|
11.6.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 208/1 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2021/830
af 26. marts 2021
om balancepoststatistik og statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (ECB/2021/11)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, 12.1 og 14.3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at kunne varetage sine opgaver i henhold til traktaterne har Den Europæiske Centralbank (ECB) behov for indberetning af statistisk information om balancen i de monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren) i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«). Disse oplysninger forsyner ECB med et omfattende statistisk billede af den monetære udvikling i medlemsstaterne i euroområdet, der betragtes som et samlet økonomisk område. Det er desuden nødvendigt med tilstrækkeligt detaljerede statistiske data for at sikre den fortsatte analytiske værdi af euroområdets monetære aggregater og modposter i forbindelse med udførelsen af makroprudentielle og strukturelle analyser på EU-niveau. |
|
(2) |
Indsamlingen af statistisk information fra de nationale centralbanker bør harmoniseres på tværs af euroområdet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge fælles regler for indsamling og behandling af disse oplysninger. Det er vigtigt at sikre, at disse regler ikke påfører de nationale centralbanker en urimelig rapporteringsbyrde. De nationale centralbanker bør derfor indberette denne statistiske information til ECB ved at anvende den statistiske information, der indsamles i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) (1), Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) (2) og Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1074/2013 (ECB/2013/39) (3). ECB anvender de statistiske oplysninger, der indberettes i henhold til denne retningslinje i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 (4). |
|
(3) |
Visse definitioner i forordning (EF) nr. 2533/98 er også relevante med henblik på indberetning i henhold til denne retningslinje og bør derfor finde anvendelse. |
|
(4) |
MFI'er, som er en del af den faktiske rapporteringspopulation, skal indberette statistisk information vedrørende deres balance til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor de er residente i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). Det er derfor nødvendigt at definere de formater og procedurer, som de nationale centralbanker skal følge for at indberette den statistiske information til ECB, som er udledt af de oplysninger, der er indsamlet fra den faktiske rapporteringspopulation og fra de nationale centralbankers egne balancer. I statistiske indberetningsøjemed bør ECB derudover udlede statistisk information fra sin egen balance svarende til den statistiske information, der udledes af de nationale centralbanker fra deres egne balancer. |
|
(5) |
For at kunne muliggøre analysen af den monetære udvikling efter MFI-type, udarbejder ECB statistik over den aggregerede balance for pengemarkedsforeninger (MMF'er) og pengeinstitutter undtagen centralbanker. For at udlede denne statistik for euroområdet og individuelle medlemsstater i euroområdet, er det nødvendigt, at ECB indsamler statistisk information fra de nationale centralbanker om MMF'ers aktiver og passiver. |
|
(6) |
Med henblik på at sikre at den statistiske information, der indberettes til ECB om MFI-sektoren, er repræsentativ for hele rapporteringspopulationen i hver medlemsstat i euroområdet, bør fælles regler om opregning fastsættes for små MFI'er, der er undtaget visse indberetningskrav i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) og i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). Af samme årsag bør regler om opregning fastsættes for de MFI'er, der er blevet udvalgt af de nationale centralbanker ved en stikprøve i henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). |
|
(7) |
Med henblik på en nærmere analyse af udviklingen af udlån ydet af MFI'er til ikke-finansielle selskaber i euroområdet og individuelle medlemsstater i euroområdet, bør de nationale centralbanker, hvor det er muligt, indberette statistisk information om MFI-udlån til ikke-finansielle selskaber efter økonomisk aktivitet. |
|
(8) |
Med henblik på at supplere analysen af kreditudviklingen i euroområdet og individuelle medlemsstater i euroområdet bør de nationale centralbanker indberette oplysninger til ECB om uudnyttede MFI-kreditlinjer opdelt efter institutionel sektor. For at forbedre sammenligneligheden på tværs af grænserne bør de nationale centralbanker indberette statistisk information om uudnyttede kreditlinjer, der er konsistente med de definitioner, der findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5) og Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/867 (ECB/2016/13) (6). |
|
(9) |
ECB har behov for at overvåge transmissionen af pengepolitikken gennem ændringer i de rentesatser, der anvendes af MFI'er på indlån og udlån for så vidt angår husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Det er derfor nødvendigt at definere de formater og procedurer, som de nationale centralbanker skal følge for at indberette disse oplysninger til ECB i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). |
|
(10) |
Eurosystemet skal gøre brug af balanceposterne for individuelle monetære finansielle institutioner og statistik over rentesatser, der er indsamlet i henhold til henholdsvis forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) og forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34), med henblik på pengepolitiske, finansiel stabilitetsmæssige og makroprudentielle formål, samt for opgaver vedrørende det mikroprudentielle tilsyn med kreditinstitutter i medlemsstater i euroområdet. De nationale centralbanker bør derfor være pålagt at indberette de nødvendige statistikker for individuelle MFI-balanceposter (IBSI) og rentesatser (IMIR) til ECB. |
|
(11) |
Styrelsesrådet godkendte 5. juni 2020 en forlængelse af panelet af kreditinstitutter i euroområdet med henblik på at overføre individuelle balanceposter til ECB (7), for hvilke den regelmæssige overførsel begynder hvad angår balanceoplysninger om februar 2021. For at lette den øgede rapporteringsbyrde for de nationale centralbanker, der er opstået som følge af forlængelsen, er det hensigtsmæssigt, at kravene vedrørende overførslen af IBSI-oplysninger for de pågældende kreditinstitutter begrænses sammenlignet med overførslen af IBSI-oplysninger for de kreditinstitutter, der var en del af panelet inden forlængelsen (kerneinstitutter). |
|
(12) |
For at supplere den rettidige analyse af den monetære og kreditmæssige udvikling, er det hensigtsmæssigt, at ECB modtager IBSI- og IMIR-oplysninger på samme tid som de nationale aggregater for kerneinstitutter, hvis virksomhed omfatter en væsentlig andel af de relevante aggregerede indikatorer. For at undgå brud i tidsserierne for IBSI og IMIR og for at sikre fortsat dækning af kerneinstitutternes nationale aggregater er det hensigtsmæssigt, at et nyt kreditinstitut, som er resultatet af en sammenlægning, erhvervelse eller anden selskabsmæssig omstrukturering, der omfatter et eller flere kerneinstitutter, selv er et kerneinstitut. Hvis en medlemsstat indfører euroen, er det nødvendigt at identificere, hvilke af de residente kreditinstitutter der bør være kerneinstitutter med henblik på rettidig analyse af udviklingen i pengemængden og kreditgivningen i den pågældende medlemsstat, også under hensyn til rapporteringsbyrden for den relevante nationale centralbank. |
|
(13) |
I henhold til artikel 12.1 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), kan Styrelsesrådet træffe beslutning om at delegere visse beføjelser til direktionen. I overensstemmelse med de almindelige principper om delegation, som disse er udviklet og bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol, bør delegation af beføjelser til at træffe beslutninger være begrænsede, proportionelle og foretages på grundlag af nærmere angivne kriterier. Det er derfor hensigtsmæssigt at muliggøre, at hvor Styrelsesrådet eller direktionen giver eller tilbagetrækker en tilladelse fra de nationale centralbanker til at anvende en specifik tærskel på balancen for kreditinstitutter i euroområdet for hvilken individuelle data indberettes til ECB, at de vurderer, hvorvidt en sådan anvendelse vil medføre en uhensigtsmæssig indberetningsbyrde for disse nationale centralbanker. |
|
(14) |
ECB vedligeholder RIAD (Register of Institutions and Affiliates Data)-registeret, et centralt depot for referencedata over institutionelle enheder, der er relevant med henblik på statistiske formål. Referencedata for MFI'er og oplysninger vedrørende kreditinstitutter i euroområdet, for hvilke de nationale centralbanker indberetter IBSI- eller IMIR-data, opbevares i RIAD i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2018/876 (ECB/2018/16) (8). Det er derfor hensigtsmæssigt at specificere de oplysninger, som de nationale centralbanker skal indsende og opdatere i RIAD for så vidt angår kreditinstitutter i euroområdet, for hvilke IBSI- eller IMIR-data indberettes. |
|
(15) |
For at reducere den overordnede indberetningsbyrde anvendes den statistiske information, der indsamles i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) til den regelmæssige beregning af reservekravsgrundlaget for de kreditinstitutter, der er underlagt ECB's mindstereservekrav i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1) (9). For at ECB kan producere statistik over opdelingen af det aggregerede reservekravsgrundlag efter passivtype, er det nødvendigt, at de nationale centralbanker indberetter til ECB statistisk information om reservekravsgrundlaget for kreditinstitutter i de individuelle medlemsstater i euroområdet. ECB har også behov for at indsamle statistisk information om makrokoefficienten for at overvåge egnetheden af det standardfradrag, som der henvises til i artikel 5 i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1). |
|
(16) |
De monetære aggregater for euroområdet og deres modposter udledes først og fremmest af MFI-balancedata, der indsamles i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). De monetære aggregater for euroområdet omfatter dog ikke kun MFI'ers monetære forpligtelser, men også den offentlige forvaltning og services monetære forpligtelser og postgirokontorer, som ikke tilhører sektoren offentlig forvaltning og service. Det er derfor nødvendigt, at statistisk information om postgirokontorer, der modtager indskud fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residente i euroområdet, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1074/2013 (ECB/2013/39), indberettes til ECB. Af samme årsag er det nødvendigt, at statistisk information om den offentlige forvaltning og services monetære forpligtelser og beholdninger hos den offentlige forvaltning og service af kontanter og værdipapirer udstedt af MFI'er i euroområdet indberettes til ECB. Tilsvarende bør formater og procedurer for indberetning af disse oplysninger til ECB defineres. |
|
(17) |
For at støtte analysen af strukturen og udviklingen i banksektoren i euroområdet, bør de nationale centralbanker indberette strukturelle finansielle indikatorer for kreditinstitutter i overensstemmelse med de skabeloner, der specificeres i denne retningslinje. For at kunne reducere indberetningsbyrden bør de nationale centralbanker efter aftale med ECB have mulighed for at gøre oplysninger tilgængelige i alternative datakilder, som ECB kan anvende for at udlede de nødvendige indikatorer. |
|
(18) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (10) ændrer blandt andet definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 til at omfatte systemiske investeringsselskaber, i det omfang disse selskaber ikke udfører aktiviteter, der er konsistente med de almindelige standarder, definitioner og klassifikationer for den statistiske klassifikation af pengeinstitutter, og som ikke er MFI'er. Forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) sondrer derfor mellem kreditinstitutter, der klassificeres i MFI-sektoren, og ikke-MFI kreditinstitutter i omfanget af den faktiske rapporteringspopulation. For at ECB effektivt kan overvåge kreditinstitutternes aktiviteter, er det nødvendigt at de oplysninger, der indsamles af de nationale centralbanker fra ikke-MFI-kreditinstitutter i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), overføres til ECB. |
|
(19) |
For at sikre nøjagtigheden og kvaliteten af den statistiske information, der indsamles af ECB, er det nødvendigt at muliggøre overvågning, verificering og, efter omstændighederne, revision af den statistiske information, som de nationale centralbanker indberetter. Af de samme årsager bør de nationale centralbanker frembringe til ECB redegørelser for de revideringer, der væsentligt forbedrer den indberettede statistisk information, eller efter anmodning fra ECB. |
|
(20) |
ESCB-statuttens artikel 5 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer, at de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), men som har planer om at indføre euroen, bør udarbejde og implementere foranstaltninger til indsamling af den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB's statistiske indberetningskrav i forbindelse med forberedelserne til en sådan indførelse af euroen. Anvendelsen af denne retningslinje kan derfor udvides til at finde anvendelse på nationale centralbanker i medlemsstater uden for euroområdet i en defineret referenceperiode, hvor dette er hensigtsmæssigt. Med henblik på at gøre det muligt for ECB at få et omfattende overblik over den indsamlede statistiske information og for at kunne udføre relevante analyser, bør de nationale centralbanker i medlemsstater uden for euroområdet, der indfører euroen, være forpligtet til at levere til ECB statistisk information, der dækker en specificeret periode før deres indførelse af euroen og tiltrædelse af Unionen. |
|
(21) |
For at ECB kan udføre sine opgaver, er det hensigtsmæssigt, at de nationale centralbanker indberetter den nødvendige statistiske information i overensstemmelse med specifikke datoer. Med henblik herpå og for at give de nationale centralbanker yderligere klarhed, er det hensigtsmæssigt, at de nationale centralbanker også indberetter information i overensstemmelse med den indberetningskalender, som ECB har meddelt de nationale centralbanker. |
|
(22) |
Fælles regler bør fastlægges for de nationale centralbankers offentliggørelse af den statistiske information om MFI-balancen, der skal indberettes i henhold til denne retningslinje for at sikre en ordentlig fremlæggelse af tilknyttede væsentlige markedsfølsomme aggregater. |
|
(23) |
Det er hensigtsmæssigt at frembringe en fælles metode for alle nationale centralbanker for transmissionen af den statistiske information, der indberettes til ECB. Derfor bør et harmoniseret elektronisk transmissionsformat aftales og specificeres af ESCB. |
|
(24) |
Det er nødvendigt at fastlægge en procedure til udførelse af de tekniske ændringer til bilagene til denne retningslinje på en effektiv måde, forudsat at sådanne ændringer hverken ændrer de underliggende konceptuelle rammer eller påvirker indberetningsbyrden. ECB's direktion bør derfor gøre det muligt at foretage sådanne tekniske ændringer, og der bør tages højde for synspunkterne i ESCB's Statistiske Komité, når denne procedure følges. |
|
(25) |
For at implementere Styrelsesrådets beslutning af 5. juni 2020 om udvidelse af statistikken om de enkelte balanceposter, er det nødvendigt, at de nationale centralbanker tager højde for det udvidede panel af kreditinstitutter i euroområdet ved den regelmæssige transmission til ECB af IBSI-statistik fra referenceperioden februar 2021. De nationale centralbanker bør derfor identificere de kreditinstitutter, for hvilke IBSI- og IMIR-data skal indberettes i overensstemmelse med omfanget af denne retningslinje. Da Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/15 (11) om monetær og finansiel statistik fortsat finder anvendelse frem til 1. februar 2022, er det nødvendigt at muliggøre overgangskrav for indberetning i henhold til denne retningslinje indtil 1. februar 2022. Det er også nødvendigt, at de nationale centralbanker indberetter disse oplysninger i henhold til tidsfristerne i denne retningslinje for den periode. |
|
(26) |
I lyset af ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013, som finder anvendelse fra den 26. juni 2021, er det derfor nødvendigt at muliggøre overgangskrav for indberetning for de nationale centralbanker for så vidt angår balanceposter for ikke-MFI-kreditinstitutter for perioden 26. juni 2021 til 1. februar 2022. |
|
(27) |
For at sikre at indsamlingen og analysen af den statistiske information er effektiv, bør de nationale centralbanker overholde bestemmelserne i denne retningslinje fra samme dato som datoen for anvendelsen af de nye indberetningskrav i artikel 5 i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). Denne retningslinje bør derfor finde anvendelse fra 1. februar 2022 — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
AFDELING 1
GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Genstand
Denne retningslinje fastlægger de nationale centralbankers indberetningsforpligtelser for den statistiske information, der skal indberettes om balanceposter og rentesatser for monetære finansielle institutioner (MFI'er), balanceposter for ikke-MFI-kreditinstitutter, for mindstereserver og strukturelle finansielle indikatorer for kreditinstitutter, samt den statistiske information for postgirokontorer og offentlig forvaltning og service, der er nødvendig for opstillingen af monetære aggregater og modposter. Denne retningslinje specificerer navnlig den information, som de nationale centralbanker skal indberette til ECB, behandlingen af denne information, hyppighed og indberetningstidspunkt, og de standarder, der skal anvendes på den indberetning.
Artikel 2
Definitioner
Med henblik på denne retningslinje finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), artikel 1 i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) (12) og artikel 1 i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1074/2013 (ECB/2013/39) (13) anvendelse.
Følgende definitioner finder også anvendelse:
|
1) |
»statistisk information«: »statistisk information« som defineret i artikel 1, nr. 11), i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 (14) |
|
2) |
»produktionsperiode«: perioden mellem de foreskrevne tidsfrister for indberetning af statistisk information i henhold til denne retningslinje fra de nationale centralbanker til ECB og tidspunktet for afslutning på ECB's datamodtagelse |
|
3) |
»reservekravsgrundlag«: »reservekravsgrundlag« som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1) |
|
4) |
»reservekravsperiode«: »reservekravsperiode« som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1). |
AFDELING 2
MFI-BALANCEPOSTER
Artikel 3
Statistisk information der skal indberettes for centralbankers balanceposter
1. De nationale centralbanker indberetter følgende balanceposter for centralbanksektoren til ECB:
|
a) |
Udestående beløb ultimo måneden, som specificeret i tabel 1 i Del 2 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af følgende:
|
|
b) |
Udestående beløb ultimo kvartalet, som specificeret i tabel 2, 3 og 4 i Del 3 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) |
|
c) |
Udestående beløb ultimo måneden og ultimo kvartalet, som specificeret i tabel 1 i Del 1 I bilag II til denne retningslinje efter bedste skøn, hvor data er tilgængelig |
|
d) |
Udestående beløb ultimo kvartalet, som specificeret i tabel 3 i Del 1 i bilag II til denne retningslinje. |
2. De nationale centralbanker indberetter følgende statistisk information om justeringer for værdiændringer for centralbanksektoren til ECB:
|
a) |
Månedlige justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 1A i Del 4 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af:
|
|
b) |
Kvartalsvise justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 2A i Del 4 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) |
|
c) |
Månedlige og kvartalsvise justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 1 i Del 1 til bilag II til denne retningslinje efter bedste skøn, hvor data er tilgængelig |
|
d) |
Kvartalsvise justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 3 i Del 1 i bilag II til denne retningslinje. |
3. De nationale centralbanker indberetter følgende statistisk information om justeringer for omklassifikationer for centralbanksektoren til ECB:
|
a) |
De månedlige justeringer for omklassifikationer for hver udestående beløbspost indberettet i henhold til stk. 1, litra a) |
|
b) |
De kvartalsvise justeringer for omklassifikationer for hver udestående beløbspost specificeret i tabel 2 i Del 3 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af de poster, som henviser til opdeling af udlån efter resterende løbetider |
|
c) |
De månedlige og kvartalsvise justeringer for omklassifikationer som specificeret i tabel 1 i Del 1 i bilag II til denne retningslinje efter bedste skøn, hvor data er tilgængelig |
|
d) |
De månedlige justeringer for omklassifikationer som specificeret i tabel 3 i Del 1 til bilag II til denne retningslinje. |
4. De nationale centralbanker udleder statistisk information, der skal indberettes i henhold til denne artikel fra deres regnskabssystem i overensstemmelse med de tabeller, der er tilgængelige på ECB's websted (15), der muliggør en forbindelse mellem den statistiske balancepost og den regnskabsmæssige balancepost, og anvender navnlig følgende:
|
a) |
For regnskabsposterne 9.5, »andre tilgodehavender i Eurosystemet (netto)«, og 10.4, »andre forpligtelser i Eurosystemet (netto)«, anfører de nationale centralbanker aktiver adskilt fra passiver og indberetter dem på bruttobasis |
|
b) |
Hvor regnskabsposten 14, »værdiændringskonti«, skal indberettes på bruttobasis til regnskabsformål, indberetter de nationale centralbanker den på nettobasis til statistiske formål |
|
c) |
Hvor de nationale centralbanker skal værdiregulere deres værdipapirporteføljer på månedsbasis eller hyppigere til interne formål som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34) (16), skal disse værdireguleringer også afspejles i den statistiske information, der skal indberettes i henhold til stk. 2 på månedsbasis |
|
d) |
Med forbehold af værdiansættelserne der anvendes til regnskabsformål, skal de nationale centralbanker anvende en af følgende værdiansættelser ved indberetningen af værdipapirer, der ejes og udstedes:
|
5. For så vidt angår ECB's balance gøres den statistiske information, som er henvist til i denne artikel, tilgængelig af det relevante ECB-forretningsområde til ECB's Generaldirektorat for Statistik.
