|
16.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 113/27 |
RÅDETS AFGØRELSE 2014/220/FUSP
af 15. april 2014
om ændring af afgørelse 2013/34/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 17. januar 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/34/FUSP (1) om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) |
|
(2) |
Den 18. februar 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/87/FUSP (2) om iværksættelsen af EUTM Mali. |
|
(3) |
Den 17. december 2013 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at forlænge mandatet for EUTM MALI med to år indtil den 18. maj 2016. |
|
(4) |
Der bør desuden fastsættes et finansielt referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUTM Mali for perioden fra den 19. maj 2014 til den 18. maj 2016. |
|
(5) |
Afgørelse 2013/34/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2013/34/FUSP foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 10, stk. 2, affattes således: »2. Det finansielle referencegrundlag for de fælles udgifter til EUTM Mali for perioden fra den 19. maj 2014 til den 18. maj 2016 beløber sig til 27 700 000 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i afgørelse 2011/871/FUSP, er 0 %.« |
|
2) |
Artikel 12, stk. 2, affattes således: »2. EUTM Malis mandat ophører den 18. maj 2016.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 15. april 2014.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19).
(2) Rådets afgørelse 2013/87/FUSP af 18. februar 2013 om iværksættelsen af Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUT L 46 af 19.2.2013, s. 27).