EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.9.2021
COM(2021) 548 final
2021/0292(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.9.2021
COM(2021) 548 final
2021/0292(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Grundforordningen for den fælles fiskeripolitik (forordning (EU) nr. 1380/2013) har til formål at sikre, at levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Et vigtigt redskab til at sikre opfyldelsen af dette mål er den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder. Forordninger om fiskerimuligheder skal begrænse udnyttelsen af bestandene i et omfang, som er i overensstemmelse med de overordnede mål for den fælles fiskeripolitik.
Formålet med dette forslag er at fastsætte fiskerimuligheder for visse bestande og grupper af bestande i Middelhavet og Sortehavet.
Efter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav fastsættes der i dette forslag fiskerimuligheder for de berørte medlemsstater (Spanien, Frankrig og Italien) med henblik på den maksimale tilladte fiskeriindsats.
Forslaget fastsætter også fiskerimuligheder i medfør af aftaler, der er indgået inden for rammerne af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som er en regional fiskeriforvaltningsorganisation med ansvar for bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer i Middelhavet og Sortehavet. Den Europæiske Union er medlem af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) sammen med Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Rumænien, Slovenien og Spanien. Foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) er bindende for dens medlemmer.
Dette forslag fastsætter derudover en autonom kvote for kaspisk sild med henblik på ikke at øge det nuværende niveau for fiskeridødelighed. Det gennemfører også den samlede tilladte fangstmængde (TAC) og kvoter for pighvar som fastsat af GFCM.
Den endelige målsætning er at opnå og opretholde et niveau for bestandene, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Denne målsætning er udtrykkeligt fastsat i artikel 2, stk. 2, i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, som fastsætter, at den, hvor det er muligt, nås inden udgangen af 2015 og [...] senest inden udgangen af 2020 for alle bestande". Dette afspejler Unionens tilsagn i forbindelse med konklusionerne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og gennemførelsesplanen hertil. Herudover skal den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav sikre, at målet for MSY nås på et gradvist stigende grundlag inden udgangen af 2020, hvis det er muligt, og senest den 1. januar 2025.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De foreslåede foranstaltninger er udformet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med Unionens politik for bæredygtig udvikling.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.
Den foreslåede forordning fordeler fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne. Det står medlemsstaterne frit for efter eget skøn at fordele sådanne fiskerimuligheder mellem fartøjer, som fører deres flag, jf. artikel 16 og 17 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik. De har derfor vide beføjelser til at træffe beslutninger vedrørende udnyttelsen af mulighederne i overensstemmelse med deres sociale og økonomiske modeller.
Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne.
•Valg af retsakt
Den foreslåede retsakt er en rådsforordning.
Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
•Høringer af interesserede parter
Interesserede parter blev hørt via Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2022.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Vurderingen af bestandenes tilstand i Middelhavet og Sortehavet er baseret på det seneste arbejde i Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri, GFCM's Rådgivende Videnskabelige Komité for Fiskeri og GFCM's arbejdsgruppe om Sortehavet.
•Konsekvensanalyse
Anvendelsesområdet for bestemmelser om fiskerimuligheder er nærmere afgrænset i artikel 43, stk. 3, i TEUF.
Kommissionens forslag til grundforordningen om den fælles fiskeripolitik og den flerårige plan for fiskeriet efter demersale arter i det vestlige Middelhav er behørigt udarbejdet på grundlag af konsekvensanalyser. Et af de vigtigste instrumenter for at nå målsætningerne, der er fastsat i artikel 2 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, er fastsættelsen af fiskerimuligheder. Med den flerårige plan, blev der indført en fiskeriindsatsordning for at løse problemet med overfiskning efter demersale arter i det vestlige Middelhav.
Hvad angår de fiskerimuligheder, som GFCM har fastsat for Middelhavet og Sortehavet, gennemfører dette forslag i det væsentlige internationalt vedtagne foranstaltninger. Eventuelle elementer af relevans for vurderingen af mulige konsekvenser for fiskerimulighederne er behandlet i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af internationale forhandlinger, inden for rammerne af hvilke Unionens fiskerimuligheder er aftalt med tredjeparter.
Forslaget tager ikke kun sigte på at løse problemerne på kort sigt, men er også en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis tilpasses niveauer, som er bæredygtige på langt sigt.
•Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
•Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Forslaget vil blive gennemført i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks bestemmelser. Overvågningen og overholdelsen sikres i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I forslaget fastsættes medlemsstaternes fiskerimuligheder for 2022 for visse bestande eller grupper af bestande i Middelhavet og Sortehavet, særligt:
1.Fiskeriindsatsordningen for trawlerfartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav. I henhold til den flerårige plan for disse fiskerier, som trådte i kraft den 16. juli 2019, fastsætter Rådet hvert år en maksimal tilladt fiskeriindsats for hver fiskeriindsatsgruppe opdelt efter medlemsstat og for de grupper af bestande, der er fastlagt i planens bilag I. For 2020, det første gennemførelsesår for fiskeriindsatsordningen i henhold til denne plan, blev den reduceret med 10 % i forhold til referenceværdien (fra 1. januar 2015 til 31. december 2017), som beregnet for medlemsstat og for fiskeriindsatsgruppe eller geografisk underområde (GSA). For årene 2-5 er der fastsat en maksimal reduktion på 30 %. For 2021 blev der ved Rådets forordning (EU) 2021/90 fastsat en reduktion på 7,5 %.
[Pladsholder for den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning] Reduktionen for 2022 bør være pm %.
2.GFCM-foranstaltninger i Middelhavet, herunder:
Foranstaltninger vedtaget på årsmødet i 2018:
2.1.fangst- og indsatsbegrænsninger og en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet (GSA 1-27)
2.2.begrænsninger for antallet af fiskerfartøjer, der må fiske efter rød kæmpereje og blårød reje i Det Joniske Hav (GSA 19-21) og i Det Levantinske Hav (GSA 24-27).
Foranstaltninger vedtaget på årsmødet i 2019:
2.3.fiskeriindsatsbegrænsninger og den maksimale flådekapacitet for demersale bestande i Adriaterhavet (GSA 17 og 18)
2.4.fangstbegrænsninger og begrænsninger for antallet af fiskeritilladelser for ædelkoral i hele Middelhavet (GSA 1-27)
2.5.begrænsninger for antallet af fiskerfartøjer, der må fiske efter rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet (GSA 12-16)
2.6.fangstbegrænsninger for spidstandet blankesten i Alboránhavet (GSA 1-3)
2.7.begrænsninger for antallet af fiskeritilladelser for guldmakrel i hele Middelhavet (GSA 1-27).
3.GFCM-foranstaltninger i Sortehavet, herunder:
3.1.en autonom kvote for brisling baseret på videnskabelig rådgivning
3.2.TAC og kvotetildeling for pighvar i henhold til den flerårige forvaltningsplan for fiskeri efter pighvar til gennemførelse af henstilling GFCM/43/2019/3 (GSA 29).
GFCM-henstillingerne gennemføres i EU-lovgivning ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 1 , og Kommissionen har vedtaget et forslag 2 til gennemførelse af de henstillinger, der blev vedtaget af GFCM i 2018 og 2019. Foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, f.eks. lukning af gydeområder, bør være en del af denne forordning, da fiskerimulighederne uden sådanne forbudsperioder (f.eks. for pighvar i Sortehavet) ikke kan fastsættes på samme niveau. Omfanget af forbudsperioden kan variere afhængigt af bestandens tilstand, som vurderet af den videnskabelige rådgivning.
2021/0292 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 3 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri, samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder eller kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.
(2)Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.
(3)I artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte ("MSY"), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.
(4)De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.
(5)I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.
(6)Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 4 og trådte i kraft den 16. juli 2019 ("planen"). Planens mål er at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY.
(7)I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1022 skal fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at det mål for fiskeridødeligheden, som giver det maksimale bæredygtige udbytte, nås på et gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og ellers senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats og fastsættes i overensstemmelse med den fiskeriindsatsordning, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2019/1022.
(8)For 2022 bør den maksimale tilladte fiskeriindsats derfor reduceres med pm % i forhold til referenceværdien, som skal fratrækkes den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2021 ved Rådets forordning (EU) 2021/90 5 .
(9)Desuden vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet ("GFCM") på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/1 om forvaltningsforanstaltninger for europæisk ål (Anguilla anguilla) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27). Disse foranstaltninger omfatter fangst- eller indsatsbegrænsninger og en årlig sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 6 , den eller de nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten. Hvis der inden nævnte henstillings ikrafttræden findes nationale forvaltningsplaner, der medfører indsats- eller fangstreduktioner på mindst 30 %, bør de allerede fastsatte og gennemførte fangst- eller fiskeriindsatsbegrænsninger ikke overstiges. Forbuddet bør gælde alle havområder i Middelhavet og brakvande såsom flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med nævnte henstilling. Forbudsperioden er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, da fangstniveauet eller fiskeriindsatsen, hvis forbudsperioden ikke er fastsat, bør reduceres for at sikre genopretning af bestanden. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(10)[Pladsholder for små pelagiske bestande i Adriaterhavet.]
(11)GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/3 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Levantinske Hav (GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26 og 27), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(12)GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/4 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Joniske Hav (GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(13)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/6 om forvaltningsforanstaltninger for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Sicilienstrædet (GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og 16), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(14)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområde 17 og 18), hvori der blev fastsat en fiskeriindsatsordning og et flådekapacitetsloft for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(15)Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og deres marginale indvirkning på små pelagiske og demersale bestande er det hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en mindste indsatskvote for demersale bestande.
(16)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/4 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral (Corallium rubrum) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskeritilladelser og fangstbegrænsninger for ædelkoral. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(17)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/2 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet (GFCM's geografiske underområde 1-3), hvori der blev fastsat en fangst- og indsatsbegrænsning på grundlag af det tilladte gennemsnitlige niveau for perioden 2010-2015. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(18)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/1 om en række forvaltningsforanstaltninger til brug af forankrede anordninger til tiltrækning af fisk med henblik på fangst af guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer, der fisker efter guldmakrel. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(19)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29). Med denne henstilling indførtes en ajourført samlet tilladt fangstmængde (TAC) og en kvotefordelingsnøgle for pighvar samt yderligere bevarelsesforanstaltninger, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. Disse yderligere foranstaltninger er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, da TAC-niveauet for pighvar uden disse foranstaltninger bør reduceres for at sikre artens genopretning. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.
(20)Ifølge den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden opretholdes for at sikre brislingebestandens bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for denne bestand.
(21)Fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som kom til udtryk under høringen af de berørte parter.
(22)De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 7 , særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.
(23)De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 8 , som gennemfører visse bestemmelser for fiskeri i GFCM.
(24)Der blev med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 9 indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Der er for nylig indført en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.
(25)For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2022. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.
(26)Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Emne
Ved denne forordning fastsættes for 2022 de fiskerimuligheder, der er til rådighed i Middelhavet og Sortehavet for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.Denne forordning gælder for EU-fiskerfartøjer, der udnytter følgende fiskebestande:
(a)europæisk ål (Anguilla anguilla), ædelkoral (Corallium rubrun) og guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet som defineret i artikel 4, litra b)
(b)blårød reje (Aristeus antennatus), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris), rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea), europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus) og rød mulle (Mullus barbatus) i det vestlige Middelhav som defineret i artikel 4, litra c)
(c)ansjos (Engraulis encrasicolus) og sardin (Sardina pilchardus) i Adriaterhavet som defineret i artikel 4, litra d)
(d)europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), tunge (Solea solea), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) og rød mulle (Mullus barbatus) i Adriaterhavet som defineret i artikel 4, litra d)
(e)rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Sicilienstrædet som defineret i artikel 4, litra e), i Det Joniske Hav, som defineret i artikel 4, litra f), og i Det Levantinske Hav som defineret i artikel 4, litra g)
(f)spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet som defineret i artikel 4, litra h)
(g)brisling (Sprattus sprattus) og pighvar (Scophthalmus maximus) i Sortehavet som defineret i artikel 4, litra i).
2.Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, hvis dette fiskeri er udtrykkeligt nævnt i de relevante bestemmelser.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:
(a)"internationale farvande": farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion
(a)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter marine levende akvatiske ressourcer til rekreation, turisme eller sport
(b)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC):
(i)i fiskerier, der er omfattet af den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4-7, i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år kan landes af hver fiskebestand
(ff)i alle andre fiskerier den mængde fisk, der kan fanges af hver bestand i løbet af en periode på et år
(c)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen eller en medlemsstat
(d)"autonome EU-kvoter": en fangstbegrænsning, som tildeles EU-fiskerfartøjer autonomt i mangel af en TAC
(e)"analytisk kvote": en autonom EU-kvote, som der foreligger en analytisk vurdering for
(f)"analytisk vurdering": kvantitativ evaluering af bestandsudviklingen på grundlag af data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til at kunne forelægge videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder
(g)"indretning, der tiltrækker fisk": en forankret flydende anordning, der skal tiltrække fisk.
Artikel 4
Fiskeriområder
I denne forordning forstås ved følgende områder:
(a)"GFCM's geografiske underområder": områder som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 10
(b)"Middelhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1-27 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(c)"det vestlige Middelhav": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(d)"Adriaterhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 17 og 18 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(e)"Sicilienstrædet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og 16 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(f)"Det Joniske Hav: farvandene i GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(g)"Det Levantinske Hav": farvandene i GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26 og 27 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(h)"Alboránhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1-3 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
(i)"Sortehavet": farvandene i GFCM's geografiske underområde 29 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011.
AFSNIT II
FISKERIMULIGHEDER
KAPITEL I
Middelhavet
Artikel 5
Europæisk ål
1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af europæisk ål (Anguilla anguilla), dvs. målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri i alle havområder i Middelhavet, herunder ferskvand og overgangsbrakvande såsom laguner og flodmundinger.
