|
30.10.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 271/26 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1622
af 29. oktober 2018
om ikke at godkende visse aktivstoffer i biocidholdige produkter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2), som ændret ved delegeret forordning (EU) 2017/698 (3), indeholder en liste over kombinationer af aktivstof og produkttype, der var omfattet af undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter pr. 3. februar 2017. |
|
(2) |
For så vidt angår en række kombinationer af aktivstof og produkttype, der er opført på denne liste, har alle deltagere rettidigt trukket deres støtte tilbage. |
|
(3) |
For så vidt angår en række aktivstoffer, der er genereret in situ, er betegnelsen for de aktivstoffer og deres prækursorer, der støttes i undersøgelsesprogrammet, blevet yderligere præciseret. Dette har i visse tilfælde ført til en omdefinering af aktivstoffet i overensstemmelse med artikel 13 i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014. |
|
(4) |
Der er offentliggjort en invitation til personer, der ønsker at støtte de kombinationer af aktivstof og produkttype, der er blevet omdefineret og på nuværende tidspunkt ikke støttes, herunder generering in situ af aktivstofferne for de produkttyper, der er opført i bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, til at overtage hvervet som deltager. |
|
(5) |
For nogle kombinationer af aktivstof og produkttype er der ikke blevet forelagt en anmeldelse, eller anmeldelsen er blevet forelagt og afvist, jf. artikel 17, stk. 4 eller 5, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014. |
|
(6) |
I overensstemmelse med artikel 20 i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 bør disse kombinationer af aktivstof og produkttype ikke godkendes til brug i biocidholdige produkter. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De i bilaget opførte aktivstoffer godkendes ikke for de i samme bilag angivne produkttyper
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/698 af 3. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 for så vidt angår tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 103 af 19.4.2017, s. 1).
BILAG
Kombinationer af aktivstof og produkttype, der ikke godkendes, inklusive alle nanomaterialeformer:
|
— |
generering in situ af aktivstofferne for de produkttyper, der er opført i bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, undtagen hvis aktivstoffet er genereret fra en prækursor/prækursorer, der er nævnt i rækken vedrørende de pågældende kombinationer af aktivstof og produkttype i tabellen i samme bilag |
|
— |
de kombinationer af aktivstof og produkttype, der er opført i tabellen nedenfor, herunder eventuel generering in situ af disse stoffer ved anvendelse af en eventuel prækursor, der ikke er nævnt i bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014:
|