24.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/378


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1633

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—

der henviser til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0072/2021),

A.

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (»instituttet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 7 847 000 EUR, hvilket er et fald på 1,68 % i forhold til 2018; der henviser til, at hele instituttets budget stammer fra Unionens budget;

B.

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

1.

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 98,96 %, hvilket er et fald på 0,42 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 82,50 %, hvilket svarer til en stigning på 1,35 % i forhold til det foregående år;

2.

anerkender, at der er sket en nedgang i instituttets fremførte aktionsudgifter til 28,01 % i 2019 (sammenlignet med 51,29 % i 2016); bemærker, at fremførslen for første gang ligger under Revisionsrettens måltærskel på 30 %;

3.

bemærker med bekymring, at instituttets årlige budget, som blev offentliggjort i 2019, men senere blev ændret, ikke omfattede en del af de formålsbestemte indtægter tildelt under instrumentet til førtiltrædelsesbistand; bemærker, at instituttet ifølge Revisionsrettens beretning i henhold til finansforordningen skulle have oplyst dette i det første offentliggjorte budget med de nødvendige oplysninger;

Performance

4.

bemærker, at instituttet anvender visse centrale resultatindikatorer i forbindelse med operationelle mål og forvaltningen af finansielle og menneskelige ressourcer til at vurdere merværdien af dets aktiviteter og forbedre budgetforvaltningen; bemærker endvidere, at instituttet gennemførte 95,80 % af det samlede programmeringsdokuments aktiviteter for 2019; glæder sig over planen om at indføre specifikke resultatindikatorer til måling af leveringen af horisontale tjenester;

5.

bemærker, at instituttet samarbejder med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Eurofound med henblik på forskning og formidling af aktiviteter; glæder sig over, at instituttet er engageret i netværket af RIA-agenturer, og at det undersøger yderligere muligheder for at dele ressourcer med andre agenturer; roser dette samarbejde som et eksempel for andre EU-agenturer, der er værd at følge;

6.

opfordrer instituttet til fortsat at udvikle synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

7.

glæder sig over offentliggørelsen af ligestillingsindekset for 2019, som havde et specifikt tematisk fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og som giver en ny indsigt i overvågningen af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og i initiativet om »En ny start« vedrørende balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

8.

minder om vigtigheden af at øge digitaliseringen af instituttet for så vidt angår intern drift og forvaltning og med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at instituttet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; understreger imidlertid nødvendigheden af at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå enhver risiko for onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

9.

noterer sig det planlagte forberedende arbejde med henblik på den næste eksterne evaluering; bemærker, at instituttets bestyrelse som følge af den omstændighed, at anbefalingerne fra den første evaluering stadig er ved at blive gennemført, og den kendsgerning, at instituttet er af en relativ lille størrelse, udsatte den anden eksterne evaluering fra 2020 til 2022 og besluttede at foretage en evaluering hvert syvende år; opfordrer instituttet til at aflægge rapport om udviklingen i forbindelse med den udsatte eksterne evaluering og om beslutningen om at bevæge sig væk fra Kommissionens forskrifter i den fælles tilgang om at foretage en evaluering hvert femte år; bemærker, at Kommissionen har anset den udskudte evaluering for at være behørigt begrundet;

10.

minder om, at instituttet blev oprettet med henblik på at bidrage til og styrke fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i Unionen, herunder integration af kønsaspektet i alle Unionens politikker og i de heraf følgende nationale politikker, bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn samt forøgelse af unionsborgernes bevidsthed om ligestilling;

11.

glæder sig over det igangværende samarbejde mellem instituttet og Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM-udvalget), navnlig over instituttets bidrag til FEMM-udvalgets igangværende indsats vedrørende indvirkningen af covid-19-pandemien på kvinder, kønsbaseret vold, balancen mellem arbejdsliv og privatliv, ligeløn og pensionsforskelle, kønsbudgettering og udviklingen af et kønssensitivt parlamentsredskab; støtter kraftigt instituttets arbejde, som gennem undersøgelser, forskning og data af høj kvalitet sætter FEMM-udvalget i stand til at udføre sit arbejde korrekt; understreger det værdifulde bidrag, som instituttet kan yde til alle Parlamentets udvalg for bedre at integrere kønsperspektivet i alle Unionens politikker, og tilskynder Parlamentet til at etablere et stadig tættere samarbejde;

12.

glæder sig over instituttets arbejde i 2019, navnlig over dets analyse af ligestillingen mellem kønnene i parlamenter i hele Unionen og i Parlamentet;

13.

støtter instituttets arbejde som et vigtigt input til støtten til ligestilling mellem kønnene i Kommissionens, medlemsstaternes og Parlamentets arbejde gennem dets relevante studier og forskning;

14.

glæder sig over instituttets samlede programmeringsdokument for 2021-2023 og over dets centrale målsætninger og prioriteter;

15.

understreger instituttets centrale rolle i forbindelse med at indsamle, analysere, behandle og udbrede data og information vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder samt med hensyn til at udvikle, analysere, evaluere og udbrede metodiske redskaber for at støtte integrationen af ligestilling mellem mænd og kvinder i alle Unionens politikker og i de heraf følgende nationale politikker; tilskynder til samarbejde mellem instituttet og andre EU-agenturer, såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og opfordrer Kommissionen til at respektere instituttets specifikke mission og til at undlade at sammenlægge instituttet med andre EU-agenturer;

Personalepolitik

16.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 96,30 % med 26 midlertidigt ansatte ud af de 27 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 27 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at 12 kontraktansatte og fire udstationerede nationale eksperter arbejdede for instituttet i 2019;

17.

bemærker, at Revisionsretten som følge af en verserende sag ved Domstolen om anvendelsen af vikarer besluttede at undlade at fremsætte bemærkninger til afsnittet »Andre forhold«, indtil Den Europæiske Unions Domstol (»EU-Domstolen«) har afsagt endelig dom; bemærker, at den litauiske højesteret den 31. december 2019 forelagde Domstolen seks spørgsmål vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/104/EF (2), og at dette kan have en indvirkning på agenturets anvendelse af vikaransatte i forbindelse med flere aspekter, herunder løn; opfordrer instituttet til at tage behørigt hensyn til EU-Domstolens afgørelse, når den foreligger, og til at rapportere tilbage til Parlamentet om den videre udvikling;

18.

bemærker, at instituttet indberettede, at var i færd med at undersøge én chikanesag fra 2018; bemærker, at sagen vedrørende fem tidligere ansatte i instituttet, som beskyldte instituttet for at udnytte status som »midlertidigt ansat«, er under behandling, og at den litauiske højesteret har forelagt EU-Domstolen spørgsmål i denne henseende; bemærker, at sagen oprindeligt blev behandlet af det litauiske udvalg for arbejdskonflikter, som traf afgørelse til fordel for de midlertidigt ansatte;

19.

udtrykker bekymring over påstande fra tidligere vikaransatte vedrørende deres rettigheder; noterer sig, at den litauiske højesteret anmodede EU-Domstolen om at vurdere, om direktiv 2008/104/EF finder anvendelse på EU-agenturer i deres egenskab af offentlige organer, der udøver en økonomisk aktivitet, og om de fuldt ud skal overholde direktivets artikel 5, stk. 1, som vedrører vikaransattes rettigheder for så vidt angår væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår, særligt hvad angår løn;

20.

bemærker med bekymring den ulige kønsfordeling i bestyrelsen (syv mænd og 23 kvinder); bemærker med bekymring den manglende mandlige repræsentation i den øverste ledelse; anmoder instituttet om at sikre kønsbalance på det øverste ledelsesniveau i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til instituttets bestyrelse;

21.

