Kommissionens forordning (EF) nr. 1319/95 af 9. juni 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 338/92 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 for så vidt angår et EF-kontingent for import af 8 000 tons hvedeklid, henhørende under KN-kode 2302 30 og med oprindelse i AVS-landene, til det franske departement Réunion
EF-Tidende nr. L 127 af 10/06/1995 s. 0008 - 0008
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1319/95 af 9. juni 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 338/92 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 for så vidt angår et EF-kontingent for import af 8 000 tons hvedeklid, henhørende under KN-kode 2302 30 og med oprindelse i AVS-landene, til det franske departement Réunion KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 af 16. december 1991 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 3, stk. 5, og ud fra følgende betragtninger: Iværksættelsen af Uruguay-rundens landbrugsaftale indebærer betydelige ændringer i importordningen; gennemførelsesbestemmelserne til Kommissionens forordning (EØF) nr. 338/92 (3) bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Artikel 1 i forordning (EØF) nr. 338/92 affattes således: »Artikel 1 Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser for et årligt EF-kontingent på 8 000 tons hvedeklid, henhørende under KN-kode 2302 30 og med oprindelse i AVS-landene, der uden importtold kan importeres til det franske departement Réunion, jf. artikel 3, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3763/91.« Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. juli 1995. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juni 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 356 af 24. 12. 1991, s. 1. (2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105. (3) EFT nr. L 36 af 13. 2. 1992, s. 16.