|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/566 |
15.2.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/566
af 14. februar 2024
om ændring af bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 for så vidt angår godkendelse eller tilbagekaldelse af status som sygdomsfri for visse zoner i Tyskland og Spanien for så vidt angår infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) og godkendelse af udvidelsen af et program for udryddelse af infektion med nævnte virus
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 31, stk. 4, andet afsnit, artikel 36, stk. 4, og artikel 42, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der fastsættes ved forordning (EU) 2016/429 sygdomsspecifikke regler vedrørende de sygdomme, der er listeopført i henhold til samme forordnings artikel 5, stk. 1, og hvordan disse regler skal anvendes på diverse kategorier af listeopførte sygdomme. Den indeholder desuden bestemmelser om, at medlemsstaterne skal fastlægge obligatoriske udryddelsesprogrammer af de i forordningens artikel 9, stk. 1, litra b), omhandlede listeopførte sygdomme, og om valgfrie programmer for udryddelse af de listeopførte sygdomme omhandlet i samme forordnings artikel 9, stk. 1, litra c), samt om Kommissionens godkendelse af sådanne programmer. I henhold til nævnte forordning skal Kommissionen også godkende eller ophæve status som sygdomsfri for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme, som er omhandlet i forordningens artikel 9, stk. 1, litra b) og c). |
|
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (2) suppleres forordning (EU) 2016/429, og der fastsættes kriterier for tildeling, opretholdelse, suspension og ophævelse af status som sygdomsfri for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri samt krav vedrørende godkendelse af obligatoriske eller valgfrie udryddelsesprogrammer for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri. |
|
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 (3) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser vedrørende de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, for så vidt angår status som sygdomsfri og ikkevaccinationsstatus for visse medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri og godkendelse af udryddelsesprogrammer af disse listeopførte sygdomme. I bilagene til nævnte gennemførelsesforordning listeopføres medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med status som sygdomsfri samt allerede godkendte obligatoriske eller valgfrie udryddelsesprogrammer. Ændringerne i den epidemiologiske situation med hensyn til infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) (BTV) i visse medlemsstater gør det nødvendigt at ændre bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 for at afspejle den nuværende situation. |
|
(4) |
For så vidt angår infektion med BTV har Spanien forelagt Kommissionen oplysninger, der viser, at betingelserne for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med bluetonguevirus er opfyldt for den selvstyrende region Balearerne. Kommissionens gennemgang har vist, at den pågældende ansøgning opfylder kriterierne i del II, kapitel 4, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til tildeling af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV. Dette område bør derfor tilføjes til Spaniens område, der er opført som frit for infektion med BTV i del I i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620, og bør udgå af Spaniens område, der er opført på listen over områder med et godkendt program for udryddelse af infektion med BTV i del II i nævnte bilag VIII. |
|
(5) |
For så vidt angår infektion med BTV har Tyskland underrettet Kommissionen om et udbrud af infektion med BTV serotype 3 i delstaterne Niedersachsen og Bremen, og Spanien har underrettet Kommissionen om flere udbrud af infektion med BTV serotype 4 i provinsen La Coruña, som også berører Lugo-provinsen i den selvstyrende region Galicien, i den selvstyrende region Asturien, som også berører den selvstyrende region Cantabrien, og i regionen Madrid, som også berører provinsen Ávila og kommunerne Cantalejo, Carbonero El Mayor, Santa María la Real de Nieva, Segovia og Villacastín i provinsen Segovia i den selvstyrende region Castilla y León. Desuden har Spanien underrettet Kommissionen om flere udbrud af infektion med BTV serotype 4 i den selvstyrende region Murcia, som også berører provinserne Almería og Granada i den selvstyrende region Andalusien. Da disse delstater i Tyskland og disse områder i de selvstyrende regioner i Spanien er anerkendt som områder med status som sygdomsfri og er listeopført i del I i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620, bør deres status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV ophæves, og oplysningerne om Tyskland og Spanien i listen bør ændres. |
|
(6) |
For så vidt angår infektion med BTV har Spanien også meddelt Kommissionen, at det har udvidet det territoriale anvendelsesområde for det valgfrie udryddelsesprogram, der allerede er godkendt for den zone, der er opført i del II i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620, med tilføjelse af en zone, der omfatter visse områder i provinsen La Coruña og provinsen Lugo i den selvstyrende region Galicien, den selvstyrende region Asturien, den selvstyrende region Cantabrien, visse områder i regionen Madrid, visse områder i provinsen Ávila og i provinsen Segovia i den selvstyrende region Castilla y León, provinserne Almería og Granada i den selvstyrende region Andalusien og den selvstyrende region Murcia. Disse områder bør derfor tilføjes til oplysningerne vedrørende Spanien i del II i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 til zonen med et godkendt program for udryddelse af infektion med BTV. |
|
(7) |
Bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 bør derfor ændres. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 211, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/689/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 af 15. april 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår godkendelse af status som sygdomsfri og ikkevaccinationsstatus for visse medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme og godkendelse af programmer for udryddelse af disse listeopførte sygdomme (EUT L 131 af 16.4.2021, s. 78, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/620/oj).
BILAG
I bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I del I foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
Del II affattes således: »DEL II Medlemsstater eller zoner deri med et godkendt program for udryddelse af infektion med BTV
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/566/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)