6. Den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel, indberettes på aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30. Statistisk information om justeringer for omklassifikationer og værdiændringer indberettes i overensstemmelse med bilag I til denne retningslinje.
Artikel 4
Statistisk information der skal indberettes for andre MFI'ers balanceposter
1. De nationale centralbanker indberetter følgende balanceposter for andre MFI'er til ECB:
|
a) |
Udestående beløb ultimo måneden, som specificeret i tabel 1 i Del 2 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af indlån, der udelukkende indberettes af kreditinstitutter, som er underlagt reservekrav |
|
b) |
Udestående beløb ultimo kvartalet, som specificeret i tabel 2, 3 og 4 i Del 3 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) |
|
c) |
Udestående beløb ultimo måneden på securitisationer og andre overdragelser af udlån specificeret i tabel 5b i Del 5 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) |
|
d) |
Udestående beløb ultimo måneden og ultimo kvartalet, som specificeret i tabel 2 i Del 1 i bilag II til denne retningslinje i det omfang data er tilgængelige, herunder efter bedste skøn, hvor data er tilgængelige |
|
e) |
Kvartalsvise udestående beløb som specificeret i tabel 3 i Del 1 i bilag II til denne retningslinje I det omfang data er tilgængelige, herunder efter bedste skøn, hvor data er tilgængelige. |
2. De nationale centralbanker indberetter følgende statistiske information om justeringer for værdiændringer for andre MFI'er til ECB:
|
a) |
Månedlige justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 1A i Del 4 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) |
|
b) |
Månedlige justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 5b i Del 5 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) |
|
c) |
Kvartalsvise justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 2A i Del 4 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) |
|
d) |
Månedlige og kvartalsvise justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 2 i Del 1 i Bilag II til denne retningslinje efter bedste skøn, hvor data er tilgængelige |
|
e) |
Kvartalsvise justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 3 i Del 1 i bilag II til denne retningslinje efter bedste skøn, hvor data er tilgængelige. |
3. De nationale centralbanker indberetter følgende statistiske information om justeringer for omklassifikationer for andre MFI'er til ECB:
|
a) |
Månedlige justeringer for omklassifikationer for så vidt angår hver udestående beløbspost indberettet i henhold til stk. 1, litra a) |
|
b) |
Månedlige justeringer for omklassifikationer for så vidt angår hver udestående beløbspost indberettet i henhold til stk. 1, litra c) |
|
c) |
Kvartalsvise justeringer for omklassifikationer for så vidt angår hver udestående beløbspost som specificeret i tabel 2 i Del 3 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af de poster, der henviser til opdeling af udlån efter resterende løbetider |
|
d) |
Månedlige og kvartalsvise justeringer for omklassifikationer som specificeret i tabel 2 i Del 1 i bilag II til denne retningslinje efter bedste skøn, hvor data er tilgængelige |
|
e) |
Kvartalsvise justeringer for omklassifikationer specificeret i tabel 3 i Del 1 i bilag II til denne retningslinje, efter bedste skøn hvor data er tilgængelige. |
4. De nationale centralbanker indberetter til ECB statistisk information om månedlige udlånsoverdragelser netto som specificeret i tabel 5a i Del 5 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).
5. De nationale centralbanker indberetter til ECB følgende statistiske information, hvor tilgængelig, om securitiserede udlån eller på anden vis overført af MFI'er, og som serviceres af ikke-MFI'er:
|
a) |
Udestående beløb ultimo måneden på udlån serviceret af ikke-MFI'er, som specificeret i tabel 1 i Del 2 i bilag II til denne retningslinje |
|
b) |
Månedlige finansielle transaktioner i de udestående lånebeløb, der serviceres af ikke-MFIer, undtagen påvirkningen fra udlånsoverdragelserne som specificeret i tabel 1 i Del 2 i bilag II til denne retningslinje. |
6. De nationale centralbanker indberetter netto overførsler, udestående beløb, justeringer for værdiændringer og justeringer for omklassifikationer som specificeret i tabel 2 i Del 2 i bilag II til denne retningslinje, hvor de nationale centralbanker har instrueret MFI'erne i at inkludere udlån overdraget af en MFI, og hvor en anden indenlandsk MFI agerer som servicerer i indberetningen af Blok 1 i tabel 5a og 5b i Del 5 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) i overensstemmelse med afsnit 2.3 i Del 5 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).
7. Den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel, indberettes på aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30. Statistisk information om justeringer for omklassifikationer og justeringer for værdiændringer indberettes i overensstemmelse med bilag I til denne retningslinje. Hvor det er relevant opregnes den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel, i overensstemmelse med artikel 8.
Artikel 5
Statistisk information der skal indberettes om pengemarkedsforeningers (MMF'er) balanceposter
1. De nationale centralbanker indberetter statistisk information om udestående beløb ultimo kvartalet for pengemarkedsforeningers balanceposter til ECB, som specificeret i tabellerne 1 og 2 i Del 3 i bilag II til denne retningslinje.
2. De nationale centralbanker indberetter statistisk information om kvartalsvise justeringer for værdiændringer til ECB som specificeret i tabel 1 i Del 3 i bilag II til denne retningslinje. Hvis en undtagelse er indrømmet i henhold til artikel 9, stk. 6, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) til visse eller alle MMF'er for så vidt angår indberetning af justeringer for værdiændringer, frembringer de nationale centralbanker denne information efter bedste skøn, hvis de omfattede beløb er væsentlige.
3. De nationale centralbanker indberetter statistisk information til ECB om kvartalsvise justeringer for omklassifikationer, som specificeret i tabel 1 i Del 3 i bilag II til denne retningslinje.
4. Statistisk information, der indberettes i henhold til denne artikel, indberettes på aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30. Statistisk information om justeringer for omklassifikationer og værdiændringer indberettes i henhold til bilag I til denne retningslinje. Hvis relevant, opregnes den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel, i overensstemmelse med artikel 8.
Artikel 6
Statistisk information der indberettes om MFI'ers uudnyttede kreditfaciliteter
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB på kvartalsbasis følgende statistisk information om beløbene på uudnyttede kreditfaciliteter, der er ydet af andre MFI'er:
|
a) |
Udestående beløb, som specificeret i tabel 1 i Del 4 i bilag II til denne retningslinje vedrørende balancen ultimo måneden for hver måned i kvartalet eller |
|
b) |
Udestående beløb, som specificeret i tabel 1 i Del 4 i bilag II til denne retningslinje vedrørende balancen ultimo måneden for den sidste måned i kvartalet. Med henblik på første afsnit indberetter de nationale centralbanker statistisk information, hvis den faktiske information er tilgængelig. Hvis ingen faktisk information er tilgængelig, indberetter de nationale centralbanker estimater. |
2. De nationale centralbanker indberetter til ECB statistisk information om justeringer for omklassifikationer for så vidt angår hvert udestående beløb, der indberettes i henhold til stk. 1 efter bedste evne.
3. De nationale centralbanker indberetter statistisk information om MFI'ers uudnyttede kreditfaciliteter med henvisning til en eller følgende, hvor det er muligt:
|
a) |
»ikke-balanceførte beløb« som defineret i bilag IV til forordning (EU) 2016/867 (ECB/2016/13) |
|
b) |
»uudnyttede kreditfaciliteter« klassificeret som »mellemliggende risiko«, »mellemliggende/lav risiko« og »lav risiko«, som henvist til i bilag I til forordning (EU) nr. 575/2013. |
Hvis de nationale centralbanker ikke indberetter statistisk information med henvisning til første afsnit, litra a) og b), indberetter de nationale centralbanker den statistiske information med henvisning til relevante nationale definitioner.
4. Den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel, indberettes på et aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30. Statistisk information om justeringer for omklassifikationer indberettes i overensstemmelse med bilag I til denne retningslinje. Hvis relevant opregnes den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel, i overensstemmelse med artikel 8.
Artikel 7
Statistisk information der indberettes om MFI-udlån til ikke-finansielle selskaber efter økonomisk aktivitet
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB, hvor det er tilgængeligt, statistisk information om udestående beløb ultimo kvartalet for MFI-udlån til ikke-finansielle selskaber i euroområdet, opdelt efter økonomisk aktivitet efter den statistiske klassifikation af økonomiske aktiviteter i Unionen (NACE Rev. 2) (18) i overensstemmelse med Del 5 i bilag II til denne retningslinje.
2. De nationale centralbanker indsender efter anmodning redegørelser til ECB om påvirkningen af omklassifikationerne på de udestående beløb, der indberettes i henhold til stk. 1, herunder justeringer for omklassifikationer, der indberettes i henhold til artikel 4, stk. 3.
3. Den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel, indberettes på aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30.
Artikel 8
Opregning af MFI-balanceposter
1. Hvis de nationale centralbanker undtager MFI'er i overensstemmelse med stk. 1, 2, 4, 6 og 7 i artikel 9 i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), opregner de nationale centralbanker den statistiske information, der er indsamlet i henhold til den forordning, for at repræsentere den samlede rapporteringspopulation med henblik på at opstille den månedlige og kvartalsvise statistiske information, der skal indberettes til ECB i overensstemmelse med denne afdeling.
2. Hvis de nationale centralbanker opregner statistisk information i henhold til stk. 1, skal de anvende mindst én af følgende metoder:
|
a) |
Ved information om manglende opdeling udledes estimater ved at anvende rater, der er baseret på en undergruppe af den faktiske rapporteringspopulation, der vurderes at være den mest repræsentative af haleinstitutterne som følger:
|
|
b) |
Ved anvendelse af litra a) kan både haleinstitutterne og undergruppen af den faktiske rapporteringspopulation underinddeles i forskellige grupper med henvisning til type af institution |
|
c) |
Hvis det kombinerede bidrag af MMF'er, der er indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), overstiger 30 % af den nationale MMF-balance, opregner de nationale centralbanker den statistiske information vedrørende MMF'erne separat fra pengeinstitutter og i overensstemmelse med én af følgende metoder:
|
|
d) |
Hvis den statistiske information er indsamlet i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) ved en lavere hyppighed eller ved senere tidsfrister end den statistiske information, der indberettes til ECB i henhold til denne retningslinje, estimerer de nationale centralbanker den statistiske information for de manglende perioder ved enten at:
|
Med henblik på litra a) til d) kan forholdstal eller anden mellemregning, der anvendes til opregning, udledes af information fra tilsynsmyndigheder, hvis den information er tilstrækkeligt i overensstemmelse med den statistiske information, der skal opregnes.
3. Hvis de nationale centralbanker har indrømmet en undtagelse til MFI'er i henhold til artikel 9, stk. 7, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), opregner de ved at estimere den kvartalsvise statistiske information, der skal indberettes til ECB i henhold til artikel 4, som følger:
|
a) |
Hvis de nationale centralbanker indsamler statistisk information fra MFI'er i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) ved en lavere hyppighed end per kvartal, kan de anvende den statistiske information med henblik på at estimere den statistiske information for de manglende perioder, eller de kan anvende passende statistiske estimeringsteknikker for at tage højde for tendenser eller sæsonmønstre |
|
b) |
Hvis de nationale centralbanker indsamler statistisk information fra MFI'er i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) på et mere aggregeret niveau, kan de anvende den statistiske information med henblik på at estimere den statistiske information, der skal indberettes til ECB i henhold til artikel 4, eller de kan anvende passende opdelinger som grundlag for disse estimater |
|
c) |
Hvis de nationale centralbanker indsamler kvartalsvis statistisk information i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) fra MFI'er, som samlet dækker mindst 80% af indlån, udlån og gældsinstrumentsbeholdninger og aktier/andele i investeringsforeninger, fra residente i en medlemsstat uden for euroområdet for hvilken en undtagelse er indrømmet, estimerer de den statistiske information, der skal indberettes, på det grundlag eller |
|
d) |
Hvis de nationale centralbanker estimerer den statistiske information, der skal indberettes på grundlag af alternative kilder, foretager de nødvendige justeringer for at tage højde for de forskellige begreber og definitioner, der er anvendt i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) i forhold til dem, der anvendes for de alternative kilder. |
Artikel 9
Tidsfrister
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB den månedlige statistiske information, jf. denne afdeling, inden forretningstids ophør den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som informationen vedrører i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) og den indberetningskalender, som fremgår af artikel 32.
2. De nationale centralbanker indberetter til ECB den kvartalsvise statistiske information, jf. denne afdeling, inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af det kvartal, som informationen vedrører i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) og den indberetningskalender, som fremgår af artikel 32.
Artikel 10
Revision
1. De nationale centralbanker kan revidere den statistiske information, der indberettes i henhold til denne afdeling, på følgende vis:
|
a) |
Revideringer af den seneste og forrige månedlige statistiske information indberettet i henhold til artikel 3 og 4, kan indsendes til ECB til enhver tid |
|
b) |
Revideringer af den seneste kvartalsvise statistiske information, der er indberettet i henhold til artikel 3 og 4, kan indsendes til ECB til enhver tid |
|
c) |
Revideringer af den statistiske information, der er indberettet i henhold til artikel 3 og 4, bortset fra de revideringer, der fremgår af litra a) og b), kan indsendes til ECB udenfor en månedlig produktionsperiode |
|
d) |
Revideringer af den statistiske information, der indberettes i henhold til artikel 5-7, kan indsendes til ECB til enhver tid. |
De nationale centralbanker kan, efter at have underrettet ECB, revidere den statistiske information, der fremgår af litra c), i løbet af en månedlig produktionsperiode, hvis revideringerne væsentligt forbedrer kvaliteten af den statistiske information. ECB kan behandle disse revideringer efter den pågældende månedlige produktionsperiode. ECB underretter den relevante nationale centralbank, hvis behandlingen af revideringerne udsættes til efter den månedlige produktionsperiode.
2. De nationale centralbanker indsender redegørelser til ECB for de revideringer, der efter anmodning indsendes i henhold til stk. 1. De nationale centralbanker indsender også redegørelser til ECB i begge følgende tilfælde:
|
a) |
De nationale centralbanker indsender redegørelser for revideringer af mindst 5 mia. EUR (i absolut værdi) og frembringer disse redegørelser samtidig med revideringerne, og under alle omstændigheder før ECB's afslutning af dataproduktionen for den pågældende produktionsperiode |
|
b) |
Hvis de nationale centralbanker indsender revideringer i løbet af en månedlig produktionsperiode i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, skal redegørelserne foreligge samtidig med indberetningen. |
Redegørelser, der indsendes i henhold til første afsnit skal indikere, hvorvidt revideringerne, der påvirker de indberettede serier, er endelige eller underlagt yderligere revideringer.
AFDELING 3
MFI-RENTESATSER
Artikel 11
Statistisk information der skal indberettes om MFI-rentestatistik
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB følgende information om rentesatser, der anvendes af MFI'er på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (»MFI-rentesatser« eller »MIR«):
|
a) |
Den nationale månedlige statistiske information vedrørende udestående beløb og nye forretninger, som specificeret i tillæg 1 og 2 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) |
|
b) |
Den månedlige statistiske information vedrørende nye forretninger, som specificeret i Del 1 i bilag III til denne retningslinje. |
Den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel indberettes på aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30. De nationale centralbanker indberetter denne information i overensstemmelse med Del 3 i bilag III til denne retningslinje, hvor denne finder anvendelse.
2. De nationale centralbanker kan indrømme undtagelser vedrørende følgende indikatorer:
|
a) |
indikator 62 til 85 i tabel 3 og 4 i tillæg 2 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) for så vidt angår følgende:
|
|
b) |
indikator 37 til 54 i tabel 3 og 4 i tillæg 2 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34), hvis den nationale aggregerede forretningsstørrelse for de tilsvarende poster, der vedrører indikator 37 til 54 og dækkende alle udlån, udgør mindre end 10 % af den nationale aggregerede forretningsstørrelse af summen af alle udlån i den samme størrelseskategori og mindre end 2 % af forretningsstørrelsen for den samme størrelse og den samme oprindelige periode for rentefikseringskategorien på euroområde-niveau. |
Undtagelser indrømmet af de nationale centralbanker i henhold til første afsnit er med forbehold af artikel 4 i forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34).
3. Hvor undtagelser indrømmes i henhold til stk. 2, verificeres de deri indeholdte tærskler årligt af de nationale centralbanker.
Artikel 12
Opregning af MFI-rentestatistik
1. Hvis den statistiske information, som de nationale centralbanker modtager om MFI-rentesatser, ikke udgør den faktiske rapporteringspopulation som følge af anvendelsen af stikprøver, udvælger og vedligeholder de nationale centralbanker stikprøven og opregner den statistiske information om en ny forretningsstørrelse for at sikre, at 100 % af rapporteringspopulationen er repræsenteret, som specificeret i Del 2 I bilag III til denne retningslinje.
2. Hvis de nationale centralbanker indrømmer undtagelser til indberetningskravene for MFI-rentestatistik i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) eller artikel 11, stk. 2, i denne retningslinje, overføres den statistiske information, der indberettes i henhold til artikel 11, stk. 1, i denne retningslinje, til de manglende månedlige perioder, ved at anvende passende statistiske estimeringsteknikker til at tage højde for informationstendenser eller sæsonmønstre.
Artikel 13
Tidsfrister
De nationale centralbanker indberetter til ECB den statistiske information, der henvises til i artikel 11, inden forretningstids ophør på den 19. arbejdsdag efter udgangen af måneden, som informationen vedrører, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) og indberetningskalenderen, der fremgår af artikel 32.
Artikel 14
Revision
1. De nationale centralbanker kan revidere den statistiske information, der indberettes i henhold til denne afdeling på ethvert tidspunkt, undtagen i løbet af den relevante produktionsperiode, hvor de nationale centralbanker kun kan revidere den statistiske information, der indberettes for den foregående referenceperiode.
De nationale centralbanker kan, efter at have underrettet ECB, revidere den statistiske information, der indberettes i henhold til denne afdeling, i løbet af den relevante produktionsperiode, hvis revideringerne væsentligt forbedrer kvaliteten af den statistiske information. ECB kan behandle disse revideringer efter den pågældende produktionsperiode. ECB underretter den relevante nationale centralbank, hvis behandlingen af disse revideringer udsættes til efter den månedlige produktionsperiode.
2. De nationale centralbanker indsender efter anmodning fra ECB følgende redegørelser for revideringer, der indsendes i henhold til stk. 1:
|
a) |
Redegørelser for revideringer, der væsentligt forbedrer kvaliteten af den statistiske information, der indberettes til ECB |
|
b) |
Redegørelser for revideringer af statistisk information, der indberettes til ECB for perioder forud for den foregående referencemåned. |
Redegørelser, der indsendes i henhold til første afsnit, skal indikere, hvorvidt revideringerne, der påvirker de indberettede serier, er endelige eller underlagt yderligere revideringer.
AFDELING 4
INDIVIDUELLE MFI-BALANCEPOSTER OG RENTESATSER
Artikel 15
Identifikation af kreditinstitutter, for hvilke individuel statistisk information skal indberettes
1. De nationale centralbanker indberetter statistisk information som fastsat i artikel 16 for kreditinstitutter, som er residente i medlemsstater i euroområdet, med undtagelse af følgende:
|
a) |
Kreditinstitutter, der ikke er MFI'er |
|
b) |
Haleinstitutter og |
|
c) |
Kreditinstitutter, der har samlede aktiver lig med eller under 100 mio. EUR, og hvor ECB's Styrelsesråd har givet den relevante nationale centralbank tilladelse i henhold til stk. 2. |
Med henblik på indberetning af den statistiske information til ECB i henhold til artikel 16, kan den relevante nationale centralbank indberette statistisk information for grupper af kreditinstitutter. Disse grupper af kreditinstitutter skal identificeres af de nationale centralbanker i samråd med ECB.
2. ECB's Styrelsesråd kan give tilladelse til at anvende den tærskel, der er fastsat i stk. 1, litra c), efter anmodning fra den nationale centralbank, hvis rapporteringsbyrden for den pågældende nationale centralbank ville blive uforholdsmæssigt påvirket. Hvis ECB's Styrelsesråd finder, at den pågældende nationale centralbanks rapporteringsbyrde ikke længere er uforholdsmæssigt påvirket, kan den tilbagekalde tilladelsen efter anmodning fra den pågældende nationale centralbank.
3. De nationale centralbanker registrerer kreditinstitutterne og grupperne af kreditinstitutter, jf. stk. 1, i Registeret for data om institutter og tilknyttede enheder (RIAD), som fastsat i henhold til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2018/876 (ECB/2018/16) (19).
4. De nationale centralbanker registrerer med henblik på denne afdeling de kreditinstitutter og grupper af kreditinstitutter, jf. stk. 1, som er kerneinstitutter, hvis nogen af følgende finder anvendelse:
|
a) |
Kreditinstituttet er den del af et panel af kreditinstitutter, for hvilke individuelle MFI-data blev overført til ECB for referenceperioden januar 2021 i overensstemmelse med artikel 17a, stk. 1, i retningslinje ECB/2014/15 |
|
b) |
Kreditinstituttet er et nyt kreditinstitut, der er resultatet af en sammenlægning, erhvervelse eller anden selskabsmæssig omstrukturering, der omfatter et eller flere kerneinstitutter, og som finder sted efter denne retningslinjes ikrafttræden |
|
c) |
Kreditinstituttet er resident i en medlemsstat, der indfører euroen efter denne retningslinjes ikrafttræden og identificeres som et kerneinstitut af ECB's Styrelsesråd, efter høring af Den Statistiske Komité. |
Hvis Styrelsesrådet identificerer kreditinstitutter i henhold til første afsnit, litra c), underretter det den relevante nationale centralbank herom.
5. Hvis de nationale centralbanker har fået tilladelse til at ekskludere kreditinstitutter, der har samlede aktiver lig med eller under 100 mio. EUR i henhold til stk. 1, litra c), skal de revidere kreditinstitutternes samlede aktiver mindst en gang hvert tredje år og registrere informationen i RIAD i overensstemmelse hermed. Styrelsesrådet underrettes om resultaterne af den revision uden ugrundet ophold.
6. ECB's Styrelsesråd kan delegere beføjelsen til direktionen til at give eller tilbagekalde tilladelsen i henhold til stk. 2. Der skal ved en sådan delegation tages højde for, hvorvidt rapporteringsbyrden for den pågældende nationale centralbank vil blive uforholdsmæssigt påvirket heraf.
7. Hvis direktionen udøver den delegerede beføjelse i henhold til stk. 6, skal de underrette Styrelsesrådet om enhver truffet afgørelse uden ugrundet ophold.
Artikel 16
Statistisk information der skal indberettes om individuelle MFI-balanceposter og rentesatser (IBSI og IMIR)
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB statistisk information, der er indsamlet i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) om følgende individuelle balanceposter (individual balance sheet items, IBSI) for de kreditinstitutter, der er omfattet af artikel 15, stk. 1:
|
a) |
Udestående beløb ultimo måneden, som specificeret i tabel 1 og 2 i bilag IV til denne retningslinje |
|
b) |
Udestående beløb ultimo kvartalet, som specificeret i tabel 1 og 2 i bilag IV til denne retningslinje. |
Hvis de nationale centralbanker indsamler statistisk information omfattet af litra b) månedligt, kan de i stedet indberette til ECB de udestående beløb ultimo måneden for disse poster.
2. De nationale centralbanker indberetter til ECB de månedlige »hjælpetjenester«, som specificeret i tabel 1 og 2 i bilag IV til denne retningslinje vedrørende kreditinstitutternes balancer, jf. artikel 15, stk. 1, i overensstemmelse med bilag I til denne retningslinje. Hjælpetjenesterne skal omfatte én eller begge af følgende:
|
a) |
Justeringer for værdiændringer og omklassifikationer |
|
b) |
udlånsoverdragelser. |
3. De nationale centralbanker skal indberette til ECB statistisk information om følgende individuelle MFI-rentesatser (IMIR), der er indsamlet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) fra de kerneinstitutter, der er omfattet artikel 15, stk. 4:
|
a) |
De månedlige rentesatser for udestående beløb af eurodenominerede indlån og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residente i euroområdet, som specificeret i tabel 3 i bilag IV til denne retningslinje |
|
b) |
Månedlig størrelse af nye forretninger af eurodenominerede indlån og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residente i euroområdet, som specificeret i tabel 3 i bilag IV til denne retningslinje |
|
c) |
De månedlige rentesatser for størrelsen af nye forretninger i eurodenominerede indlån og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residente i euroområdet, som specificeret i tabel 3 i bilag IV til denne retningslinje. |
4. Hvis statistisk information indberettes for grupper af kreditinstitutter, jf. artikel 15, stk. 1, anvender de nationale centralbanker følgende:
|
a) |
Udestående beløb, indberettet af de nationale centralbanker i henhold til stk. 1, beregnes som summen af de udestående beløb for de enkelte medlemmer af gruppen |
|
b) |
Hjælpetjenesterne, der indberettes af de nationale centralbanker i henhold til stk. 2, beregnes som summen af hjælpetjenester for de enkelte medlemmer af gruppen |
|
c) |
Rentesatserne, der indberettes af de nationale centralbanker i henhold til stk. 3, beregnes som de vægtede gennemsnit, hvorimod gruppestørrelse beregnes som summen af de individuelle størrelser. Hvis de nationale centralbanker indberetter information om gruppen institut-for-institut, skal de gennemsnitlige rentesatser kun dække de institutter, som er omfattet af den nationale MIR-stikprøve og som er ikke genstand for en undtagelse; samme tilgang finder anvendelse på gruppestørrelser. |
5. De nationale centralbanker redegør for ECB, efter anmodning og efter bedste evne, om de fusioner og overtagelser, andre selskabsmæssige omstruktureringer og udlånsoverdragelser, der fandt sted i løbet af den referencemåned, som påvirker den statistiske information for kerneinstitutterne, der indberettes i henhold til denne artikel.
6. ECB kan anvende og dele redegørelserne, der er fremsendt i henhold til stk. 5, inden for Eurosystemet med henblik på at støtte analysen af data, under hensyn til det gældende fortrolighedsregime.
Artikel 17
Tidsfrister
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB den statistiske information, der indberettes i henhold til stk. 1 og 2, i artikel 16 for de kerneinstitutter, der er omfattet af artikel 15, stk. 4, inden forretningstids ophør den 15. arbejdsdag efter den referenceperiode, som de vedrører, og i overensstemmelse med indberetningskalenderen i artikel 32. Ellers indberetter de nationale centralbanker den statistiske information til ECB inden forretningstids ophør den 20. arbejdsdag efter den referenceperiode, som de vedrører, og i overensstemmelse med indberetningskalenderen i artikel 32.
2. De nationale centralbanker indberetter til ECB den statistiske information, der skal indberettes i henhold til artikel 16, stk. 3, inden forretningstids ophør den 19. arbejdsdag efter den referenceperiode, de vedrører, og i overensstemmelse med indberetningskalenderen i artikel 32.
Artikel 18
Revision
1. Hvis de nationale centralbanker reviderer statistisk information i overensstemmelse med artikel 10, skal de også, hvor det er relevant, revidere den statistiske IBSI-information, der indberettes i henhold til stk. 1 og 2 i artikel 16.
2. Revideringer af den statistiske information, der indberettes i henhold til stk. 1 og 2 i artikel 16, vedrørende kreditinstitutter, der ikke er kerneinstitutter, indberettes af de nationale centralbanker efter bedste evne.
3. Hvis de nationale centralbanker reviderer statistisk information i overensstemmelse med artikel 14, skal de også, hvor det er relevant, revidere den statistiske IMIR-information, der indberettes i henhold til artikel 16, stk. 3.
4. De nationale centralbanker indsender redegørelser til ECB, efter anmodning, for revideringer, der indsendes i henhold til denne artikel.
AFDELING 5
KREDITINSTITUTTERS MINDSTERESERVER
Artikel 19
Statistisk information der skal indberettes om reservekravsgrundlaget
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB statistisk information om udestående beløb ultimo måneden, som specificeret i tabel 1 i Del 1 i bilag V til denne retningslinje, vedrørende kreditinstitutternes aggregerede reservekravsgrundlag, som beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1).
2. Den statistiske information, der indberettes i henhold til stk. 1, udledes af den statistiske information, der er fastsat i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), og som indsamles af de nationale centralbanker fra kreditinstitutter, der er underlagt mindstereserver i henhold til forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1).
For så vidt angår de kreditinstitutter, der er haleinstitutter, anvender de nationale centralbanker i beregningen af det aggregerede reservekravsgrundlag ultimo måneden den seneste tilgængelige statistiske information ultimo kvartalet efter ECB's offentliggørelse af den kvartalsvise statistiske information, der er indsamlet i henhold til artikel 4 i denne retningslinje.
3. De nationale centralbanker indberetter til ECB den statistiske information om det aggregerede engangsbeløb, der er specificeret i tabel 2 i Del 1 i bilag V til denne retningslinje, og som er fratrukket kreditinstitutternes mindstereserver i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) (EU) 2021/378 (ECB/2021/1).
4. De nationale centralbanker kan revidere den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel til enhver tid. Hvis revideringerne indberettes af de nationale centralbanker i henhold til denne artikel, efter at vedligeholdelsesperioden er begyndt, kan ECB beslutte ikke at behandle de revideringer.
Hvis en underrettende part reviderer sit reservekravsgrundlag i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) (EU) 2021/378 (ECB/2021/1), reviderer de nationale centralbanker tilsvarende den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel.
Artikel 20
Statistisk information der skal indberettes om makrokoefficientstatistik
De nationale centralbanker indberetter til ECB den statistiske information om udestående beløb ultimo måneden vedrørende makrokoefficienten, som specificeret i tabellen i Del 2 i bilag V til denne retningslinje.
Den statistiske information, der indberettes i henhold til stk. 1, udledes af de nationale centralbanker fra den tilgængelige månedlige statistiske information, der er indsamlet fra kreditinstitutter i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). Hvis den statistiske information, der skal indberettes, ikke finder anvendelse for en medlemsstat, indberetter den pågældende nationale centralbank den statistiske information som nul.
Artikel 21
Tidsfrister
De nationale centralbanker indberetter til ECB den relevante månedlige statistiske information, omfattet af artikel 19 og 20 inden forretningstids ophør den sidste arbejdsdag forud for starten på den relevante vedligeholdelsesperiode, og i overensstemmelse med indberetningskalenderen i artikel 32.
AFDELING 6
POSTGIROKONTORER OG OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE
Artikel 22
Statistisk information der skal indberettes om postgirokontorer og offentlig forvaltning og service
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB statistisk information om udestående beløb ultimo måneden, som specificeret i tabel 1 i bilag VI til denne retningslinje, og som dækker følgende:
|
a) |
Postgirokontorer, der indberetter i henhold til artikel 3 i forordning (EU) nr. 1074/2013 (ECB/2013/39) |
|
b) |
Den offentlige forvaltning og services monetære forpligtelser og den offentlige forvaltning og services beholdninger af kontanter og værdipapirer udstedet af MFI'er i euroområdet. |
2. De nationale centralbanker skal ikke indberette statistisk information i henhold til denne artikel, hvis den statistiske information omfattet af stk. 1, litra a), ikke eksisterer, og aktiver og passiver omfattet af stk. 1, litra b), ikke eksisterer eller ikke er væsentlige.
3. De nationale centralbanker indberetter til ECB justeringer for omklassifikationer for så vidt angår hver udestående beløbspost, der indberettes i henhold til stk. 1, som specificeret i tabel 1 i bilag VI til denne retningslinje.
4. De nationale centralbanker indberetter til ECB justeringer for værdiændringer, hvis disse er væsentlige, som specificeret i tabel 1 i bilag VI til denne retningslinje.
5. Den statistiske information, der indberettes i henhold til denne artikel, indberettes på et aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30. Statistisk information om justeringer for omklassifikationer og værdiændringer indberettes i overensstemmelse med bilag I til denne retningslinje.
Artikel 23
Tidsfrister
De nationale centralbanker indberetter til ECB den statistiske information, der er omhandlet i denne afdeling, inden arbejdstids ophør på den 15. arbejdsdag efter afslutningen af den måned, som informationen vedrører, i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) nr. 1074/2013 (ECB/2013/39) og med den indberetningskalender, der fremgår af artikel 32 i denne retningslinje.
Artikel 24
Revision
1. De nationale centralbanker kan revidere den statistiske information, der indberettes i henhold til denne afdeling, som følger:
|
a) |
Revideringer af den seneste og forrige månedlige statistiske information kan indsendes til ECB til enhver tid |
|
b) |
Revideringer af den månedlige statistiske information, bortset fra den seneste og forrige månedlige statistiske information, kan indsendes uden for den månedlige produktionsperiode. |
De nationale centralbanker kan, efter underretning af ECB, revidere den statistiske information i litra b) i løbet af den månedlige produktionsperiode, hvis denne væsentligt forbedrer kvaliteten af informationen. ECB kan behandle disse revideringer efter den månedlige produktionsperiode. ECB underretter den relevante nationale centralbank, hvis behandlingen af disse revideringer udsættes indtil efter den månedlige produktionsperiode.
2. De nationale centralbanker indsender til ECB efter anmodning redegørelser for de revideringer, der er indberettet i henhold til stk. 1, som følger:
|
a) |
De nationale centralbanker frembringer redegørelser for revideringer af mindst 5 mia. EUR (i absolut værdi) og frembringer disse redegørelser samtidig med revideringerne og under alle omstændigheder før afslutningen af ECB's dataproduktion for den pågældende produktionsperiode |
|
b) |
Hvis de nationale centralbanker indsender revideringer i løbet af en månedlig produktionsperiode i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, i skal redegørelserne frembringes på indberetningstidspunktet. |
Redegørelser, der indsendes i henhold til første afsnit, skal indikere, hvorvidt revideringerne, der påvirker de indberettede serier, er endelige eller underlagt yderligere revision.
AFDELING 7
STRUKTURELLE FINANSIELLE INDIKATORER (SFI'er) FOR KREDITINSTITUTTER
Artikel 25
Statistisk information der skal indberettes om SFI'er for kreditinstitutter
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB SFI'er for de kreditinstitutter, som er MFI'er, som specificeret i bilag VII til denne retningslinje. SFI'er indberettes på et aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30.
Som undtagelse fra første afsnit kan de nationale centralbanker frembringe den statistiske information, der er omfattet deraf, ved hjælp af alternative datakilder. ECB kan anvende den information til at udlede SFI'er for kreditinstitutterne, under forudsætning af en aftale mellem ECB og den nationale centralbank.
2. Hvis den statistiske information, der indberettes i henhold til stk. 1, ikke omfatter hele rapporteringspopulationen, opregner de nationale centralbanker den statistiske information for at repræsentere hele rapporteringspopulationen.
Med henblik på første afsnit frembringer de nationale centralbanker redegørelser herpå til ECB.
3. De nationale centralbanker kan revidere den information, der indberettes i henhold til denne artikel, i løbet af produktionsperioden, og frembringer redegørelser for disse revideringer efter anmodning fra ECB.
Artikel 26
Tidsfrister
De nationale centralbanker indberetter til ECB den årlige statistiske information for de SFI'er, der henvises til i artikel 25, inden udgangen af marts hvert år, og i overensstemmelse med indberetningskalenderen, der fremgår af artikel 32 med henvisning til det forrige år, undtagen for indikatoren »antal ansatte i kreditinstitutter«, som indberettes inden udgangen af maj hvert år og i overensstemmelse med indberetningskalenderen, der fremgår af artikel 32, med henvisning til det forrige år.
AFDELING 8
KREDITINSTITUTTER DER IKKE ER MFI'er
Artikel 27
Statistisk information, der skal indberettes om balanceposter for kreditinstitutter, der ikke er MFI'er
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB følgende balanceposter for kreditinstitutter, der ikke er MFI'er:
|
a) |
Udestående beløb ultimo måneden, som specificeret i tabel 1 i Del 2 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af følgende poster:
|
|
b) |
Udestående beløb ultimo kvartalet, som specificeret i tabel 2, 3 og 4 i Del 3 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af poster, for hvilke undtagelser fra statistiske indberetningskrav er blevet indrømmet af de nationale centralbanker i henhold til artikel 9, stk. 5, litra b), i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). |
2. De nationale centralbanker indberetter til ECB følgende statistiske information om justeringer for værdiændringer for kreditinstitutter, der ikke er MFI'er:
|
a) |
Månedlige justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 1A i Del 4 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af følgende poster:
|
|
b) |
Kvartalsvise justeringer for værdiændringer, som specificeret i tabel 2A i Del 4 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af poster, for hvilke undtagelser fra de statistiske indberetningskrav er blevet indrømmet af de nationale centralbanker i henhold til artikel 9, stk. 5, litra b), i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). |
3. De nationale centralbanker indberetter til ECB følgende statistiske information om justeringer for omklassifikationer for kreditinstitutter, der ikke er MFI'er:
|
a) |
Månedlige justeringer for omklassifikationer for så vidt angår hver udestående beløbspost, der indberettes i henhold til stk. 1, litra a) |
|
b) |
De kvartalsvise justeringer for omklassifikationer for så vidt angår hver udestående beløbspost, specificeret i tabel 2 i Del 3 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), med undtagelse af poster, for hvilke undtagelser fra de statistiske indberetningskrav er blevet indrømmet af de nationale centralbanker i henhold til artikel 9, stk. 5, litra b), i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). |
4. De nationale centralbanker er ikke pålagt at indberette statistisk information i henhold til denne artikel, om hverken det ene eller det andet af følgende tilfælde:
|
a) |
Der er ingen residente kreditinstitutter, der ikke er MFI'er eller |
|
b) |
Den relevante nationale centralbank har indrømmet undtagelser for indberetningen af statistisk information i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) for alle residente kreditinstitutter, der ikke er MFI'er, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, litra a), i den forordning. |
5. Den statistiske information, der skal indberettes i henhold til denne artikel, indberettes på aggregeret grundlag og verificeres i overensstemmelse med artikel 30. Statistisk information om justeringer for omklassifikationer og værdiændringer indberettes i overensstemmelse med bilag I til denne retningslinje.
Artikel 28
Tidsfrister
1. De nationale centralbanker indberetter til ECB den månedlige statistiske information omfattet af denne afdeling inden forretningstids ophør den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som informationen vedrører, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) og med den indberetningskalender, der fremgår af artikel 32 i denne retningslinje.
2. De nationale centralbanker indberetter til ECB den kvartalsvise statistiske information omfattet af denne afdeling inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af det kvartal, som informationen vedrører, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) og med den indberetningskalender, der fremgår af artikel 32 i denne retningslinje.
Artikel 29
Revision
1. De nationale centralbanker kan revidere den statistiske information, der indberettes i henhold til denne afdeling, til enhver tid.
2. De nationale centralbanker redegør efter anmodning fra ECB for de revideringer, der er indsendt i henhold til stk. 1.
Redegørelser, der indsendes i henhold til første afsnit, skal indikere, om de revideringer, der påvirker de indberettede serier, er endelige eller underlagt yderligere revideringer.
AFDELING 9
VERIFIKATION, INDBERETNING AF HISTORISKE DATA OG OVERFØRSEL
Artikel 30
Verifikation og redegørelser
1. Med forbehold af forordning (EF) nr. 2533/98, forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) og forordning (EU) nr. 1074/2013 (ECB/2013/39) overvåger og sikrer de nationale centralbanker kvaliteten og pålideligheden af den statistiske information, der forelægges ECB, i henhold til denne retningslinje.
2. Inden indberetning af statistisk information til ECB i henhold til denne retningslinje, verificerer de nationale centralbanker, at informationen opfylder de lineære begrænsninger, der tilvejebringes og vedligeholdes af ECB, herunder, hvor det er relevant, lineære begrænsninger, der vedrører konsistens på tværs af hyppigheder.
De nationale centralbanker frembringer redegørelser til ECB efter anmodning om enhver uoverensstemmelse, der er identificeret som følge af verifikationen.
3. De nationale centralbanker verificerer følgende med henblik på de lineære begrænsninger, der vedrører den konsistens på tværs af hyppigheder, der henvises til i stk. 2:
|
a) |
At den kvartalsvise statistiske information er konsistent med den tilsvarende månedlige statistiske information, der er indberettet i henhold til artikel 3 og 4 |
|
b) |
At den kvartalsvise statistiske information er konsistent med den tilsvarende månedlige statistiske information, der er indberettet i henhold til artikel 27 |
|
c) |
At den statistiske information om MMF'ers balanceposter, der er indberettet i henhold til artikel 5, er konsistent med den tilsvarende information ultimo kvartalet om andre MFI'ers balanceposter, der er indberettet i henhold til artikel 4. |
Hvis den statistiske information i litra a) ikke er konsistent på tværs af hyppigheder, skal de nationale centralbanker efter bedste evne indsende revideringer af statistisk information, der er konsistent på tværs af hyppighed, ved hjælp af estimering.
4. De nationale centralbanker overvåger konsistensen ved at anvende de anviste bro-tabeller, der er henvist til i artikel 3, stk. 4, mellem de udestående beløb ultimo måneden, der indberettes i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), og én af følgende udestående beløb, der indberettes i henhold til retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34):
|
a) |
Eurosystemets daglige finansielle system, produceret for den sidste arbejdsdag i måneden |
|
b) |
Den seneste disaggregerede ugentlige balance for den pågældende måned. |
De nationale centralbanker forelægger for ECB, efter anmodning, resultaterne fra den konsistensovervågning, der er henvist til i første afsnit og redegørelserne for uoverensstemmelser mellem de udestående beløb.
5. Hvis de nationale centralbanker indberetter antal filialer og datterselskaber for ikke-residente kreditinstitutter, som specificeret i bilag VII i henhold til artikel 25, skal de sikre, at denne statistiske information er konsistent, fra 1999 og frem, med den information, der er registreret på listen over MFI'er, der er etableret med henblik på statistiske formål i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2).
6. De nationale centralbanker redegør efter anmodning fra ECB om de udviklinger i den statistiske information, der er indberettet i henhold til denne retningslinje, herunder brud i den statistiske information, der er indberettet i forhold til den forrige referenceperiode.
7. Hvis de nationale centralbanker estimerer statistisk information, der skal indberettes i henhold til denne retningslinje, skal de redegøre herfor efter anmodning fra ECB.
Artikel 31
Indberetningskrav for historiske data i tilfælde af indførelse af euroen
1. Hvis en medlemsstat, som ikke har euroen som valuta, indfører euroen, indberetter den nationale centralbank i den medlemsstat følgende til ECB:
|
a) |
Statistisk information om statistik over MFI-balanceposter, for alle referenceperioder siden den medlemsstats tiltrædelse af Unionen, og under alle omstændigheder som minimum de seneste tre år før medlemsstatens indførelse af euroen |
|
b) |
Statistisk information om statistik over MFI-balanceposter for de seneste tre år for medlemsstatens tiltrædelse af Unionen, medmindre andet er aftalt med ECB. |
2. Nationale centralbanker i medlemsstater, der indfører euroen, opstiller den statistiske information, der henvises til i stk. 1, som om medlemsstaten var en del af euroområdet i løbet af alle indberetningsreferenceperioderne. Med henblik herpå kan de nationale centralbanker anvende statistisk information, der er indberettet til ECB før medlemsstatens indførelse af euroen, i overensstemmelse med de indberetningsordninger, som ECB har tilpasset til brug for medlemsstater uden for euroområdet. De nationale centralbanker indberetter statistisk information i overensstemmelse med de krav, der var gældende for medlemsstater i euroområdet for de respektive indberetningsreferenceperioder, medmindre ECB og den pågældende nationale centralbank aftaler at undlade visse statistiske informationer.
3. De nationale centralbanker i medlemsstater i euroområdet indberetter til ECB positioner for residenter fra medlemsstater uden for euroområdet, der indfører euroen efter denne retningslinjes ikrafttræden for så vidt angår statistik over MFI-balanceposter dækkende som minimum de seneste tre år før denne indførelse, medmindre andet er aftalt med ECB. De nationale centralbanker indberetter kun månedlige udestående beløb for disse positioner, der er blevet indberetter i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), og som overstiger 50 mio. EUR. De nationale centralbanker kan også frivilligt indberette månedlige udestående beløb for sådanne positioner, som er under 50 mio. EUR.
Artikel 32
Indberetningskalender
Hvert år i september meddeler ECB de præcise overførselsdatoer til de nationale centralbanker i form af en indberetningskalender. De nationale centralbanker indberetter statistisk information i henhold til denne retningslinje i overensstemmelse med den indberetningskalender.
Artikel 33
Overførsel
1. De nationale centralbanker overfører den statistiske information, der skal indberettes i henhold til denne retningslinje, elektronisk ved anvendelse af de metoder, der er specificeret af ECB. Det statistiske meddelelsesformat, der er udviklet til brug for denne elektroniske udveksling af statistisk information er det format, der er aftalt af ESCB.
2. Hvis stk. 1 ikke finder anvendelse, kan de nationale centralbanker anvende andre måder at overføre statistisk information til ECB efter forudgående aftale med ECB.
AFDELING 10
FORENKLET ÆNDRINGSPROCEDURE OG OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 34
Forenklet ændringsprocedure
Under hensyntagen til Den Statistiske Komités synspunkter har ECB's direktion ret til at foretage tekniske ændringer af denne retningslinjes bilag, såfremt disse ændringer hverken ændrer ved det underliggende principgrundlag eller påvirker rapporteringsbyrden for rapporteringsenhederne i medlemsstaterne. Direktionen underretter uden unødig forsinkelse Styrelsesrådet om sådanne ændringer.
Artikel 35
Offentliggørelse
De nationale centralbanker må først offentliggøre de nationale bidrag til de månedlige monetære aggregater for euroområdet og deres modparter, efter at ECB har offentliggjort disse aggregater. Såfremt de nationale centralbanker offentliggør disse data, skal de svare til de data, der bidrog til de senest offentliggjorte aggregater for euroområdet. Såfremt de nationale centralbanker gengiver de aggregater for euroområdet, der er offentliggjort af ECB, skal der være tale om en tro gengivelse.
AFDELING 11
FØRSTE INDBERETNING OG OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 36
Første indberetning
1. Første indberetning af månedlig statistisk information, der skal indberettes i henhold til denne retningslinje begynder med statistisk information for januar 2022.
2. Første indberetning af kvartalsvis statistisk information, der skal indberettes i henhold til denne retningslinje, begynder med statistisk information for første kvartal i 2022. Den kvartalsvise statistiske information, der skal indberettes for fjerde kvartal af 2021 indberettes i overensstemmelse med Del 1, 4, 7, 19 og 20 i bilag II til retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik.
3. Første indberetning af årlig statistisk information, der skal indberettes i henhold til denne retningslinje, begynder med statistisk information for 2021.
Artikel 37
Overgangsbestemmelser
1. For perioden fra 15. april 2021 til 1. februar 2022, hvor de nationale centralbanker indberetter information om IBSI i overensstemmelse med artikel 17a i retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistisk, skal de identificere de kreditinstitutter, for hvilke denne information skal indberettes i overensstemmelse med artikel 15 i denne retningslinje. De nationale centralbanker indberetter denne information til ECB inden for de tidsfrister, der følger af artikel 17 i denne retningslinje for perioden 15. april 2021 til 1. februar 2022.
2. For perioden fra 15. april 2021 til 1. februar 2022, hvor de nationale centralbanker indberetter information om IMIR i overensstemmelse med artikel 17a i retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik, skal de indberette den information for kerneinstitutter, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, i denne retningslinje. De nationale centralbanker indberetter den information til ECB inden for de tidsfrister, der følger af artikel 17 i denne retningslinje for perioden 15. april 2021 til 1. februar 2022.
3. For perioden 26. juni 2021 til 1. februar 2022, skal de nationale centralbanker indberette statistisk information, der er indsamlet fra kreditinstitutter, der ikke er MFI'er i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) i overensstemmelse med afdeling 8 i denne retningslinje. De nationale centralbanker indberetter den information til ECB senest den 29. april 2022.
AFDELING 12
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 38
Virkning
1. Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
2. De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og ECB skal opfylde denne retningslinje fra den 1. februar 2022.
Artikel 39
Addressater
Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 26. marts 2021.
For ECB's Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) (EU) 2021/379 af 22. januar 2021 om balanceposter i kreditinstitutter og i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2021/2) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 16).
(2) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 af 24. september 2013 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (ECB/2013/34) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 51).
(3) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1074/2013 af 18. oktober 2013 om statistiske rapporteringskrav for postgirokontorer, der modtager indskud fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residenter i euroområdet (ECB/2013/39) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 94.).
(4) Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(6) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/867 af 18. maj 2016 om indsamling af granulære data om kreditter og kreditrisici (ECB/2016/13) (EUT L 144 af 1.6.2016, s. 44).
(7) Jf. afgørelserne truffet af ECB's Styrelsesråd den 26. juni 2020, tilgængelig på ECB's websted www.ecb.europa.eu.
(8) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2018/876 af 1. juni 2018 om registeret for data om institutter og tilknyttede enheder (RIAD) (ECB/2018/16) (EUT L 154 af 18.6.2018, s. 3).
(9) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 af 22. januar 2021 om anvendelsen af mindstereservekrav (ECB/2021/1) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
(11) Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/15 af 4. april 2014 om monetær og finansiel statistik (EUT L 340 af 26.11.2014, s. 1).
(12) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 af 24. september 2013 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (ECB/2013/34) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 51).
(13) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1074/2013 af 18. oktober 2013 om statistiske rapporteringskrav for postgirokontorer, der modtager indskud fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residenter i euroområdet (ECB/2013/39) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 94).
(14) Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8).
(15) Jf. »Bridging tables between the accounting balance sheet items of the NCBs and the ECB and the items to be reported for statistical purposes«, som offentliggøres på ECB's websted: www.ecb.europa.eu.
(16) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/2249 af 3. november 2016 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2016/34) (EUT L 347 af 20.12.2016, s. 37).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
(18) Som fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EØS) (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(19) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2018/876 af 1. juni 2018 om registeret for data om institutter og tilknyttede enheder (RIAD) (ECB/2018/16) (EUT L 154 af 18.6.2018, s. 3).
BILAG I
INDBERETNING AF JUSTERINGER OG UDLEDNING AF TRANSAKTIONER
DEL 1
Generel beskrivelse af proceduren for udledning af transaktioner
Finansielle transaktioner defineres som nettoanskaffelsen af finansielle aktiver eller nettoindgåelsen af passiver for hver enkelt type finansielt instrument, dvs. summen af alle finansielle transaktioner, der forekommer i løbet af en given indberetningsperiode. Rammerne for at udlede transaktioner for balanceposter (balance sheet items, BSI) for de monetære finansielle institutioner (MFI'er) er baseret på det europæiske national- og regionalregnskabssystem (herefter 'ESA 2010'), der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (1). Der afviges fra denne internationale standard, hvor det er nødvendigt, både med hensyn til dataindholdet og betegnelsen af statistiske begreber. Dette bilag fortolkes i overensstemmelse med ESA 2010, med mindre forordning (EU) nr. 2021/379 (ECB/2021/2) (2) eller denne retningslinje udtrykkeligt eller implicit går forud for bestemmelserne heri.
I forbindelse med BSI-statistikken beregner ECB transaktioner ved for hver aktiv- og passivpost at tage forskellen mellem de udestående beløb på rapporteringsdatoerne ultimo perioden og derefter fjerne effekten af den udvikling, der ikke er resultat af transaktioner ("justeringer"). Disse opdeles i hovedkategorierne "omklassifikationer", "justeringer for værdiændringer" og "valutakursreguleringer". De nationale centralbanker indberetter "justeringer for omklassifikationer" og "justeringer for værdiændringer" til ECB, således at disse ikke-transaktionsrelaterede effekter kan fjernes ved beregningen af transaktioner. "Valutakursreguleringer" udledes normalt af ECB. Transaktioner beregnes på nettobasis, og der er således ingen krav om angivelse af brutto finansielle transaktioner eller omsætning. Finansielle transaktioner bør generelt måles ved transaktionsværdien - værdien til hvilken aktiverne anskaffes/afhændes og/eller passiver skabes, realiseres eller veksles, og som ikke nødvendigvis er den samme som den pris, der er noteret på markedet, eller aktivets dagsværdi på transaktionstidspunktet. Transaktionsværdien omfatter ikke gebyrer, provisioner, kommissioner eller lignende betalinger for tjenester ydet i forbindelse med transaktionen.
I dette bilag gennemgås metoden til udledning af transaktioner i forbindelse med BSI-statistik. Del 2 fokuserer på principperne for de nationale centralbankers indberetning af justeringer til ECB (3). Del 3 behandler de særlige tilpasninger i forbindelse med opstillingsrammerne for BSI-statistik.
ECB har på sit websted offentliggjort en manual om MFI-balancestatistik, der indeholder flere detaljer og taleksempler.
DEL 2
Indberetning af justeringer fra de nationale centralbanker til ECB
1. Underliggende principper for justeringer
For justeringer for omklassifikationer og værdiændringer gælder det samme system med dobbelt bogføring som for udestående beløb, og det er derfor i balance. Hvis en post i balance er påkrævet som følge af de forskellige værdiansættelser, der gælder for den statistiske, i modsætning til den regnskabsmæssige balance, dvs. "statistisk/regnskabsmæssig uoverensstemmelse", bør dette registreres under "resterende passiver" (som et positivt eller negativt beløb alt efter omstændighederne).
Renter på indlån, udlån og gældsinstrumenter, der udstedes og ejes, bør periodiseres, men aldrig opføres som en transaktion med det pågældende instrument. Vedrørende udlån og indlån garanteres dette ved kravet fastsat i Del 2 i bilag II til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) om at registrere påløbne renter på disse instrumenter under "resterende aktiver" og "resterende passiver". Forordningen indeholder dog ingen regler om behandlingen af påløbne renter på gældsinstrumenter, der udstedes eller ejes. Påløbne renter er nemlig ofte en fast bestanddel i markedsprisen og vanskelige at udskille fra den regnskabsmæssige pris, når de indberettes i den statistiske balance. For at opnå sammenhængende data, som er sammenlignelige på tværs af lande, bør følgende regler anvendes:
|
a) |
hvis påløbne renter er en fast bestanddel i den regnskabsmæssige pris, som indberettes i den statistiske balance, bør der foretages en justering for værdiændringer, |
|
b) |
hvis påløbne renter ikke indgår i det udestående beløb for de værdipapirer, som de vedrører i den statistiske balance, klassificeres de under "resterende aktiver" eller "resterende passiver" og behandles ikke som en justering for en værdiændring. |
Den behandling, som foreslås her, er også afspejlet i indberetningskravene i denne retningslinje (jf. Del 1 i bilag II).
Hvis en månedlig justering indberettes, kan det påvirke opdelingen af de poster, der indberettes kvartalsvis. Der bør sikres overensstemmelse mellem de to datasæt, dvs., hvor det er relevant, bør summen af de månedlige justeringer være lig med den kvartalsvise justering. Hvis en tærskel er fastsat for de kvartalsvise justeringer, eller de kvartalsvise justeringer ikke kan identificeres fuldt ud eller på samme detaljeringsniveau som den månedlige justering, skal justeringen beregnes for at undgå uoverensstemmelser med justeringen, der er indberettet for de månedlige data.
2. Justeringer for omklassifikationer
"Justeringer for omklassifikationer" omfatter alle ændringer i referencesektorens balance, der opstår som resultat af ændringer i rapporteringspopulationens sammensætning og struktur, ændringer i klassifikationen af finansielle instrumenter og modparter, ændringer i statistiske definitioner og (delvis) korrigering af rapporteringsfejl, som alt sammen giver anledning til databrud i serierne og derfor påvirker sammenligneligheden af to efter hinanden følgende beholdninger ultimo perioden. Udvidelser af euroområdet kan betragtes som et særligt tilfælde af omklassifikation.
De nationale centralbanker indberetter data om justeringer for omklassifikationer i overensstemmelse med kravene i denne retningslinje ved hjælp af data indberettet direkte fra rapporteringspopulationen, tilsynsinformation, plausibilitetskontrol, engangsundersøgelser (f.eks. i forbindelse med afvigende værdier), nationale statistikkrav, oplysninger om tilgang til og fragang fra rapporteringspopulationen samt andre kilder, der er til deres rådighed. De nationale centralbanker identificerer ændringer i udestående beløb som følge af omklassifikationer og indberetter nettobeløbet. En nettostigning i udestående beløb som følge af omklassifikationer opføres med positivt fortegn, en nettoreduktion i udestående beløb opføres med negativt fortegn.
De nationale centralbanker kan foretage estimater af justeringerne for omklassifikationer, især hvis informationen ikke er let tilgængelig eller af dårlig kvalitet. Det forventes ikke, at ECB foretager ex post-justeringer, medmindre de nationale centralbanker identificerer klare ændringer som følge af omklassifikationerne i de endelige data, som ikke kan korrigeres af de nationale centralbanker i tide. I disse tilfælde kan ECB foretage ex post-justeringer efter aftale med den relevante nationale centralbank.
I princippet indberetter de nationale centralbanker "justeringer for omklassifikationer" for hver post, der er specificeret i denne retningslinje. I tilfælde, hvor de estimerede omklassifikationsbeløb er under 5 millioner EUR på den nationale centralbanks egen balance eller under 50 millioner EUR for den aggregerede balance for andre rapporteringsenheder, kan de nationale centralbanker indberette justeringer for omklassifikationer som nul eller som en manglende værdi. Disse tærskler er sat som en hjælp til de nationale centralbanker, når de skal beslutte, om de skal opstille justeringer eller ikke. Det kan dog være uhensigtsmæssigt for den nationale centralbank at forsøge at anvende en sådan tærskel, hvis der indsamles relativt detaljerede oplysninger uden hensyn til tærsklen. Denne fleksibilitet er dog med forbehold af kravet til konsistens for de indberettede data for referenceperioden og mellem månedlige og kvartalsvise data, som beskrevet nedenfor.
Inden for de i revisionsprincipperne fastsatte grænser korrigerer de nationale centralbanker rapporteringsfejl i udestående beløb, så snart fejlene er konstateret. Ideelt fjerner korrektionerne fuldstændig fejlen fra de udestående beløb, især hvis fejlen kun påvirker en enkelt periode eller et begrænset tidsrum. Under disse omstændigheder opstår der ikke noget seriebrud. Såfremt fejlen påvirker historiske data, og der ikke foretages en korrektion af tidligere data, eller den kun foretages for en begrænset tidsperiode, opstår der imidlertid et seriebrud mellem den første periode med det korrigerede tal og den sidste periode med det ukorrekte tal. I dette tilfælde identificerer de nationale centralbanker størrelsen af det opståede databrud og opfører en justering under "justeringer for omklassifikationer". Der anvendes en tilsvarende fremgangsmåde ved implementeringen af ændringer af statistiske definitioner, som påvirker indberettede data, samt ved korrigeringen for brud, som kan skyldes indførelse, ændring eller opgivelse af opregningsmetoder.
Grænsen for, hvornår overførsler af aktiver skal behandles som transaktioner, udgøres af den omstændighed, at der er to særskilte institutionelle enheder, som handler ved gensidig overenskomst. Hvis overførslerne derimod sker som følge af oprettelsen en institutionel enhed, eller fordi en institutionel enhed forsvinder, bør de behandles som "justeringer for omklassifikationer". Hvis en fusion eller overtagelse medfører, at en eller flere institutionelle enheder forsvinder, forsvinder alle positioner, som eksisterede på tværs af de fusionerende institutioner, og som opføres netto på det tidspunkt, hvor enhederne ophører med at eksistere i systemet, og der skal indberettes justeringer for omklassifikationer i overensstemmelse hermed. Selskabsspaltninger behandles på tilsvarende måde.
3. Justeringer for værdiændringer
"Justeringer for værdiændringer" indberettet i henhold til denne retningslinje opstilles normal af de nationale centralbanker på grundlag af data indberettet direkte fra rapporteringsenhederne. De nationale centralbanker kan dog også dække disse indberetningskrav indirekte (f.eks. ved at indsamle data om transaktioner direkte) eller ud fra værdipapir for værdipapir-data eller ud fra andre data indberettet af rapporteringspopulationen, og de kan under alle omstændigheder indsamle yderligere data fra rapporteringsenheder, hvis det er nødvendigt.
4. Valutakursreguleringer
Valutakursbevægelser over for euroen, der indtræffer mellem rapporteringsdatoer ultimo perioden, bevirker ændringer i værdien af aktiver og passiver i udenlandsk valuta, når de udtrykkes i euro. De nationale centralbanker bør indberette aktiver og passiver denomineret i udenlandsk valuta omregnet til euro ved anvendelse af ECBs referencekurs på den dag, som dataene vedrører. Da enhver ændring i udestående beløb som følge af valutakursbevægelser udtrykker kapitalgevinster/-tab og ikke skyldes finansielle transaktioner, er det nødvendigt at identificere værdiansættelseseffekterne, så de kan udelukkes fra transaktioner. Justering for værdiændringer som følge af valutakursændringer kan også omfatte ændringer af værdiansættelsen som følge af transaktioner i aktiver/passiver, dvs. realiserede gevinster/tab, men der eksisterer forskellig national praksis på dette område.
ECB udleder normalt de nødvendige valutakursreguleringer baseret på statistisk information indberettet af de nationale centralbanker. Når de nationale centralbanker er i stand til at opstille mere præcise reguleringer, kan de også indberette disse reguleringer til ECB, som anvender dem til at udlede transaktioner.
DEL 3
Særregler og tilpasninger
1. Pengemarkedsforeninger
De nationale centralbanker medtager justeringsdata vedrørende pengemarkedsforeninger (MMF'er), når de opfylder deres rapporteringsforpligtelser med hensyn til "justeringer for omklassifikationer" og "justeringer for værdiændringer". Disse justeringer indberettes også separat for pengemarkedsforeninger i henhold til den særlige kvartalsvise rapporteringsordning.
De nationale centralbanker indberetter justeringer for omklassifikationer, hvis der er en ændring I MMF-rapporteringspopulationen, som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), der skyldes ændringer i anvendelsesområdet for enheder, der er godkendte som MMF’er, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/1131 (4). En ændring i MMF-rapporteringspopulationen, der skyldes ændringer i en forenings investeringspolitik, registreres som en finansiel transaktion og ikke en omklassifikation. Dette skyldes, at alle ændringer i en investeringspolitik skal aftales af investorerne forud for ændringen og ses derfor som en aktiv investeringsbeslutning.
Det er i artikel 9, stk. 6, i forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) fastsat, at de nationale centralbanker kan indrømme tilladelser til nogle eller alle MMF'er for så vidt angår indberetningen af justeringer for værdiændringer. I sådanne tilfælde bør de nationale centralbanker dog frembringe oplysningerne efter bedste evne, især hvis beløbene er signifikante, jf. artikel 5, stk. 2, i denne retningslinje.
Beregningen af justeringer for værdiændringer vedrørende pengemarkedsforeningers aktiver følger den procedure, som er fælles for alle MFI'er. På passivsiden er positive ændringer i værdien af andele i pengemarkedsforeninger traditionelt blevet anset for transaktioner parallelt med betaling af renter på indlån (i modsætning til påløbne renter), hvilket indebærer, at modposten for værdiændringer på aktivsiden ikke er "andele i pengemarkedsforeninger", men "resterende passiver". Hvad angår tilfælde, hvor andele i pengemarkedsforeninger falder i pris som følge af tab på foreningernes aktiver, kan dette dog ikke sammenlignes med rentebetalinger. På denne baggrund indeholder tabel 1A i Del 4 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) krav om værdiændringer for andele i pengemarkedsforeninger. Hvor det er relevant, bør de nationale centralbanker anvende denne post til at afstemme værdiændringer på aktivsiden. Allokeringen bør foretages på en måde, så kun de faktiske værdiændringer, der er afspejlet som ændringer i værdien af andele i pengemarkedsforeninger, er dækket.
2. Statistik for individuelle MFI-balanceposter (IBSI)
I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i denne retningslinje indberetter de nationale centralbanker efter bedste evne hjælpeserier, der dækker justeringer for værdiændringer og omklassifikationer (jf. dette bilags Del 2) og udlånsoverdragelser.
For at nedbringe indberetningsbyrden kan de nationale centralbanker anvende en tærskeltilgang, når de udleder hjælpeserier. Navnlig, hvor hjælpeseriens absolutte beløb, der skal indberettes, er under maksimalt 50 millioner EUR og 1 % af det pågældende udestående beløb, dvs. tærskel = maks (50 millioner EUR, 1 % af det udestående beløb), kan de nationale centralbanker i stedet vælge at indberette beløbet som nul eller som en manglende værdi. Denne tærskel, som også finder anvendelse på kreditinstitutter, er indikativ og har til formål at hjælpe de nationale centralbanker med at træffe beslutning om, hvorvidt de skal lave en justering eller ej. Hvis informationen ikke er nemt tilgængelig eller af dårlig kvalitet, kan de nationale centralbanker beslutte at lave estimater eller indberette en manglende værdi.
I tillæg hertil, og i overensstemmelse med denne retningslinje, skal de nationale centralbanker kun indberette hjælpeserier for kreditinstitutter, der ikke er kerneinstitutter, i det omfang den statistiske information indsamles fra de kreditinstitutter i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). Hvis intet af den påkrævede statistiske information for at indberette en hjælpeserie, er tilgængelig fra de kreditinstitutter, der ikke er kerneinstitutter, kan de nationale centralbanker indberette en manglende værdi.
3. Postgirokontorer og offentlig forvaltning og service
De nationale centralbanker indberetter, hvor det er relevant, statistisk information om postgirokontorer og offentlig forvaltning og service, der dækker deres monetære forpligtelser over for ikke-MFI'er, der er residenter i euroområdet, og deres beholdninger af kontanter og værdipapirer udstedt af MFI'er i euroområdet i overensstemmelse med denne retningslinjes afsnit 6. Med henblik på at opstille transaktioner, indberettes justeringer i princippet også på linje med kravene for MFI-balancestatistik, selvom der i praksis sjældent vil være tale om justeringer som følge af valutakursændringer eller ændringer i markedspris. Disse data indberettes som angivet i bilag VI.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
(2) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 2021/379 af 22. januar 2021 om balanceposter i kreditinstitutter og i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2021/2) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 16).
(3) Samme metodologi anvendes for så vidt angår den statistiske information, der skal indberettes om ECB's balance i henhold til artikel 3, stk. 5, i denne retningslinje.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8.).
BILAG II
Del 1
Tabel 1
Yderligere poster der skal indberettes for centralbankers balancer (1)
|
BALANCEPOSTER |
I alt |
Euroområdet |
Resten af verden |
|
|||
|
|
|
Indenlandsk |
Euroområdet undtagen indenlandsk |
|
Ikke-MFI'er |
||
|
PASSIVER |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: sedler |
|
|
|
|
|
||
|
eurosedler |
M (†) |
|
|
|
|
||
|
sedler i nationale denomineringer (2) |
M (†) |
|
|
|
|
||
|
heraf: mønter |
|
|
|
|
|
||
|
mønter denomineret i euro |
M (†) |
|
|
|
|
||
|
mønter i nationale denomineringer (2) |
M (†) |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
M |
||
|
|
|
|
|
M |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
op til 1 år (3) |
|
M |
M |
M |
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: transit items |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: suspense items |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: Eurosystem-interne passiver for eurosedler i omløb |
|
M |
|
|
|||
|
heraf: henlæggelser for forpligtelser over for tredjemand |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: husholdningers nettoformue i pensionskassereserver (4) |
Q (#) |
|
|
|
|
||
|
heraf: justeringer for regnskabsmæssige/statistiske uoverensstemmelser (5) |
M (#) |
|
|
|
|
||
|
Modregning af særlige trækningsrettigheder |
M (#) |
|
|
|
|
||
|
AKTIVER |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: internationale reserver som indlån i ECB (6) |
|
|
M |
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: påløbne renter på udstedte gældsinstrumenter (7) |
Q |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: transit items |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: suspense items |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: intra-Eurosystem-tilgodehavender relateret til eurosedler i omløb |
|
M |
|
|
|||
|
heraf: præmie- og erstatningsreserver (8) |
Q (#) |
|
|
|
|
||
|
heraf: tilgodehavender relateret til mønter i omløb udstedt af den offentlige forvaltning og service |
|
M |
|
|
|
||
|
heraf: påløbne renter på udstedte gældsinstrumenter (7) |
Q |
|
|
|
|
||
|
Guld og tilgodehavender i guld (kun monetært guld) |
M (#) |
|
|
|
|
||
|
Tilgodehavender hos IMF - trækningsrettigheder, særlige trækningsrettigheder, øvrige |
M (#) |
|
|
|
|
||
Tabel 2
Yderligere poster der skal indberettes for andre MFI'ers balancer (9)
|
BALANCEPOSTER |
I alt |
Euroområde |
Resten af verden |
|
|||
|
|
|
Indenlandsk |
Euroområde undtagen indenlandsk |
|
Ikke-MFI'er |
||
|
PASSIVER |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: modsvarende passiv til udlån, der stadig er indregnet på balancen (10) |
|
M |
M |
M |
|
||
|
|
|
|
|
M |
||
|
|
|
|
|
M |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
op til 1 år |
|
M (#) |
M (#) |
M (#) |
|
||
|
over 1 og op til 2 år |
|
M (#) |
M (#) |
M (#) |
|
||
|
Euro |
|
|
|
|
|
||
|
op til 1 år |
|
M (#) |
M (#) |
M (#) |
|
||
|
over 1 og op til 2 år |
|
M (#) |
M (#) |
M (#) |
|
||
|
Udenlandsk valuta |
|
|
|
|
|
||
|
op til 1 år |
|
M (#) |
M (#) |
M (#) |
|
||
|
over 1 og op til 2 år |
|
M (#) |
M (#) |
M (#) |
|
||
|
heraf: påløbne renter på udstedte gældsinstrumenter (12) |
Q |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: transit items |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: suspense items |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: henlæggelser for forpligtelser overfor tredjemand |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: husholdningers nettoformue i pensionskassereserver (13) |
Q (#) |
|
|
|
|
||
|
heraf: påløbne renter på udstedte gældsinstrumenter (12) |
Q |
|
|
|
|
||
|
heraf: reguleringer for regnskabsmæssige/statistiske uoverensstemmelser (14) |
M (#) |
|
|
|
|
||
|
AKTIVER |
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: påløbne renter på udstedte gældsinstrumenter (12) |
Q |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
|
heraf: transit items |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: suspense items |
M |
|
|
|
|
||
|
heraf: præmie- og erstatningsreserver (15) |
Q (#) |
|
|
|
|
||
|
heraf: påløbne renter på udstedte gældsinstrumenter (12) |
Q |
|
|
|
|
||
Tabel 3
Udlån til andre finansielle formidlere + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere i euroområdet (S.125+S.126+S.127)
Udestående beløb, justeringer for værdiændringer og omklassifikationer (kvartalsvis)
|
BALANCEPOSTER |
A. Indenlandsk |
B. Euroområdet undtagen indenlandsk |
||||||
|
|
I alt |
Andre finansielle formidlere (S.125) |
Finansielle hjælpeenheder (S.126) |
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) |
I alt |
Andre finansielle formidlere (S.125) |
Finansielle hjælpeenheder (S.126) |
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) |
|
AKTIVER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udlån |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
op til 1 år |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
over 1 og op til 5 år |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
over 5 år |
|
|
|
|
|
|
|
|
Del 2
Udestående beløb og finansielle transaktioner ekskl. virkningen af udlånsoverdragelser (månedlig)
Netto overdragelser, udestående beløb, omklassifikationsjusteringer og justeringer for værdiændringer (månedlig) (2)
Del 3
Udestående beløb, justeringer for værdiændringer og omklassifikationer (kvartalsvis)
Tabel 2
MMF balanceposter - Opdeling efter valuta
Udestående beløb (kvartalsvis)
|
BALANCEPOSTER |
Alle valutaer |
Euro |
Andre valutaer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GBP |
USD |
JPY |
CHF |
|
AKTIVER |
|
|
|
|
|
|
|
|
Udlån |
|
|
|
|
|
|
|
|
Resten af verden |
|
|
|
|
|
|
|
|
Gældsinstrumentbeholdning |
|
|
|
|
|
||
|
Indenlandsk |
|
|
|
|
|||
|
udstedt af MFI'er |
|
|
|
|
|
|
|
|
udstedt af ikke-MFI'er |
|
|
|
|
|
|
|
|
Euroområdet undtagen indenlandsk |
|
|
|
|
|
|
|
|
udstedt af MFI'er |
|
|
|
|
|
|
|
|
udstedt af ikke-MFI'er |
|
|
|
|
|
|
|
|
Resten af verden |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(Kvartals-) krav rettet mod NFI'er i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). |
||||||
|
|
|||||||
DEL 4
Tabel 1
Statistik over MFI'ers uudnyttede kreditfaciliteter
Udestående beløb og omklassifikationsjusteringer
|
IKKE-BALANCEFØRTE POSTER |
A. Indenlandsk |
B. Euroområdet undtagen indenlandsk |
C. Resten af verden |
|
|
|||
|
|
|||
|
Uudnyttede kreditlinjer |
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
MFI'er (S.121+S.122+S.123) |
|
|
|
|
Offentlig forvaltning og service (S.13) |
|
|
|
|
Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124) |
|
|
|
|
Andre finansielle formidlere + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125+S.126+S.127) |
|
|
|
|
Forsikringsselskaber (S.128) |
|
|
|
|
Pensionskasser (S.129) |
|
|
|
|
Ikke-finansielle selskaber (S.11) |
|
|
|
|
Husholdninger + nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (S.14+S.15) |
|
|
Del 5
Lån til ikke-finansielle selskaber efter økonomiske aktivitet
De nationale centralbanker indberetter enten data for individuelle afdelinger i overensstemmelse med Skabelon I, eller, hvis data for individuelle afdelinger ikke er tilgængelig, i overensstemmelse med Skabelon II.
