*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. juni 1984

om den belgiske regerings stoette til fordel for en producent af polypropylenfibre og -garn

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(84/508/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter i overensstemmelse med artikel 93 at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Efter at have modtaget en raekke klager fra sammenslutninger af virksomheder inden for sektoren for syntetiske fibre og inden for tekstilindustrien, anmodede Kommissionen ved skrivelse af 26. juli og af 3. november 1983 den belgiske regering om oplysninger om stoette, der tilsyneladende var udbetalt til en belgisk tekstilvirksomhed til produktion af polypropylenfibre og -garn.

Ved skrivelse af 18. november 1983 meddelte den belgiske regering Kommissionen at der i marts 1983 var ydet stoette til Belgiens stoerste tekstil- og gulvtaeppekoncern til opfoerelse af et produktionsanlaeg for stapelfibre og filamentgarn af polypropylen.

Stoetten var ifoelge de belgiske myndigheder blevet ydet i den tremaaneders overgangsperiode, som Kommissionen havde godkendt for 1982-programmet for stoette til tekstil- og beklaedningsindustrien, og som udloeb ved udgangen af marts 1983. Kommissionen fik desuden oplyst, at stoetten beloeb sig til 224 mio bfr. og var ydet ved, at staten havde erhvervet kapitalinteresser i det datterselskab, som tekstil- og gulvtaeppekoncernen havde oprettet til ovennaevnte formaal. Endelig anfoerte den belgiske regering, at denne stoetteforanstaltning var den eneste, der var gennemfoert til fordel for den paagaeldende tekstil- og gulvtaeppekoncern i henhold til stoetteprogrammet af 1982.

Ved telex af 5. december 1983 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. Nogle af disse oplysninger blev givet mundtligt den 20. december 1983 og den 11. januar 1984.

Paa grundlag af en undersoegelse af sagen fastslog Kommissionen, at stoetten ville vaere uforenelig med faellessmarkedet, fordi den ville paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne paa en maade, der stred mod den faelles interesse. I betragtning af den overskydende kapacitet inden for stapelfibre og filamentgarn af polypropylen var Kommissionen endvidere af den opfattelse at der ikke ved hjaelp af statsstoette burde tilskyndes til en foroegelse af kapaciteten.

Desuden mente Kommissionen, at stoetten burde vaere blevet anmeldt paa forhaand i den overgangsperiode, som den havde godkendt for stoetteprogrammet af 1982, og at hverken tekstil- og gulvtaeppekoncernen eller det paagaeldende datterselskab var opfoert paa den virksomhedsfortegnelse, som Kommissionen havde faaet tilsendt for at kunne foere tilsyn med anvendelsen af stoetteprogrammet i overgangsperioden.

Kommissionen indledte derfor proceduren i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, foerste afsnit, med hensyn til stoetten, og gav ved skrivelse af 13. februar 1984 den belgiske regering en frist til at fremsaette sine bemaerkninger.

II

Da den belgiske regering ved skrivelse af 13. marts 1984 fremsatte sine bemaerkninger som led i ovennaevnte procedure, benaegtede den ikke, at der var tale om stoette, og den paapegede, at statens andel kun udgjorde 18 % af de samlede investeringudgifter, heri medregnet den driftskapital, der var noedvendig for projektet. Den fremfoerte, at det ikke var paakraevet at indgive en anmeldelse paa forhaand, da projektet - selv om det blev gennemfoert af en gulvtaeppeproducent - vedroerte syntetiske fibre og syntetisk garn, dvs. produkter, for hvilke der ikke skulle indgives en saadan anmeldelse. Desuden mente den belgiske regering, at den paagaeldende tekstil- og gulvtaeppekoncern havde vaeret opfoert paa den fortegnelse, Kommissionen havde faaet tilsendt for at kunne foere tilsyn med anvendelsen af stoetteprogrammet i overgangsperioden, men at den havde vaeret opfoert under navn og forretningssted for hovedejeren af tekstil- og gulvtaeppekoncernen. Desuden bestred den belgiske regering Kommissionens synspunkt med hensyn til de problemer vedroerende overskudskapacitet inden for produktionen af polypropylenfibre og -garn, som sidstnaevnte havde fremhaevet.

To andre medlemsstater, syv sammenslutninger af virksomheder inden for den paagaeldende sektor og fire individuelle virksomheder delte ifoelge de bemaerkninger, de fremsatte som led i proceduren i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, Kommissionens opfattelse og understregede de problemer med hensyn til overskudskapacitet, der goer sig gaeldende inden for polypropylensektoren. De paapegede, at sektoren var foelsom paa grund af den omfattende handel og konkurrence mellem medlemsstaterne. De fremfoerte endvidere, at stoetten gav den paagaeldende producent af gulvtaepper og syntetiske fibre en urimelig konkurrencemaessig fordel fremfor andre producenter i Faellesskabet.

III

Saafremt staten eller offentlige organer erhverver kapitalinteresser i virksomheder, kan der i visse tilfaelde vaere tale om stoette ifoelge EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1,

Den belgiske regering omtaler udtrykkeligt den paagaeldende foranstaltning som statsstoette.

Inden for stapelfibre og filamentgarn af polypropylen er der tale om en omfattende handel og konkurrence mellem medlemsstaterne. Som foelge heraf vil en foranstaltning, der gennemfoeres af en medlemsstat, paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Under disse omstaendigheder maa den paagaeldende foranstaltning betragtes som stoette ifoelge EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1.

I henhold til EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, er der stoetteforanstaltninger, som modsvarer de deri fastsatte kriterier, principielt uforenelige med faellesmarkedet. I de i traktatens artikel 92, stk. 3, fastsatte undtagelser fra samme bestemmelse opstilles en raekke maal, der i hoejere grad skal forfoelges i Faellesskabets end i stoettemodtagerens interesse. Disse undtagelser skal fortolkes snaevert i forbindelse med behandlingen af regionale eller sektorbestemte stoetteordninger eller i forbindelse med enkelttilfaelde af anvendelse af generelle stoetteordninger. Der kan kun indroemmes undtagelse, naar Kommissionen kan fastslaa at den begunstigede virksomhed ikke uden en saadan stoette ville blive foranlediget af markedsforholdene alene til at traeffe dispositioner, der kan bidrage til virkeliggoerelsen af et af de i undtagelserne omhandlede maal.

Anvendes ovennaevnte undtagelsesbestemmelser paa stoetteforanstaltninger, som ikke bidrager til virkeliggoerelsen af et saadant maal, vil det medfoere, at visse medlemsstater opnaar uberettigede fordele, og at samhandelen mellem medlemsstaterne paavirkes og konkurrencen fordrejes, uden at dette paa nogen maade er begrundet i hensynet til Faellesskabets interesse.

Naar Kommissionen paa grundlag af ovennaevnte principper undersoeger den konkrete anvendelse af stoetteordninger, skal den sikre sig, at den stoettemodtagende virksomheds bidrag til virkeliggoerelsen af et af de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, omhandlede maal goer stoetten berettiget og noedvendig.

Saafremt dette ikke kan paavises, og navnlig hvis den paagaeldende investering ville vaere blevet foretaget under alle omstaendigheder, er det klart, at stoetten ikke bidrager til virkeliggoerelsen af de i undtagelserne omhandlede maal men blot tjener til forbedring af den paagaeldende virksomheds finansielle situation.

I det foreliggende tilfaelde kan det ikke paavises, at der foreligger en saadan modydelse fra den stoettemodtagende virksomheds side.

Den belgiske regering har ikke kunnet bevise, og Kommissionen har ikke kunnet konstatere, at det er berettiget, at den paataenkte stoette omfattes af en af undtagelserne i artikel 92 stk. 3.

Hvad angaar undtagelsesbestemmelserne i artikel 92 stk. 3, litra a) og c), vedroerende stoette til fremme af udviklingen i visse omraader, kan det fastslaas, at levestandarden ikke er usaedvanlig lav og at der ikke hersker en alvorlig underbeskaeftigelse i det omraade, hvor den stoettemodtagende virksomheds anlaeg er beliggende, i den i litra a) omhandlede betydning, og at stoetten sandsynligvis ikke vil fremme udviklingen af visse oekonomiske regioner som omhandlet i litra c): i oevrigt tager stoetten slet ikke sigte paa at naa et saadant maal.

Hvad angaar undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3, litra b) er der intet ved den omhandlede foranstaltning, som tyder paa, at der er tale om et projekt af faellesseuropaeisk interesse, eller at den vil afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats oekonomi, hvilket ville berettige til anvendelse af denne undtagelsesbestemmelse. Den belgiske oekonomi er praeget af alvorlige sociale og oekonomiske vanskeligheder, men er dog ikke den daarligst stillede inden for Faellesskabet. I denne situation er der overhaengende fare for, at statsstoetten optrappes, og at den vil paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Med hensyn til undtagelserne i artikel 92, stk. 3, litra c), er der tale om en betydelig overskudskapacitet i Faellesskabet inden for baade stapelfibre og filamentgarn af polypropylen. I 1983 blev kapacitetsudnyttelsen ligesom de foregaaende aar anslaaet til langt under 70 %, hvilket er utilstraekkeligt til at goere en virksomhed rentabel. I Belgien var udnyttelsesgraden endda betydeligt lavere nemlig 50 % for stapelfibre og kun 40 % for filamentgarn. En kunstig nedsaettelse af omkostningerne ved opfoerelse af et polypropylenanlaeg ville derfor svaekke de eksisterende producenters konkurrencemaessige stilling samt medfoere et fald i kapacitetsudnyttelsen og i priserne til skade for producenter, der hidtil har overlevet ved at foretage strukturomlaegning og produktivitetsforbedringer med egne midler, og som nu eventuelt maa udgaa af markedet.

Da handelen med stapelfibre og filamentgarn af polypropylen foerst og fremmest finder sted inden for Faellesskabet, ville stoetten utvivlsomt paavirke samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse, isaer fordi stoetten blev ydet en virksomhed, der henhoerer under Belgiens, ja endog Faellesskabets stoerste gulvtaeppeproducent, som eksporterer en betydelig del af sin produktion til de oevrige medlemsstater.

Filamentgarn af polypropylen er det vigtigste raamateriale i gulvtaeppeproduktionen. Det tegner sig for indtil 60 % af produktionsomkostningerne ved det endelige produkt. Stoette til produktion af raamaterialer, der udgoer en vigtig del af det endelige produkt, vil i betydelig grad paavirke omkostningerne og avancerne i forbindelse med det endelige produkt. Selv om stoetten er ydet til produktion af polypropylen, maa den anses for at vaere direkte til gavn for den paagaeldende koncerns gulvtaeppeproduktion.

Den paagaeldende stoette fremmer et projekt, der medfoerer en betydelig foroegelse af produktionskapaciteten for polypropylenfibre og -garn. I henhold til de retningslinjer for stoette til tekstil- og beklaedningsindustrien, som Kommissionen udarbejdede sammen med medlemsstaterne i 1971 og 1977, boer der ikke ydes offentlig stoette til saadanne projekter - i betragtning af, at tekstil- og beklaedningsindustrien generelt er foelsom. Inden for en saa foelsom sektor som sektoren for gulvtaepper, herunder tuftede gulvtaepper, hvor den belgiske industri i forvejen har et hoejt ydelsesniveau og er yderst konkurrencedygtig, ville det ikke vaere i den faelles interesse, at der blev ydet stoette til et saadant formaal, isaer da der var tale om stoette til en tekstilvirksomhed, som i forvejen var langt den stoerste i Belgien. Stoette til et saadant formaal ville blot styrke den paagaeldende virksomheds finansielle situation og give den en urimelig konkurrencemaessig fordel fremfor andre EF-producenter.

Paa markedet for gulvtaepper er polypropylen og nylon konkurrerende produkter. Som det er tilfaeldet med polypropylen har der vaeret et alt for stort udbud af nylon inden for Faellesskabet, og der er udfoldet store bestraebelser for at nedbringe kapaciteten. I det foreliggende tilfaelde vil foroegelsen af polypropylenproduktionen ved hjaelp af statsstoette modvirke disse bestraebelser og svaekke EF's nylonindustri.

I betragtning af at der ikke foreligger nogen modydelse i Faellesskabets interesse, og at den omhandlede industri er praeget af skarp konkurrence i Faellesskabet som helhed, maa det konkluderes, at den paagaeldende stoette vil kunne paavirke samhandelen paa en maade, der strider mod den faelles interesse. Der er derfor intet, der kan goere det berettiget, at Kommissionen indroemmer en undtagelse i henhold til EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og derved fritager stoetten fra bestemmelsen om at stoette er uforenelig med faellessmarkedet.

Den stoette paa 224 mio bfr., der blev ydet i marts 1983 i strid med EOEF-traktatens artikel 93, stk. 3, hvori det er fastsat, at en medlemsstat skal anmelde stoetteplaner paa forhaand, skal derfor ophaeves -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den stoette, som den belgiske regering gav Kommissionen meddelelse om ved skrivelse af 18. november 1983, og som den i marts 1983 ydede en producent af stapelfibre og filamentgarn af polypropylen, er uforenelig med faellesmarkedet i henhold til EOEF-traktatens artikel 92. Stoetten skal derfor ophaeves.

Artikel 2

Belgien underretter inden to maaneder fra meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger, som det har truffet for at efterkomme den.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til kongeriget Belgien.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. juni 1984.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen