ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb /* SWD/2013/0223 final */
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. 3 1........... Proceduremæssige spørgsmål og høring af
interesserede parter 3 2........... Politik, problemformulering og
nærhedsprincippet 3 3........... Initiativets mål 4 4........... Politikmodeller 5 5........... Konsekvensanalyse. 6 6........... Sammenligning af modellerne. 8 7........... Overvågning og evaluering. 9 Indledning Den foreliggende konsekvensanalyse ser på
virkningerne af et eventuelt EU-initiativ til fremme af e-faktureringens
interoperabilitet i forbindelse med offentlige indkøb i Unionen med henblik på
at afhjælpe fragmenteringen af det indre marked. 1. Proceduremæssige
spørgsmål og høring af interesserede parter Foranstaltninger til fremme af anvendelsen af
e-fakturering ved offentlige indkøb er en af Kommissionens prioriteter for den
nære fremtid. Dette fremgår af, at der er indlemmet en nøgleaktion vedrørende
e-fakturering ved offentlige indkøb i akten for det indre marked II. Konsekvensanalysen bygger på en analyse af
ekstern forskning, høringer af interesserede parter samt en onlinerundspørge,
hvor der blev indhentet over 700 besvarelser. 2. Politik,
problemformulering og nærhedsprincippet Dette initiativ vedrører udelukkende
offentlige indkøb, som er omfattet af direktiv 2004/17/EF, 2004/18/EF
og 2009/81/EF. 2.1. Problemformulering Der findes adskillige ikke-interoperable
e-faktureringsstandarder på tværs af Unionen , hvilket er det største problem
med hensyn til udvekslingen af fakturaer ved offentlige indkøb. Ovenstående
problem er en del af en bredere sammenhæng, hvor den offentlige sektor i Unionen
på trods af indsatsen for at stimulere anvendelsen af e-fakturering og den
udbredte anerkendelse af dens mange fordele har været forholdsvis afvisende. De
medlemsstater, der har besluttet sig for at lette eller gøre anvendelsen af
e-fakturering obligatorisk, er ofte fremkommet med deres egne tekniske
løsninger baseret på en separat national standard, og dette forværrer blot
interoperabilitetsproblemet, da der kommer endnu flere nye standarder frem på
markedet. 2.1.1. Problem
(P1) – overdreven kompleksitet og retsusikkerhed for virksomhederne De mange forskellige e-faktureringskrav og
-standarder i Unionen gør det overdrevent kompliceret for virksomhederne at
udstede fakturaer til en anden medlemsstat og skaber retsusikkerhed.
Leverandørerne ser den komplekse situation på EU's marked for e-fakturering som
en byrde, og der er risiko for, at e-fakturaerne ikke bliver accepteret i de
øvrige medlemsstater. 2.1.2. Problem
(P2) – højere omkostninger for virksomhederne Eftersom de talrige e-faktureringskrav,
-standarder, -løsninger og -netværk/-platforme i Unionen ikke er interoperable,
og der ikke findes nogen fælles standard på markedet, er de virksomheder, der
ønsker at foretage indkøbsaktiviteter på tværs af grænserne, ofte nødt til at
understøtte en ny standard, hver gang de trænger ind på et nyt marked. Dette
øger omkostningerne, uanset om fakturaerne indsendes direkte eller via
tjenesteudbydere. Virksomhedernes højere driftsomkostninger påvirker også
køberne negativt, da de skal betale højere priser for deres produkter eller
tjenesteydelser. 2.1.3. Konsekvenser Den overdrevne kompleksitet/retsusikkerheden
og de højere driftsomkostninger for virksomhederne kan udgøre hindringer for
markedsadgangen ved grænseoverskridende offentlige indkøb. Når der så anvendes
e-fakturering i Unionen, er den for det meste begrænset til separate – ofte
nationale – netværk, hvilket skaber "e-faktureringsøer" på det indre
marked. Disse problemer kan også afholde virksomheder fra at afgive tilbud i
forbindelse med offentlige indkøb i andre medlemsstater, hvilket betyder, at
virksomhederne giver afkald på potentielle forretningsmuligheder som følge af
de specifikke e-faktureringskrav, som de ikke kan understøtte eller finder for
dyre. Endelig er de nationale e-faktureringsordningers dominans ensbetydende
med færre afgivelser af tilbud på tværs af grænserne, færre deltagende
virksomheder og dermed mindre konkurrence, hvilket igen giver sig udslag i et
indre marked, der ikke fungerer effektivt. 2.2. Grundforløbet Hvis ikke der iværksættes nye
EU-foranstaltninger, vil anvendelsen af e-fakturering ved offentlige indkøb i Unionen
fortsat stige stille og roligt, og der vil blive indført flere og flere
nationale standarder på markedet. Der er ingen garanti for, at medlemsstaterne
vil vælge interoperable løsninger – den seneste tids erfaringer viser det
modsatte. E-fakturering ved offentlige
indkøb i Unionen som sådan risikerer at blive endnu mere kompleks og kostbar,
da køberne, leverandørerne og tjenesteudbyderne skal leve op til et stigende
antal nationale krav og standarder. Hindringerne for markedsadgang vil ikke
blot blive opretholdt, men risikerer at blive større. 2.3. Retsgrundlag og
nærhedsprincippet EU's beføjelser til at gribe ind for at sikre
det indre markeds funktion fastsættes i artikel 114 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). EU-foranstaltninger inden for området
e-fakturering ved offentlige indkøb er berettiget i henhold til
nærhedsprincippet. Medlemsstaternes foranstaltninger har forværret interoperabilitetsproblemet,
da der er kommet flere faktureringsstandarder frem på markedet (som skaber
yderligere interoperabilitetsomkostninger og kompleksitet). I lyset af den grænseoverskridende interesse for offentlige
indkøbstransaktioner, som er omfattet af direktiverne, og de igangværende
nationale initiativer, som indfører e-fakturering i denne sektor, er en
EU-foranstaltning vedrørende e-fakturering ved offentlige indkøb den mest
hensigtsmæssige måde at forbedre interoperabiliteten på og forhindre yderligere
fragmentering af det indre marked. Dette kan ikke gøres af medlemsstaterne
alene, da sådanne foranstaltninger hverken ville garantere interoperabiliteten
for de erhvervsdrivende eller fjerne hindringerne for markedsadgang. 3. Initiativets
mål 3.1. Generelle målsætninger Dette initiativs primære målsætning er at
forbedre det indre markeds funktion ved at indføre mekanismer, der mindsker
hindringerne for markedsadgang ved offentlige indkøb på tværs af grænserne, som
stammer fra e-faktureringsstandardernes utilstrækkelige interoperabilitet. 3.2. Specifikke målsætninger De specifikke målsætninger, som bidrager til
opfyldelse af den generelle målsætning, er følgende: (1)
At mindske kompleksiteten og forbedre klarheden og
retssikkerheden for de erhvervsdrivende ved at give dem mulighed for at sende
fakturaer i henhold til standarder, de kender, og som er almindeligt
accepteret. (2)
At sænke driftsomkostningerne for de erhvervsdrivende,
der deltager i offentlige indkøb på tværs af grænserne, herunder omkostninger til
understøttelse af flere e-faktureringsstandarder og -systemer. 3.3. Operationelle målsætninger Følgende operationelle målsætning er blevet
identificeret: · At skabe gunstige betingelser for en teknisk løsning/tekniske løsninger
for e-fakturering ved offentlige indkøb, som sikrer grænseoverskridende
interoperabilitet – med andre ord at skabe betingelser, hvor kommunikation og
mapping mellem e-faktureringssystemerne er mindre ressourceintensive og giver
køber og sælger mulighed for at udveksle fakturaer ved offentlige indkøb så
billigt som muligt og så ukompliceret som muligt. 4. Politikmodeller || Markedet forelægges en ny europæisk standard || Medlemsstaterne skal acceptere fakturaer, som overholder den nye europæiske standard || Kun den nye europæiske standard er tilladt Model (1): Ingen nye EU-foranstaltninger || NEJ || NEJ || NEJ Model (2): Valgfrihed || JA || NEJ || NEJ Model (3): Selektiv overgang til e-fakturering || JA || NEJ/JA (JA – kun hvis en medlemsstat eller en ordregivende myndighed gør anvendelsen af e-fakturering obligatorisk) || NEJ Model (4): Obligatorisk accept || JA || JA || NEJ Model (5): Fuldstændig harmonisering || JA || JA || JA 5. Konsekvensanalyse Fjernelse af hindringerne for markedsadgang i
forbindelse med e-fakturering vil primært have økonomiske konsekvenser, både
med hensyn til omkostninger og fordele, og sidstnævnte vil være i flertal. De
primære konsekvenser suppleres af yderligere sekundære konsekvenser, da den
forbedrede interoperabilitet højst sandsynligt vil udmønte sig i en stigning i
anvendelsen af e-fakturering. Disse konsekvenser er økonomiske, sociale og
miljømæssige. 5.1. Primære konsekvenser Omfanget af disse konsekvenser afhænger af den
valgte model – jo flere brugere der anvender en enkelt løsning, jo færre
hindringer for markedsadgang vil der være. Udarbejdelsen af en fælles standard vil løse
interoperabilitetsproblemet for alle de virksomheder, der handler med
ordregivende myndigheder, som anvender de nye regler. Muligheden for at anvende
en interoperabel og almindeligt accepteret europæisk standard vil gøre det
mindre kompliceret at gøre forretninger i udlandet og øge retssikkerheden for
virksomhederne. Det vil endvidere mindske de omkostninger, der er forbundet med
behovet for at understøtte mange forskellige e-faktureringsstandarder.
Virksomhederne kan opnå yderligere besparelser i kraft af en række tilpasninger
af tarifsystemerne og markedsstrukturerne til e-faktureringstransmission. Alle foranstaltninger, der kræver anvendelse
af en ny europæisk e-faktureringsstandard, vil generere gennemførelsesomkostninger
for virksomhederne, de ordregivende myndigheder og medlemsstaterne. Disse
omkostninger vil imidlertid blive opvejet af de forventede fordele, dvs.
driftsbesparelser ved brug af e-fakturering og lavere priser ved offentlige
indkøb som følge af den skærpede konkurrence. 5.2. Sekundære konsekvenser Vedtagelsen af en ny europæisk
e-faktureringsstandard kan få sekundære konsekvenser i kraft af den øgede
anvendelse af e-fakturering ved offentlige indkøb. Denne øgede anvendelse af
e-fakturering vil være kilde til en række økonomiske, sociale og miljømæssige
konsekvenser. 5.2.1. Økonomiske,
miljømæssige og sociale konsekvenser De økonomiske konsekvenser, der er forbundet
med den øgede anvendelse af e-fakturering, hænger sammen med de økonomiske
besparelser, som de forventede besparelser i den offentlige indkøbscyklus
genererer (dvs. færre driftsomkostninger for køber og sælger, øget
gennemsigtighed, kortere behandlingstider for betalinger). De sociale
konsekvenser forventes at være neutrale. De miljømæssige konsekvenser forventes
at være positive – de vil frem for alt hænge sammen med den mindre anvendelse
af papir og de lavere CO2-emissioner. 5.2.2. Mindskelse
af den administrative byrde Den elektroniske adgang til
faktureringsoplysninger vil forenkle kontrol og skatteopkrævning for
medlemsstaternes skattemyndigheder samt udarbejdelsen af rapporter, som
virksomhederne skal forelægge. Dette vil igen mindske den administrative byrde
for virksomhederne. Eftersom sådanne administrative krav vejer tungere på de
mindre virksomheder, vil denne mindskelse især være fordelagtig for SMV'erne. 5.3. De forskellige modellers
konsekvenser 5.3.1. Model
(1) – Ingen nye EU-foranstaltninger Denne model beskrives under grundforløbet. 5.3.2. Model
(2) – Valgfrihed Der vil blive udarbejdet en ny europæisk
e-faktureringsstandard, som anbefales anvendt ved offentlige indkøb, men det er
fortsat op til den enkelte medlemsstat og/eller ordregivende myndighed at
afgøre, om e-fakturaer i henhold til den europæiske standard skal accepteres. Hindringerne
for markedsadgang vil være identiske. Virksomhedernes omkostninger vil ikke
være mindre, da de er nødt til at opretholde flere e-faktureringsstandarder på
samme tid. Såfremt de vælger ikke at gøre dette, vil de gå glip af potentielle
forretningsmuligheder. Initiativets målsætning vil ikke blive
opfyldt, da interoperabiliteten fortsat vil være problematisk. Der vil kun
konstateres sekundære konsekvenser i det omfang, der finder en overgang til
e-fakturering sted, men da modellen er baseret på valgfrihed, er det vanskeligt
at forudsige omfanget af denne proces. 5.3.3. Model
(3) – Selektiv overgang til e-fakturering De medlemsstater, der på eget initiativ gør
e-fakturering ved offentlige indkøb obligatorisk, skal acceptere elektroniske
fakturaer i henhold til den nye europæiske standard. Dette vil mindske
omkostningerne og kompleksiteten i forbindelse med e-fakturering for
virksomhederne, som nu kan sende elektroniske fakturaer i henhold til en enkelt
standard til alle ordregivende myndigheder, der gør e-fakturering obligatorisk.
Interoperabiliteten vil blive lettet, men vil ikke nødvendigvis blive sikret i
medlemsstater, hvor indførelsen af obligatorisk e-fakturering er et de
facto-krav, men ikke har noget juridisk grundlag (de jure). Retsusikkerheden
for virksomhederne vil muligvis fortsætte. Medlemsstaterne vil blive behandlet ulige.
Dem, der allerede anvender e-fakturering ved offentlige indkøb, skal tilpasse
sig den nye standard, mens dem, der ikke gør, ikke er tvunget til at skifte og
måske endda afskrækkes fra hurtigt at gøre det. Det er vanskeligt at forudsige de sekundære
konsekvenser. Der kan gå meget lang tid, før samtlige medlemsstater er gået
over til e-fakturering ved offentlige indkøb. De potentielle fordele ved større
omkostningseffektivitet og besparelser som følge af den øgede konkurrence ved
offentlige indkøb vil ikke blive udnyttet eller vil blive udnyttet meget
langsomt. 5.3.4. Model
(4) – Obligatorisk accept Der vil blive udarbejdet en ny fælles
europæisk standard, som stilles til rådighed for alle markedsdeltagere. Det
kræves, at alle ordregivende myndigheder ved offentlige indkøb accepterer
e-fakturaer, som overholder denne standard, uden at de eksisterende tekniske
løsninger erstattes. Det operationelle mål vil hurtigt blive nået.
Kravet om accept af e-fakturaer, der er i overensstemmelse med den europæiske
standard, vil sikre interoperabiliteten effektivt og dermed fjerne hindringer
for markedsadgangen allerede fra den dag, hvor bestemmelserne træder i kraft.
Det kan endvidere fungere som en "grydeklar" løsning og vejledning
for de medlemsstater, der endnu ikke har indført e-fakturering. For virksomhederne vil denne model give
sikkerhed for, at enhver indsats og alle udgifter vil være tjent ind inden for
forholdsvis kort tid. Visheden om, at en investering i en enkelt løsning vil
gøre det muligt at sende e-fakturaer til alle ordregivende myndigheder i
samtlige medlemsstater, vil sandsynligvis vise sig at være en overbevisende
faktor for at gå over til e-fakturering. Der vil kun konstateres sekundære konsekvenser
i det omfang, der finder en overgang til e-fakturering sted. Muligheden for at
anvende en fælles standard vil opmuntre flere markedsdeltagere til at træffe
denne beslutning, og denne proces vil være mere omfattende end i de ovenstående
modeller. 5.3.5. Model
(5) – Fuldstændig harmonisering Det vil ikke længere være tilladt at udstede
fakturaer i henhold til de eksisterende standarder. Selv om denne tilgang vil
harmonisere e-fakturering fuldstændig på EU-plan, vil alle investeringer i de
medlemsstater, der allerede har udviklet nationale e-faktureringssystemer, være
spildt. Denne tilgang vil endvidere være yderst forstyrrende og
omkostningskrævende for tjenesteudbyderne, da de skal lægge deres systemer helt
om. Endelig vil den møde stor politisk modstand i de medlemsstater, der
allerede har indført e-faktureringssystemer. 6. Sammenligning
af modellerne En analyse af de forskellige modeller giver
følgende resultater: || Mål – at forbedre/lette interoperabiliteten i forbindelse med e-fakturering ved offentlige indkøb Politikmodeller || EFFEKTIVITET || NYTTEVIRKNING || KOHÆRENS[1] Model (1): Ingen nye EU-foranstaltninger || 0 || 0 || 0 Model (2): Valgfrihed || (+ / ?) || (≈) || (?) Model (3): Selektiv overgang til e-fakturering || (+) || (+) || (- / ?) Model (4): Obligatorisk accept || (+ +) || (+) || (+ / ?) Model (5): Fuldstændig harmonisering || (+ +) || (- -) || (≈) Omfang af
konsekvenser i forhold til grundforløbet (angivet som 0): ++ stærkt positiv; +
positiv; – – stærkt negativ; – negativ; ≈ marginal/neutral; ? usikker; n.a.
ikke relevant Model (4) fremstår som det bedste valg: ·
Den vil sætte en stopper for den aktuelle
fragmentering og sikre det indre markeds funktion. ·
Da overgangen til e-fakturering sker på
virksomhedernes initiativ, genererer den ikke unødige omkostninger. Dette er i
overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne. ·
Da den udmønter sig i en mere vidtrækkende overgang
til e-fakturering, vil den sikre udnyttelse af alle de
effektivitetsforbedringer og økonomiske besparelser, der er forbundet med
e-fakturering. ·
Da den giver virksomhederne og de ordregivende
myndigheder mulighed for fortsat at anvende eksisterende nationale
faktureringssystemer, mindsker den de med overgangen forbundne omkostninger og
forstyrrelser for begge grupper. Det foreslås, at 2017 eller 2018
fastsættes som sidste frist for overgang til obligatorisk accept af
e-fakturaer, der er i overensstemmelse med den nye europæiske standard. Denne
tidsramme afspejler interessenternes ønske om at handle hurtigt og er i tråd med
den forventede dato for indførelse af obligatoriske e-indkøb, der er indeholdt
i forslaget om ændring af direktiverne om offentlige indkøb. 7. Overvågning
og evaluering For at undgå at pålægge de ordregivende
myndigheder, virksomhederne og medlemsstaterne yderligere (administrative)
byrder som følge af indsamlingen af oplysninger til overvågningsformål hviler
de foreslåede indikatorer primært på eksisterende datakilder (EUT/TED,
Eurostat) eller data, som interessenterne (f.eks. udbydere af
e-faktureringstjenester) alligevel indsamler under udøvelsen af deres
forretningsaktiviteter. Der mangler dog enkelte data, hvilket kræver, at GD
MARKT arbejder videre med spørgsmålet (ved hjælp af målrettede undersøgelser og
rundspørger). [1] Kohærensen
evalueres ved også at tage hensyn til de sekundære konsekvenser (dvs. konsekvenserne
af den øgede anvendelse af e-fakturering) og til, i hvor stor udstrækning
modellerne er kohærente med andre EU-politikker (især initiativet vedrørende
e-indkøb og målsætningerne i direktivet om forsinket betaling).