De nationale centralbanker indberetter udestående beløb separat, for så vidt angår lån til indenlandske ikke-finansielle selskaber, og, hvor det er muligt, lån til ikke-finansielle selskaber i andre medlemsstater i euroområdet.
|
Skabelon I |
Skabelon II |
||||||||||
|
1 |
|
1 |
|
||||||||
|
2 |
|
2 |
|
||||||||
|
3 |
|
3 |
|
||||||||
|
4 |
|
4 |
+
|
||||||||
|
5 |
|
||||||||||
|
6 |
|
5 |
|
||||||||
|
7 |
|
6 |
|
||||||||
|
8 |
|
7 |
|
||||||||
|
9 |
|
8 |
+
|
||||||||
|
10 |
|
||||||||||
|
11 |
|
9 |
+
+
|
||||||||
|
12 |
|
||||||||||
|
13 |
|
||||||||||
|
14 |
Alle resterende afdelinger, der er relevante for de ikke-finansielle selskaber |
10 |
Alle resterende afdelinger, der er relevante for de ikke-finansielle selskaber |
||||||||
Bemærk: Bogstaver henviser til den tilsvarende NACE Rev.2 klassifikation.
(1) Udestående beløb indberettes for alle poster. Justering for omklassifikationer og værdiændringer indberettes for felter markeret med (#). Omklassifikationsjusteringer indberettes kun for felter markeret med (†).
(2) Sedler og mønter denomineret i de tidligere nationale valutaer, som fortsat er udestående efter indførelsen af euro. Data bør indberettes for mindst 12 måneder efter udvidelsen.
(3) Indberettes kun, hvis fænomenet er relevant.
(4) Hensættelser for forpligtelser over for tredjemand, som er MFI'ers passiver over for husholdninger i form af tekniske hensættelser, der er oprettet med henblik på ansattes pension. Dette henviser typisk til medarbejderpensionskasser, som ikke er blevet skilt ud til en selvstændig institution.
(5) Denne post repræsenterer en justering, netto, som skal balancere den statistiske balance for uoverensstemmelser mellem de statistiske og regnskabsmæssige værdiansættelser for indberettede aktiver og passiver.
(6) Denne post omfatter de nationale centralbankers tilgodehavender i euro, som modsvarer overførslen af udenlandske valutareserver fra de nationale centralbanker til ECB.
(7) Påløbne renter indberettes indenfor gældsinstrumentbeholdninger eller resterende aktiver ifølge national praksis.
(8) Den del af de af MFI'er betalte bruttopræmier, der skal henføres til den efterfølgende regnskabsperiode, samt MFI'ers erstatningskrav, som endnu ikke er afgjort.
(9) Udestående beløb indberettes for alle poster. Justering for omklassifikationer og værdiændringer indberettes for felter markeret med (#). Omklassifikationsjusteringer indberettes kun for felter markeret med (†).
(10) Disse poster repræsenterer modpartspassiver for securitiserede udlån, men som ikke er fjernet fra MFI'ens balance i henhold til gældende regnskabsstandarder.
(11) (3) Under forudsætning af en aftale mellem ECB og den nationale centralbank må disse serier ikke indberettes af den nationale centralbank, hvor alternative datakilder anvendes af ECB.
(12) Påløbne renter indberettes indenfor den korresponderende instrumentkategori eller som resterende aktiver/passiver i overensstemmelse med national praksis.
(13) Hensættelser for forpligtelser over for tredjemand, som er MFI'ers passiver over for husholdninger i form af tekniske hensættelser, der er oprettet med henblik på ansattes pension. Dette henviser typisk til medarbejderpensionskasser, som ikke er blevet skilt ud til en selvstændig institution.
(14) Denne post repræsenterer en justering, netto, som skal balancere den statistiske balance for uoverensstemmelser mellem de statistiske og regnskabsmæssige værdiansættelser for indberettede aktiver og passiver.
(15) Den del af de af MFI'er betalte bruttopræmier, der skal henføres til den efterfølgende regnskabsperiode, samt MFI'ers erstatningskrav, som endnu ikke er afgjort.
BILAG III
Del 1
Yderligere månedlig statistik over MFI-rentesatser
Tabel 1: Revolverende udlån og overtræk og rentefri og forlænget kredit på kreditkort
|
|
Sektor |
Instrumenttype |
Indikator for nye forretninger |
Rapporteringsforpligtelse |
|
Udlån i EUR |
Til husholdninger |
Revolverende udlån og overtræk og rentefri og forlænget kredit på kreditkort |
86 |
AAR/NDER, beløb |
|
Til ikke-finansielle selskaber |
Revolverende udlån og overtræk og rentefri og forlænget kredit på kreditkort |
87 |
AAR/NDER, beløb |
|
1. |
I MFI-rentestatistikken har "revolverende udlån og overtræk" og "rentefri og forlænget kredit på kreditkort" samme betydning som defineret i Del 2 i bilag II til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) (1), uanset deres oprindelige rentefikseringsperiode. Strafafgifter på overtræk, der indgår sammen med andre omkostninger, f.eks. i form af særlige gebyrer, medtages ikke ved opgørelsen af den annualiserede aftalte sats (AAR) som defineret i Del 1 i bilag I til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) (2). Der indberettes en AAR eller en effektiv rente, snævert defineret, (NDER) for kategorierne i tabel 1 i dette bilag. Indberetningen af AAR/NDER ledsages af de tilhørende nye forretningsstørrelser. |
|
2. |
Hvad angår revolverende udlån og overtræk og rentefri og forlænget kredit på kreditkort, svarer begrebet nye forretningsstørrelser til udestående beløb. Indikator 86 og 87 beregnes på grundlag af post 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34), og de udestående beløb indberettet for revolverende udlån og overtræk, rentefri og forlænget kredit på kreditkort i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). Rentesatserne beregnes som vægtede gennemsnit af de tilsvarende poster i tillæg 2 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34), hvor rentesatsen for rentefri kredit på kreditkort er nul. Indikator 86 og 87 har til formål at sikre kontinuitet i forhold til indikator 12 og 23 ("overtræk") som tidligere defineret i (nu ophævet) forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) (3), dvs. forud for deres ændring ved forordning (EF) nr. 290/2009 (ECB/2009/7) (4).
Tabel 2: Renter på genforhandlede udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber
|
||||||||||||||||||||||||||
|
3. |
I MFI-rentestatistikken omfatter genforhandlede udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber alle nye forretningsudlån undtagen revolverende udlån og overtræk og gæld på kreditkort, som er ydet, men endnu ikke tilbagebetalt på genforhandlingstidspunktet. Hvad angår udlån, der er overdraget fra en anden institution, henviser genforhandling til nye forretningsudlån, som er blevet ydet af den institution, der sælger eller overdrager udlånet. Der indberettes kun en AAR eller NDER for kategorierne i tabel 2 på den bedst mulige måde ud over de mængder, som kræves ifølge forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). |
Del 2
Udvælgelse af den faktiske rapporteringspopulation og vedligeholdelse af stikprøven til MFI-rentestatistik
Afsnit 1: Udvælgelse af den faktiske rapporteringspopulation
1. Generel udvælgelsesprocedure
|
1. |
De nationale centralbanker anvender den fremgangsmåde, som er beskrevet i nedenstående figur, til at udvælge rapporteringsenhederne til indsamlingen af MFI-rentestatistik i henhold til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). Denne procedure defineres således:
|
2. Totaltælling eller stikprøve
|
2. |
Hver enkelt national centralbank udvælger sine rapporteringsenheder blandt MFI'erne, undtagen centralbanker og MMF'er, i referencerapporteringspopulationen, som er residenter i den samme medlemsstat, som har euroen som valuta ("medlemsstat i euroområdet"), som den nationale centralbank. |
|
3. |
Ved udvælgelsen af rapporteringsenhederne skal de nationale centralbanker enten foretage en totaltælling eller udtage en stikprøve efter de kriterier, der specificeres i de følgende afsnit. |
|
4. |
Ved en totaltælling stiller de nationale centralbanker krav om, at alle residente MFI'er i referencerapporteringspopulationen indberetter MFI-rentestatistik. De variabler, som skal indsamles ved totaltælling, er rentesatser og beløb for nye forretninger og rentesatser på udestående beløb. |
|
5. |
Ved en stikprøve skal kun et udvalg af MFI'erne i referencerapporteringspopulationen foretage indberetninger. De variabler, der skal estimeres ud fra stikprøven, er rentesatser og beløb for nye forretninger og rentesatser for udestående beløb. Disse variabler benævnes stikprøvevariabler. For at minimere risikoen for, at resultaterne af stikprøvevariablerne afviger fra de sande – men ukendte – værdier i referencerapporteringspopulationen, skal stikprøven udtages således, at den er repræsentativ for referencerapporteringspopulationen. I MFI-rentestatistikken betragtes en stikprøve som repræsentativ, hvis alle de karakteristika, der er relevante for MFI-rentestatistikken, og som karakteriserer referencerapporteringspopulationen, også afspejles i stikprøven. Ved udtagning af den initiale stikprøve kan de nationale centralbanker ved tilrettelæggelsen af stikprøveplanen bruge passende tilnærmelser og modeller, baseret på eksisterende kildematerialer, selv om disse ikke er i fuldkommen overensstemmelse med definitionerne i forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). |
3. Stratificering af referencerapporteringspopulationen
|
6. |
For at sikre, at stikprøven er repræsentativ, skal nationale centralbanker, der vælger at basere MFI-rentestatistikken på en stikprøve, foretage en passende stratificering af referencerapporteringspopulationen, inden der udtages rapporteringsenheder. Stratificering indebærer, at referencerapporteringspopulationen N underopdeles i delpopulationer eller strata N1, N2, N3… NL. Disse delpopulationer eller strata må ikke overlappe hinanden og skal tilsammen udgøre referencerapporteringspopulationen:
N1 + N2 + N3 + … + NL = N |
|
7. |
De nationale centralbanker definerer stratificeringskriterier, der giver mulighed for, at der dannes homogene strata ved underopdelingen af referencerapporteringspopulationen. Strata betragtes som homogene, hvis summen af variansen på stikprøvevariablerne inden for et stratum er væsentligt mindre end den samlede varians i hele den faktiske rapporteringspopulation (5). Stratificeringskriterierne er knyttet til MFI-rentestatistikken, dvs. der er en forbindelse mellem stratificeringskriterierne og de rentesatser og beløb, der skal estimeres på grundlag af stikprøven. |
|
8. |
Nationale centralbanker, der vælger stikprøvemetoden, skal identificere mindst et stratificeringskriterium for at sikre, at MFI-stikprøven er repræsentativ for medlemsstaten i euroområdet, og at stikprøvefejlen er lille. Ideelt set definerer de nationale centralbanker et hierarkisk sæt af stratificeringskriterier. Kriterierne skal tage hensyn til nationale forhold og således være specifikke for hver enkelt medlemsstat i euroområdet. |
|
9. |
Når alle strata er defineret, sker udvælgelsen af rapporteringsenheder ved enkelttrins stikprøveudvælgelse. Først på dette trin udvælges rapporteringsenhederne fra referencerapporteringspopulationen. Der skal ikke foretages nogen midlertidig udvælgelse. |
4. Allokering af stikprøver over strata og udvælgelse af rapporteringsenheder
|
10. |
Efter at de nationale strata er defineret i overensstemmelse med nr. 6 og 7, udtager de nationale centralbanker, der har valgt at indberette på grundlag af en stikprøve, stikprøven ved at udvælge de faktiske rapporteringsenheder fra hvert stratum. Den totale nationale stikprøvestørrelse, n, er summen af stikprøverne n1, n2, n3, …, nL fra de enkelte strata:
n1 + n2 + n3 + … + nL = n. |
|
11. |
Den enkelte nationale centralbank vælger den bedste fordeling af den nationale stikprøvestørrelse n på strataene. For hvert stratum definerer de nationale centralbanker således, hvor mange rapporteringsenheder nh der skal udvælges fra det samlede antal MFI'er, Nh. Stikprøveandelen nh/Nh for hvert stratum h gør det muligt at estimere variansen af hvert stratum. Dette betyder, at der udvælges mindst to rapporteringsenheder fra hvert stratum. |
|
12. |
Ved udvælgelsen af de faktiske rapporteringsenheder fra hvert stratum medtager de nationale centralbanker enten alle institutioner i hvert stratum, foretager en tilfældig udvælgelse eller udvælger de største institutioner i hvert stratum. Såfremt der foretages en tilfældig udvælgelse, sker den tilfældige udvælgelse af institutionerne inden for hvert stratum enten med samme sandsynlighed for alle institutionerne eller med sandsynligheder svarende til institutionernes størrelse. De nationale centralbanker, der anvender tilfældig udvælgelse, eller som udvælger de største institutioner, kan vælge at medtage alle institutioner i nogle strata. |
|
13. |
Oplysninger om størrelsen af det enkelte kreditinstitut og andre institutioner i referencerapporteringspopulationen kan på nationalt plan indhentes fra MFI-balancestatistikken, der indsamles i henhold til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). De nationale centralbanker skal anvende de samlede eurodenominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residenter i medlemsstater i euroområdet, dvs. den del af balancerne, der er relevant for MFI-rentestatistikken, eller en god proxy. |
|
14. |
MFI-rentestatistikken skal baseres på udvælgelse uden tilbagelægning, dvs. hver MFI i referencerapporteringspopulationen kan kun udvælges én gang. |
|
15. |
Hvis en national centralbank vælger totaltælling af alle MFI'er i et stratum, kan den nationale centralbank udtage en stikprøve i det pågældende stratum på filialniveau. Forudsætningen herfor er, at den nationale centralbank har en komplet liste over filialer, som dækker hele virksomhedsområdet for kreditinstitutterne og andre institutioner inden for det pågældende stratum, samt passende data til at beregne variansen af rentesatser på nye forretninger i forhold til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, på tværs af filialer. Ved udvælgelse og vedligeholdelse af filialer gælder alle de krav, som fremgår af denne retningslinje. De udvalgte filialer bliver nominelle rapporteringsenheder med alle de rapporteringskrav, som er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). Denne fremgangsmåde berører ikke de forpligtelser som rapporteringsenhed, der påhviler hver enkelt MFI, som filialerne hører til. |
5. Mindstekrav til den nationale stikprøvestørrelse
|
16. |
Mindstekravet til den nationale stikprøvestørrelse defineres forskelligt alt efter, om den nationale centralbank foretager tilfældig udvælgelse eller udvælger de største institutioner i hvert stratum. |
|
17. |
Hvis en national centralbank foretager tilfældig stikprøveudvælgelse af de faktiske rapporteringsinstitutioner, bør den nationale stikprøve som minimum være så stor, at den maksimale tilfældige fejl for rentesatser på nye forretninger i gennemsnit for alle instrumentkategorier ikke overstiger 10 basispoint på et 90 % konfidensniveau (6). |
|
18. |
Den maksimale tilfældige fejl defineres som |
|
19. |
Hvis en national centralbank vælger den største institution for hvert stratum, bør stikprøvens kvalitet være baseret på et syntetisk MAE-mål ("mean absolute error", gennemsnitlig absolut fejl). Den faktiske syntetiske MAE bør ikke være større end en MAE-maksimumgrænse, der varierer over tid, hvor der antages en fejldifference på 10 basispoint i hvert stratum og hver indikator. |
|
20. |
De syntetiske MAE'er for en given estimator
hvor:
Bc , Bk er størrelsen i en bestemt MFI-rentekategori ic 1 er den gennemsnitlige estimerede rente i kategori c
Bj 0 er størrelsen svarende til den faktiske ikke-indberetning i et bestemt stratum j Bj 1 er størrelsen svarende til den faktiske indberetning i et bestemt stratum j. Hvis der anvendes stikprøver, henviser Bj 1 til de opregnede størrelser. Opregningsprocessen beskrives nærmere i afsnit 4. B er den samlede størrelse for alle strata, dvs. summen af Bj 0 og Bj 1 i alle strata
ij 1 er den vægtede gennemsnitlige rente svarende til den faktiske indberetning i et bestemt stratumj
Ved en størrelsesdækning på nul i et af de indberettede strata, bør gennemsnittet
|
|
21. |
Den maksimale tilfældige fejl og den syntetiske MAE beregnes særskilt for nye forretninger og udestående beløb. For nye forretninger bør den maksimale tilfældige fejl og den syntetiske MAE beregnes på grundlag af indikator 1-11, 13-22 og 24-29 som anført i tillæg 2 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). For udestående beløb bør den maksimale tilfældige fejl og den syntetiske MAE beregnes på grundlag af indikator 1-14 som anført i tillæg 1 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34). |
|
22. |
Mindstekravet til den nationale stikprøvestørrelse refererer både til den initiale minimumsstikprøve og til minimumsstikprøven, efter at den er vedligeholdt som defineret i næste afsnit om vedligeholdelse af stikprøven fra den faktiske rapporteringspopulation. På grund af fusioner og ophør kan stikprøven blive reduceret over tiden frem til den næste vedligeholdelsesperiode. |
|
23. |
De nationale centralbanker kan udvælge flere rapporteringsenheder end defineret i mindstekravet til den nationale stikprøvestørrelse, især hvor dette på grund af strukturen af det nationale finansielle system er nødvendigt for at øge repræsentativiteten af den nationale stikprøve. |
|
24. |
Der skal være overensstemmelse mellem antallet af MFI'er i referencerapporteringspopulationen og minimumsstikprøvestørrelsen. De nationale centralbanker kan tillade, at MFI'er, der er residenter i den samme medlemsstat i euroområdet, og som er opført hver for sig på MFI-listen, som er oprettet og opdateret i overensstemmelse med klassifikationsprincipperne i afsnit 1 i Del 1 i bilag I til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2), indberetter samlet til MFI-rentestatistikken som en gruppe. Gruppen bliver en nominel rapporteringsenhed. Det betyder, at gruppen indberetter MFI-rentestatistik, som om den var en enkelt MFI, dvs. den indberetter én gennemsnitlig rente pr. instrumentkategori gældende for hele gruppen i stedet for en rente for hver enkelt MFI, der er opført på MFI-listen. Samtidig betragtes MFI'erne i gruppen fortsat som individuelle institutioner i referencerapporteringspopulationen og i stikprøven. |
Afsnit 2: Vedligeholdelse af stikprøven fra den faktiske rapporteringspopulation
6. Vedligeholdelse af stikprøven over tiden
|
25. |
De nationale centralbanker, der vælger at bruge en stikprøve, skal sikre, at stikprøven forbliver repræsentativ over tiden. |
|
26. |
Derfor skal de nationale centralbanker mindst en gang om året kontrollere stikprøvens repræsentativitet. Hvis der er sket signifikante ændringer i rapporteringspopulationen, skal disse afspejles i stikprøven, efter at den årlige kontrol er gennemført. |
|
27. |
Med mindst tre års interval skal de nationale centralbanker gennemføre en regelmæssig gennemgang af stikprøven, hvor der tages hensyn til nytilkomne institutioner til referencerapporteringspopulationen, afgang fra referencerapporteringspopulationen og den faktiske rapporteringspopulation og andre ændringer i rapporteringsenhedernes karakteristika samt anvende bestemmelserne i afsnit 5 om mindstestørrelsen på den nationale stikprøve. Den regelmæssige gennemgang af stikprøven baseres på en vurdering af overensstemmelsen med bestemmelserne om udvælgelse af den faktiske rapporteringspopulation i afsnit 1 på grundlag af de månedsdata, der vedrører ultimo hvert kvartal i det år, hvor gennemgangen finder sted. De nationale centralbanker kan dog kontrollere og opdatere stikprøven hyppigere. |
|
28. |
For at forblive repræsentativ for referencerapporteringspopulationen vil stikprøven over tiden blive justeret for nytilkomne institutioner til referencerapporteringspopulationen. De nationale centralbanker skal derfor udtage en stikprøve nb fra populationen af alle nytilkomne institutioner Nb. Den supplerende udvælgelse af tilkomne institutioner nb fra den samlede population af tilkomne institutioner Nb betegnes supplerende udvælgelse over tid. |
|
29. |
Stikprøven vil også blive justeret over tiden for afgang fra referencerapporteringspopulationen og den faktiske rapporteringspopulation. Det er ikke nødvendigt med justeringer, hvis antallet af institutioner, der forlader referencerapporteringspopulationen Nd er proportionelt i forhold til antallet af institutioner, der forlader stikprøven nd (tilfælde 1). Hvis der er institutioner, der forlader referencerapporteringspopulationen, som ikke indgår i stikprøven, bliver stikprøven større i forhold til referencerapporteringspopulationens størrelse (tilfælde 2). Hvis forholdsvis flere institutioner forlader stikprøven end referencerapporteringspopulationen, bliver stikprøven over tiden for lille og vil muligvis ikke længere være repræsentativ (tilfælde 3). Hvis der anvendes tilfældig stikprøveudvælgelse af de faktiske rapporteringsinstitutioner, skal de vægte, der er knyttet til hver institution i stikprøven, i tilfælde 2 og 3 justeres ved brug af en anerkendt statistisk metode inden for stikprøveteori. Den vægt, der er knyttet til den enkelte rapporteringsenhed, er den reciprokke værdi af rapporteringsenhedens udvælgelsessandsynlighed og er dermed lig den faktor, der skal anvendes ved opregning fra stikprøven til hele populationen. I tilfælde 2, hvor stikprøven er relativt større i forhold til populationen, skal der ikke fjernes rapporteringsenheder fra stikprøven. Hvis de største institutioner er valgt, justeres stikprøven i tilfælde 3 ved at udvælge yderligere institutioner efter deres størrelse. |
|
30. |
Stikprøven vil blive justeret for ændringer i rapporteringsenhedernes karakteristika over tiden. Sådanne ændringer kan forekomme på grund af fusioner, spaltninger, institutionernes vækst osv. Der kan også være rapporteringsenheder, der skifter stratum. Som i tilfælde 2 og 3 for afgang justeres stikprøven ved brug af en anerkendt statistisk metode inden for stikprøveteori. Nye udvælgelsessandsynligheder og vægte tildeles, såfremt de nationale centralbanker foretager tilfældig stikprøveudvælgelse. |
Afsnit 3: Andre stikprøverelaterede emner
7. Konsistens
|
31. |
For at sikre konsistens mellem MFI-rentestatistikken for udestående beløb vedrørende indlån og udlån og for nye forretninger for indlån og udlån skal de nationale centralbanker, der vælger at bruge en stikprøve, anvende de samme rapporteringsenheder til indsamlingen af disse statistikker. De nationale centralbanker kan også vælge at bruge en stikprøve for en del af MFI-rentestatistikken og en totaltælling for resten. De må dog ikke bruge to eller flere forskellige stikprøver. |
8. Nye finansielle produkter
|
32. |
De nationale centralbanker behøver ikke i deres stikprøve at dække alle produkter, der eksisterer på nationalt plan. De må imidlertid ikke udelukke en hel instrumentkategori med den begrundelse, at de involverede beløb er meget små. Hvis en instrumentkategori kun udbydes af én institution, skal denne institution følgelig indgå i stikprøven. Hvis en instrumentkategori ikke eksisterede i en medlemsstat i euroområdet på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget, men introduceres efterfølgende af en institution, bør denne institution medtages i stikprøven ved næste repræsentativitetskontrol. Hvis der udvikles et nyt produkt, bør institutionerne i stikprøven indberette det i den efterfølgende indberetning, eftersom alle rapporteringsenheder skal indberette om alle deres produkter. |
Afsnit 4: Nationale vægtede gennemsnitsrentesatser og nationale samlede forretningsstørrelser
|
33. |
De nationale centralbanker modtager vægtede gennemsnitsrentesatser og relaterede beløbsomfang fra alle deres faktiske residente rapporteringsenheder og beregner nationale vægtede gennemsnitsrentesatser for hver instrumentkategori på grundlag af opregnede forretningsstørrelser pr. stratum. Dataene indberettes til ECB. |
|
34. |
Såfremt der anvendes tilfældig stikprøveudvælgelse, skal estimatoren for rentesatsen på stratum- og nationalt niveau være i overensstemmelse med den anvendte stikprøveprocedure, den simple tilfældige stikprøve eller den anvendte sandsynlighed proportionel med størrelsen, hvorved der anvendes opregnede beløb til vægtningen af rentesatser. |
|
35. |
Såfremt de største institutioner udvælges, bør estimatoren af rentesatserne aggregere satserne for alle institutioner i samme stratum ved at vægte dem med de indberettede beløb, ligesom der bør udarbejdes aggregater af dem for alle strata ved at anvende de opregnede størrelser i hvert stratum. |
|
36. |
De nationale centralbanker indberetter for hver instrumentkategori vedrørende udestående beløb, dvs. indikator 1-26 i tillæg 1 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34), en national vægtet gennemsnitsrentesats. |
|
37. |
De nationale centralbanker indberetter for hver instrumentkategori vedrørende nye forretninger, dvs. indikator 1-23 og 30-85 i tillæg 2 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34), en national vægtet gennemsnitsrentesats. Desuden indberetter de nationale centralbanker for hver af indikatorerne 2-4, 8-11, 13-22, 33-35 og 37-85 i tillæg 2 til bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) for hver instrumentkategori beløbsomfanget på nationalt niveau af referencemånedens nye forretninger. For instrumentkategorierne vedrørende genforhandlede udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (indikator 88-91 i tillæg 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34)) kræves kun informationer om størrelser, mens informationer om rentesatser indsamles på den bedst mulige måde. De indberettede beløb for nye forretninger er for totalpopulationen, dvs. de skal dække hele referencerapporteringspopulationen, og ligesom til de øvrige størrelser for nye forretninger estimeres dette tal ved brug af opregningsproceduren, der er beskrevet i punkt 38-40. |
|
38. |
Hvis der anvendes tilfældig stikprøveudvælgelse eller udvælgelse af de største institutioner til at udvælge rapporteringsenhederne, anvendes opregningsfaktorer til at opregne forretningsstørrelserne. Der anvendes opregning på stratumniveau. |
|
39. |
Hvis der anvendes tilfældig stikprøveudvælgelse, defineres opregningsfaktorerne som de reciprokke værdier af udvælgelsessandsynlighederne πi
, dvs. 1/πi
. Det estimerede beløb for nye forretninger for totalpopulation B udregnes derefter ved brug af følgende generiske formel:
hvor: BSer den samlede forretningsstørrelse Bi er beløbet for nye forretninger i institutioni πi er sandsynligheden for at udvælge institutioni |
|
40. |
Hvis metoden med udvælgelse af de største institutioner anvendes, defineres opregningsfaktorerne for hvert stratum j som de reciprokke værdier af stratumdækningsgraden ved brug af følgende formel:
hvor:
Nj 0 er antal kreditinstitutter, som ikke er udtaget til stikprøve i stratum j Nj 1 er antal kreditinstitutter, som er udtaget til stikprøve i stratum j. |
|
41. |
Opregningsfaktorerne EFj som defineret i punkt 40 vedrørende nye forretninger, beregnes ved at erstatte nye forretningsstørrelser med de relaterede udestående beløb. Derefter beregnes den opregnede størrelse af stratum j som opregningsfaktoren for stratum j multipliceret med den indberettede størrelse for stratum j. |
|
42. |
De nationale centralbanker indberetter MFI-rentesatserne på udstående beløb og for nye forretninger til ECB med fire decimaler. Dette berører dog ikke de nationale centralbankers valg med hensyn til, hvilken detaljeringsgrad de vil kræve i deres dataindsamling. I de offentliggjorte resultater medtages højst to decimaler. |
|
43. |
De nationale centralbanker redegør i de metodologiske noter, der indsendes sammen med de nationale data, for (ændringer i) de reguleringsmæssige regler, som påvirker MFI-rentestatistikken. |
|
44. |
De nationale centralbanker, der udvælger rapporteringsenhederne gennem en stikprøve, indberetter et estimat over den oprindelige stikprøves stikprøvefejl. I takt med at stikprøven vedligeholdes og fornys, indberettes nye estimater. |
Del 3
Behandling af konkrete produkter med henblik på MFI-rentestatistik
|
1. |
Behandlingen af de produkter, som er defineret i de følgende punkter, bør anvendes som model for produkter med tilsvarende karakteristika. |
|
2. |
Step-up (step-down)-indlån eller -udlån er indlån eller udlån med fast løbetid og med en rente, der stiger (falder) fra år til år med et på forhånd fastlagt antal procentpoint. Step-up (step-down)-indlån og -udlån er instrumenter med fast rente i hele lånets løbetid. Renten og indlånets eller udlånets øvrige vilkår aftales for hele kontraktens løbetid på tidspunktet for aftalens indgåelse, t0. Som eksempel på et step-up-indlån kan nævnes et indlån med en aftalt løbetid på fire år, hvor renten det første år er 5 %, det andet år 7 %, 9 % i det tredje år og 13 % i det fjerde år. Den AAR på nye forretninger, som på tidspunktet t0 er dækket af MFI-rentestatistikken, er det geometriske gennemsnit af faktorerne "1 + renten". I overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) kan de nationale centralbanker kræve, at rapporteringsenhederne implementerer NDER for denne produkttype. Den AAR på udestående beløb, som er dækket fra tidspunkt t0 til tidspunkt t3 er den rentesats, som rapporteringsenheden anvender på tidspunktet for beregningen af MFI-rentesatsen, dvs. i eksemplet med et indlån med en aftalt løbetid på fire år 5 % på tidspunkt t0, 7 % på tidspunkt t1, 9 % på tidspunkt t2 og 13 % på tidspunkt t3. |
|
3. |
I MFI-rentestatistikken har lån, der er optaget inden for kreditlinjer, samme betydning som defineret i og klassificeres på samme måde som i Del 2 i bilag II til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2). Kun udestående beløb, dvs. beløb, der er trukket ud og endnu ikke tilbagebetalt, i forbindelse med en kreditlinje, indgår som nye forretninger og fremgår af MFI-rentestatistikken. Beløb til rådighed under en kreditlinje, som ikke er trukket ud, eller som allerede er tilbagebetalt, tages ikke i betragtning, hverken som nye forretninger eller udestående beløb. |
|
4. |
En rammebevilling giver kunden mulighed for at trække på forskellige udlånskonti op til et vist maksimumbeløb gældende for udlånskontiene. På tidspunktet for indgåelse af en rammebevilling er det ikke fastlagt, hvilken form for udlån der vil være tale om, og/eller tidspunktet, hvor udlånet trækkes, og/eller renten på udlånet, men der kan være aftalt en række forskellige muligheder. En sådan rammebevilling er ikke dækket af MFI-rentestatistikken. Så snart et lån, der er aftalt inden for en rammebevilling, er trukket, er det imidlertid omfattet af den tilsvarende post i MFI-rentestatistikken, både i nye forretninger og udestående beløb. |
|
5. |
Der kan forekomme opsparingskonti, der forrentes med en basisrente plus et tillæg bestemt af kundeforholdets varighed og/eller af væksten i indlånssaldoen. På det tidspunkt, hvor indlånet foretages, er det ikke sikkert, om tillægget nogensinde vil blive betalt. Betalingen af tillægget afhænger af husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs ukendte fremtidige opsparingsadfærd. Pr. konvention indgår sådanne tillæg, der er afhængige af kundeforholdets varighed eller af væksten i indlånssaldoen, ikke i AAR for nye forretninger. AAR på udestående beløb dækker altid de rentesatser, som rapporteringsenheden anvender på tidspunktet for beregningen af MFI-rentesatserne. Hvis sådanne tillæg baseret på kundeforholdets varighed eller på væksten i kontoens saldo er bevilget af rapporteringsenheden, afspejles dette således i statistikken over udestående beløb. |
|
6. |
Udlån kan tilbydes husholdningerne eller de ikke-finansielle selskaber med en tilknyttet derivataftale, dvs. en aftale om en renteswap, et renteloft (cap) eller en mindsterente (floor), tilknyttet. Pr. konvention medtages sådanne tilknyttede derivataftaler ikke i AAR for nye forretninger. AAR på udestående beløb dækker altid de rentesatser, som rapporteringsenheden anvender på tidspunktet for beregningen af MFI-rentesatserne. Hvis rapporteringsenheden tilpasser den rentesats, der pålægges husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, til en sådan derivataftale, afspejles dette således i statistikken for udestående beløb. |
|
7. |
Indlån kan bestå af to komponenter: et tidsindskud, som forrentes med en fast rentesats og en indbygget derivataftale med et afkast, der er knyttet til udviklingen i et bestemt aktieindeks eller en bilateral valutakurs, dog med et garanteret minimumsafkast på 0 %. De to komponenter kan have samme eller forskellig løbetid. AAR for nye forretninger dækker rentesatsen på tidsindskuddet, da det afspejler aftalen mellem indskyder og rapporteringsenhed, og da denne rentesats er kendt, når indskuddet foretages. Afkastet af indlånets anden komponent, der er knyttet til udviklingen i et aktieindeks eller i en bilateral valutakurs, kendes kun ex post, når produktet udløber, og kan derfor ikke indgå i opgørelsen af rentesatsen for nye forretninger. Derfor indgår kun det garanterede minimumsafkast (normalt 0 %). AAR for udestående beløb dækker altid de rentesatser, som rapporteringsenheden anvender på tidspunktet for beregningen af MFI-rentesatserne. Frem til løbetidens udløb indgår renten på tidsindskuddet sammen med det garanterede minimumsafkast på indskuddet med den indbyggede derivataftale. Først ved løbetidens udløb afspejler MFI-rentesatserne på udestående beløb den AAR, som betales af rapporteringsenheden. |
|
8. |
Indlån med en løbetid på over to år som defineret i Del 2 i bilag II til forordning (EU) nr. 2021/379 (ECB/2021/2) kan indeholde pensionsopsparingskonti. Hovedparten af indlån på pensionsopsparingskonti kan være placeret i værdipapirer, og forrentningen af kontiene er derfor afhængig af afkastet på de underliggende værdipapirer. Den resterende del af indlånene på pensionsopsparingskonti kan holdes kontant, og renten på denne del fastsættes af kreditinstituttet eller anden institution på samme måde som renten på andre indlån. På tidspunktet for indskuddet på en pensionsopsparingskonto er husholdningens samlede afkast af kontoen ukendt og kan også være negativt. Ligeledes er der på tidspunktet for indskuddet aftalt en rentesats mellem husholdningen og kreditinstituttet eller anden institution, som kun gælder for indlånsdelen og ikke for den del, der er investeret i værdipapirer. Følgelig er kun den del af indlånet, som ikke er investeret i værdipapirer, omfattet af MFI-rentestatistikken. Den AAR for nye forretninger, som indberettes, er den rentesats, som på indskudstidspunktet er aftalt mellem husholdningen og rapporteringsenheden. AAR for udestående beløb er den rentesats, som rapporteringsenheden anvender på indlånsdelen af pensionsopsparingskontiene på tidspunktet for beregningen af MFI-rentesatsen. |
|
9. |
Boligopsparingskonti er langfristede opsparingsordninger, som kan være lavtforrentede, men som efter en bestemt opsparingsperiode giver husholdningen eller det ikke-finansielle selskab ret til et boliglån til favørrente. I overensstemmelse med Del 2 i bilag II til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) klassificeres disse opsparingsordninger under tidsindskud med en løbetid på over to år, så længe de har karakter af indlånskonti. Så snart de overgår til at blive udlånskonti, klassificeres de som udlån til husholdninger til boligkøb. Rapporteringsenhederne indberetter de renter, der er aftalt på tidspunktet for det første indlån, som nye indlånsforretninger. Det hertil svarende beløbsomfang af nye forretninger er det beløb, der er blevet indskudt. Væksten over tiden i det indskudte beløb indgår kun i de udestående beløb. På det tidspunkt, hvor indlånet ændres til et udlån, registreres dette nye udlån under nye udlånsforretninger. Udlånsrentesatsen er den favørrentesats, som rapporteringsenheden tilbyder. Vægten udgøres af det samlede lånebeløb, der er bevilget husholdningen eller det ikke-finansielle selskab. |
|
10. |
I henhold til Del 2 i bilag II til forordning (EU) 2021/379 (ECB/2021/2) klassificeres den franske boligspareordning "plan d'épargne-logement" (PEL) som et tidsindskud med aftalt løbetid på over to år. Staten regulerer vilkårene for disse PEL og fastsætter rentesatsen, som er uændret i hele indlånets løbetid, dvs. hver generation af PEL forrentes med den samme rentesats. Inden for et PEL kan indlånet først hæves efter fire år, og kunden indskyder hvert år et på forhånd fastsat mindstebeløb, men har mulighed for at øge dette beløb når som helst, mens ordningen løber. Rapporteringsenhederne indberetter det oprindelige indlån ved åbningen af en PEL under nye forretninger. Det beløb, der oprindeligt indskydes på en PEL, kan være meget lavt, og følgelig er den vægt, der tildeles renten på det nyetablerede mellemværende, relativt lille. Ved denne metode sikres det, at rentesatsen på nye forretninger altid afspejler vilkårene for den løbende generation af PEL. Ændringer i rentesatsen for nye PEL afspejles i rentesatsen for nye forretninger. Forbrugernes omlægning af deres portefølje fra andre langfristede indlån til en eksisterende PEL afspejles ikke i rentesatsen på nye forretninger, men alene i rentesatsen på udestående beløb. Ved fireårskontraktens afslutning kan kunden enten anmode om et lån til favørrente eller forny kontrakten. Da kontraktfornyelsen sker automatisk uden kundens aktive medvirken, og da vilkår og betingelser — inklusive forrentningen — ikke genforhandles, betragtes denne fornyelse, i overensstemmelse med Del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34), ikke som en ny forretning. Ved kontraktens fornyelse har kunden adgang til at foretage yderligere indlån forudsat, at det udestående beløb ikke overstiger et bestemt loft og forudsat, at kontrakten ikke overskrider den fastsatte maksimale løbetidsgrænse. Hvis beløbsloftet eller løbetidsgrænsen er nået, indefryses kontrakten. I så fald bevarer husholdningen eller det ikke-finansielle selskab låneretten og opnår stadig en rente i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende ved åbningen af PEL — forudsat at pengene forbliver i bankens bøger. Staten yder et subsidie i form af en overrente over den rente, kreditinstituttet eller en anden institution tilbyder. I overensstemmelse med Del 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) er det kun den del af renten, der tilbydes af kreditinstituttet eller anden institution, der skal indgå i MFI-rentestatistikken. Der ses bort fra statssubsidiet, som betales gennem, men ikke af kreditinstituttet eller anden institution. |
|
11. |
Negative rentesatser på indlån bør medtages i MFI-rentestatistikken, forudsat at disse rentesatser ikke er usædvanlige i forhold til markedsvilkårene. |
(1) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/379 af 22. januar 2021 om balanceposter i kreditinstitutter og i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2021/2) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 16).
(2) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 af 24. september 2013 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (ECB/2013/34) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 51).
(3) Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18) (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24).
(4) Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 290/2009 af 31. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2009/7) (EUT L 94 af 8.4.2009, s. 75).
(5) Dvs. summen af varianser inden for et stratum defineret som
(6) De nationale centralbanker kan direkte omsætte det absolutte mål på 10 basispoint ved 90 % konfidensniveau til et relativt mål på basis af den højeste acceptable variationskoefficient for estimatoren.
(7) Bemærk at tabel 1 og 2 i ECB's statistiske redegørelse ‘Quality measures in non-random sampling’, der findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu , belyser resultaterne af den syntetiske MAE for de estimatorer for første og tredje kvartil, der anvendes i de enkelte lande.
BILAG IV
Tabel 1
Tabel 2
Tabel 3
|
INSTRUMENTKATGORIER FOR RENTER PÅ UDESTÅENDE BELØB |
||||
|
|
Sektor |
Instrumenttype |
Oprindelig løbetid |
Rapporteringsforpligtelse |
|
Indlån i euro |
Fra husholdninger |
Med aftalt løbetid |
Op til 2 år |
AAR |
|
Over 2 år |
AAR |
|||
|
Fra ikke-finansielle selskaber |
Med aftalt løbetid |
Op til 2 år |
AAR |
|
|
Over 2 år |
AAR |
|||
|
Udlån i euro |
Til husholdninger |
Til huskøb |
Op til 1 år |
AAR |
|
Over 1 og op til 5 år |
AAR |
|||
|
Over 5 år |
AAR |
|||
|
Til forbrug og andre formål |
Op til 1 år |
AAR |
||
|
Over 1 og op til 5 år |
AAR |
|||
|
Over 5 år |
AAR |
|||
|
Til ikke-finansielle selskaber |
I alt |
Op til 1 år |
AAR |
|
|
|
Over 1 og op til 5 år |
AAR |
||
|
|
Over 5 år |
AAR |
||
|
|
||||
|
INSTRUMENTKATEGORIER FOR RENTER PÅ NYE FORRETNINGER |
|
|
||
|
|
Sektor |
Instrumenttype |
Oprindelig løbetid, opsigelsesfrist, oprindelig rentefikseringsperiode |
Rapporteringsforpligtelse |
|
Indlån i euro |
Fra husholdninger |
Dag-til-dag (*) |
|
AAR |
|
Med aftalt løbetid |
Op til 1 års løbetid |
AAR, beløb |
||
|
Over 1 og op til 2 års løbetid |
AAR, beløb |
|||
|
Over 2 års løbetid |
AAR, beløb |
|||
|
Udbetales ved opsigelsesvarsel (*) |
Op til 3 måneders varsel |
AAR |
||
|
Over 3 måneders varsel |
AAR |
|||
|
Fra ikke-finansielle selskaber |
Dag-til-dag (*) |
|
AAR |
|
|
Med aftalt løbetid |
Op til 1 års løbetid |
AAR, beløb |
||
|
Over 1 og op til 2 års løbetid |
AAR, beløb |
|||
|
Over 2 års løbetid |
AAR, beløb |
|||
|
|
Repo'er |
|
|
|
|
Udlån i euro |
Til husholdninger |
Revolverende udlån og overtræk og rentefri og forlænget kredit på kreditkort (*) |
AAR |
|
|
Til forbrug |
Variabel rente og op til 1 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
||
|
Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Til huskøb |
Variabel rente og op til 1 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
||
|
Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 10 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Til andre formål |
Variabel rente og op til 1 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
||
|
Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Til ikke-finansielle selskaber |
Revolverende udlån og overtræk og rentefri og forlænget kredit på kreditkort (*) |
AAR |
||
|
Andre udlån op til et beløb på 0,25 million EUR |
Variabel rente og op til 3 månedersoprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
||
|
Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 10 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Andre udlån over et beløb på 0,25 million EUR og op til 1 million EUR |
Variabel rente og op til 3 måneders oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
||
|
Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 10 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Andre udlån over et beløb på 1 million EUR |
Variabel rente og op til 1 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
||
|
Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
|
Over 5 års oprindelig rentefikseringsperiode |
AAR, beløb |
|||
(*) For disse indikatorer er forretningsstørrelsen omfattet af indberetningsskemaet for individuelle BSI.
BILAG V
Del 1
Reservebasestatistik
Tabel 1
Balancepostdata til brug for opstilling af statistik for reservebasen
|
|
Verden |
|
||
|
BALANCEPOSTER |
Alle modparter, undtagen kreditinstitutter i Eurosystemet og i euroområdet, som er underlagt mindstereservekrav |
I alt |
||
|
PASSIVER |
|
|
||
|
|
|
|
||
|
|
|
||
|
R1 |
|
||
|
||||
|
||||
|
|
|
||
|
R2 |
|
||
|
||||
|
R3 |
|
||
|
|
|
||
|
Op til 2 år |
R4 |
|
||
|
Over 2 år (1) |
|
R5 |
Tabel 2
Balancepostdata til kontrolbrug
|
|
A. Indenlandsk |
|
|
Ikke allokeret |
|
Engangstillæg |
R6 |
Beregning af det aggregerede engangstillæg til kontrolbrug (R6):
Til brug for beregningen af det aggregerede engangstillæg tager de nationale centralbanker den mindre af:
|
a) |
Reservebaseposterne ganget med den anvendelige reservebaserate, i henhold til artikel 6 i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1) og |
|
b) |
Engangstillægget der er specificeret i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1) |
De nationale centralbanker aggregerer disse beløb på tværs af alle kreditinstitutter, som skal besidde reserver, idet der også tages højde for de regler, der finder anvendelse på kreditinstitutternes engangsbeløb, som henvist til i artikel 11 og 12 i forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1), hvor dette er relevant.
Del 2
Makrokoefficientstatistik
Data for kreditinstitutternes balanceposter til brug for opstilling af makrokoefficienten
|
BALANCEPOST |
A. Indenlandsk |
B. Euroområdet andre end indenlandsk |
C. Resten af verden |
D. I alt |
||||
|
POSTER |
MFI'er |
Ikke-MFI'er |
MFI'er |
Ikke-MFI'er |
||||
|
PASSIVER |
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Op til 2 år |
|
|
|
|
|
MR1 |
||
|
AKTIVER |
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Op til 2 år |
MR2 |
|
MR3 |
|
|
|
||
(1) Gældsværdipapirer, der er udstedt med en aftalt løbetid på over to år, omfatter også mængden af værdipapirer, som holdes af andre kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, og af ECB og de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater.
BILAG VI
BILAG VII
STRUKTURELLE FINANSIELLE INDIKATORER (SFI'ER) FOR KREDITINSTITUTTER
1.
Antal kontorer (lokale filialer) for alle kreditinstitutter i medlemsstaten. "Kontor" henviser til et geografisk identificerbart forretningssted. Kontorer for institutionelle enheder, som ikke er kreditinstitutter, skal ikke medtages, selv hvis de tilhører en gruppe af kreditinstitutter (bankkoncern).
2.
Antal ansatte i kreditinstitutter. Denne indikator henviser til antallet af ansatte i alle residente kreditinstitutter i løbet af referenceåret. De nationale centralbanker anvender det princip, der anvendes ved indberetning af "Ansættelse indenlandsk" til RIAD i henhold til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2018/876 (ECB/2018/16). Ansatte i institutionelle enheder, som ikke er kreditinstitutter skal ikke medtages, selv hvis disse institutioner tilhører en bankkoncern. Hvor aktuelle data ikke er tilgængelige, frembringer de nationale centralbanker et estimat.
3.
Antal filialer af kreditinstitutter fra andre medlemsstater. Denne indikator henviser til antallet af kreditinstitutfilialer, der er residente i den indberettende medlemsstat, hvis ultimative kontrollerende kreditinstitutter var residente i andre medlemsstater ultimo referenceperioden. Filialer, der ultimativt kontrolleres af indenlandske kreditinstitutter skal ikke medtages.
4.
Aktiver i alt fra filialer af kreditinstitutter fra andre medlemsstater. Denne indikator henviser til den samlede aggregerede balancesum for de filialer, der er omfattet af indikatoren "antal filialer af kreditinstitutter fra andre medlemsstater" ultimo referenceperioden.
5.
Antal datterselskaber af kreditinstitutter fra andre medlemsstater. Denne indikator henviser til antallet af datterselskaber, der er residente i den indberettende medlemsstat, hvis ultimative kontrollerende kreditinstitutter var residente i andre medlemsstater ultimo referenceperioden. Datterselskaber, der ultimativt kontrolleres af indenlandske kreditinstitutter, skal ikke medtages.
6.
Aktiver i alt fra datterselskaber af kreditinstitutter fra andre medlemsstater. Denne indikator henviser til den samlede aggregerede balancesum for de datterselskaber, der er omfattet af indikatoren "antal datterselskaber af kreditinstitutter fra andre medlemsstater".
7.
Antal filialer af kreditinstitutter fra tredjelande. Denne indikator henviser til antallet af kreditinstitut-filialer, der er residente i den indberettende medlemsstat, hvis ultimative kontrollerende kreditinstitutter var residente i lande, der ikke var medlemsstater ultimo referenceperioden. Filialer, der ultimativt kontrolleres af indenlandske kreditinstitutter, skal ikke medtages.
8.
Aktiver i alt fra filialer af kreditinstitutter fra tredjelande. Denne indikator henviser til den samlede aggregerede balancesum for de filialer, der er omfattet af indikatoren "antal filialer af kreditinstitutter fra tredjelande".
9.
Antal datterselskaber af kreditinstitutter fra tredjelande. Denne indikator henviser til antallet af datterselskaber, der er residente i den indberettende medlemsstat, hvis ultimative kontrollerende kreditinstitutter var residente i lande, der ikke var medlemsstater i Unionen ultimo referenceperioden. Datterselskaber, der ultimativt kontrolleres af indenlandske kreditinstitutter, skal ikke medtages.
10.
Aktiver i alt fra datterselskaber af kreditinstitutter i tredjelande. Denne indikator henviser til den samlede aggregerede balancesum for de datterselskaber, der er omfattet af indikatoren "antal datterselskaber af kreditinstitutter fra tredjelande".
11.
Antal filialer af kreditinstitutter fra medlemsstater i euroområdet. Denne indikator henviser til antallet af kreditinstitut-filialer, der er residente i den indberettende medlemsstat, hvis ultimative kontrollerende kreditinstitutter var residente i medlemsstater i euroområdet (bortset fra i den indberettende medlemsstat) ultimo referenceperioden. Filialer, der ultimativt kontrolleres af indenlandske kreditinstitutter skal ikke medtages.
12.
Aktiver i alt fra filialer af kreditinstitutter fra medlemsstater i euroområdet. Denne indikator henviser til den samlede aggregerede balancesum for de filialer, der er omfattet af indikatoren "antal filialer af kreditinstitutter fra medlemsstater i euroområdet".
13.
Antal datterselskaber af kreditinstitutter fra medlemsstater i euroområdet. Denne indikator henviser til antallet af datterselskaber, der er residente i den indberettende medlemsstat, hvis ultimative kontrollerende kreditinstitutter var residente i medlemsstater i euroområdet (bortset fra den indberettende medlemsstat) ultimo referenceperioden.
14.
Aktiver i alt fra datterselskaber af kreditinstitutter i medlemsstater i euroområdet. Denne indikator henviser til den samlede aggregerede balancesum for de datterselskaber, der er omfattet af indikatoren "antal datterselskaber af kreditinstitutter fra medlemsstater i euroområdet".
15.
De fem største kreditinstitutters andel af samlede aktiver ("CR5"). Denne indikator henviser til koncentrationen i bankvirksomhed. De nationale centralbanker anvender den følgende ukonsoliderede aggregerede tilgang til at udlede dette: a) rangliste de samlede balancesumme for all indberettende kreditinstitutter, b) beregne i) summen af de fem største samlede balancesumme, og ii) summen af alle samlede balancesumme, og c) beregne andelen af i) over ii). De data, der skal indberettes til ECB skal udtrykkes i procenter, f.eks. skal værdien af 72,4296% indberettes som 72,4296 og ikke som 0,7243. Selvom sammensætningen af de fem største banker kan ændre sig over tid, skal de nationale centralbanker kun frembringe andelen af de fem største kreditinstitutter på et bestemt tidspunkt (ultimo december i referenceåret). Med henblik på denne indikator kan de nationale centralbanker, hvor det specifikt er aftalt med ECB, behandle konkrete koncernforbundne kreditinstitutter som et enkelt kreditinstitut, hvis dette vil give en mere meningsfyldt repræsentation af koncentrationen i banksektoren.
16.
Herfindahl-indeks (HI) for kreditinstitutternes samlede aktiver. I lighed med den foregående indikator henviser denne til koncentrationen af bankvirksomhed. De nationale centralbanker skal så vidt muligt anvende en aggregeret fremgangsmåde. I så fald skal HI-faktoren inkludere den aggregerede balance for hvert kreditinstitut, der er omfattet af koncernen, eventuelt ved at anvende de regnskabsoplysninger, der er indeholdt i disse institutters årsregnskaber. Såfremt ikke alle hale-kreditinstitutter indberetter data, skal dataene opregnes.HI-faktoren opnås ved at summere kvadraterne af markedsandelene for alle kreditinstitutter i banksektoren og indberettes til ECB i overensstemmelse med følgende formel:
HI = Σn i = 1 (Xi / X)2 , hvor:
|
n |
= |
samlet antal kreditinstitutter i medlemsstaten |
|
Xi |
= |
samlede aktiver for kreditinstitutteri |
|
X |
= |
Σn i = 1Xi = samlede aktiver for alle kreditinstitutter i medlemsstaten. |
Med henblik på denne indikator, kan de nationale centralbanker, hvor det specifikt er aftalt med ECB, behandle konkrete koncern-forbundne kreditinstitutter som et enkelt kreditinstitut, hvis dette vil give en mere meningsfyldt repræsentation af koncentrationen i banksektoren.
17.
Herfindahl-indeks (HI) for samlet indenlandsk kredit. For denne indikator skal de metodologiske principper, der er vedtaget til beregning af Herfindahl-indeks for kreditinstitutternes samlede aktiver, følges. Dog skal de samlede aktiver erstattes med samlet kredit, der defineres som udlån og gældsværdipapirer overfor indenlandske ikke-MFI'er, undtagen offentlig forvaltning og service (1). Med henblik på denne indikator kan de nationale centralbanker, hvor dette specifikt er aftalt med ECB, behandle konkrete koncern-forbundne kreditinstitutter som et enkelt kreditinstitut, hvis dette vil give en mere meningsfyldt repræsentation af koncentrationen i banksektoren.Tabel 1.
Strukturelle Finansielle Indikatorer for Kreditinstitutter
|
|
|
|
|
|
||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||
|
Antal ansatte |
N30 |
|
|
|
||||||||
|
Antal kontorer |
N40 |
|
|
|
||||||||
|
Antal filialer |
|
N10 |
N10 |
N10 |
||||||||
|
Antal datterselskaber |
|
N20 |
N20 |
N20 |
||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||
|
Herfindahl-indeks for kreditinstitutters samlede aktiver |
H10 |
|
|
|
||||||||
|
Herfindahl-indeks for samlet indelandsk kredit |
H20 |
|
|
|
||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||
|
De fem største kreditinstitutters andel af samlede aktiver |
S10 |
|
|
|
||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||
|
Aktiver i alt for filialer |
|
T11 |
T11 |
T11 |
||||||||
|
Aktiver i alt for datterselskaber |
|
T12 |
T12 |
T12 |
||||||||
|
|
|
|
|
|
(1) Afdeling S.13 i det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ESA 2010) fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013.