61993A0447

1. Klagende virksomheder, der ved en forordning er tillagt processuelle garantier, hvorefter de kan fremsaette en begaering til Kommissionen om konstatering af en overtraedelse af faellesskabsretten, maa have adgang til at anlaegge sag med henblik paa beskyttelse af deres berettigede interesser.

2. Da der ved traktatens artikel 93, stk. 2, i al almindelighed er tillagt beroerte virksomheder en ret til at fremsaette bemaerkninger, beroerer en beslutning, ved hvilken Kommissionen fastslaar, at en stoette er forenelig med traktaten, umiddelbart og individuelt de virksomheder, der har taget initiativet til den klage, der har givet anledning til ivaerksaettelsen af undersoegelsesproceduren, og som senere har spillet en afgoerende rolle under denne, saafremt deres stilling paa markedet i vaesentligt omfang paavirkes af den stoetteforanstaltning, der i kraft af den anfaegtede beslutning fortsat bestaar og har retsvirkninger.

3. En erhvervssammenslutning, der under en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, i overensstemmelse med sine vedtaegter og uden at de paagaeldende medlemmer har modsat sig det, har varetaget visse medlemmers interesser og har godtgjort, at disse medlemmer beroeres umiddelbart og individuelt af en beslutning, som Kommissionen har vedtaget, maa anses for at vaere individuelt beroert af beslutningen i traktatens artikel 173' s forstand, og skal derfor ikke sidestilles med en organisation, der ikke har deltaget i den administrative procedure, eller som kun har varetaget generelle interesser under en saadan procedure.

4. En beslutning, hvori Kommissionen godkender en generel statsstoetteordning, men dog giver paalaeg om, at vaesentlige konkrete tilfaelde af stoetteydelse skal anmeldes, saaledes at disse kan vurderes i henseende til deres indvirkning paa samhandelen og konkurrencen inden for Faellesskabet, kan ikke anses for en generel godkendelse af samtlige stoetteforanstaltninger i henhold til ordningen, idet forpligtelsen til at anmelde vaesentlige tilfaelde skal fortolkes som et forbehold om godkendelse, der er indeholdt i selve beslutningen.

Kommissionen goer sig saaledes skyldig i en urigtig retsanvendelse, hvis den fastslaar, at en vaesentlig konkret stoette, som er anmeldt til den, er forenelig med det faelles marked, uden at den har foretaget en undersoegelse, som fastsat i godkendelsesbeslutningen.

5. Protokol nr. 7 til akten vedroerende Den Hellenske Republiks tiltraedelse er ikke en undtagelse fra traktatens artikel 92 og 93, men paalaegger alene Kommissionen at tage hensyn til protokollens maalsaetning, naar den vurderer virkningerne af en stoette til en graesk virksomhed. Bestemmelsen fritager den paa ingen maade fra at foretage den i traktatens artikel 92 og 93 omhandlede undersoegelse, og navnlig ikke fra at undersoege stoettens betydning for konkurrencen og samhandelen inden for Faellesskabet

Sagens faktiske omstaendigheder

1 I loebet af 1983 vedtog de graeske myndigheder en raekke strukturforanstaltninger til afhjaelpning af alvorlige forstyrrelser i den graeske oekonomi. Disse omfattede bl.a. "lov 1386/1983 om tilrettelaeggelse af finansiel sanering af virksomheder" (herefter "lov 1386/1983"), der blev vedtaget den 5. august 1983. Ved denne lov oprettedes der en organisation ved navn "Organismos oikonomikis Anasygkrotiseos Epicheiriseon" (erhvervssaneringsorganisationen, herefter "OAE"). Ifoelge lovens artikel 2 har OAE til formaal at "bidrage til landets sociale og oekonomiske udvikling gennem finansiel effektivisering af virksomheder, indfoersel og anvendelse af udenlandsk teknologi og udvikling af graesk teknologi samt oprettelse og drift af nationaliserede virksomheder eller selskaber med offentlig eller privat deltagelse". Med henblik paa at naa disse maal kan OAE bl.a. overtage administrationen og driften af virksomheder, indskyde kapital og yde laan. Lovens artikel 10 giver mulighed for, at de paagaeldende virksomheders gaeld konverteres til selskabskapital ved udstedelse af nye kapitalandele.

2 Ved ministeriel anordning af 7. august 1986 bragte den graeske regering lov 1386/1983 i anvendelse paa selskabet Heracles General Cement Company (herefter "Heracles"), der ifoelge sine regnskaber havde haft betydeligt underskud siden 1983. Selskabet blev undergivet offentlig kontrol, og dets gaeld til graeske kreditinstitutter, der androg 27 755 mio. DR (ca. 170 mio. ECU), blev konverteret til selskabskapital.

3 Heracles indtager en meget betydelig stilling paa det graeske marked for cement, hvor der findes fire store producenter: Heracles, som er den stoerste, og som beskaeftiger mere end 3 500 personer, selskabet Titan Cement Company SA, der er en af sagsoegerne i naervaerende sag (herefter "Titan") og endelig selskaberne Halkis Cement Company (herefter "Halkis") og Halyps Cement Company.

4 De graeske myndigheder havde ikke underrettet Kommissionen om vedtagelsen af lov 1386/1983, men Kommissionen fik kendskab til den ad anden vej, hvorefter den den 29. oktober 1986 indledte en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til loven (EFT C 332, s. 2).

5 Den graeske regering synes heller ikke paa forhaand at have underrettet Kommissionen om, at man ville bringe lov 1386/1983 i anvendelse paa Heracles i august 1986. Efter at stoetten var blevet ydet, fik Kommissionen imidlertid kendskab hertil gennem kontakter, den paa davaerende tidspunkt havde med Heracles' konkurrenter. Dette er baggrunden for, at Kommissionen ved telex af 18. september 1986 paalagde den graeske regering, inden en uge, at give naermere oplysninger paa dette punkt samt at indgive anmeldelse til Kommissionen, saafremt loven i givet fald var bragt i anvendelse (bilag V til Kommissionens svar paa Rettens spoergsmaal, indgivet den 14.9.1994). Som svar paa denne anmodning fremsendte den graeske regering ved skrivelse af 10. oktober 1986 detaljerede oplysninger, hvori det bl.a. blev fremhaevet, at konverteringen af Heracles' gaeld til kapitalandele efter regeringens opfattelse ikke kunne anses for stoette i den i traktatens artikel 92 og 93 omhandlede betydning (bilag III til Kommissionens svar, jf. ovenfor).

6 Den procedure, der var indledt den 29. oktober 1986 med hensyn til lov 1386/1983, afsluttedes den 7. oktober 1987 med Kommissionens godkendelse af "lovens gennemfoerelse" i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), under henvisning til, at loven havde til formaal at afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats oekonomi (Kommissionens beslutning 88/167/EOEF af 7.10.1987 vedroerende lov 1386/1983, paa grundlag af hvilken den graeske regering yder stoette til det graeske erhvervsliv, EFT L 76, s. 18, herefter "1987-beslutningen").

7 For lovens gennemfoerelse blev der imidlertid opstillet en raekke "betingelser", jf. 1987-beslutningens artikel 1, bl.a. en anmeldelsespligt for den graeske regering, saafremt loven anvendes paa virksomheder over en naermere angiven stoerrelse.

8 I betragtningerne til beslutningen fastslog Kommissionen, at loven og OAE' s virksomhed opfyldte betingelserne i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), andet saetningsled, saerlig under hensyn til protokol nr. 7 ° til akten vedroerende Den Hellenske Republiks tiltraedelse og tilpasningen af traktaterne ° om Graekenlands oekonomiske og industrielle udvikling (EFT 1979 L 291, s. 1, herefter "protokol nr. 7"). I denne protokol er det bestemt, at "saafremt EOEF-traktatens artikel 92 og 93 bringes i anvendelse, skal der tages hensyn til de maal, der er sat for en oekonomisk ekspansion og en hoejnelse af befolkningens levestandard". Efter at have begrundet anmeldelsespligten med en henvisning til Domstolens dom af 17. september 1980 i sag 730/79, Philip Morris mod Kommissionen (Sml. s. 2671), fastslog Kommissionen, at loven opfyldte betingelserne i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), samt at Kommissionen skulle kunne foere kontrol med anvendelsen af loven (1987-beslutningens punkt V).

9 Den graeske regering fik meddelelse om Kommissionens beslutning ved skrivelse af 17. november 1987. I tilslutning til denne skrivelse fremkom regeringen, ved skrivelse af 3. december 1987, med supplerende og detaljerede oplysninger angaaende Heracles, idet det fortsat gjordes gaeldende, at den paagaeldende foranstaltning efter regeringens opfattelse ikke kunne anses for statsstoette (bilag IV til Kommissionens svar).

10 Den 8. december 1987 indgav Titan en klage til Kommissionen i anledning af stoetten til Heracles.

11 Kommissionen indledte ved skrivelse af 15. februar 1988 til den graeske regering en ny procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, vedroerende stoetten til Heracles. Under henvisning til, at eksporten af graesk cement til de andre medlemsstater var vokset, navnlig for Heracles' vedkommende, fastslog Kommissionen, at den naevnte stoette kunne fordreje konkurrencen og paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1, idet Heracles havde vaeret tabsgivende siden 1983, samtidig med at selskabet deltog i samhandelen inden for Faellesskabet. Kommissionen henviste endelig til, at den eneste undtagelse, den paagaeldende stoette kunne vaere omfattet af, var undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), som kun kunne anvendes paa naermere bestemte betingelser, som ikke fandtes at vaere opfyldt for Heracles' vedkommende.

12 Den 9. marts 1988 fremsendte Titan et supplerende indlaeg til Kommissionen vedroerende stoetten til Heracles.

13 Under den administrative procedure opfordrede Kommissionen ved meddelelse nr. 88/C 124/04, der blev offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende den 11. maj 1988 (EFT C 124, s. 4), andre interesserede parter end medlemsstaterne til, inden en maaned, at fremsaette deres bemaerkninger til den stoette, der var blevet ydet Heracles. I meddelelsen hed det bl.a.: "Paa grundlag af de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, finder den, at stoetten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene og paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1, og at der ikke for denne vil kunne indroemmes nogen af de undtagelser, der er fastsat i artiklens stk. 2 og 3" (meddelelsens sjette afsnit).

14 Paa grundlag af denne meddelelse tilkendegav en raekke af Heracles' konkurrenter, herunder sagsoegerne i sag T-447/93 og sag T-449/93 samt British Cement Association (herefter "BCA") paa vegne af "United Kingdom Cement manufacturers", der er en af sagsoegerne i sag T-448/93, over for Kommissionen, at det faelles marked for cement var blevet alvorligt forstyrret som foelge af de graeske myndigheders foranstaltninger, der i udpraeget grad havde styrket Heracles' konkurrencemaessige stilling. Herefter blev der afholdt en raekke moeder og udvekslet flere skrivelser mellem henholdsvis Kommissionen og sagsoegerne og Kommissionen og den graeske regering.

15 Den administrative procedure afsluttedes med en beslutning om, at stoetten godkendtes, jf. en skrivelse af 1. august 1991 til den graeske regering, der blev offentliggjort den 4. januar 1992 under titlen: "Meddelelse fra Kommissionen i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, til andre medlemsstater og interesserede parter vedroerende stoette til Heracles General Cement Company i Graekenland" (92/C 1/03, EFT C 1, s. 4).

16 Det er denne beslutning, naervaerende sag angaar. I beslutningen henviste Kommissionen indledningsvis til 1987-beslutningen, der paalagde en forpligtelse til, "...at anmelde store konkrete tilfaelde, saaledes at disse kan vurderes ud fra deres indvirkning paa handelen og konkurrencen inden for Faellesskabet". Kommissionen beklagede derefter, at den graeske regering ikke havde anmeldt denne "... betydningsfulde anvendelse af lov 1386/83". Kommissionen gennemgik endelig de oplysninger, den graeske regering i mellemtiden havde fremlagt vedroerende "betingelserne" i 1987-beslutningen. Kommissionen konkluderede, at "... den stoette, der blev ydet til Heracles i 1986 ved konvertering af en del af gaelden til kapital, nu kan anses for at vaere i overensstemmelse med Kommissionens beslutning af 7. oktober 1987 vedroerende lov 1386/1983, som der henvises til i andet afsnit af denne skrivelse".

17 Sideloebende med proceduren vedroerende Heracles havde Kommissionen den 3. april 1989 indledt en anden procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, vedroerende en stoette, der i henhold til lov 1386/1983 var blevet ydet til Halkis, som er den tredjestoerste cementproducent i Graekenland. Denne procedure blev afsluttet med Kommissionens beslutning 91/144/EOEF af 2. maj 1990 om stoette fra den graeske regering til en cementfabrik (Halkis Cement Company) (EFT L 73, s. 27, herefter "Halkis-beslutningen"). I beslutningen fastslog Kommissionen, at stoetten til Halkis var i strid med reglerne i traktatens artikel 93, stk. 3, samt at den var uforenelig med det faelles marked, da den ikke faldt ind under undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 92, stk. 2 og 3. Kommissionen fastslog endvidere, at betingelserne for at anvende de i artikel 92, stk. 3, litra b) og c), anfoerte undtagelser ikke var opfyldt, navnlig i betragtning af, at Halkis havde foroeget sin eksport til Italien. Kommissionen fandt saaledes, at stoetten stred mod "den faelles interesse".

Retsforhandlinger

18 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 27. marts 1992 har Associazione Italiana Tecnico Economica del Cemento (herefter "AITEC"), der er en sammenslutning af italienske cementproducenter, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 1. august 1991, som blev offentliggjort den 4. januar 1992.

19 Desuden har Titan, BCA samt tre af BCA' s medlemmer, Blue Circle Industries plc (herefter "Blue Circle"), Castle Cement Ltd (herefter "Castle") og The Rugby Group plc (herefter "Rugby"), der er de stoerste cementproducenter i Det Forenede Kongerige, ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 30. marts 1992 anlagt sag med paastand om annullation af samme beslutning.

20 Ved kendelse afsagt af Domstolens praesident den 15. oktober 1992 blev det besluttet at forene de tre sager, der var anlagt for Domstolen og indfoert under nr. C-97/92, C-105/92 og C-106/92, med henblik paa den skriftlige og den mundtlige forhandling samt domsafsigelsen.

21 Ved kendelser af henholdsvis 12. oktober 1992 og 24. marts 1993, afsagt af Domstolens praesident, fik Den Hellenske Republik og Heracles tilladelse til at indtraede som intervenienter til stoette for sagsoegtes paastande i de tre sager i overensstemmelse med deres begaeringer herom, registreret paa Domstolens Justitskontor henholdsvis den 14. og den 10. august 1992. Intervenienterne har henholdsvis den 7. december 1992 og den 7. juli 1993 indgivet hvert et skriftligt indlaeg, der er faelles for de tre forenede sager.

22 Den 27. september 1993 henviste Domstolen sagerne til Retten i medfoer af artikel 4 i Raadets afgoerelse 93/350/Euratom, EKSF, EOEF af 8. juni 1993 om aendring af afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 144, s. 21).

23 Den skriftlige forhandling er forloebet forskriftsmaessigt og er afsluttet med, at Kommissionen den 28. januar 1993 har indgivet duplik, der er faelles for de tre forenede sager. Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Foerste Udvidede Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling og har af hensyn til sagens tilrettelaeggelse opfordret parterne til inden den mundtlige forhandling skriftligt at besvare en raekke spoergsmaal.

24 Under retsmoedet den 17. januar 1995 har parterne afgivet mundtlige indlaeg og besvaret mundtlige spoergsmaal fra Retten.

Parternes paastande

25 Sagsoegeren, AITEC, har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen antages til realitetsbehandling. og der gives sagsoegeren medhold.

° Der foretages bevisoptagelse i sagen.

° Kommissionens beslutning af 1. august 1991 vedroerende stoette til Heracles, som offentliggjort den 4. januar 1992, annulleres.

° Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

° Intervenienterne i sagen tilpligtes at betale samtlige de med interventionen forbundne omkostninger.

Kommissionen har i sag T-447/93 nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises, eller sagsoegte frifindes.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sagsoegerne BCA, Blue Circle, Castle og Rugby har nedlagt foelgende paastande:

° Det paalaegges Kommissionen at fremlaegge sine sagsakter vedroerende stoetten til Heracles, navnlig samtlige beslutningsudkast, som maatte vaere udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene og/eller forelagt for Kommissionen.

° Kommissionens beslutning af 1. august 1991, der er vedtaget i form af en skrivelse til den graeske regering og offentliggjort som "Meddelelse fra Kommissionen i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, til andre medlemsstater og interesserede parter vedroerende stoette til Heracles General Cement Company i Graekenland", annulleres.

° Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

° Intervenienterne tilpligtes at baere deres egne omkostninger samt betale sagsoegernes omkostninger i forbindelse med interventionerne.

Kommissionen har i sag T-448/93 nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises, subsidiaert frifindes sagsoegte.

° Sagsoegerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sagsoegeren, Titan, har nedlagt foelgende paastande:

° Kommissionens beslutning, som vedtaget under proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, vedroerende stoette fra Den Hellenske Republik til Heracles, og som omhandlet i meddelelse 92/C1/03, annulleres.

° Der traeffes saadanne yderligere forholdsregler, som Retten skoenner passende.

° Kommissionen og intervenienterne tilpligtes at betale sagsoegerens omkostninger.

Kommissionen har i sag T-449/93 nedlagt foelgende paastande:

° Sagsoegte frifindes.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Den Hellenske Republik, der er indtraadt som intervenient til stoette for Kommissionens paastande, har i sagerne T-447/93, T-448 93 og T-449/93 nedlagt foelgende paastande:

° Sagerne afvises, subsidiaert frifindes sagsoegte.

° Sagsoegerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Heracles, der er indtraadt som intervenient til stoette for Kommissionens paastande, har i sagerne T-447/93, T-448/93 og T-449/93 nedlagt foelgende paastande:

° Sagerne afvises, eller sagsoegte frifindes.

° Sagsoegerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Formaliteten

Formaliteten i sag T-449/93 (Titan)

Parternes argumentation

26 Kommissionen har intet fremfoert med hensyn til, om sagen kan antages til realitetsbehandling, men har overladt det til Retten at traeffe afgoerelse om, hvorvidt sagsoegeren opfylder de betingelser, der er opstillet i Domstolens dom af 28. januar 1986 (sag 169/84, Cofaz m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 391), hvorefter det dels kraeves, at sagsoegeren har deltaget aktivt i den forudgaaende administrative procedure, dels at sagsoegerens konkurrencemaessige stilling paavirkes i vaesentligt omfang.

27 Den graeske regering har som intervenient til stoette for Kommissionens paastande gjort gaeldende, at sagsoegeren ikke i fornoedent omfang har godtgjort, at selskabets konkurrencemaessige stilling paa markedet er blevet beroert umiddelbart og individuelt af den paagaeldende stoette, og at selskabet har lidt tab som foelge heraf. Det er foelgelig regeringens opfattelse, at sagen boer afvises.

28 Heracles har bestridt, at nogen af sagsoegerne har en beskyttelsesvaerdig interesse i sagen. Tvaertimod er det sagsoegernes hensigt at beskytte et europaeisk cementproducentkartel, der er oprettet i strid med Faellesskabets konkurrenceret. Heracles har endvidere bestridt de af sagsoegerne fremfoerte faktiske oplysninger og har herved gjort gaeldende, at deres konkurrencemaessige stilling ikke er blevet beroert af stoetten, hvilket fremgaar af, at deres oekonomiske situation fra og med 1986 er blevet forbedret paa trods af stoetten.

29 Det sagsoegende selskab, Titan, har gjort gaeldende, at det er den naeststoerste cementproducent i Graekenland, og at dets paastand om annullation af beslutningen om at godkende stoetten til Heracles kan antages til realitetsbehandling, idet beslutningen, selv om den er rettet til den graeske regering, beroerer det umiddelbart og individuelt, jf. traktatens artikel 173, da sagsoegeren er Heracles' stoerste konkurrent.

30 For saa vidt angaar de betingelser, Domstolen har opstillet i dommen i Cofaz-sagen, har sagsoegeren gjort gaeldende, at selskabet har spillet en betydelig rolle under Kommissionens undersoegelse, bl.a. ved at have indgivet en klage den 8. december 1987 og senere at have afgivet en supplerende redegoerelse hertil (staevningens bilag 6 og 7). Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at den omtvistede stoette paavirkede selskabets konkurrencemaessige situation og dets rentabilitet paa cementmarkedet, idet dets stoerste konkurrent herved fik mulighed for kunstigt at styrke sin stilling paa markedet.

31 Med hensyn til den graeske regerings argumenter har sagsoegeren i sin replik gjort gaeldende, at sagsoegeren og Heracles, der er de to stoerste cementproducenter i Graekenland, er i umiddelbar konkurrence med hensyn til naesten hele deres afsaetning, ikke kun paa det graeske marked, men ogsaa paa eksportmarkederne.

32 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at selskabet beroeres umiddelbart af den anfaegtede beslutning, for saa vidt som det herved tillades Heracles at beholde den modtagne stoette, selv om selskabet burde have haft paalaeg om at tilbagebetale stoetten.

Rettens bemaerkninger

33 I henhold til traktatens artikel 173 kan en fysisk eller juridisk person kun anlaegge sag til proevelse af en beslutning, der er rettet til en anden person, saafremt beslutningen beroerer ham umiddelbart og individuelt. Sagsoegernes soegsmaalskompetence afhaenger derfor for det foerste af, om det maa antages, at de beroeres umiddelbart af den anfaegtede beslutning, der er rettet til den graeske regering.

34 Af Domstolens praksis fremgaar, at traktatens bestemmelser om privates soegsmaalsret ikke skal fortolkes indskraenkende. Andre personer end en beslutnings adressater vil kun kunne paastaa, at de beroeres individuelt som omhandlet i traktatens artikel 173, hvis beslutningen rammer dem paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten (dom af 15.7.1963, sag 25/62, Plaumann mod Kommissionen, Sml. 1954-1964, s. 411, org. ref.: Rec. s. 199, 222 og 223).

35 Domstolen har naermere fastslaaet, at virksomheder, som har indgivet klage og ved en forordning er tillagt processuelle garantier, hvorefter de kan fremsaette en begaering til Kommissionen om konstatering af en overtraedelse af faellesskabsretten, ogsaa maa have adgang til at anlaegge sag med henblik paa beskyttelse af deres berettigede interesser (jf. Cofaz-dommen, praemis 23).

36 I denne forbindelse skal det undersoeges, hvilken rolle virksomheden har spillet under den forudgaaende administrative procedure, idet det af Domstolens praksis fremgaar, at den omstaendighed, at virksomheden har taget initiativ til den klage, der gav anledning til ivaerksaettelsen af undersoegelsen, at virksomheden blev hoert under denne, og at dens redegoerelser i vidt omfang var afgoerende for forloebet af undersoegelsen, er omstaendigheder, der kan godtgoere, at den paagaeldende retsakt beroerer virksomheden i traktatens artikel 173' s forstand (dom af 20.3.1985, sag 264/82, Timex Corporation mod Raadet og Kommissionen, Sml. s. 849).

