varer. |
|
(5) |
På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de ændringer af MRL'erne, som der er ansøgt om, kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(6) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye MRL'er, og deres bemærkninger er taget i betragtning. |
|
(7) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
|
(8) |
For at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i nærværende forordning fastsættes en overgangsordning for produkter, der er fremstillet inden ændringen af MRL'erne, og for hvilke der foreligger oplysninger om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. |
|
(9) |
Før de ændrede MRL'er træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, som ændringen af MRL'erne medfører. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
For aktivstoffet prochloraz i og på alle produkter undtagen citrusfrugter, kiwifrugter, bananer, mangofrugter, ananas og kvæglever finder forordning (EF) nr. 396/2005 fortsat anvendelse med den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret i Unionen eller importeret til Unionen inden den 4. september 2020.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 4. september 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2020.
På Kommissionens vegne
Formand
Ursula VON DER LEYEN
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet; Review of the existing maximum residue levels for prochloraz according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2018; 16(8):5401.
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag II affattes kolonnen vedrørende prochloraz således:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I bilag III, del B, udgår kolonnen vedrørende prochloraz. |