|
21.1.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 14/19 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/86
af 17. januar 2022
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til ændringen af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62 og 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3, og
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
|
(2) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved EØS-aftalen (»Det Blandede EØS-Udvalg«), træffe afgørelse om at ændre blandt andet bilag II til EØS-aftalen, som indeholder bestemmelser om tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering. |
|
(3) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
|
(4) |
Kommissionens delegerede direktiv 2014/109/EU (4) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
|
(5) |
Bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til ændringen af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse (5).
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. januar 2022.
På Rådets vegne
J. DENORMANDIE
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1).
(4) Kommissionens delegerede direktiv 2014/109/EU af 10. oktober 2014 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU ved at oprette en samling af billedadvarsler, som skal anvendes på tobaksvarer (EUT L 360 af 17.12.2014, s. 22).
(5) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14303-2021-INIT/da/pdf.