Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag XIII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Slovenien - 9. Miljø - B. Vandkvalitet
EU-Tidende nr. L 236 af 23/09/2003 s. 0911 - 0912
B. VANDKVALITET 31991 L 0271: Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40), som ændret ved: - 31998 L 0015: Kommissionens direktiv 98/15/EF af 27.2.1998 (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29). Som en undtagelse fra artikel 3 og 4 samt artikel 5, stk. 2, i direktiv 91/271/EØF finder kravene til kloaknet og rensning af byspildevand ikke fuldt ud anvendelse i Slovenien før den 31. december 2015 i overensstemmelse med følgende mellemliggende mål: - inden den 31. december 2008 skal direktivet overholdes for byområder med en befolkning på over 10000 personækvivalenter i følsomme områder - inden den 31. december 2010 skal direktivet overholdes for byområder med en befolkning på over 15000 personækvivalenter. --------------------------------------------------