37 Det samme maa gaelde de virksomheder, der inden for rammerne af proceduren i henhold til traktatens artikel 93 har spillet en tilsvarende rolle, saafremt deres stilling paa markedet i vaesentligt omfang paavirkes af den stoetteforanstaltning, den anfaegtede beslutning drejer sig om. I artikel 93, stk. 2, anerkendes det generelt, men uden naermere praecisering, at de interesserede virksomheder har adgang til at fremsaette bemaerkninger over for Kommissionen (jf. Cofaz-dommen, praemis 24 og 25).

38 For saa vidt angaar sagsoegerens rolle under proceduren i henhold til traktatens artikel 93 bemaerkes, at sagsoegeren den 8. december 1987 indgav en detaljeret klage til Kommissionen over stoetten til Heracles (staevningens bilag 6), samt at sagsoegeren fremkom med udfoerlige oplysninger under den administrative procedure (jf. indlaeg af 9.3.1988 samt af 9.6.1988, staevningens bilag 7 og 8).

39 For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegerens stilling paa markedet i vaesentlig omfang blev paavirket af den paagaeldende foranstaltning, bemaerkes, at sagsoegeren ganske saerligt har fremhaevet, at virksomhedens rentabilitet blev beroert af den omtvistede stoette, for saa vidt som stoetten gav sagsoegerens stoerste konkurrent mulighed for at styrke sin konkurrencemaessige stilling paa markedet. Sagsoegerens rentabilitet af afsaetningen paa hjemmemarkedet faldt saaledes som foelge af de kunstigt lave salgspriser, som den graeske regering havde foreskrevet, og som Heracles var i stand til at overholde takket vaere den stoette, selskabet modtog. Efter at den indenlandske priskontrol var ophoert i 1989, benyttede den graeske regering sin majoritetsinteresse i Heracles til at opretholde et kunstigt lavt prisniveau. Sagsoegeren har gennem tabeller, der er vedlagt selskabets replik, godtgjort, at sagsoegeren og Heracles, der er de to stoerste cementproducenter i Graekenland, konkurrerer direkte med hensyn til naesten hele deres afsaetning, ikke alene paa det graeske marked, men ogsaa paa eksportmarkederne, hvilket bekraeftes af et dokument, som Heracles har fremlagt, nemlig bilag 3 til dets skriftlige indlaeg som intervenient. Indlaeggets bilag 4 beviser ligeledes, at dette konkurrenceforhold bestaar ("Under visse omstaendigheder kunne Titan paa sin side traekke sig tilbage fra Det Forenede Kongerige ...[selv om] selskabet er bekendt med, at Heracles maa formodes at ville indtage dets plads i Tilbury").

40 Uden at det findes fornoedent i forbindelse med behandlingen af sagens formalitet at tage endelig stilling til konkurrenceforholdene mellem sagsoegeren og Heracles, maa det vaere tilstraekkeligt at fastslaa, at sagsoegeren ° i modsaetning til, hvad Den Hellenske Republik og Heracles har anfoert ° under henvisning til konkrete forhold har givet en relevant redegoerelse for grundene til, at Kommissionens beslutning vil kunne kraenke selskabets interesser ved i vaesentligt omfang at paavirke dets stilling paa det omhandlede marked (jf. Cofaz-dommen, praemis 28).

41 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren er umiddelbart beroert, er det tilstraekkeligt at bemaerke, at Kommissionens beslutning om, at stoetten er forenelig med traktaten, indebaerer, at den omtvistede stoette fortsat har kunnet faa virkning i fuldt omfang, mens sagsoegeren havde anmodet Kommissionen om at traeffe beslutning om, at stoetten skulle indstilles eller aendres. Det maa herefter anerkendes, at sagsoegeren er umiddelbart beroert af den anfaegtede beslutning (jf. Cofaz-dommen, praemis 30).

42 Heraf foelger, at den anfaegtede retsakt beroerer sagsoegeren umiddelbart og individuelt, jf. traktatens artikel 173.

Formaliteten i sag T-447/93 (AITEC)

Parternes argumentation

43 Kommissionen har uden at fremsaette en egentlig formalitetsindsigelse opfordret Retten til at undersoege, om sagen kan antages til realitetsbehandling. Kommissionen anser det for tvivlsomt, hvorvidt sagsoegeren, i kraft af sin stilling som erhvervssammenslutning af cementproducenter, beroeres umiddelbart og individuelt af den anfaegtede beslutning, jf. traktatens artikel 173, selv hvis det maa antages, at sagsoegeren repraesenterer samtlige producenter inden for denne branche i sit hjemland.

44 Kommissionen har under henvisning til Cofaz-dommen gjort gaeldende, at sagsoegeren ikke opfylder den anden betingelse, nemlig at virksomhedens konkurrencemaessige stilling maerkbart blev paavirket af den anfaegtede beslutning, idet sagsoegeren, som en sammenslutning, ikke havde en konkurrencemaessig stilling paa det paagaeldende marked. Rigtigheden af denne antagelse bekraeftes efter Kommissionens opfattelse af Domstolens dom af 2. februar 1988 (forenede sager 67/85, 68/85 og 70/85, Van der Kooy m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 219) og af 24. marts 1993 (sag C-313/90, CIRFS m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125), hvorefter et erhvervsmaessigt organ eller en sammenslutning af erhvervsdrivende kun kan antages at have soegsmaalskompetence, saafremt visse meget strenge betingelser er opfyldt, hvilket ikke er tilfaeldet for sagsoegerens vedkommende.

45 Kommissionen har endvidere bestridt, at sagsoegeren har spillet en saerlig rolle under den administrative procedure, og den har fremhaevet, at sagsoegeren ikke har godtgjort, i hvilke henseender sammenslutningens selvstaendige interesser som saadan paavirkes af den anfaegtede beslutning.

46 Den Hellenske Republik har som intervenient udtrykkeligt gjort gaeldende, at sagen af disse grunde ikke boer antages til realitetsbehandling. Regeringen finder, at sagsoegeren ikke i tilstraekkeligt omfang har godtgjort, at sammenslutningens konkurrencemaessige stilling paa markedet er blevet paavirket umiddelbart og individuelt af den paagaeldende foranstaltning, eller at den som foelge heraf har lidt et tab.

47 Heracles har som intervenient tilfoejet, at selskabet begyndte at eksportere til resten af Faellesskabet i 1986, ikke som foelge af den paagaeldende stoetteforanstaltning, men fordi der ikke laengere var afsaetningsmuligheder paa de graeske cementproducenters traditionelle eksportmarkeder, f.eks. Egypten. Titan var i oevrigt ligeledes begyndt at eksportere cement til resten af Faellesskabet paa samme tidspunkt og af samme grund.

48 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at sagen boer antages til realitetsbehandling. Sagsoegeren har herved henvist til, at sammenslutningens formaal er at varetage de italienske cementproducenters tekniske og oekonomiske interesser, samt at den omfatter 30 af de 42 cementproducenter, der findes i Italien.

49 For saa vidt angaar den foerste af de betingelser, der fremgaar af Cofaz-dommen, har sagsoegeren gjort gaeldende, at sammenslutningen under den administrative procedure gav Kommissionen mange praecise og detaljerede oplysninger, hvorfor den maa anses for at have spillet en saerlig rolle under denne, hvilket Kommissionen i oevrigt ogsaa udtrykkeligt har erkendt. Som repraesentant for medlemmerne har sammenslutningen ifoelge sine vedtaegter til formaal at varetage deres interesser, og det er kun sammenslutningen, som paa objektivt og fortroligt grundlag kan indsamle de oplysninger, der er noedvendige for at kunne forsvare medlemmernes faelles interesser.

50 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at den anden betingelse, Domstolen har opstillet i Cofaz-sagen, ligeledes er opfyldt. Domstolens praksis har nemlig undergaaet en stadig udvikling. Oprindelig antog Domstolen, at en sammenslutning, der optraadte som repraesentant for en gruppe erhvervsdrivende, ikke kunne anses for at vaere individuelt beroert af en retsakt, der paavirkede gruppens interesser generelt, men senere er den naaet frem til, at sammenslutninger og erhvervsorganisationer maa anses for individuelt beroert, saafremt de har varetaget medlemmernes interesser under den administrative procedure, og organisationen selv eller dens medlemmer konkurrerer med modtageren eller modtagerne af den omtvistede stoette. Denne aendrede praksis foelger af dommen i Van der Kooy-sagen, der imidlertid ikke angav de objektive betingelser, som maa kraeves opfyldt, for at en organisation kan optraede som sagsoeger, men knyttede afgoerelsen af, om en sag kunne admitteres, til de konkrete omstaendigheder i den enkelte sag. Denne nye linje i Domstolens praksis, der blev indledt med Domstolens kendelse af 30. september 1992 (sag C-295/92, Landbouwshap mod Kommissionen, Sml. I, s. 5003), og den blev fulgt op i CIRFS-sagen, jf. ovenfor, og senere bekraeftet i Domstolens dom af 19. maj 1993 (sag C-198/91, Cook mod Kommissionen, Sml. I, s. 2487) og af 15. juni 1993 (sag C-225/91, Matra mod Kommissionen, Sml. I, s. 3203), jf. ogsaa dom af 14. november 1984 (sag 323/82, Intermills mod Kommissionen, Sml. s. 3809). I de to sidstnaevnte sager blev enhver "interesseret part", jf. artikel 93, stk. 2, herunder erhvervsorganisationer, tilkendt ret til at anlaegge annullationssoegsmaal.

51 Efter sagsoegerens opfattelse boer Retten paa grundlag af de faktiske omstaendigheder i den foreliggende sag fastslaa, at sagen kan admitteres. Sagsoegeren har saaledes gjort gaeldende, at sammenslutningen i staevningen har henvist til de bemaerkninger, den fremfoerte under proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, specielt de bemaerkninger, den fremsendte til Kommissionen ved skrivelse af 7. juni 1988 (staevningens bilag 4), samt at organisationen i sin replik har henvist til en raekke tabeller og oplysninger, hvoraf det fremgaar, at dens medlemmer konkurrerer med Heracles. Sagsoegeren har saaledes henvist til, at tolv af dens medlemmer (individuelt identificerede), der drev virksomhed i de havne, hvor de af Heracles eksporterede produkter blev afskibet, led tab, der, udtrykt i markedsandele, svarede til stigningen i Heracles' eksport, dvs. et samlet tab paa ca. 186 mia. LIT (jf. replikkens s. 23, s. 26 og note 26).

52 Sagsoegeren har endelig anfoert, at det ville stride mod processuelle hensyn, saafremt man tillod, at en organisation kunne fremkomme med sine argumenter og varetage sine medlemmers interesser under den forudgaaende administrative procedure ° hvilket skulle indebaere en lettelse for Kommissionen ° men derefter kraevede, at medlemmerne individuelt skulle anlaegge sag.

Rettens bemaerkninger

53 Det skal i lighed med sag T-449/93 (Titan) undersoeges, om sagsoegeren beroeres umiddelbart og individuelt af den anfaegtede beslutning. Da sagsoegeren er en sammenslutning uden egen cementproduktion, skal dens interesser imidlertid vurderes paa en anden maade end Titans.

54 Det bemaerkes herved, at det af Domstolens praksis foelger, at det ikke er tilstraekkeligt til, at et annullationssoegsmaal kan antages til realitetsbehandling, at det er anlagt af et organ, der skal varetage faelles interesser (Domstolens dom af 14.12.1962, forenede sager 16/62 og 17/62, Confédération nationale des producteurs de fruits et légumes m.fl. mod Raadet, Sml. 1954-1964, s. 359, org. ref.: Rec. s. 901, 919 og 920; Domstolens kendelse af 11.7.1979, sag 60/79, Fédération nationale des producteurs de vins de table et vins de pays mod Kommissionen, Sml. s. 2429, jf. s. 2432, og Domstolens dom af 10.7.1986, sag 282/85, DEFI mod Kommissionen, Sml. s. 2469, praemis 16, 17 og 18).

55 Retten bemaerker hertil, at sagsoegeren har henvist til, at konkurrenceforholdene for en raekke af sammenslutningens medlemmer er blevet paavirket i vaesentlig grad. Sagsoegeren har saaledes gjort gaeldende, at sammenslutningen gennem sine indlaeg under den administrative procedure har godtgjort, at visse medlemmers saerlige interesser er blevet beroert.

56 Retten finder, at sagsoegeren i sit indlaeg af 7. juni 1988 til Kommissionen (jf. staevningens bilag 4) under henvisning til en tabel 3 (s. 3) har redegjort for, at den paagaeldende stoette foerte til en fordrejning af konkurrencevilkaarene, samt at de virksomheder, der paavirkedes mest heraf, og som er anfoert som eksempler i den naevnte tabel 3, maatte lukke en del af deres braendingsovne og nedlaegge produktionsenheder. Tabellen omfatter endvidere skoen, der er angivet pr. afskibningshavn, over den potentielle import fra Den Hellenske Republik, sammenholdt med produktionen i naerliggende italienske produktionsenheder. Tabellen omfatter saaledes en sammenligning mellem hvert af selskaberne Italcementi, Cementir og Moccia' s produktion af cement i 1987 og antallet af beskaeftigede i forhold til den forventede import via havnene i Chioggia, Livorno og Napoli.

57 Sagsoegeren har i sin replik endvidere gjort gaeldende (s. 26 og note 26), at tolv af sammenslutningens medlemmer, der driver virksomhed i omraader, hvor den graeske eksport afskibes, bl.a. Cementir, Moccia og Italcementi, har lidt et samlet tab, der anslaas til 186 mia. LIT.

58 Retten finder, at sagsoegeren med disse forskellige oplysninger paa relevant maade har godtgjort, at konkurrenceforholdene paa det italienske marked for i hvert fald tre af sammenslutningens medlemmer er blevet paavirket af import af graesk cement, der noed godt af den omtvistede stoette. Selv om det er korrekt, at sagsoegeren ikke alene har soegt at tilgodese disse virksomheders interesser, jf. at de er naevnt som eksempler paa den fare, der truede den samlede italienske cementindustri, har sagsoegeren imidlertid gjort den enkelte virksomheds forhold gaeldende ved at henfoere dem under en kategori af virksomheder, der er "mest beroert" (s. 3 i staevningens bilag 4). Staevningen indeholder saaledes en redegoerelse for virksomhedernes konkurrencemaessige forhold, der individualiserer dem i forhold til andre virksomheder inden for samme sektor.

59 Det bemaerkes endvidere, at saafremt disse tre virksomheder, der under den administrative procedure var repraesenteret af Confindustria og AITEC (jf. staevningens bilag 4), havde anlagt annullationssoegsmaal, hvorunder de havde paaberaabt sig de naevnte omstaendigheder, der er indeholdt i staevningen, ville sagen have kunnet admitteres, idet de herved i fornoedent omfang, ved hjaelp af bilag 4 til naervaerende staevning, havde godtgjort, at deres stilling paa markedet i vaesentlig grad var truet som foelge af den stoette, der var blevet godkendt ved Kommissionens beslutning, hvilket ville vaere tilstraekkeligt til at godtgoere, at de var individuelt beroert i traktatens artikel 173' s forstand. Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt de er umiddelbart beroert, henvises til naervaerende doms praemis 41.

60 Under disse omstaendigheder bemaerkes, at sagsoegeren har varetaget individuelle interesser for visse af sammenslutningens medlemmer, samtidig med,at den har soegt at forsvare den samlede branches interesser. Til forskel fra sagsoegerne i de i praemis 54 anfoerte sager maa sagsoegeren i denne sag antages at have handlet paa mindst tre af sine medlemmers vegne, da den anlagde sagen, og disse medlemmer kunne ° ifoelge det i staevningen oplyste ° hver isaer havde vaeret soegsmaalsberettigede. Retten finder saaledes i det foreliggende tilfaelde, at den af sammenslutningen kollektivt anlagte sag frembyder processuelle fordele, idet et stoerre antal enkeltsager, der alle ville angaa samme beslutninger, herved undgaas, uden at et saadant kollektivt soegsmaal indebaerer risiko for, at traktatens artikel 173 omgaas.

61 Det bemaerkes endvidere, at sagsoegeren ved at optraede som repraesentant for visse af sine medlemmer under den administrative procedure og for Retten har handlet i overensstemmelse med artikel 3 i sammenslutningens vedtaegter, hvorefter den bl.a. har til formaal "... at varetage omraadets tekniske og oekonomiske interesser af hensyn til den oekonomiske udvikling inden for branchen; ...".

62 Heraf foelger, at sagsoegeren ved ° i overensstemmelse med sine vedtaegter og uden at de paagaeldende medlemmer har modsat sig det ° at varetage visse medlemmers interesser under en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, og ved at have godtgjort, at disse medlemmer beroeres umiddelbart og individuelt af en beslutning, som Kommissionen har vedtaget, maa anses for at vaere individuelt beroert som omhandlet i traktatens artikel 173, og derfor ikke skal sidestilles med en organisation, der ikke har deltaget i den administrative procedure, eller som kun har varetaget generelle interesser under en saadan procedure.

63 For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren er umiddelbart beroert af den anfaegtede beslutning, henvises til naervaerende doms praemis 41. Ifoelge beslutningen blev den omtvistede stoettes virkninger opretholdt i fuldt omfang, mens sagsoegeren i de naevnte medlemmers interesse havde anmodet Kommissionen om at traeffe afgoerelse om at bringe den paagaeldende stoette til ophoer eller aendre den.

Formaliteten i sag T-448/93 (BCA m.fl.)

Parternes argumentation

64 Denne sag er anlagt af BCA og tre selskaber, der er medlemmer af BCA: Blue Circle, Castle og Rugby. Disse tre virksomheder er de tre stoerste cementproducenter i Det Forenede Kongerige og tegner sig for naesten hele landets cementproduktion. BCA efterfulgte "Cement Makers Federation" (herefter "CMF"), som indtil 1987 var den britiske cementindustris branchesammenslutning, og som de tre virksomheder ligeledes var medlemmer af. BCA har navnlig til formaal at "repraesentere, fremme og beskytte cementproduktionen og interesserne for de personer, der driver virksomhed i branchen" samt at "optraede som kommunikationsled mellem sammenslutningens medlemmer og ... overnationale sammenslutninger og disses kontorer og afdelinger" samt "i videst mulige omfang at fremme, stoette eller modvirke lovgivningsinitiativer i eller uden for Det Forenede Kongerige" (jf. "Memorandum of Association", par. 3 (b,h,i), der er bilagt staevningen).

65 Kommissionen finder, at det i lighed med sag T-447/93 er tvivlsomt (jf. ovenfor, praemis 43 og 44), om sagen kan admitteres.

66 Kommissionen finder, at der er tvivl om, hvorvidt de tre sagsoegere har spillet en aktiv rolle under den administrative procedure, og om denne rolle har haft tilstraekkelig betydning, for saa vidt som kun BCA gav udtryk for sine standpunkter. Dette skete ved en skrivelse af 9. juni 1988, der var yderst kortfattet, og hvori sammenslutningen ikke naevnte de virksomheder, den repraesenterede, ved navn.

67 Kommissionen har desuden, stoettet af Den Hellenske Republik og Heracles, gjort gaeldende, at sagsoegerne heller ikke tilstraekkeligt og utvetydigt har paavist, hvorledes stoetten til Heracles umiddelbart og individuelt har beroert deres stilling paa markedet, navnlig for saa vidt angaar BCA, der som en erhvervssammenslutning ikke kan antages at have selvstaendige interesser, der beroeres af stoetten.

68 Sagsoegerne finder, at sagen boer admitteres, idet de er umiddelbart og individuelt beroert af den anfaegtede beslutning, som kraevet ifoelge traktatens artikel 173, saaledes som Domstolen har fortolket denne bestemmelse, navnlig i Cofaz-dommen.

PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM: 693A0447.1

69 For saa vidt angaar spoergsmaalet om virksomhedernes rolle under den administrative procedure har sagsoegerne gjort gaeldende, at de allerede havde udtalt sig med hensyn til stoetten til Heracles ° saavel i eget navn som gennem deres organisation, der dengang var CMF ° bl.a. paa et moede med kommissaer Lord Cockfield og kommissaer Sutherland den 5. september 1986, paa et moede med kommissaer Narjes og kommissaer Sutherland den 29. september 1986 samt med kommissaer Sutherland den 6. november 1986. De havde saaledes vaeret de foerste til at goere indsigelse mod denne ulovlige stoette. Sagsoegerne har endvidere anfoert, at da Kommissionen allerede den 18. september 1986 anmodede den graeske regering om oplysninger om den omtvistede stoette, var dette en foelge af de oplysninger, sagsoegerne forinden havde meddelt den. Sagsoegerne har endvidere henvist til det skriftlige indlaeg, som de afgav gennem BCA den 9. juni 1988 som svar paa Kommissionens meddelelse af 1988.

70 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt deres stilling paa markedet beroeres, har sagsoegerne henvist til, at Kommissionen selv har konstateret, at Heracles siden 1986 har tegnet sig for henved halvdelen af den graeske cementeksport og for ca. 70% af Det Forenede Kongeriges import af cement fra Graekenland. Den omtvistede stoette havde endvidere muliggjort en maerkbar foroegelse af omfanget af Heracles' eksport til Det Forenede Kongerige, idet importen af cement, som var produceret af Heracles, var steget fra 12 500 tons i 1986 til 480 000 tons i 1990 (replikkens bilag 2). Sagsoegerne udleder heraf, at stoetten til Heracles i betydelig grad har paavirket deres stilling, idet deres stilling paa markedet paa laengere sigt vil vaere alvorligt truet. De omstaendigheder, der er fremkommet under den administrative procedure, Heracles har henvist til, vedroerende et europaeisk cementkartel, bekraefter sagsoegernes vurdering af stoettens virkning, idet de viser, at selv en svag aendring af importens omfang kan have en maerkbar indflydelse paa prisudviklingen paa et marked som cementmarkedet.

71 Under den mundtlige forhandling har BCA saerlig gjort gaeldende, at sammenslutningen repraesenterer samtlige cementproducenter i Det Forenede Kongerige. Sagsoegerne har naermere anfoert, at Det Forenede Kongerige er et af de markeder i Europa, hvor konkurrencen inden for cementbranchen er staerkest, hvilket skyldes det store antal havne og deres placering.

72 Sagsoegerne har endvidere gjort gaeldende, at Domstolen i Cook-sagen har lempet de betingelser, den opstillede i Cofaz-sagen, med hensyn til soegsmaalskompetence, for saa vidt som enhver interesseret part, der aktivt har deltaget i en procedure, som Kommissionen har indledt i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, herved tilkendes soegsmaalsret efter traktatens artikel 173 med hensyn til en kommissionsbeslutning om at afslutte proceduren.

73 Kommissionen har i sin duplik henvist til Domstolens domme i Van der Kooy- sagen og i CIRFS-sagen til stoette for sit anbringende om, at BCA som erhvervsorganisation ikke er soegsmaalsberettiget (jf. ovenfor i praemis 44).

74 Kommissionen har endvidere anfoert, at der ikke blev eksporteret cement fra Graekenland til Det Forenede Kongerige foer 1986, og at dette udelukker, at sagsoegernes konkurrencemaessige stilling har kunnet beroeres paa det tidspunkt, da stoetten blev ydet.

Rettens bemaerkninger

75 Det skal for det foerste undersoeges, om sagen under hensyn til de anfoerte kriterier (jf. praemis 33-37) kan antages til realitetsbehandling, for saa vidt som den er anlagt af sagsoegerne Blue Circle, Castle og Rugby.