er bekymret over overrepræsentationen af ét køn på alle niveauer i instituttet og minder om, at kønsspørgsmålet ikke kun er relevant for kvinder; opfordrer instituttet til at øge sin indsats for at opnå en bedre kønsbalance;

22.

opfordrer instituttet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

23.

opfordrer til, at der afsættes yderligere og tilstrækkelige midler til instituttet med henblik på at øge antallet og kvaliteten af dets vedtægtsomfattede personale og for at øge instituttets kapacitet med hensyn til forskning, dataindsamling og analyse;

24.

udtrykker bekymring over de uregelmæssigheder, som Revisionsretten har konstateret i forbindelse med instituttets udvælgelse af eksterne eksperter, nemlig at de procedurer, der blev anvendt til udvælgelse af eksterne eksperter og indgåelse af kontrakter med dem, systematisk manglede et tilstrækkeligt revisionsspor; minder om, at instituttet skal overholde principperne om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling som fastsat i finansforordningens artikel 237; noterer sig instituttets tilsagn om at anvende forbedrede procedurer i forbindelse med nye indkaldelser af interessetilkendegivelser;

Udbud

25.

bemærker, at 47 operationelle og 62 administrative udbudsprocedurer blev afsluttet i 2019; bemærker, at instituttet har indført retningslinjer for offentlige udbud med henblik på at forbedre kvaliteten af dokumenter, og at det har indført et internt uddannelsesforløb for nytilkomne og projektledere; bemærker, at instituttet indførte e-submission i 2019;

26.

bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at de procedurer, der blev anvendt til udvælgelse af eksterne eksperter og indgåelse af kontrakter med dem, manglede et tilstrækkeligt revisionsspor, eller bevis for, at eksperterne var blevet tildelt opgaver på grundlag af forud fastsatte udvælgelseskriterier, som sikrede en vurdering af deres kvalifikationer i forhold til andre potentielle kandidaters; bemærker, at Revisionsretten fandt, at de dermed forbundne betalinger var regelstridige; bemærker, at betalingerne ikke overstiger væsentlighedstærsklen; bemærker imidlertid fejlenes systemiske og tilbagevendende karakter;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

27.

noterer sig instituttets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; glæder sig over offentliggørelsen af interesseerklæringer og CV'er for medlemmerne af bestyrelsen og instituttets øverste ledelse på dets websted;

Intern kontrol

28.

bemærker, at de sidste tre anbefalinger fra Den Interne Revisionstjenestes revision i 2017 vedrørende forvaltningen af forbindelserne med interessenter og ekstern kommunikation blev afsluttet; bemærker, at alle anbefalinger og underanbefalinger fra Den Interne Revisionstjenestes revision vedrørende udbudsprocedurer til understøttelse af driften blev afsluttet i 2019, og at den sidste underanbefaling blev afsluttet i begyndelsen af 2020;

29.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten bemærkede, at instituttet ikke har foretaget efterfølgende kontrol af dets budgetgennemførelse siden 2016; bemærker, at Revisionsretten anbefaler et særligt program for efterfølgende kontrol baseret på specifikke risici;

Øvrige bemærkninger

30.

noterer sig instituttets bestræbelser på at sikre et omkostningseffektivt og miljøvenligt arbejdssted; bemærker, at instituttet har udnævnt en »grøn« medarbejder« med henblik på at mindske indvirkningen af instituttets aktiviteter på miljøet;

31.

bemærker instituttets fremskridt med hensyn til at udbrede resultaterne af sin forskning til offentligheden og til at nå ud til offentligheden via de sociale medier og andre medieforetagender;

32.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102, herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

33.

minder om vigtigheden af, at instituttet udvikler større synlighed i medierne og på internettet for at udbrede kendskabet til dets arbejde;

34.

glæder sig over instituttets indsats for at udnævne en »grøn« medarbejder med henblik på at udvikle et miljøvenligt arbejdsmiljø;

35.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (3) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1)   EUT C 107 af 31.3.2020, s. 112.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(3)  Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.