|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/919 |
21.5.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/919
af 19. maj 2025
om nedsættelse af styringskomitéen for bevisoptagelse
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783 af 25. november 2020 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (bevisoptagelse) (1), særlig artikel 25, stk. 1, litra e), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EU) 2020/1783 skal al kommunikation og udveksling af dokumenter mellem de domstole og andre myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til forordningen, som hovedregel foregå ved hjælp af et sikkert og pålideligt decentralt IT-system, som omfatter nationale IT-systemer, der f.eks. er indbyrdes forbundne og teknisk interoperable, og uden at det berører yderligere teknologiske fremskridt baseret på e-CODEX. Dette decentrale IT-system gennemføres inden for rammerne af et større e-CODEX-baseret decentralt IT-system, benævnt »JUDEX«, der forudsætter en effektiv udveksling af oplysninger om horisontale udviklinger. |
|
(2) |
De tekniske specifikationer, foranstaltninger og andre krav til gennemførelsen af dette decentrale IT-system er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/422 (2). |
|
(3) |
Det decentrale IT-system bliver operationelt den 1. maj 2025. |
|
(4) |
I forordning (EU) 2020/1783 er det fastsat, at Kommissionen skal nedsætte en styringskomité, der omfatter repræsentanter for medlemsstaterne, for at sikre det decentrale IT-systems drift og vedligeholdelse med henblik på at opfylde forordningens mål. |
|
(5) |
Styringskomitéernes roller og opgaver som beskrevet i henholdsvis forordning (EU) 2020/1783 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 (3) er af lignende karakter, hvilket gør det hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt at afholde fælles møder i de omhandlede styringskomitéer. |
|
(6) |
Der bør fastsættes regler for medlemmerne af styringskomitéernes og observatørernes videregivelse af oplysninger. |
|
(7) |
Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4). |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Samarbejde mellem Medlemsstaternes Retter om Bevisoptagelse på det Civil- og Handelsretlige område — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Nedsættelse af et styringskomitéen
Der nedsættes en styringskomité som omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2020/1783, i det følgende benævnt »komitéen«.
Artikel 2
Opgaver
Som fastsat i artikel 25, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2020/1783 har komitéen til opgave at sikre driften og vedligeholdelsen af det decentrale IT-system med henblik på at opfylde forordningens mål. Den har navnlig til opgave at:
|
a) |
samarbejde med/rådgive Kommissionen i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af det decentrale IT-system til brug for bevisoptagelse i henhold til forordning (EU) 2020/1783. |
|
b) |
udveksling af erfaringer og god praksis mellem medlemsstaternes myndigheder for så vidt angår bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af det decentrale IT-system til brug for bevisoptagelse. |
|
c) |
drøfte tekniske spørgsmål, risici og udfordringer, herunder gennemførelsesprioriteter, set i lyset af den fortsatte udvikling og vedligeholdelse af det decentrale IT-system til brug for bevisoptagelse og dets komponenter. |
Artikel 3
Medlemmer
1. Komitéens medlemmer er medlemsstaternes myndigheder med kompetence på nationalt, regionalt eller lokalt plan med hensyn til bevisoptagelse i civile og handelsretlige sager med henblik på anvendelse af det decentrale IT-system.
2. Medlemsstaternes myndigheder udpeger deres repræsentanter og sikrer, at de har relevant sagkundskab.
Artikel 4
Formand
Komitéens formandskab varetages af en repræsentant for Kommissionen.
Artikel 5
Virke
1. Komitéens møder afholdes i princippet i Kommissionens lokaler eller virtuelt, afhængigt af omstændighederne.
2. Komitéens sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen. Tjenestemænd fra Kommissionens andre tjenestegrene, som har en interesse i komitéens og undergruppernes møder, kan deltage i disse.
3. Komitéen kan med simpelt flertal blandt sine medlemmer beslutte, at forhandlingerne skal være offentlige.
4. Referater af drøftelserne af hvert punkt på dagsordenen og af komitéens udtalelser skal være meningsfulde og fuldstændige.
Artikel 6
Undergrupper
Komitéen kan nedsætte undergrupper, der skal undersøge specifikke spørgsmål på grundlag af en opgavebeskrivelse, som komitéen formulerer. Undergrupperne refererer til komitéen. De opløses, når deres opgaver er løst.
Artikel 7
Observatører
1. Organisationer og andre offentlige instanser end medlemsstaternes myndigheder kan tildeles observatørstatus ved direkte indbydelse.
2. Organisationer og offentlige enheder, der er udpeget som observatører, udpeger selv deres repræsentanter.
3. Observatører og deres repræsentanter kan med formandens tilladelse deltage i drøftelserne i komitéen og dens undergrupper og bidrage med ekspertise. De har dog ikke stemmeret og må ikke deltage i affattelsen af komitéens eller dens undergruppers henstillinger eller rådgivning.
Artikel 8
Forretningsorden
Komitéen vedtager selv sin forretningsorden med simpelt flertal blandt dets medlemmer. Undergrupperne udfører deres arbejde i overensstemmelse med komitéens forretningsorden.
Artikel 9
Tavshedspligt og håndtering af klassificerede informationer
Komitéens medlemmer og deres repræsentanter samt observatører er pålagt tavshedspligt som fastsat i traktaterne og gennemførelsesbestemmelserne hertil samt Kommissionens sikkerhedsforskrifter vedrørende beskyttelse af Unionens klassificerede informationer i bilaget til Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (5)og afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (6). Hvis de tilsidesætter disse forpligtelser, kan Kommissionen træffe alle relevante foranstaltninger.
Artikel 10
Gennemsigtighed
Alle relevante dokumenter, herunder dagsordener, referater og deltagernes indlæg, stilles til rådighed på et særligt websted. Navnlig skal dagsordenen og andre relevante baggrundsdokumenter offentliggøres i god tid før mødet efterfulgt af rettidig offentliggørelse af referater. Der må kun være mulighed for at undlade offentliggørelse i tilfælde, hvor det skønnes, at et dokuments udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af en offentlig eller privat interesse, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (7).
Artikel 11
Mødeudgifter
1. Der ydes ikke vederlag for det arbejde, der udføres af deltagerne i forbindelse med komitéens og undergruppernes aktiviteter.
2. Deltagernes rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med komitéens og undergruppernes aktiviteter refunderes af Kommissionen. Godtgørelse finder sted i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i Kommissionen og inden for rammerne af de disponible bevillinger, der er tildelt Kommissionens tjenestegrene som led i den årlige procedure for tildeling af ressourcer.
Artikel 12
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/1783/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/422 af 14. marts 2022 om fastsættelse af de tekniske specifikationer, foranstaltninger og andre krav til gennemførelsen af det decentrale IT-system, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783 (EUT L 87 af 15.3.2022, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/422/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) (EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/1784/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
(5) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/443/oj).
(6) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/444/oj).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1049/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/919/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)