76 For saa vidt angaar sagsoegernes deltagelse i forberedelsen af proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, bemaerker Retten, at sagsoegerne under henvisning til egne optegnelser har oplyst, at deres repraesentanter og repraesentanter for CMF deltog i moeder med repraesentanter for Kommissionen den 5. september, den 29. september samt den 6. november 1986, hvilket ikke bestrides af Kommissionen. Moedet den 5. september 1986 havde navnlig til formaal at gennemgaa den stoette, der var blevet ydet graeske producenter i form af en lettelse af deres gaeldsposter til de nationale elektricitetsselskaber. Paa moedet den 29. september 1986 paaviste de britiske virksomheder, at Heracles' gaeld var blevet konverteret til selskabskapital. Inden moedet den 6. november 1986 havde virksomhedslederne og CMF' s repraesentant udarbejdet et notat, som bl.a. indeholdt en noeje gennemgang af Heracles' situation foer og efter gaeldskonverteringen samt en opregning af alle de konkurrenceforvridende virkninger, stoetten havde haft.

77 Over for saa praecise oplysninger fra sagsoegerne er det ikke tilstraekkeligt for Kommissionen blot at anfoere, at den ikke er i stand til at bekraefte, eller benaegte, at disse moeder har fundet sted, da den ikke har kunnet finde noget som helst skriftligt herom (jf. Kommissionens svar af 14.12.1994), navnlig naar henses til, at det i BCA' s skrivelse til Kommissionen af 9. juni 1988 anfoeres, at der havde vaeret kontakter mellem "UK cement makers" og Kommissionen i 1986. Under disse omstaendigheder finder Retten, at det maa laegges til grund, at sagsoegerne har deltaget i forberedelsen af proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2.

78 Det skal herefter undersoeges, om sagsoegerne ligeledes deltog i den i artikel 93, stk. 2, omhandlede procedure, efter at den var blevet indledt af Kommissionen. I denne henseende skal der foretages en gennemgang af sagsoegeren BCA' s skrivelse af 9. juni 1988. I denne skrivelse henviser BCA for det foerste til de moeder, som cementproducenterne i Det Forenede Kongerige (the UK cement makers) deltog i i 1986. Det hedder endvidere, at producenterne i Det Forenede Kongerige "paa ny fremfoerer" deres indsigelser. Da de naevnte producenter er identiske med den gruppe producenter, der havde deltaget i moederne i 1986, og saaledes omfatter de tre sagsoegere, finder Retten, at disse paa ny fremfoerte deres indsigelser i 1988 ° gennem BCA ° saaledes at de ligeledes har deltaget i proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2.

79 Kommissionen kan saaledes ikke, som haevdet under den mundtlige forhandling, med rette paastaa, at sagsoegernes deltagelse alene bestod i én saetning om, at stoetten til Heracles ville fordreje konkurrencen og paavirke handelen inden for Faellesskabet. Ved paa ny at fremfoere de indsigelser, de var fremkommet med i 1986, har de klart henvist til hele den diskussion, de havde foert med Kommissionen i loebet af 1986.

80 For saa vidt angaar paavirkningen af deres stilling paa markedet finder Retten, at de tre virksomheder, der er de tre stoerste cementproducenter i Det Forenede Kongerige, paa relevant maade har redegjort for, at deres konkurrencemaessige stilling beroeres af Kommissionens beslutning, for saa vidt som denne i vaesentlig grad styrker deres graeske konkurrent Heracles' oekonomiske stilling, hvorved Heracles faar mulighed for at eksportere og at tilbyde mere konkurrencedygtige priser end tidligere i Det Forenede Kongerige. Retten finder, at det af sagsoegerne anfoerte, i forbindelse med behandlingen af sagens formalitet, er tilstraekkeligt til at godtgoere, at Kommissionens beslutning vil kunne paavirke deres stilling paa det paagaeldende marked i vaesentlig grad, saaledes at de maa anses for at vaere individuelt beroert.

81 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren er umiddelbart beroert af den anfaegtede beslutning henvises til naervaerende doms praemis 41.

82 Da der er tale om ét og samme soegsmaal, er det ikke fornoedent at tage stilling til sagsoegeren BCA' s soegsmaalskompetence (jf. Domstolens dom i sagen CIRFS mod Kommissionen, jf. ovenfor, praemis 31).

De tre sagsoegeres retlige interesse i soegsmaalet

83 Retten finder, at der endelig er grund til at undersoege den af Heracles fremfoerte indsigelse mod, at de tre soegsmaal admitteres, som stoettes paa, at sagsoegerne ikke har den fornoedne retlige interesse i soegsmaalet, som derimod har til formaal at beskytte et paastaaet europaeisk cementproducentkartel.

84 Hertil bemaerkes, at Heracles ikke naermere har anfoert, hvilken forbindelse, der skulle bestaa mellem den foreliggende sag og det paastaaede kartel. Da det ikke er godtgjort, at Heracles' argumentation er relevant for naervaerende sag, findes der ikke grundlag for at antage, at sagsoegerne savner retlig interesse i soegsmaalet. Det bemaerkes endvidere, at Kommissionens beslutning vedroerende det paastaaede kartel endnu ikke er endelig, da der verserer en anden sag for Retten angaaende dette spoergsmaal.

85 De tre soegsmaal findes herefter at burde fremmes til realitetsbehandling.

Realiteten

86 Titan har gjort flere anbringender gaeldende til stoette for sin annullationspaastand. Retten finder, at der er anledning til at tage stilling til to af disse anbringender, hvoraf det foerste stoettes paa, at de i traktatens artikel 92, stk. 2, anfoerte undtagelser og de almindelige principper i artikel 92, stk. 3, ikke kan gaelde, mens det andet stoettes paa, at traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), ikke finder anvendelse.

87 AITEC har paaberaabt sig fire anbringender til stoette for sin annullationspaastand. Retten finder, at der er anledning til at gennemgaa anbringendet om, at 1987-beslutningen er tilsidesat, og om, at forpligtelsen til at undersoege stoettens betydning for konkurrencen og for samhandelen inden for Faellesskabet ikke er opfyldt, i forbindelse med Titans anbringender, da anbringenderne indbyrdes overlapper hinanden. Desuden er der grund til at gennemgaa de argumenter, AITEC har gjort gaeldende i forbindelse med sit tredje anbringende (tilsidesaettelse af traktatens artikel 190), nemlig at Kommissionen har anlagt en fejlagtig bedoemmelse hvad angaar forholdet mellem den del af Heracles' produktion, der eksporteres, og selskabets samlede produktion.

88 Sagsoegerne, BCA, Blue Circle, Castle og Rugby, har i det vaesentlige gjort tre anbringender gaeldende til stoette for deres annullationspaastand. Retten finder anledning til naermere at gennemgaa sagsoegernes argumenter om, at det ikke blev undersoegt, om stoetten var forenelig med det faelles marked (foerste anbringendes tredje led) og om, at de faktiske omstaendigheder blev bedoemt forkert, navnlig i forhold til 1987-beslutningen, Halkis-beslutningen og overvaeltningen af byrderne som foelge af den graeske cementindustris strukturelle overkapacitet paa de oevrige medlemsstater (foerste anbringendes femte led).

Parternes anbringender og argumentation i sag T-449/93 (Titan)

1. Anbringendet om, at undtagelserne i traktatens artikel 92, stk. 2, og de almindelige principper i traktatens artikel 92, stk. 3, ikke kan gaelde

89 Sagsoegeren har indledningsvis anfoert, at den konvertering af Heracles' gaeld til selskabskapital, som den graeske regering foretog gennem OAE, udgoer en stoette som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1. Denne stoette er diskriminerende, den fordrejer konkurrencen mellem Heracles og de oevrige producenter, saavel i Graekenland som paa det faelles marked, og den paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

90 Saavel Kommissionen som den graeske regering har indroemmet, at den foranstaltning, som blev truffet til fordel for Heracles, udgoer en stoette, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen, jf. traktatens artikel 92, stk. 1.

91 Heracles finder imidlertid, at det er tvivlsomt, om den paagaeldende foranstaltning udgoer en stoette i traktatens artikel 92, stk. 1' s forstand, selv om selskabet indroemmer, at dette spoergsmaal for selskabets eget vedkommende er af rent teoretisk interesse. Heracles finder saaledes, at en stor privat kreditor ville have handlet paa samme maade som OAE og ville have indskudt det paagaeldende beloeb for at sikre sin investering. Strategien er i oevrigt lykkedes, idet den graeske regering har faaet solgt sin andel i Heracles til selskabet Calcestruzzi og nationalbanken.

92 Efter at have redegjort for, at den paagaeldende stoette ikke kunne vaere omfattet af nogen af de undtagelser, der er fastsat i traktatens artikel 92, stk. 2, har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionen har fortolket de almindelige principper i traktatens artikel 92, stk. 3, forkert, idet den ikke har taget i betragtning, at de naevnte undtagelser skal fortolkes strengt for at sikre, at det faelles marked fungerer tilfredsstillende

93 Efter sagsoegerens opfattelse har Kommissionen ikke vurderet stoetten i overensstemmelse med Faellesskabets retsprincipper og politik, og den har ikke taget stilling til stoetten i sammenhaeng med cementindustrien og cementmarkedet inden for Faellesskabet under ét, saaledes som det maa kraeves efter traktatens artikel 92, stk. 1. Kommissionen har herved yderligere konsolideret den ulovlige stoette, som blev ydet til Heracles, saa meget mere som den under en sideloebende procedure har underkendt den stoette, der var blevet ydet til Halkis.

94 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at 1987-beslutningen og de heri indeholdte betingelser er en utilstraekkelig og irrelevant baggrund for vurderingen af, om stoetten er forenelig med faellesskabsretten. Det er Titans opfattelse, at Kommissionen ikke har taget hensyn til stoettens betydning for konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne i forbindelse med, at den konkluderede, at stoetten "... nu kan anses for at vaere i overensstemmelse" med 1987-beslutningen, idet Kommissionens aendrede holdning i forhold til 1987 alene stoettedes paa en konstatering af, at den graeske regering havde imoedekommet Kommissionens indsigelser.

95 Sagsoegeren har i sin replik anfoert, at den omstaendighed, at rammeloven generelt blev erklaeret for at vaere i overensstemmelse med traktaten, uanset at den ikke i sig selv havde nogen reel betydning, ikke kunne fritage Kommissionen for dens forpligtelse til at undersoege, om OAE' s konkrete foranstaltninger var forenelige med 1987-beslutningen og med traktaten. I 1987-beslutningen havde Kommissionen ikke tilsigtet at opstille en generel, udtoemmende ramme, men tvaertimod kraevet, at vaesentlige, konkrete tilfaelde af stoette skulle anmeldes individuelt. Af betragtningerne til beslutningen fremgaar, at Kommissionen ville vurdere disse tilfaelde ud fra samme principper, som saedvanligvis anvendes i statsstoettesager.

96 Kommissionen har medgivet, at stoetten til Heracles "fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1", men at det er dens opfattelse, at den paagaeldende stoette var omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), idet den havde til formaal at afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den graeske oekonomi, og idet den opfyldte de i 1987-beslutningen indeholdte betingelser, der angav den retlige ramme for forholdene. Ved beslutningen godkendtes den almindelige ordning ifoelge lov 1386/1983, og saaledes ogsaa de saerlige foranstaltninger, der var vedtaget inden for lovens rammer, naar blot de opfyldte de betingelser, der var angivet i rammebeslutningen (jf. generaladvokat Darmon' s forslag til afgoerelse i Irish Cement-sagen, dom af 15.12.1988, forenede sager 166/86 og 220/86, Irish Cement mod Kommissionen, Sml. s. 6473, jf. s. 6487).

97 Kommissionen har endvidere anfoert, at den omstaendighed, at stoetten allerede var tildelt, inden 1987-beslutning blev vedtaget, er uden betydning, eftersom Kommissionen, da den vedtog sin beslutning, vidste, at loven allerede havde vaeret bragt i anvendelse. Det blev ved beslutningen klart tilkendegivet den graeske regering, at samtlige foranstaltninger af vaesentlig betydning i henhold til loven skulle anmeldes, uanset om de var vedtaget foer eller efter 1987-beslutningen.

98 Den Hellenske Republik, der har interveneret til stoette for Kommissionens paastande i denne forbindelse, har i lighed med Heracles gjort gaeldende, at 1987-beslutningen udgoer den retlige ramme for den anfaegtede beslutning, samt at 1987-beslutningen retligt set er blevet uanfaegtelig, da den aldrig er blevet moedt med indsigelser. I 1987-beslutningen blev det fastslaaet, at lov 1386/1983 var omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), andet saetningsled, sammenholdt med protokol nr. 7.

99 Intervenienten har endvidere gjort gaeldende, at Kommissionen rent faktisk foretog en vurdering af Heracles' konkurrencemaessige stilling i forhold til virksomhedens stoerste konkurrenter i Europa, efter at den omtvistede stoette var ydet. Den fastslog saaledes, at der efter 1985 havde vaeret en alvorlig tilbagegang paa de markeder i tredjelande, hvor Heracles var repraesenteret, hvorfor Heracles havde soegt nye markeder. Den fastslog imidlertid, at Heracles kun tegnede sig for en begraenset del af den samlede graeske cementeksport til Italien, nemlig 34%, idet den resterende del i det vaesentlige daekkedes af Titan. Den Hellenske Republik har heraf udledt, at paastanden om, at Heracles' konkurrencemaessige stilling i forhold til andre producenters ikke blev undersoegt, er ubegrundet.

100 Den Hellenske Republik har endvidere anfoert, at det af 1987-beslutningens punkt V, femte afsnit, fremgaar, at der i fornoedent omfang blev taget hensyn til risikoen for forstyrrelse af markedet for cement inden for Faellesskabet i forbindelse med beslutningen.

101 Heracles har gjort gaeldende, at Kommissionen under en procedure vedroerende et europaeisk cementproducentkartel har konstateret, at Heracles' eksport udgjorde den stoerste fare for de europaeiske producenter, og at dette indebar en "risiko" for, at der skabtes et marked for cement inden for Faellesskabet, der ikke havde eksisteret hidtil. Traktatens artikel 92 er imidlertid kun anvendelig under forudsaetning af, at der eksisterer en samhandel mellem medlemsstaterne. Heracles udleder heraf, at traktatens artikel 92 ikke var anvendelig i mangel af en saadan handel mellem medlemsstaterne, og har endvidere anfoert, at eksporten af graesk cement til de andre medlemsstater foerst blev indledt i 1986.

102 Kommissionen har i sin duplik gjort gaeldende, at den ved 1987-beslutningen i vidt omfang begraensede sin skoensbefoejelse for saa vidt angaar konkrete stoetteforanstaltninger, idet den generelle stoetteordning blev godkendt ved beslutningen under henvisning til, at stoetten skulle afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats oekonomi. Den havde imidlertid undersoegt, om stoetten var forbundet med en omstruktureringsplan, om Heracles havde foroeget sin produktionskapacitet, og om selskabet havde til hensigt at overtage en af de virksomheder, der blev drevet med tab, hvorved dens produktionskapacitet ville blive foroeget, og konkurrencen ville blive fordrejet. Hermed havde Kommissionen i fornoedent omfang undersoegt stoettens betydning for konkurrencen inden for Faellesskabet.

2. Anbringendet om, at traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), ikke finder anvendelse

103 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at den i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), indeholdte undtagelse, i modsaetning til, hvad der fremgaar af den anfaegtede beslutning, ikke er anvendelig paa de her omhandlede stoetteordninger. Sagsoegeren har paa ny anfoert, at Kommissionen ikke kunne unddrage sig sin forpligtelse til at undersoege, om den paagaeldende stoette var forenelig med selve traktaten, alene ved at henholde sig til 1987-beslutningen. Denne beslutning blev nemlig vedtaget efter, at stoetten var ydet. Kommissionen havde saaledes pligt til at undersoege, om stoetten var forenelig med traktaten paa det tidspunkt, hvor den blev ydet, og ud fra det retsgrundlag, der da var gaeldende. 1987-beslutningen kunne saaledes ikke danne grundlag for den undersoegelse, Kommissionen skulle foretage. Sagsoegeren har endelig paa ny gjort gaeldende, at Kommissionen i Halkis-beslutningen naaede frem til en anden konklusion end i den her anfaegtede beslutning.

104 Kommissionen har gjort gaeldende, at den paagaeldende stoette var omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), idet den opfyldte de betingelser, der blev opstillet i 1987-beslutningen om godkendelsen af den generelle ordning, specielt med hensyn til kontrollen med stoettens virkninger.

105 For saa vidt angaar Halkis-beslutningen har Kommissionen, ligesom intervenienterne, anfoert, at de faktiske omstaendigheder, der laa til grund for denne, var forskellige fra omstaendighederne i den foreliggende sag.

106 I sit svar paa Rettens spoergsmaal har Kommissionen paa ny anfoert, at den ikke i forbindelse med vedtagelsen af 1987-beslutningen havde undersoegt, om de konkrete stoetteforanstaltninger, der allerede var truffet, var forenelige med det faelles marked, men havde udskudt denne undersoegelse til eventuelle beslutninger, den maatte vedtage som foelge af anmeldelser af individuelle stoetteforanstaltninger, der skulle indgives senere i henhold til 1987-beslutningen. Kommissionen har endvidere anfoert, at for saa vidt som der var tale om en konkret anvendelse af en ordning, for hvilken der allerede forelaa en godkendelse i medfoer af traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), havde Kommissionen alene pligt til at kontrollere, om den paagaeldende stoette opfyldte de vilkaar, som var stillet som betingelse for godkendelsen. Kommissionen har endvidere gjort gaeldende, at den i det konkrete tilfaelde ikke ved procedurens afslutning skulle vurdere stoettens betydning for samhandelen og konkurrencen inden for Faellesskabet, idet en saadan undersoegelse allerede havde fundet sted, ikke kun da 1987-beslutningen blev vedtaget, men tillige da proceduren var blevet indledt. Overholdelsen af de vilkaar, der var opstillet i denne beslutning, havde netop til formaal at sikre, at den paagaeldende stoette kunne erklaeres forenelig med det faelles marked, uanset dens paavirkning af samhandelen og konkurrencen. Dette er baggrunden for, at Kommissionen i den beslutning, hvormed proceduren afsluttedes, kun kontrollerede, om vilkaarene i 1987-beslutningen var overholdt.

Parternes anbringender og argumentation i sag T-447/93 (AITEC)

1. Anbringendet vedroerende overtraedelse af 1987-beslutningen som foelge af, at Kommissionen ikke undersoegte stoettens betydning for konkurrencen og for samhandelen inden for Faellesskabet

107 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at 1987-beslutningen indebar en pligt for Kommissionen til at kontrollere, om den stoette, der blev ydet i henhold til lov 1386/1983 paavirkede samhandelen inden for Faellesskabet. Det er derfor AITEC' s opfattelse, at Kommissionen burde have undersoegt stoettens betydning for Heracles' konkurrencemaessige stilling i forhold til andre cementproducenters inden for Faellesskabet, i stedet for alene at tage hensyn til de interesser, som gjorde sig gaeldende for Den Hellenske Republik, der havde ydet stoetten.

108 Sagsoegeren har fremhaevet, at Kommissionen i 1987-beslutningen havde lagt til grund, at dennes anvendelse paa individuelle stoetteforanstaltninger ikke maatte medfoere en styrkelse af den konkurrencemaessige stilling for de virksomheder, der modtog stoette, i forhold til virksomheder i andre medlemsstater. Anvendelsen af 1987-beslutningen paa stoetten til Heracles styrkede imidlertid netop virksomhedens konkurrencemaessige stilling i forhold til italienske virksomheders.

109 Kommissionen har gjort gaeldende, at da stoetten til Heracles blev ydet i henhold til en ° tidligere godkendt ° stoetteordning, havde den alene pligt til at kontrollere, om den omtvistede stoette opfyldte de vilkaar, der var indeholdt i 1987-beslutningens artikel 1. Den skulle saaledes udelukkende paase, at Heracles ikke opnaaede en staerkere konkurrencemaessig stilling, end selskabet ville have haft, hvis de vanskeligheder, der havde foert til 1987-beslutningen, ikke havde vaeret til stede. Efter Kommissionens opfattelse har den til fulde opfyldt denne opgave, hvilket den anfaegtede beslutning da ogsaa viser.

110 Det er sagsoegerens opfattelse, at Kommissionen ikke med rette kan haevde, at den anfaegtede beslutnings gyldighed alene har skullet vurderes paa grundlag af 1987-beslutningen, idet denne ikke eksisterede, da stoetten blev ydet i 1986. I sin replik har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionens forpligtelse til at undersoege stoettens virkning udelukkende foelger af traktatens artikel 92. AITEC har endvidere anfoert, at selv om sammenslutningen i staevningen ligeledes haevdede, at denne forpligtelse fulgte af 1987-beslutningen, blev dette fremfoert subsidiaert for det tilfaelde, at Retten maatte antage, at spoergsmaalet, om den omtvistede stoette var lovlig, alene skulle vurderes paa grundlag af l987-beslutningen. Retten finder, at sagsoegeren herved har udvidet sit anbringende om, at der foreligger en undladelse fra Kommissionens side, med et yderligere argument om, at der maatte paahvile Kommissionen en handlepligt.

2. Anbringendet vedroerende Kommissionens fejlagtige bedoemmelse af forholdet mellem eksportandelen og den samlede produktion dels for saa vidt angaar Heracles og de graeske producenter, dels for saa vidt angaar de oevrige producenter

111 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at den anfaegtede beslutning bygger paa udokumenterede paastande, der ikke giver Retten mulighed for at kontrollere, om dens begrundelse er lovlig. Disse paastande stoettes paa omstaendigheder, som ikke er i overensstemmelse med dem, der blev fremfoert i beslutningen om at indlede proceduren. Kommissionen har alene henvist til den graeske regerings ° i oevrigt utilstraekkelige ° angivelser. Kommissionens undersoegelse viser ifoelge sagsoegeren, at Kommissionen har anlagt et aabenbart fejlagtigt skoen og har anfoert en utilstraekkelig begrundelse, hvilket navnlig skyldes, at Kommissionen ikke har taget i betragtning, at graeske producenter, og specielt Heracles, eksporterer ca. 50% af deres produktion, mens producenter fra andre medlemsstater kun eksporterer omkring 5-10%.

112 Kommissionen finder ikke, at sagsoegerens argumentation er relevant for den foreliggende sag, og har henvist til, at de graeske producenter altid har haft en betydelig eksport. Den har endvidere anfoert, at dette ikke er relevant for en beslutning om anvendelse af en generel ordning, der er blevet godkendt tidligere.

Parternes anbringender og argumentation i sag T-448/93 (BCA m.fl.)

l. Anbringendet vedroerende overtraedelse af traktatens artikel 93, stk. 2, som foelge af, at Kommissionen ikke undersoegte, om stoetten var forenelig med det faelles marked

113 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at Kommissionen med urette har antaget, at stoetten uden videre var forenelig med det faelles marked, naar den var forenelig med 1987-beslutningen. 1987-beslutningen blev nemlig vedtaget paa et tidspunkt, hvor de oekonomiske forhold var helt usaedvanlige. Den omstaendighed, at stoetten dengang var berettiget, kan derfor ikke tjene som begrundelse for samtlige de stoetteforanstaltninger, der senere er truffet. I betragtning af den forbedring, der var indtraadt i den graeske oekonomi, havde Kommissionen i oevrigt selv kraevet, at andre stoetteformer, der fremmede eksporten, gradvist skulle afskaffes og helt ophoere inden januar 1990 (jf. Kommissionens beslutning 86/614/EOEF af 16.12.1986 om aendring af Kommissionens beslutning 85/594/EOEF om bemyndigelse til Graekenland til at traeffe forskellige beskyttelsesforanstaltninger i henhold til EOEF-traktatens artikel 108, stk. 3, EFT L 357, s. 28).

114 Sagsoegerne har i oevrigt henvist til, at meddelelsen om, at proceduren blev indledt, efter sit indhold var i aabenbar modstrid med den anfaegtede beslutning. I meddelelsen var Kommissionen saaledes gaaet ud fra, at stoettens forenelighed ikke alene skulle vurderes i forhold til 1987-beslutningen, men ligeledes i en faellesskabssammenhaeng, i hvert fald i de mere betydningsfulde tilfaelde hvor der kraevedes anmeldelse.

115 Kommissionen har for det foerste henvist til et argument, som sagsoegerne har gjort gaeldende i forbindelse med et andet led af anbringendet, nemlig at stoetten skulle bedoemmes under hensyn til de vilkaar, der var gaeldende, da stoetten blev ydet. Kommissionen har i denne forbindelse anfoert, at de graeske producenters eksportmarkeder traditionelt havde vaeret Mellemoesten, Nordafrika og USA. Kun fordi disse markeder siden 1985 havde vaeret staerkt vigende, var de graeske cementfabrikker begyndt at soege afsaetningsmuligheder inden for Faellesskabet. Inden da havde der stort set ikke vaeret samhandel mellem Den Hellenske Republik og resten af Faellesskabet.

116 Da stoetten til Heracles var blevet ydet i henhold til en tidligere godkendt ordning, var det Kommissionens opfattelse, at den alene havde pligt til at undersoege, om den omtvistede stoette opfyldte de betingelser, der var indeholdt i 1987-beslutningens artikel 1. Eftersom stoetten opfyldte disse betingelser, var den omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b).

2. Anbringendet vedroerende fejlagtig bedoemmelse af de faktiske omstaendigheder i forhold til 1987-beslutningen og den anfaegtede beslutnings diskriminerende karakter i forhold til Halkis-beslutningen, navnlig for saa vidt angaar en overvaeltning af byrderne som foelge af den graeske cementindustris strukturbetingede overkapacitet paa de oevrige medlemsstater

117 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at Kommissionen i forbindelse med sin vurdering af de faktiske omstaendigheder anlagde et aabenbart fejlagtigt skoen, idet den ikke undersoegte, om stoetten til Heracles fordrejede konkurrencen, som kraevet ifoelge 1987-beslutningen.

118 Sagsoegerne har henvist til, at den graeske cementeksport til de oevrige medlemsstater oegedes betydeligt i tiden fra 1986 til 1990. De finder, at den anfaegtede beslutning har medfoert en overvaeltning af den byrde, der foelger af den graeske cementindustris strukturbetingede overkapacitet, paa de andre medlemsstater, uanset at dette netop soegtes undgaaet med 1987-beslutningen. De har endvidere henvist til, at Kommissionen i Halkis-beslutningen konstaterede, at en stoette, der svarede til den her omtvistede, var uforenelig med det faelles marked.

119 Under retsmoedet har sagsoegerne endvidere gjort gaeldende, at Det Forenede Kongeriges geografiske forhold i saerlig grad udsaetter det for cementimport ad soevejen.

120 Kommissionen har, stoettet af intervenienterne, afvist sagsoegernes argumenter. Den har naermere henvist til de specielle forhold paa det graeske cementmarked, som den har stoettet sin beslutning paa, og har gjort gaeldende, at den raader over en skoensbefoejelse paa dette omraade, som kun kan anfaegtes i tilfaelde af aabenbare fejl.

121 Kommissionen har endelig paa ny anfoert, at stigningen i den graeske cementeksport til Faellesskabet skyldtes, at de graeske producenters traditionelle eksportmarkeder, dvs. Mellemoesten, Nordafrika og USA, var staerkt vigende. Heracles' situation adskilte sig ikke fra andre producenters, bortset fra, at den omtvistede stoette havde givet virksomheden mulighed for en oekonomisk genopretning og dermed for at udnytte de muligheder, markedet boed paa, paa samme maade som dens graeske konkurrenter.

Rettens bemaerkninger

122 Indledningsvis bemaerkes, at Heracles som intervenient ikke har adgang til at rejse spoergsmaal om, hvorvidt den omtvistede foranstaltning udgoer en statsstoette i traktatens forstand. I overensstemmelse med artikel 93, stk. 4, i Domstolens procesreglement, som Heracles' intervention var omfattet af, indtil sagerne blev henvist til Retten, indtraeder intervenienten i sagen, som den foreligger ved hans intervention. I den foreliggende sag maa det imidlertid fastslaas, at den anfaegtede beslutning beror paa en konstatering af, at den paagaeldende foranstaltning maa anses for en statsstoette i traktatens forstand, og det maa desuden fastslaas, at dette ikke bestrides af sagens parter. Med sit anbringende om, at betingelserne for at bringe artikel 92 i anvendelse ikke synes at vaere opfyldt, aendrer Heracles i strid med artikel 93, stk. 4, i Domstolens procesreglement sagens ramme, saaledes som denne er defineret i staevningen og svarskriftet. Dette anbringende maa saaledes afvises.

123 Hvad angaar sagens realitet bemaerker Retten, at samtlige sagsoegere i det vaesentlige har gjort gaeldende, at det var utilstraekkeligt, at Kommissionen ved afgoerelsen af, om stoetten var forenelig med traktaten, alene tog stilling til, om den opfyldte betingelserne i 1987-beslutningen, hvori det var blevet fastslaaet, at den stoetteordning, som var indfoert ved lov 1386/1983, og som stoetten var ydet i medfoer af, var i overensstemmelse med traktaten. Ifoelge sagsoegerne skulle Kommissionen have foretaget en saerskilt undersoegelse af, om den konkrete stoette var forenelig med det faelles marked. Henset hertil findes 1987-beslutningens raekkevidde foerst at burde fastlaegges, hvorefter det skal undersoeges, om den omtvistede beslutning ikke er i strid med 1987-beslutningen og traktatens artikel 92.

1987-beslutningens raekkevidde

124 Retten bemaerker, at Kommissionen ved 1987-beslutningen godkendte gennemfoerelsen af lov 1386/1983 med den begrundelse, at den opfyldte betingelserne i traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), andet saetningsled, sammenholdt med protokol nr. 7, idet den havde til formaal at afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i Den Hellenske Republiks oekonomi. Efter en gennemgang af medlemsstatens oekonomiske situation anfoerte Kommissionen, at OAE i henhold til denne lov havde foretaget konkrete interventioner i 45 virksomheder, af hvilke 23 ° herunder Heracles ° ikke var traadt i likvidation, hvilket svarede til omkring 20% af beskaeftigelsen i industrien i Graekenland. Heraf foelger, at det i beslutningen anerkendes, at OAE' s indgreb generelt var egnede til at afhjaelpe den naevnte forstyrrelse.

125 Det bemaerkes imidlertid, at selv om gennemfoerelsen af lov 1386/1983 blev godkendt ved 1987-beslutningen, indebaerer dette ikke, at samtlige konkrete indgreb fra OAE' s side blev godkendt. Ved beslutningens artikel 1, stk. 2, litra a), fastsatte Kommissionen foelgende betingelse for gennemfoerelsen af lov 1386/1983:

"Den graeske regering anmelder konkrete tilfaelde af intervention i virksomheder, som er omfattet af loven, og som beskaeftiger 300 personer og derover, hvad angaar ikke-foelsomme erhvervsgrene, og 100 personer og derover, hvad angaar foelsomme erhvervsgrene."

126 I beslutningens betragtninger begrundede Kommissionen denne "betingelse" med, at den har "befoejelse til i en beslutning om godkendelse af en generel statsstoetteordning efter en vurdering af ordningen at indfoeje paabud, herunder i givet fald en forpligtelse til at anmelde vaesentlige konkrete tilfaelde af stoetteydelse, saaledes at disse kan vurderes i henseende til [deres indvirkning paa samhandelen og] konkurrencen inden for Faellesskabet. Kommissionen skal i denne forbindelse tage hensyn til de forskellige aspekter af Faellesskabets politik. Der henvises [herved] til Domstolens dom i [sagen] ... Philip Morris mod Kommissionen ..., hvor Domstolen ... klart anfoerer, at vurderingen af anvendelsen af undtagelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), b) og c), skal foretages i en 'faellesskabssammenhaeng' " (1987-beslutningens punkt V, fjerde afsnit).

127 Retten finder, at det af ordlyden af anmeldelsesbetingelsen og begrundelsen herfor fremgaar, at Kommissionen i tilfaelde, hvor de graensevaerdier, der naermere er defineret i 1987-beslutningen, er overskredet, ikke har anset den omstaendighed, at der forelaa en alvorlig forstyrrelse i den graeske oekonomi, for tilstraekkelig til i sig selv at begrunde den paagaeldende stoette. Uden for fremtiden at ville anfaegte den generelle stoetteordning, der var godkendt som foelge af den alvorlige forstyrrelse i den graeske oekonomi, fandt Kommissionen saaledes, at foranstaltninger af en vis betydning, som OAE foretog, skulle underkastes en saerlig undersoegelse, dels i relation til, om stoetten opfyldte de "betingelser", der var fastsat i 1987-beslutningen, dels med hensyn til, at den ikke bevirkede, at de beroerte virksomheder "opnaar en staerkere konkurrencemaessig stilling over for virksomheder i andre medlemsstater, end det ellers ville have vaeret tilfaeldet, hvis disse vanskeligheder ikke var opstaaet" (jf. beslutningens punkt V). At Kommissionen selv ansaa det for paakraevet at undersoege virkningen af stoette fra OAE i henseende til samhandelen mellem medlemsstater stoettes af beslutningens henvisning (i punkt V) til Philip Morris-dommen, hvori Domstolen godkendte, at Kommissionen havde foretaget en saadan undersoegelse (dommens praemis 11 og 12). Det maa endvidere fastslaas, at noedvendigheden af en saadan undersoegelse, som den, der stilles krav om i 1987-beslutningen, er i overensstemmelse med formaalet med traktatens artikel 92, der som en konkurrenceregel principielt skal forhindre, at stoette, som ydes af medlemsstaterne, fordrejer konkurrencen eller paavirker samhandelen mellem medlemsstater.

128 Af det anfoerte foelger, at Kommissionen selv i 1987-beslutningen antog, at traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), andet saetningsled, alt efter de omstaendigheder, hvorunder den paagaeldende stoetteordning er blevet godkendt, kan indebaere et krav om, at der foretages en saerlig undersoegelse af konkrete tilfaelde af stoetteydelse, der er mere vidtgaaende end konstateringen af, at der foreligger en alvorlig forstyrrelse i den paagaeldende medlemsstats oekonomi. I den foreliggende sag har Kommissionen endvidere anfoert, at en alvorlig forstyrrelse i den graeske oekonomi ikke var tilstraekkelig som grundlag for at antage, at vaesentlige konkrete tilfaelde af stoette i medfoer af lov 1386/1983 var forenelige med traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), andet saetningsled.

129 Heraf foelger, at pligten til ° eventuelt efterfoelgende ° at anmelde stoetteydelser, der overstiger de i 1987-beslutningen anfoerte graensevaerdier, skal fortolkes saaledes, at den indebaerer et forbehold i forbindelse med den godkendelse, der er indeholdt i selve beslutningen, af samme art som det, der var tale om i Domstolens dom af 5. oktober 1994 (sag C-47/91, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4635, praemis 21 og 22), hvorimod beslutningen for saa vidt angaar stoette af mindre omfang kan fortolkes som en endelig godkendelse af stoette, der er ydet i henhold til den generelle, godkendte ordning. Kommissionen kan foelgelig ikke haevde, at der ved beslutningen blev givet en generel godkendelse af samtlige stoetteforanstaltninger i henhold til lov 1386/1983, saaledes som det var tilfaeldet i Irish Cement-sagerne. I disse sager havde Kommissionen generelt godkendt nogle regionalstoetteordninger, uden at stille krav om anmeldelse af vaesentlige tilfaelde og uden forbehold for godkendelse i disse tilfaelde. Da ordningen som saadan havde vaeret genstand for den i traktatens artikel 93, stk. 1, omhandlede undersoegelse, og da den var blevet godkendt paa dette grundlag, skulle gennemfoerelsesforanstaltningerne herefter hverken anmeldes til eller undersoeges af Kommissionen, til forskel fra det her foreliggende tilfaelde.

130 For saa vidt angaar den omstaendighed, at OAE' s foranstaltninger til fordel for Heracles allerede var truffet, da 1987-beslutningen blev vedtaget, bemaerkes, at Kommissionen havde kendskab til dette paa det tidspunkt, da den vedtog beslutningen (jf. telex af 18.9.1986). I denne forbindelse beklagede Kommissionen i den anfaegtede beslutning, at den graeske regering "undlod at anmelde den betydningsfulde anvendelse af lov 1386/1983 til fordel for Heracles". Kommissionen har med rette anfoert, at den i 1987 ikke foretog en undersoegelse af de specifikke stoetteforanstaltninger, der allerede var truffet, men at den havde taget forbehold for, at denne undersoegelse kunne finde sted, naar den modtog anmeldelser om individuel stoette i medfoer af den ved 1987-beslutningen indfoerte anmeldelsespligt. Denne fortolkning af beslutningen bekraeftes af ordlyden af artikel 1, stk. 2, hvorefter de heri fastsatte betingelser finder anvendelse paa "samtlige OAE' s interventioner", hvilket viser, at Kommissionen for saa vidt angaar stoette, der allerede var blevet ydet, havde til hensigt at kraeve en efterfoelgende "anmeldelse", saaledes at "disse kan vurderes i henseende til [samhandelen og] konkurrencen inden for Faellesskabet" (jf. 1987-beslutningens punkt V). Heraf foelger, at stoetten til Heracles er omfattet af den i beslutningens artikel 1, stk. 2, litra a), fastsatte forpligtelse, selv om den var blevet ydet forud for vedtagelsen af 1987-beslutningen.

131 Det bemaerkes endvidere, at Kommissionen i sine indlaeg modsiger sig selv paa dette punkt. Som svar paa Rettens spoergsmaal har Kommissionen saaledes oplyst, at den i 1987 ikke havde undersoegt, om de specifikke stoetteforanstaltninger, der var blevet ydet forinden, var forenelige med det faelles marked, og at den havde forbeholdt sig adgang til at vurdere disse, naar de blev anmeldt, jf. 1987-beslutningens artikel 1, stk. 2, litra a). Paa den anden side goer den samtidig gaeldende, at da der var tale om en anvendelse af en allerede godkendt ordning i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), havde den alene pligt til at undersoege, om stoetten var blevet ydet i overensstemmelse med betingelserne for godkendelsen af ordningen, idet dens forenelighed med det faelles marked allerede var blevet undersoegt i forbindelse med 1987-beslutningen. Med hensyn til disse betingelser har Kommissionen tilfoejet, at det eneste, som skulle undersoeges, var, at der ikke skete en foroegelse af produktionskapaciteten, idet enhver paavirkning af det faelles marked i saa fald noedvendigvis ville vaere udelukket.

132 Det bemaerkes endelig, at 1987-beslutningens punkt V, i modsaetning til, hvad den graeske regering har haevdet (jf. praemis 100), ikke indeholder en vurdering af det faelles marked for cement.

Den anfaegtede beslutning

133 Retten bemaerker, at Kommissionen i den anfaegtede beslutning paa ny anfoerte, at der var stillet krav om, at vaesentlige tilfaelde skulle anmeldes, "saaledes at disse kan vurderes ud fra deres indvirkning paa handelen og konkurrencen inden for Faellesskabet". Retten finder imidlertid, at Kommissionen i den anfaegtede beslutning alene har undersoegt virkningerne af stoetten i Den Hellenske Republik paa grundlag af de svar, den graeske regering afgav vedroerende Kommissionens oprindelige indsigelser.

134 Heraf foelger, at begrundelsen for den anfaegtede beslutning paa dette punkt er selvmodsigende (jf. i samme retning Domstolens dom af 14.9.1994, forenede sager C-278/92, C-279/92 og C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4103).

135 Det bemaerkes endvidere, at Kommissionen i den foreliggende sag alene har fastslaaet, at den paagaeldende stoette opfyldte betingelserne i 1987-beslutningen, navnlig i betragtning af, at virksomhedens produktionskapacitet og overlevelsesevne ikke var blevet styrket. Selv om disse forhold klart skulle indgaa i en undersoegelse af, om stoetten var forenelig med det faelles marked, har de imidlertid vaeret utilstraekkelige som eneste grundlag for at traeffe afgoerelse herom, eftersom det ifoelge 1987-beslutningen ligeledes kraevedes, at Kommissionen undersoegte, om der kunne opstaa konkurrencefordrejninger og om samhandelen inden for Faellesskabet kunne paavirkes. Kommissionen har imidlertid ikke foretaget en saadan undersoegelse, hvilket den i oevrigt har erkendt.

136 Med hensyn til den graeske regerings indsigelse om, at sagsoegerne ikke har taget hensyn til protokol nr. 7, hvori det hedder, at: "saafremt EOEF-traktatens artikel 92 og 93 bringes i anvendelse, skal der tages hensyn til de maal, der er sat for en oekonomisk ekspansion og en hoejnelse af befolkningens levestandard", bemaerkes, at denne bestemmelse ikke er en undtagelse fra traktatens artikel 92 og 93, men at den alene paalaegger Kommissionen at tage hensyn til protokollens maalsaetning, naar den vurderer virkningerne af en stoette til en graesk virksomhed. Bestemmelsen fritager den paa ingen maade fra at foretage den i traktatens artikel 92 og 93 omhandlede undersoegelse, og navnlig ikke fra at undersoege stoettens betydning for konkurrencen og samhandelen inden for Faellesskabet.

137 Af det anfoerte fremgaar, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en fejlagtig bedoemmelse af raekkevidden af den forpligtelse, der paahvilede den i henhold til 1987-beslutningen og traktatens artikel 92, til at efterproeve, at den paagaeldende stoette ikke fordrejede konkurrencen og paavirkede samhandelen inden for Faellesskabet. Heraf foelger, at den omtvistede beslutning beror paa en fejlagtig retsanvendelse, som har bevirket, at Kommissionen har foretaget en ufuldstaendig undersoegelse af den omtvistede stoette (jf. Rettens dom af 24.1.1992, sag T-44/90, La Cinq mod Kommissionen, Sml. II, s. 1, praemis 62, 83 og 95).

Stoettens betydning for konkurrencen og samhandelen inden for Faellesskabet

138 Retten bemaerker, at Kommissionen og intervenienterne har gjort gaeldende, at der i 1986 ikke fandtes en samhandel med cement mellem Den Hellenske Republik og de andre medlemsstater, samt at samhandelen inden for Faellesskabet derfor ikke kunne paavirkes af den omtvistede stoette. Retten finder, at denne argumentation maa anses for et subsidiaert anbringende, der kraeves en stillingtagen til, fordi den retlige fejl, som Kommissionen har begaaet, og dennes betydning for vurderingen af den anmeldte stoette, hvad angaar konkurrencen og samhandelen inden for Faellesskabet, ikke kan foere til, at den anfaegtede beslutning skal annulleres, hvis det maatte vise sig, at en saadan undersoegelse var overfloedig som foelge af de faktiske forhold inden for cementsektoren.

139 Hertil bemaerkes, at Kommissionens argument bygger paa forholdene paa cementmarkedet, som de var, da stoetten blev ydet. Retten finder imidlertid, at det allerede paa davaerende tidspunkt kunne forudses, at den graeske cementeksport ville rette sig mod visse andre medlemsstater inden for Faellesskabet. De graeske producenters traditionelle eksportmarkeder var saaledes staerkt vigende, hvilket indebar, at den samhandel, der allerede fandtes inden for Faellesskabet, ville oeges markant. Bilag 1 til Heracles' indlaeg viser, at selskabet allerede i 1986 havde indledt en eksport af cement til andre medlemsstater inden for Faellesskabet. Dette bekraeftes af Halkis-beslutningen (punkt IV).

140 Henset hertil havde Kommissionen pligt til at undersoege, hvilke virkninger stoetten kunne faa for konkurrencen og samhandelen inden for Faellesskabet.

141 Af den anfaegtede beslutning fremgaar imidlertid, at Kommissionen ikke foretog en vurdering af de virkninger for konkurrencen og samhandelen inden for Faellesskabet, som maatte forventes paa stoettetidspunktet. Den undersoegte heller ikke de faktiske virkninger af stoetten, som den kunne have tillagt betydning som en faktisk omstaendighed, idet den foerst fem aar efter, at stoetten var ydet, traf afgoerelse om, hvorvidt stoetten var forenelig med traktaten.

142 Under hensyn til det anfoerte finder Retten, at Kommissionen har foretaget en urigtig retsanvendelse ved at undlade at undersoege stoettens betydning for konkurrencen og samhandelen inden for Faellesskabet (jf. ovennaevnte dom i sagen La Cinq mod Kommissionen, praemis 94, 95 og 96).

143 Den anfaegtede beslutning findes herefter at burde annulleres, uden at det er fornoedent at tage stilling til de oevrige anbringender, der er fremfoert, eller foranstalte den bevisoptagelse, som sagsoegerne har begaeret.

Sagens omkostninger

144 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har tabt sagen og boer derfor paalaegges at baere sine egne omkostninger og betale sagsoegernes omkostninger, med undtagelse af omkostningerne i forbindelse med interventionerne. Intervenienterne boer baere deres egne omkostninger samt betale sagsoegernes omkostninger i forbindelse med interventionerne

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Foerste Udvidede Afdeling)

1) Beslutningen af 1. august 1991, som indeholdt i meddelelse 92/C1/03 fra Kommissionen i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, til andre medlemsstater og interesserede parter vedroerende stoette til Heracles General Cement Company i Graekenland, og som offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende den 4. januar 1992, annulleres.

2) Kommissionen baerer sine egne omkostninger og betaler sagsoegernes omkostninger, med undtagelse af omkostningerne i forbindelse med interventionerne i sagen.

3) Intervenienterne baerer deres egne omkostninger og betaler sagsoegernes omkostninger i forbindelse med interventionerne.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Foerste Udvidede Afdeling)

1) Beslutningen af 1. august 1991, som indeholdt i meddelelse 92/C1/03 fra Kommissionen i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, til andre medlemsstater og interesserede parter vedroerende stoette til Heracles General Cement Company i Graekenland, og som offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende den 4. januar 1992, annulleres.

2) Kommissionen baerer sine egne omkostninger og betaler sagsoegernes omkostninger, med undtagelse af omkostningerne i forbindelse med interventionerne i sagen.

3) Intervenienterne baerer deres egne omkostninger og betaler sagsoegernes omkostninger i forbindelse med interventionerne