2.Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter europæisk ål i EU-farvande og internationale farvande i Middelhavet i en sammenhængende periode på tre måneder, som fastlægges af den enkelte medlemsstat. Fiskeriforbudsperioden skal være i overensstemmelse med bevaringsmålene i forordning (EF) nr. 1100/2007, med nationale forvaltningsplaner og med de tidsmæssige vandringsmønstre for europæisk ål i den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den fastlagte periode, senest en måned inden forbudsperioden træder i kraft, og under alle omstændigheder senest den 31. januar 2022.
3.Medlemsstaterne må ikke overskride den maksimale fangstmængde eller fiskeriindsats for europæisk ål, der er fastsat og gennemført ved hjælp af deres nationale forvaltningsplaner, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 2 og 4 i forordning (EF) nr. 1100/2007.
Artikel 6
Ædelkoral
1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af ædelkoral (Corallium rubrun), dvs. målrettet og rekreativt fiskeri i Middelhavet.
2.For målrettet fiskeri må det maksimale antal fiskeritilladelser og de maksimale mængder af ædelkoralbestande, der fiskes af EU-fiskerfartøjer og ved EU-fiskeriaktiviteter, ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag I.
3.Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af stk. 2, at omlade ædelkoral til havs.
4.For rekreativt fiskeri træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at forbyde fangst og opbevaring om bord, omladning eller landing af ædelkoral.
Artikel 7
Guldmakrel
1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers kommercielle aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter, hvor der bruges anordninger til tiltrækning af fisk med henblik på fangst af guldmakrel (Coryphaena hippurus) i internationale farvande i Middelhavet.
2.Det maksimale antal fartøjer, der må fiske efter guldmakrel, er fastsat i bilag II.
KAPITEL II
Det vestlige Middelhav
Artikel 8
Demersale bestande
1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af demersale bestande som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1022 i det vestlige Middelhav.
2.Den maksimale tilladte fiskeriindsats er fastsat i bilag III til denne forordning, og medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte fiskeriindsats i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/1022.
Artikel 9
Indsendelse af data
Medlemsstaterne registrerer og indsender dataene om fiskeriindsatsen til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2019/1022.
Ved indsendelsen af data om indsatsen til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel skal medlemsstaterne anvende de fiskeriindsatsgruppekoder, der er fastsat i bilag III.
KAPITEL III
Adriaterhavet
Artikel 10
[Pladsholder for små pelagiske bestande]
Artikel 11
Demersale bestande
1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), tunge (Solea solea), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) og rød mulle (Mullus barbatus) i Adriaterhavet.
2.Den maksimale tilladte fiskeriindsats for demersale bestande og den maksimale flådekapacitet, der er omfattet af denne artikel, er fastsat i bilag IV.
3.Medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte indsats i overensstemmelse med artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
Artikel 12
Indsendelse af data
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 forelægger Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag IV.
KAPITEL IV
Det Joniske Hav, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet
Artikel 13
1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Joniske Hav, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet.
2.Det maksimale antal trawlere til bundfiskeri, der må fiske efter demersale bestande, er fastsat i bilag V.
KAPITEL V
Alboránhavet
Artikel 14
1.Denne artikel finder anvendelse på EU-fiskerfartøjers kommercielle fiskeri med langliner og håndliner med henblik på fangst af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet.
2.Den maksimale fangstmængde må ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag VI.
KAPITEL VI
Sortehavet
Artikel 15
Tildeling af fiskerimuligheder for brisling
1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af brisling (Sprattus sprattus) i Sortehavet.
2.Den autonome EU-kvote for brisling, fordelingen af denne kvote mellem medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilag VII.
Artikel 16
Tildeling af fiskerimuligheder for pighvar
1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af pighvar (Scophthalmus maximus) i Sortehavet.
2.TAC'en for pighvar, som gælder i EU-farvande i Sortehavet, fordelingen af denne TAC mellem medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilag VII.
Artikel 17
Forvaltningen af fiskeriindsatsen efter pighvar
EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter pighvar, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 16, må uanset fartøjets længde overalt højst fiske 180 dage om året.
Artikel 18
Forbudsperiode for pighvar
Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at udøve fiskeri, herunder omladning, opbevaring om bord, landing og første salg, af pighvar i EU-farvande i Sortehavet fra den 15. april til den 15. juni.
Artikel 19
Særlige bestemmelser om tildeling af fiskerimuligheder i Sortehavet
1.Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne forordnings artikel 15 og 16, berører ikke:
(a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013
(b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009 samt
(c)nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
2.Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat benytter sig af den årsbaserede fleksibilitet, der fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 20
Indsendelse af data
Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede mængder af brislinge- og pighvarbestande, der er fanget i EU-farvande i Sortehavet, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag VII.
AFSNIT III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand