<TI><P>De relevante fællesskabsretlige bestemmelser</P></TI>3Artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 77/93, som ændret ved direktiv 91/683, indeholder følgende bestemmelse:Medlemsstaterne foreskriver, at planter, planteprodukter og andre objekter, som er opført i bilag III, del B, fra den 1. januar 1993 ikke må føres ind i de pågældende beskyttede zoner, der ligger på deres område.
4Artikel 2, stk. 1, litra h), i direktiv 77/93, som ændret ved direktiv 91/683, indeholder følgende definition af begrebet beskyttet zone :... et område i Fællesskabet:
hvor én eller flere af de planteskadegørere, som er opført i dette direktiv, og som er etableret i en eller flere dele af Fællesskabet, ikke er hverken endemiske eller etableret, selv om der er gunstige betingelser for deres etablering, eller
hvor der er fare for etablering af visse planteskadegørere på grund af gunstige økologiske betingelser for så vidt angår særlige afgrøder, selv om nævnte planteskadegørere ikke er hverken endemiske eller etableret i Fællesskabet,
og som efter fremgangsmåden i artikel 16a er anerkendt som opfyldende betingelserne i første og andet led...
5Artikel 16a i direktiv 77/93, som blev indsat ved Rådets direktiv 89/439/EØF af 26. juni 1989 (EFT L 212, s. 106), fastlægger den fremgangsmåde, som Kommissionen skal følge i forbindelse med udstedelse af regler om anerkendelse af beskyttede zoner.6I bilag III til direktiv 77/93, som ændret ved Kommissionens direktiv 92/103/EØF af 1. december 1992 (EFT L 363, s. 1), opregnes de planter, planteprodukter og andet, som skal forbydes indført enten i samtlige medlemsstater (del A) eller i bestemte beskyttede zoner (del B). Del B omfatter to spalter.7Venstre spalte, der beskriver de planter, planteprodukter og andet, som forbuddet omfatter, nævner bl.a.: 3. Frugter af Citrus L., Fortunello Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, bortset fra Citrus paradisi Macf., med oprindelse i tredjelande. De hermed nævnte frugter tilhører citron-, appelsin- og grapefrugtfamilien.8I højre spalte, der angiver de beskyttede zoner, som forbuddet gælder for, nævnes Italien.9Artikel 1 i direktiv 92/76 bestemmer:De zoner i Fællesskabet, der er anført i bilaget, anerkendes for en periode, der udløber den 31. december 1994, som beskyttede zoner, i henhold til artikel 2, stk. 1, litra h), første afsnit, i direktiv 77/93/EØF, for så vidt angår de planteskadegørere, der er anført ud for disse zoner i bilaget.
10Direktivets artikel 2 bestemmer:En forlængelse af anerkendelsen ud over den i artikel 1 nævnte dato og ændringer af listen over de i artikel 1 omhandlede beskyttede zoner foretages efter proceduren i artikel 16a i direktiv 77/93/EØF...
11I bilaget til direktiv 92/76, jf. bilagets litra a), punkt 17, litra b), punkt 3, litra c), punkt 5, og litra d), punkt 3, nævnes Italien som en af de zoner, der er beskyttet mod indslæbning af alle ukendte ikke-europæiske skadegørere på frugt af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, for så vidt angår angreb på disse frugter af insekter, mider og nematoder, bakterier, svampe samt virus og viruslignende organismer.12Det fremgår af sjette betragtning til direktiv 92/76, at anerkendelsen af de i direktivet nævnte zoner kun var foreløbig. Oprindelig anerkendtes zonerne foreløbigt for en periode, der udløb den 31. december 1994. Perioden blev senere forlænget til den 1. juli 1995 ved Kommissionens direktiv 94/61/EF af 15. december 1994 om forlængelse af perioden for foreløbig anerkendelse af visse beskyttede zoner som omhandlet i artikel 1 i direktiv 92/76 (EFT L 330, s. 63), hvoraf det også fremgik, at forlængelsen af anerkendelse var foreløbig. Perioden blev senere forlænget til den 1. april 1996, bl.a. for så vidt angår anerkendelsen af Italien som en zone, der er beskyttet mod skadegørere, ved direktiv 95/40, hvoraf det fremgik, at perioden for anerkendelse blev forlænget foreløbigt.13Ved artikel 1 i direktiv 96/15 blev datoen for ophøret af gyldighedsperioden for anerkendelsen af visse beskyttede zoner ændret. Med hensyn til Italiens status som zone, der er beskyttet mod skadegørere, fastholdt direktivet imidlertid ophørsdatoen den 1. april 1996, idet direktivets artikel 1, stk. 1, bestemte følgende:I direktiv 92/76/EØF foretages følgende ændringer:
1.Artikel 1, første afsnit, affattes således:
De zoner i Fællesskabet, der er anført i bilaget, anerkendes som beskyttede zoner i henhold til artikel 2, stk. 1, litra h), første afsnit, i direktiv 77/93/EØF, for så vidt angår de planteskadegørere, der er anført ud for disse zoner i bilaget; når det gælder litra a), punkt 17, litra b), punkt 3, litra c), punkt 5, og litra d), punkt 3, anerkendes nævnte zoner for en periode, der udløber den 1. april 1996 ...
14I syvende og ottende betragtning til direktiv 96/15 anføres følgende:Det bør fastslås, at en forlængelse af anerkendelsen ud over den i artikel 1 nævnte dato og ændringer af listen over de i artikel 1 omhandlede beskyttede zoner foretages efter proceduren i artikel 16a i direktiv 77/93/EØF...
Uden en forlængelse af anerkendelsen ud over de i artikel 1 nævnte datoer ophører de pågældende beskyttede zoner på disse datoer med at være beskyttede zoner i henhold til Rådets direktiv 77/93/EØF inklusive bilagene til direktivet.
15Efter artikel 2, stk. 1, første afsnit, i direktiv 96/15 skulle dette være gennemført i medlemsstaterne med virkning fra den 1. april 1996.<TI><P>De præjudicielle spørgsmål</P></TI>26Pretura circondariale di Torino har på baggrund heraf besluttet at udsætte sagen og anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse af følgende tre spørgsmål:- 1)Er forbuddet mod indførsel af planter af arten Citrus ifølge artikel 1 i direktiv 95/40/EF af 19. juli 1995, artikel 2 i direktiv 96/14/EF af 12. marts 1996 og artikel 1 i direktiv 96/15/EF af 14. marts 1996 stadigt gældende i Italien (eller i områder i Italien) ?
- 2)Er dette forbud bortfaldet fra den 1. april 1996?
- 3)Er, som det synes at fremgå af bestemmelserne i direktiv 95/40/EF af 19. juli 1995, sammenholdt med artikel 2 i direktiv 96/14/EF af 12. marts 1996 og artikel 1 i direktiv 96/15/EF af 14. marts 1996, det italienske landbrugsministeriums dekret af 31. januar 1996, hvorved bestemmelserne i direktiv 95/40/EF inkorporeres i italiensk ret, for så vidt uforeneligt med bortfaldet af forbuddet mod indførsel på det italienske område (eller en del af dette) af planter eller planteprodukter af arten Citrus ?
27Indledningsvis bemærkes det, at det tredje spørgsmål, som Kommissionen med føje har bemærket, vedrører spørgsmålet, om de italienske regler om gennemførelse af de i hovedsagen omhandlede direktiver er forenelige med fællesskabsretten.28Ifølge fast retspraksis (jf. navnlig dom af 15.7.1964, sag 6/64, Costa, Sml. 1954-1964, s. 531, org. réf.: Rec. s. 1141, på s. 1158, af 12.10.1978, sag 13/78, Eggers, Sml. s. 1935, præmis 19, og af 1.4.1982, forenede sager 141/81, 142/81 og 143/81, Holdijk m.fl., Sml. s. 1299, præmis 8) tilkommer det ikke Domstolen inden for rammerne af en procedure indledt i henhold til traktatens artikel 177 at udtale sig om, hvorvidt nationale bestemmelser er forenelige med fællesskabsretten. Domstolen har derimod kompetence til at give den nationale ret alle de fortolkningselementer vedrørende fællesskabsretten, ved hjælp af hvilke nævnte ret kan afgøre, om disse regler er forenelige med fællesskabsretten.29Ved besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål må det undersøges, indtil hvilket tidspunkt det efter direktiv 77/93, som ændret ved direktiv 96/14, og efter direktiv 92/76, som ændret ved direktiv 95/40 og 96/15, var forbudt at indføre citrusfrugter (Citrus L., Poncirus Raf., Fortunella Swingle og hybrider heraf) til Italien, ligesom det må afgøres, om fællesskabsretten er til hinder for, at de nationale myndigheder opretholder forbuddet mod indførsel af disse frugter efter dette tidspunkt.30Parterne i hovedsagen er først og fremmest uenige om, hvilken sammenhæng der er mellem på den ene side direktiv 77/93, der fastsatte det oprindelige forbud mod indførsel af citrusfrugter til Italien, og på den anden side direktiv 92/76, hvorved Italien blev anerkendt som beskyttet zone for så vidt angår visse skadegørere indtil den 1. april 1996.31Regione Piemonte gør således gældende, at disse to direktiver, såvel som de senere ændringer af disse, har forskellige anvendelsesområder, og at direktiv 92/76 således ikke har ændret direktiv 77/93. Følgelig er forbuddet mod at indføre citrusfrugter hidrørende fra tredjelande forblevet i kraft også efter den 1. april 1996, fra hvilken dato Italien ikke længere anerkendtes som beskyttet område i henhold til direktiv 92/76, som ændret ved direktiv 95/40 og 96/15.32Battital og Kommissionen mener omvendt, at i det omfang forbuddet mod indførsel af en frugt, der potentielt er bærer af skadegørere, kun er en ledsageforanstaltning til forbuddet mod indførsel af selve denne skadegører, må bortfaldet af sidstnævnte forbud nødvendigvis medføre, at også det førstnævnte forbud bortfalder. Herefter kunne Italien ikke, efter at det var ophørt med at være en zone, der var beskyttet mod skadegørere, retmæssigt forbyde indførsel af citrusfrugter.33Som generaladvokaten har anført i punkt 28-35 i forslaget til afgørelse, viser de ændringer, som direktiv 77/93 og 92/76 i tidens løb er undergået, at der er en nær sammenhæng mellem direktivernes bestemmelser, således at forstå, at det var hensigten med direktiv 92/76 at supplere direktiv 77/93.34Begrebet beskyttet zone blev således indsat i direktiv 77/93 ved direktiv 91/683, og efter at denne ændring var sket, blev der ved direktiv 92/76 opstillet en liste over zoner, der blev anerkendt som beskyttede zoner som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra h), i direktiv 77/93. Indførselsforbuddet ifølge bilag III, del B, til direktiv 77/93 hænger derfor direkte sammen med anerkendelsen i henhold til direktiv 92/76 af en beskyttet zone.35Det fremgår i øvrigt af selve ordlyden af direktiv 77/93, at anerkendelsen af en beskyttet zone skal ske efter en bestemt procedure, der angives i artikel 16a i direktivet efter indsættelsen af denne bestemmelse ved direktiv 89/439, og en sådan anerkendelse kan derfor ikke have stiltiende hjemmel i andre bestemmelser.36Fra det tidspunkt, hvor anerkendelsen af en beskyttet zone i henhold til bilaget til direktiv 92/76 ophørte i medfør af direktiv 95/40 og 96/15, havde forbuddet mod indførsel ifølge artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 77/93 og dettes bilag III, del B, ikke længere nogen genstand, selv om sidstnævnte direktiv endnu ikke var blevet ændret på dette tidspunkt.37Endvidere viser formålet med direktiv 77/93, at fællesskabslovgiver har lagt særlig vægt på beskyttelsen mod indslæbning eller spredning i de beskyttede zoner af skadegørere, mens planter og planteprodukter kun er inddraget i det omfang,, de kan udgøre bærere af sådanne skadegørere.38Således udgør, som Battital og Kommissionen med føje har fremhævet, forbuddene mod indførsel af planter accessoriske forbud, der mister enhver berettigelse, når den midlertidige anerkendelse som zone, der er beskyttet mod skadegørere, der kan angribe planter, ophører.39Heraf følger, at den omstændighed, at et område ophører med at være en zone, der er beskyttet mod indslæbning af skadegørere, nødvendigvis indebærer, at forbuddet mod at indføre frugter af arten Citrus ophæves.40Specielt med hensyn til den i hovedsagen foreliggende situation bemærkes det, at bestemmelserne i direktiv 77/93 og 92/76 med senere ændringer tilsammen medfører, at forbuddet mod at indføre citrusfrugter til Italien blev ophævet den 1. april 1996.41Af det anførte følger, at nationale bestemmelser, der efter denne dato opretholder forbuddet mod indførsel af citrusfrugter, ikke kan være begrundet i Fællesskabets bestemmelser om plantebeskyttelse.42Endvidere har medlemsstaterne ikke, når bortses fra den undtagelsessituation, der er omhandlet i artikel 15 i direktiv 77/93, som ændret ved Rådets direktiv 90/168/EØF af 26. marts 1990 (EFT L 92, s. 49) og ved direktiv 91/683, men som er uden relevans i hovedsagen, kompetence til ensidigt at træffe foranstaltninger for at forbyde indførslen af citrusfrugter til deres område.43Endelig afføder de i hovedsagen omhandlede bestemmelser i direktiv 77/93 og 92/76 med senere ændringer rettigheder, som private kan påberåbe sig for de nationale domstole. Disse bestemmelser er nemlig efter deres formulering tilstrækkelig præcise og ubetingede til, at borgerne kan påberåbe sig dem for at anfægte bestemmelser i national ret, der ikke er i overensstemmelse med disse direktiver.44På baggrund af det anførte skal de forelagte spørgsmål besvares på følgende måde:Forbuddet mod at indføre frugter af arten Citrus i den beskyttede zone, som Italien udgør, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 77/93, er blevet uanvendeligt i nævnte medlemsstat med virkning fra den 1. april 1996, på hvilken dato anerkendelsen af Italien som zone, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/76, ophørte i henhold til direktiv 95/40 og 96/15.
Disse direktiver er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, der opretholder et sådant forbud efter denne dato.