Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om evalueringen af gennemførelsen af fællesskabets statistiske program 1998-2002 /* KOM/2005/0001 endelig udg. */

Bruxelles, den 13.1.2005

KOM(2005) 1 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

OM EVALUERINGEN AF GENNEMFØRELSEN AF FÆLLESSKABETS STATISTISKE PROGRAM 1998-2002

INDHOLDSFORTEGNELSE

SAMMENDRAG 4

1. Indledning 4

2. Evalueringsmetodologi – hvad og hvordan der evalueres 4

3. Fællesskabets statistiske program 5

4. Hovedkonklusioner 5

4.1. Fællesskabets statistiske program 1998-2002 er stort set blevet gennemført foralle prioriterede og løbende EU-politikker 5

4.2. Brugertilfredshed 6

4.3. Koordinering og planlægning af arbejdet 6

4.4. Kvalitet 6

4.5. Virkning og effektivitet 7

4.6. Gennemførelse af standarder 7

4.7. Indberetningsbyrde 7

4.8. Subsidiaritet 7

4.9. Balance mellem behov og ressourcer 7

4.10. Evaluering og overvågning af fremskridt 7

5. Anbefalinger 7

5.1. Bedre prioritering i Fællesskabets statistiske system 7

5.2. Kortere tidsforløb i forbindelse med statistikprocesser 8

5.3. En metode, der gør det muligt at samarbejde med 25 lande i overensstemmelsemed målene for hvert enkelt område 8

5.4. Bedre måling af Eurostats resultater 8

5.5. Kortlægning og styring af kvalifikationer og viden i Fællesskabets statistiskesystem med henblik på gennemførelse af Fællesskabets statistiske program 8

5.6. Kortlægning af ekspertisecentre i Fællesskabets statistiske system med henblikpå outsourcing af statistiske opgaver 8

5.7. Ændring af formidlingspolitikken 9

5.8. Fastlæggelse af en kvalitetssikringsplan for Eurostat 9

5.9. Rationalisering af statistikproduktionen 9

RAPPORT 10

Indledning 10

Evalueringsmetodologi – hvad og hvordan der evalueres 10

Fællesskabets statistiske program 12

Evaluering af gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program 1998-2002 13

Evaluering af programstrategierne 22

Subsidiaritetsprincippet 27

Balance mellem behov og ressourcer 27

Anbefalinger 29

BIBLIOGRAFI 32

FORKORTELSER OG AKRONYMER 34

DETALJERET EVALUERING AF POLITIKKER 38

FRIE VAREBEVÆGELSER 38

LANDBRUGET 43

DEN FRIE BEVÆGELIGHED FOR PERSONER, TJENESTEYDELSER OG KAPITAL 50

TRANSPORT 55

DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK 64

DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK 70

SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN, UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE OG UNGDOM 76

KULTUR 83

FOLKESUNDHED 86

FORBRUGERBESKYTTELSE 90

TRANSEUROPÆISKE NET 92

INDUSTRI 97

ØKONOMISK OG SOCIAL SAMHØRIGHED 102

FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING 105

MILJØ 109

UDVIKLINGSSAMARBEJDE 114

SAMMENDRAG

1. INDLEDNING

I dette dokument evalueres Fællesskabets statistiske program for perioden 1998-2002 som krævet i artikel 4 i Rådets beslutning af 22. december 1998 om Fællesskabets statistiske program 1998-2002[1].

Artikel 4:

"Ved afslutningen af den periode, der omfattes af programmet, forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for Det Statistiske Program en fyldestgørende evalueringsrapport om programmets gennemførelse, der tager hensyn til uafhængige eksperters synspunkter. Rapporten færdiggøres ved udgangen af år 2003 og forelægges derpå for Europa-Parlamentet og Rådet."

2. EVALUERINGSMETODOLOGI – HVAD OG HVORDAN DER EVALUERES

Metodologien i denne internt udarbejdede rapport er baseret på oplysninger, som er samlet ved følgende metoder:

- indsamling og analyse af eksisterende oplysninger om Fællesskabets statistiske program

- anvendelse af eksterne undersøgelser foretaget af uafhængige eksperter

- anvendelse af interne undersøgelser, der tager hensyn til både brugernes og partnernes synspunkter.[2]

I evalueringen behandles følgende emner:

- udførelsen af Fællesskabets statistiske program i overensstemmelse med Fællesskabets politikker for gennemførelse af standarder og metoder, udførelse af statistiske tjenesteydelser for EU's institutioner og medlemsstaterne, formidling af statistiske oplysninger og statistisk støtte

- programstrategiernes mål

- subsidiaritet

- balance mellem behov og ressourcer.

3. FÆLLESSKABETS STATISTISKE PROGRAM

Eurostat har til opgave at levere statistiske tjenester af høj kvalitet til brug for EU, hvilket derfor også er formålet med Fællesskabets statistiske program.

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker[3] skal der udarbejdes et statistisk program for Fællesskabet "der indeholder retningslinjer, hovedområder og målsætninger for de planlagte aktioner for en periode på højst fem år".

Det femårige program for 1998-2002 er Eurostats femte mellemlange program. Disse programmer støttes af årlige programmer, der indeholder mere detaljerede arbejdsmål for hvert år.

4. HOVEDKONKLUSIONER

4.1. Fællesskabets statistiske program 1998-2002 er stort set blevet gennemført for alle prioriterede og løbende EU-politikker

Prioriterede politikker:

Udvidelsen

Ifølge det første udkast til rapport om tilsyn med og interimsevaluering af førtiltrædelsesinstrumentet Phare på statistikområdet, der er udarbejdet af et uafhængigt konsortium, har programmet opfyldt sine generelle umiddelbare mål om at styrke institutionerne ved at tilvejebringe relevante statistikker i almindelighed og i førtiltrædelsessammenhængen i særdeleshed. Som led i programmet drives desuden et net af statistikere, der forbinder både enkeltpersoner og institutioner, og som har stor betydning for udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker. EU's statistikstandarder blev dog ikke helt overholdt ved udgangen af 2002, men dette vil efter planen være tilfældet ved tiltrædelsen. Ved udgangen af 2002 blev der indsamlet data i overensstemmelse med EU's standarder inden for næsten alle statistikområder i de tiltrædende lande og kandidatlandene.

Den Økonomiske og Monetære Union

Eurostat og medlemsstaterne skulle imødekomme en meget stor stigning i efterspørgslen efter makroøkonomiske statistikker i forbindelse med indførelsen af euroen: først konvergenskriterierne for indtræden i euroområdet og derefter en lang række makroøkonomiske statistikker til udformning og gennemførelse af den monetære politik. En benchmarksammenligning med USA viste, at aktualiteten af de makroøkonomiske serier for euroområdet skulle forbedres og antallet øges. Den nye efterspørgsel gjaldt hovedsagelig konjunkturindikatorer, og der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til disse datas tilgængelighed og kvalitet. Situationen er dog ikke helt tilfredsstillende. Der forventes betydelige forbedringer med hensyn til dataenes dækning og aktualitet, undtagen hvad angår de harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), der allerede opfylder de vigtigste brugerbehov.

Ved udgangen af 2002 var Eurostat i stand til at offentliggøre de fleste af euroindikatorerne for kandidatlandene. I 2003 blev samtlige disse indikatorer offentliggjort.

Konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse

Fællesskabets statistiske system har reageret hurtigt på de nye krav, der blev fastlagt i forbindelse med Lissabon-topmødet. Der blev stillet et sæt strukturindikatorer til rådighed, og disse er i øjeblikket genstand for metodologiske forbedringer.

Alle politikker:

- Der blev udviklet og gennemført nye metodologier og standarder (50 % af den pr. 16. september 2003 gældende statistiklovgivning blev udarbejdet og vedtaget i perioden).

- De statistiske tjenesteydelser blev forbedret betydeligt, idet der skete en stigning i mængden af tilgængelige oplysninger (+300 mio., +215 %) og en forbedring af disses kvalitet. De nye metodologier er dog endnu ikke fuldstændig gennemført. Dataenes aktualitet er langtfra tilfredsstillende.

- Som følge af forbedringen af kvaliteten af de statistiske tjenesteydelser er antallet af onlineoplysningstjenester (websteder, onlinedatabaser) steget, og publikationsprogrammet er blevet rationaliseret.

- Der blev ydet statistisk støtte ikke alene til medlemsstaterne for at forbedre det nuværende statistiske system, men også i vid udstrækning til kandidatlandene for at bringe dem i overensstemmelse EU's statistikforskrifter. En stor og væsentlig del af Eurostats arbejde i perioden bestod i at yde denne støtte.

4.2. Brugertilfredshed

Ifølge eksterne brugerundersøgelser og de såkaldte "rolling reviews"[4] er brugerne stort set tilfredse med Eurostat og dets tjenesteydelser. Brugerne finder, at der generelt er sket en forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet.

4.3. Koordinering og planlægning af arbejdet

Ifølge de i perioden gennemførte rolling review-undersøgelser finder partnerne, at planlægnings- og koordineringsstrukturerne i Fællesskabets statistiske system er fyldestgørende, selv om der er forskelle fra det ene område til det andet. Alle partnerne erkender forbedringerne i det generelle niveau for samarbejde og koordinering i Fællesskabets statistiske system og forbedringerne i den nationale statistikproduktion.

4.4. Kvalitet

Der er sket et skift i holdningen til kvalitet i Fællesskabets statistiske system i retning af bedre kvalitetsvurdering og -styring. Generelt er de stærke sider relevans, nøjagtighed, pålidelighed og sammenlignelighed, mens aktualitet og tilgængelighed er de største svagheder. Det vides ikke med sikkerhed, om de investeringer, Fællesskabets statistiske system har foretaget for at forbedre aktualiteten, vil være tilstrækkelige til at opfylde brugernes forventninger.

4.5. Virkning og effektivitet

Fællesskabets statistiske program anses for at virke efter hensigten, da det frembringer de forventede resultater.

De eksisterende evalueringsværktøjer gør det ikke muligt at foretage en korrekt vurdering af effektiviteten af Fællesskabets statistiske program. Da der blev udviklet nye statistiske metodologier meget hurtigt og disse først for nylig er taget i brug, er det den almindelige opfattelse, at der kan opnås en betydelig forbedring af effektiviteten ved at optimere de statistiske processer.

4.6. Gennemførelse af standarder

På en række statistikområder har samarbejdet med internationale organisationer om nomenklaturer gjort europæiske statistikker mere sammenlignelige med statistikker fra andre dele af verden.

4.7. Indberetningsbyrde

Inden for enkelte statistikområder er der tegn på, at indberetningsbyrden er blevet mindre, men den samlede indberetningsbyrde er muligvis blevet større i løbet af perioden på grund af nye statistikkrav.

4.8. Subsidiaritet

Subsidiaritetsprincippet er blevet overholdt i Fællesskabets statistiske program 1998-2002.

4.9. Balance mellem behov og ressourcer

Der blev ikke tildelt tilstrækkelige yderligere ressourcer til de nye prioriteringer, der blev fastlagt for den statistiske virksomhed. Ingen statistisk virksomhed blev opgivet.

4.10. Evaluering og overvågning af fremskridt

Dette område har udviklet sig betydeligt siden 2000. En række eksterne og interne evalueringer førte til anbefalinger (f.eks. rolling review-undersøgelsen af Fællesskabets statistiske system og rolling review-undersøgelsen af udenrigshandelsstatistikken). Ifølge opfølgningen af forbedringsforanstaltningerne i april 2003 var 70 % af de fremsatte anbefalinger gennemført eller under gennemførelse på dette tidspunkt.

5. ANBEFALINGER

5.1. Bedre prioritering i Fællesskabets statistiske system

Det viste sig at være en vanskelig og sammensat opgave at fastlægge prioriteringer. Det anbefales, at Fællesskabets statistiske system godkender og anvender en prioriteringsmetode, som tager hensyn til de nuværende og nye aktiviteter og til vigtige kriterier såsom EU's politiske prioriteringer, relevans, datakvalitet, finansieringsgrundlag og omkostninger, hvilket vil føre til bedre planlægning.

5.2. Kortere tidsforløb i forbindelse med statistikprocesser

Der skal findes en passende balance mellem nationale behov og EU-behov med henblik på at vælge en eller to af følgende foranstaltninger:

- systematisk evaluering af dataindsamlingsprocesser i Fællesskabets statistiske system for så vidt angår datakvalitet og omkostninger, og når der udvikles nye metodologier

- anvendelse af en dataindsamlingsproces baseret på en EU-dækkende stikprøve, hvis det ved en forudgående evaluering klart påvises, at en sådan proces medfører store fordele for Fællesskabets statistiske system for så vidt angår datakvalitet og omkostninger

- offentliggørelse af tidlige skøn over EU-aggregater så hurtigt som muligt.

5.3. En metode, der gør det muligt at samarbejde med 25 lande i overensstemmelse med målene for hvert enkelt område

5.4. Bedre måling af Eurostats resultater

Til vurdering af Eurostats resultater blev der fastsat og anvendt seks resultatindikatorer. Der blev dog ikke fastsat nogen indikator for Eurostats og dets ressourcers årlige produktion. En sådan vil være meget anvendelig med henblik på at måle forbedringer i organisationens og det statistiske programs effektivitet.

5.5. Kortlægning og styring af kvalifikationer og viden i Fællesskabets statistiske system med henblik på gennemførelse af Fællesskabets statistiske program

I videnbaserede organisationer som Eurostat og Fællesskabets statistiske system er det strategisk vigtigt, at personalets kvalifikationer og viden styres i overensstemmelse med arbejdsprogrammet og prioriteringerne.

I Eurostat svarer den tid, der medgår til udvikling af en metodologi, til en normal jobperiode. Derfor bør kvalifikationer og viden udnyttes til gavn for Fællesskabets statistiske system og ikke gå tabt ved personaleskift. Ved at udnytte kvalifikationer og viden på teamniveau vil man kunne øge projekternes bæredygtighed.

5.6. Kortlægning af ekspertisecentre i Fællesskabets statistiske system med henblik på outsourcing af statistiske opgaver

Nogle af de nationale statistiske kontorer har udviklet stor ekspertise på meget specifikke områder og råder over flere ressourcer end Eurostat. Det ville være hensigtsmæssigt at fastsætte en række krav til ekspertisecentre, opstille en liste over sådanne potentielle centre i Europa og gennemføre en tilbundsgående feasibility-undersøgelse ud fra en statistisk, administrativ og finansiel synsvinkel.

5.7. Ændring af formidlingspolitikken

Ændringen af formidlingspolitikken bør klart målrettes mod en betydelig forbedring af adgangen til data gennem gratis onlinetjenester, hvilket betyder, at der skal investeres i referencedatabaser. For at øge brugertilfredsheden bør der også foretages forbedringer med hensyn til brugervenlighed, kvaliteten af metadata og datakvalitetsindikatorer.

5.8. Fastlæggelse af en kvalitetssikringsplan for Eurostat

Eurostat bør i lighed med andre internationale organisationer fastlægge en kvalitetssikringsplan, der beskriver alle de foranstaltninger, der er truffet for at styre kvaliteten af de data, Eurostat udarbejder. Planen skal tage hensyn til proceskortlægning af arbejdsmetoder og kvalitetsregistre. Den skal desuden påpege mulige foranstaltninger til forbedring af statistikprocessers resultater og pålidelighed.

5.9. Rationalisering af statistikproduktionen

Når man har indkredset fælles foranstaltninger (indsamling, validering, aggregering og formidling af data), som kan medføre stordriftsfordele, bør statistikproduktionsprocesserne og –systemerne rationaliseres med henblik på øget effektivitet.

RAPPORT

Indledning

Artikel 4:

Rapporten består af 8 kapitler med denne indledning som kapitel 1.

I kapitel 2 beskrives den metodologi, der er anvendt i forbindelse med evalueringen af gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program.

I kapitel 3 beskrives det, hvordan Fællesskabets statistiske program fungerer, og hvordan det hænger sammen med de årlige arbejdsprogrammer.

I kapitel 4 og 5 gives en vurdering af gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program.

I kapitel 6 behandles overholdelsen af subsidiaritetsprincippet.

I kapitel 7 beskrives balancen mellem behov og ressourcer i perioden.

I kapital 8 gøres der rede for de vigtigste anbefalinger.

Evalueringsmetodologi – hvad og hvordan der evalueres

I dette kapitel gives en kort beskrivelse af den metodologi, der er anvendt i forbindelse med evalueringen af Fællesskabets statistiske program 1998-2002.

Metodologien i denne internt udarbejdede rapport er baseret på oplysninger, som er samlet ved følgende metoder:

- indsamling og analyse af eksisterende oplysninger om Fællesskabets statistiske program

- anvendelse af eksterne undersøgelser foretaget af uafhængige eksperter

- autoritativ ekstern undersøgelse af landbrugsstatistikken

- ekstern midtvejsundersøgelse af Medstat-statistikker

- kvalitetsrapport fra Den Europæiske Centralbank om de generelle økonomiske statistikker

- tilsyn med og interimsevaluering af førtiltrædelsesinstrumentet Phare på statistikområdet

- anvendelse af interne undersøgelser, der tager hensyn til både brugernes og partnernes synspunkter.

Bilag I indeholder en komplet bibliografi.

Som det påpeges i denne rapport, er programmet desværre ikke opbygget på en måde, der gør det muligt at gennemføre evalueringen på grundlag af standardiserede eller almindeligt anerkendte procedurer. Det er nødvendigt at anvende andre metoder end dem, der er almindeligt anerkendt i forbindelse med EU's udgiftsprogrammer. Fællesskabets statistiske program 2003-2007 er udarbejdet med henblik på at blive evalueret i overensstemmelse med Kommissionens evalueringsstandarder.

I evalueringen behandles følgende emner:

- gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program i forbindelse med Fællesskabets politikker

- programstrategiernes mål

- subsidiaritet

- balance mellem behov og ressourcer.

- Gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program i forbindelse med Fællesskabets politikker

Gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program er blevet analyseret i fire grundlæggende henseender for hvert statistikområde og efter konsolidering for hver EU-politik:

- gennemførelse af standarder og metoder med henblik på at udarbejde sammenlignelige, pålidelige og relevante europæiske data

- udførelse for EU's institutioner og medlemsstaterne af statistiske tjenesteydelser til støtte for udformning, gennemførelse, opfølgning og evaluering af Fællesskabets politikker

- formidling til den europæiske offentlighed, virksomheder og andre brugere af statistiske oplysninger til brug i forbindelse med beslutningsprocesser

- statistisk støtte til udviklingslande og lande, der gennemgår en omstilling til en moderne økonomi.

Programstrategiernes mål

Målene med Fællesskabets statistiske program er blevet vurderet ud fra følgende spørgsmål:

Mål | Spørgsmål |

Brugertilfredshed | Er brugertilfredsheden blevet større i perioden? |

Prioriteringer – planlægning af arbejdet | Er arbejdsplanlægningen blevet forbedret i perioden? |

Kvalitet | Er datakvaliteten blevet forbedret i perioden? |

Koordinering | Er koordineringen blevet forbedret i perioden? |

Effektivitet | Er programmet effektivt? |

Indberetningsbyrde | Er indberetningsbyrden blevet reduceret i perioden? |

Internationale standarder | Er Fællesskabets statistikker nu mere sammenlignelige med statistikker fra andre dele af verden? |

Subsidiaritet

I hvilket omfang er subsidiaritetsprincippet blevet overholdt i perioden?

Balance mellem behov og ressourcer

I hvilket omfang har Fællesskabets statistiske system[6] opretholdt balancen mellem på den ene side behovet for oplysninger til brug for Fællesskabets politik og på den anden side de ressourcer, der er nødvendige både på EU-plan og på nationalt og regionalt plan?

Fællesskabets statistiske program

Eurostat har til opgave at levere statistiske tjenester af høj kvalitet til brug for EU, hvilket derfor også er formålet med Fællesskabets statistiske program.

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker[7] skal der udarbejdes et statistisk program for Fællesskabet "der indeholder retningslinjer, hovedområder og målsætninger for de planlagte aktioner for en periode på højst fem år".

Det femårige program for 1998-2002 er Eurostats femte mellemlange arbejdsprogram. Disse programmer støttes af årlige programmer, der indeholder mere detaljerede arbejdsmål for hvert år.

Udformningen af Fællesskabets statistiske program er baseret på Rådets forordning om EF-statistikker[8], der indeholder regler for udarbejdelsen af EF-statistikker. Fællesskabets statistiske program er rammeprogrammet for samtlige de statistikker, der udarbejdes på fællesskabsplan. Den grundlæggende idé med et sådant program er indlysende, da der er behov for at udarbejde statistikker for hele Europa, som kan anvendes af de offentlige myndigheder i forbindelse med udformningen af politikker.

Uanset hvilke organer og arbejdsgrupper der deltager i de forskellige etaper af udarbejdelsen af Fællesskabets statistiske program, er det selvfølgelig Rådet, der godkender det. Udarbejdelsen og koordineringen af programmet påhviler hovedsagelig Udvalget for det Statistiske Program, jf. artikel 2 i Rådets afgørelse 89/382/EØF om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program[9]: "Udvalget bistår Kommissionen med den overordnede koordinering af de flerårige statistiske programmer, således at de aktioner, der iværksættes, stemmer overens med dem, der fastsættes i de nationale statistiske programmer".

Evaluering af gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program 1998-2002

Konklusion om gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program 1998-2002

Fællesskabets statistiske program 1998-2002 er stort set blevet gennemført for alle prioriterede og løbende EU-politikker.

Alle politikker:

- Der blev udviklet og gennemført nye metodologier og standarder (58 % af den pr. 16. september 2003 gældende statistiklovgivning blev udarbejdet og vedtaget i perioden).

- De statistiske tjenesteydelser blev forbedret betydeligt, idet der skete en stigning i mængden af tilgængelige oplysninger (+300 million, +215 %) og en forbedring af disses kvalitet. De nye metodologier er dog endnu ikke fuldstændig gennemført. Dataenes aktualitet er langtfra tilfredsstillende.

De vigtigste statistiske mål og resultater i forbindelse med Fællesskabets politikker

Prioriteringer

I det følgende gøres der rede for de vigtigste statistiske mål i forbindelse med hver af Fællesskabets politiske prioriteringer, og der gives en vurdering af gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program med inddragelse af uafhængige eksperters synspunkter for nogle områders vedkommende. I bilag 2 gives i overensstemmelse med metodologien en detaljeret evaluering af hvert enkelt politikområde.

Den Økonomiske og Monetære Union

Vigtigste statistiske mål : at opfylde statistikkravene i stabilitets- og vækstpagten, konjunkturindikatorer for efterspørgsel, produktion, arbejdsmarkedsaktivitet og omkostninger.

Resultater : Eurostat og medlemsstaterne skulle imødekomme en meget stor stigning i efterspørgslen efter makroøkonomiske statistikker i forbindelse med indførelsen af euroen: først konvergenskriterierne for indtræden i euroområdet og derefter en lang række makroøkonomiske statistikker med henblik på udformning og gennemførelse af den monetære politik. En benchmarksammenligning med USA viste, at aktualiteten af de makroøkonomiske serier for euroområdet skulle forbedres og antallet øges. Den nye efterspørgsel gjaldt hovedsagelig konjunkturindikatorer, og der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til disse datas tilgængelighed og kvalitet på alle områder: nationalregnskaber, priser, finansielle regnskaber og betalingsbalancen.

For at koordinere medlemsstaternes indsats i forbindelse med denne udfordring, især på konjunkturstatistikområdet, vedtog Rådet en handlingsplan om statistikkrav i Den Økonomiske og Monetære Union. Senere gjorde Rådet status som følger over gennemførelsen af denne handlingsplan (15. januar 2003) – Rådets konklusioner:

"Rådet godkendte den femte situationsrapport fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en. I rapporten gennemgås det, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til gennemførelse af den handlingsplan om statistikkrav i ØMU (ØMU-handlingsplanen), som Økofin-Rådet godkendte i september 2000, og hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til den oprindelige rapport fra Det Monetære Udvalg om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en, som Økofin-Rådet godkendte i januar 1999. Rådet mener, at en række medlemsstater fortsat må øge bestræbelserne på at opfylde kravene i henhold til ØMU-handlingsplanen for at forbedre det statistiske grundlag for den økonomiske og monetære politiske beslutningstagning i ØMU/EU. På flere statistiske områder er de mål, der er sat for udgangen af 2001 eller udgangen af 2002, endnu ikke nået. Selv om der er registreret klare forbedringer, skal der fortsat gøres en større indsats, især i Spanien og Italien, og i mindre omfang i Frankrig. Også Grækenland, Irland, Luxembourg og Portugal må gøre en ekstra indsats for at opfylde kravene i forbindelse med landeanalyserne. Der bør hurtigst muligt gøres en indsats med hensyn til nationale kvartalsregnskaber for hver institutionel sektor (husholdninger og selskaber), kvartalsregnskaber over det offentliges udgifter og indtægter, kravene til arbejdsmarkederne, nye ordrer til industrien og data for udenrigshandelen. Rådet mener desuden, at det for at afhjælpe de mangler, der blev påpeget i den oprindelige rapport fra Det Monetære Udvalg, er nødvendigt at afbalancere de statistiske prioriteter, og medlemsstaterne bør gennemføre en række samordnede foranstaltninger, især med hensyn til den liste over de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer, som Kommissionen har udarbejdet, betalingsbalancestatistik og statistik over tjenesteydelser.

Rådet opfordrer medlemsstaternes statistiske kontorer til at træffe de nødvendige foranstaltninger som en prioritet. En opfølgningsrapport, der omfatter de tiltrædende lande, bør forelægges i 2004".

I forbindelse med Maastricht-kriterierne for finanspolitisk konvergens overvågede Eurostat regelmæssigt kvaliteten af de indberettede statistikker over gæld og underskud og traf et betydeligt antal beslutninger vedrørende behandlingen af vigtige transaktioner. Disse beslutninger er i øvrigt formaliseret i ENS 95-håndbogen om offentlige underskud og offentlig gæld, der indeholder kvalitetsstandarder for indberetning som led i EDP-proceduren (proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud).

Betalingsbalancestatistikken, der anvendes som sekundært ØMU-konvergenskriterium, udarbejdes i tæt samarbejde med Den Europæiske Centralbank.

ØMU-handlingsplanen omfattede ikke de harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), da disse ansås for at være af tilstrækkelig god kvalitet til at opfylde de vigtigste brugeres behov. Indførelsen af HICP for euroområdet (de såkaldte MUICP – Den Monetære Unions harmoniserede forbrugerprisindeks) i 1998 blev betragtet som en milepæl på vejen mod ØMU'ens tredje fase.

Økonomiske, monetære og finansielle statistikker for de tiltrædende lande:

- alle de tiltrædende lande udarbejder deres nationalregnskaber på grundlag af ENS 95

- alle de tiltrædende lande har fra og med januar 2001 offentliggjort detaljerede HICP

- der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til levering af aktuelle og nøjagtige betalingsbalancedata

- med hensyn til tallene for offentlig gæld og offentlige underskud er der fortsat behov for en betydelig indsats for at sikre fuld overensstemmelse med ENS 95-regnskabsreglerne

- hvad angår udenrigshandelsstatistikken skal der fortsat gøres fremskridt for at opfylde EU-kravene i forbindelse med Extrastat og Intrastat efter tiltrædelsen.

Ved udgangen af 2002 forelå der data for de fleste euroindikatorer. Dataene blev offentliggjort for første gang i begyndelsen af 2003.

Konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse

Vigtigste statistiske mål : virksomhedernes omkostnings- og produktionsstruktur samt arbejdsmarkedets struktur.

Resultater : Kravene i forbindelse med Fællesskabets politik inden for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse vedrører en lange række statistikområder. Der er opnået betydelige fremskridt på de fleste af disse områder. Efter Lissabon-topmødet blev der taget et særligt vigtigt initiativ, som definerede en række ambitiøse langsigtede mål for Den Europæiske Union. I samarbejde med andre tjenestegrene i Kommissionen er der blevet udarbejdet en liste bestående af ca. 100 strukturindikatorer med det særlige formål at overvåge opfyldelsen af disse mål. Der er tale om et enkelt sæt statistiske data, som kombinerer nøgleindikatorer fra statistikområderne generel økonomisk udvikling, beskæftigelse, innovation og forskning, økonomisk reform, social samhørighed og miljø. Disse strukturindikatorer har udviklet sig til nogle af de mest besøgte oplysninger på Eurostats websted.

Strukturindikatorerne var allerede ved udgangen af 2002 blevet meget populære, idet de afspejlede konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse på en forholdsvist fyldestgørende måde. Der er dog fortsat behov for en ihærdig indsats for at komplettere rækken af indikatorer, forbedre datakvaliteten og tilvejebringe harmoniserede definitioner i tæt samarbejde med Kommissionens tjenestegrene og de berørte medlemsstater.

Den Europæiske Unions udvidelse

Vigtigste statistiske mål : væsentlige krav om pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger for kandidatlandene.

Resultater : Ifølge det første udkast til rapport om tilsyn med og interimsevaluering af førtiltrædelsesinstrumentet Phare på statistikområdet, der er udarbejdet af et uafhængigt konsortium, har programmet opfyldt sine generelle umiddelbare mål om at styrke institutionerne ved at tilvejebringe relevante statistikker i almindelighed og i førtiltrædelsessammenhængen i særdeleshed. Som led i programmet drives desuden et net af statistikere, der forbinder både enkeltpersoner og institutioner, og som har stor betydning for udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker. EU's statistikstandarder blev dog ikke helt overholdt ved udgangen af 2002, men dette vil efter planen være tilfældet ved tiltrædelsen. Ved udgangen af 2002 blev der indsamlet data i overensstemmelse med EU's standarder inden for næsten alle statistikområder i de tiltrædende lande og kandidatlandene.

Nye EU-initiativer i perioden 1998-2002

Bæredygtig udvikling

Resultater : Eurostat deltog i udarbejdelsen af de definitioner og metodologier, der anvendes i forbindelse med UNCSD's indikatorer (UNCSD - De Forenede Nationers kommission for bæredygtig udvikling). I 1998 blev der afholdt et seminar om afprøvning af UNCSD's liste over indikatorer for bæredygtig udvikling. I 2001 blev der offentliggjort en publikation med indikatorer for bæredygtig udvikling baseret på UNCSD's indikatorer. Der blev afholdt et seminar sammen med FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og Canadas Statistik om metodologiske spørgsmål vedrørende indikatorer for bæredygtig udvikling på miljøområdet. Efter vedtagelsen af EU's strategi for bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råd i Göteborg (juni 2001) oprettede Udvalget for det Statistiske Program en taskforce med det formål at udvikle et sæt indikatorer for bæredygtig udvikling specielt for EU. Samtlige medlemsstater og størsteparten af de tiltrædende lande har opstillet nationale strategier for bæredygtig udvikling og fastlagt indikatorer for disse strategier. Disse indikatorer afspejler medlemsstaternes egne prioriteringer og kan afvige fra indikatorerne på EU-plan. I en undersøgelse, der skal offentliggøres i 2004, gøres der rede for de 15 EU-landes erfaringer på dette område.

Fødevaresikkerhed

Resultater: Eurostat har gennemført sit program, der bestod i at påbegynde udarbejdelsen af en oversigt over eksisterende data og metodologier, at videreudvikle disse og at etablere et komplet system uden overlapninger med henblik på at stille relevante, pålidelige og veldokumenterede oplysninger af god kvalitet til rådighed for politiske beslutningstagere og forbrugere. Der blev desuden indført et samarbejde med Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, især om udveksling af data og definition af prioriteringer.

Social udstødelse og fattigdom

Resultater : I Fællesskabets statistiske system er man gået i gang med at udvide arbejdet på dette politikområde betydeligt som en direkte følge af topmøderne i Cardiff og Luxembourg. Eurostat forsøger at opnå de nødvendige ressourcer til at sikre videreførelsen af dette arbejde.

Arbejdet vedrørende fattigdom og social udstødelse drejer sig hovedsagelig om konsolidering af metodologien for indkomstbetinget fattigdom og dennes forbindelser med afsavnsindikatorer, herunder longitudinal analyse og absolut fattigdom. Der er også blevet indført et samarbejde med kandidatlandene om bl.a. dataindsamling. Fra og med 2000 er der blevet offentliggjort otte numre af Statistics in focus om dette emne.

e-Europa – e-økonomi

Resultater : På dette område har det været afgørende at foretage investeringer på et tidligt tidspunkt for at foregribe de statistiske behov. Ud over det forberedende arbejde vedrørende definitioner og metodologi foretog man i 2002 de nødvendige investeringer i indsamlingen af indikatorer til måling af dette fænomens indflydelse på økonomien. Arbejdet skal videreføres for at sikre, at de vigtigste makroøkonomiske indikatorer giver en korrekt beskrivelse af e-handelsvirksomhed. Udviklingen i e-handelen vil desuden i sig selv give rige muligheder for at opnå indikatorer til Fællesskabets statistiske system i en form, som er umiddelbart klar til bearbejdning. Der blev i 2002 offentliggjort fem numre af Statistics in focus om informationssamfundet.

Euroindikatorer og strukturindikatorer

Resultater : Ved at oprette webstederne for euroindikatorer og strukturindikatorer har Eurostat imødekommet gentagne opfordringer til at samle de indikatorer, der er relevante for specifikke politikområder, i et enkelt sæt statistiske indikatorer.

Euroindikatorerne er en kombination af indikatorer, der udarbejdes flere gange om året, fra områderne opinionsundersøgelser i virksomheder, nationalregnskaber, betalingsbalancestatistik, monetær og finansiel statistik, prisstatistik, kortsigtet erhvervsstatistik samt arbejdsmarkedsstatistik. De har til formål at give et overblik over de forskellige faktorer, der har betydning for udformningen af den monetære og økonomiske politik.

Strukturindikatorerne er en kombination af indikatorer for generel økonomisk udvikling, beskæftigelse, innovation og forskning, økonomisk reform, social samhørighed og miljø, der har til formål at give et overblik over konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Begge websteder har gjort de statistiske oplysninger betydeligt mere tilgængelige for politiske beslutningstagere og andre interesserede.

Migration/asyl

Resultater : Arbejdsprogrammet blev gennemført på følgende områder:

- iværksættelse af en ny indsamling af månedlige data om asyl og ulovlig migration og inddragelse heri af de central- og østeuropæiske lande samt Island og Norge. Der blev desuden arbejdet på en bredere offentliggørelse af disse data

- omfattende støtte til lande, der deltager i MED-MIGR-programmet

- de årlige indsamlinger af migrationsdata og demografiske oplysninger i fællesskab med FN, UNSD, ILO og Europarådet omfatter nu EU-medlemsstaterne samt EFTA og de central- og østeuropæiske lande.

Benchmarking af forsknings- og innovationspolitikker

Resultater : Som opfølgning på konklusionerne fra Lissabon-topmødet har Eurostat i nært samarbejde med de nationale statistiske kontorer igangsat et omfattende udviklingsarbejde vedrørende benchmarkingindikatorer, hvilket skulle give sig udslag i flere harmoniserede statistikker på dette område inden for den nærmeste fremtid.

I bilag 2 findes e n vurdering af de løbende fællesskabspolitikker.

Gennemførelse af nye standarder og metoder

Der er i samarbejde med internationale organisationer opnået store landvindinger inden for udviklingen af nye metodologier for alle prioriterede og løbende politikker. Herom vidner det betydelige antal retsakter, Kommissionen vedtog i perioden 1998-2002. Nedenstående tabel viser omfanget af det arbejde, der er gjort for at forbedre det statistiske system. Der er sket store fremskridt inden for social- og arbejdsmarkedsstatistik, transportstatistik og industri-, tjenesteydelses- og turismestatistik. På områderne økonomisk og finansiel statistik, udenrigshandelsstatistik og landbrugsstatistisk, hvor der allerede under det foregående program var blevet gjort et stort arbejde, blev der også vedtaget mange nye metodologier og forbedringer.

Hovedområder | Samlet antal gældende retsakter om statistik pr. 16. september 2003 | Antal retsakter om statistik, som blev vedtaget eller udarbejdet i perioden | Retsakter om statistik, som blev vedtaget eller udarbejdet i perioden, i % |

Generelle statistikker | 15 | 6 | 40 % |

Landbrug | 77 | 34 | 44 % |

Udenrigshandel | 29 | 18 | 62 % |

Økonomi og finans | 51 | 34 | 67 % |

Energi og miljø | 3 | 1 | 33 % |

Industri, tjenesteydelser og turisme | 27 | 23 | 85 % |

Kul og stål | 11 | 2 | 18 % |

Befolkning og sociale forhold | 24 | 22 | 92 % |

Transport | 14 | 11 | 79 % |

Forskning og udvikling | 1 | 1 | 100 % |

Udvalg | 12 | 0 | 0 |

I ALT | 264 | 152 | 58 % |

Statistiske tjenesteydelser

De mange vedtagne metodologier øgede mængden af tilgængelige oplysninger. I perioden 1998-2002 blev der indført 42 nye statistikområder for at imødekomme kravene i forbindelse med EU's politik. Ved udgangen af 2002 blev der indsamlet og formidlet data om ca. 100 statistikområder.

Antallet af tilgængelige statistiske værdier blev multipliceret med 3,15 og nåede dermed op på lidt under 300 mio. (ekskl. Comext). Dette udgør en stigning på 215 % sammenlignet med udgangen af 1997. Stigningen vedrører de fleste politikområder, særlig sådanne, som ikke fandtes i starten af perioden.

Tabel: Antal tilgængelige statistiske værdier i statistikdatabasen New Cronos

31/12/1997 | 31/12/2002 | Forskel | Vækst i % |

Generelle statistikker | 5 265 519 | 15 232 014 | 9 966 495 | 189 % |

Økonomi og finans | 19 803 181 | 35 874 319 | 16 071 138 | 81 % |

Befolkning og sociale forhold | 17 764 801 | 48 283 943 | 30 519 142 | 172 % |

Industri, handel og tjenesteydelser | 14 499 062 | 47 523 859 | 33 024 797 | 228 % |

Landbrug og fiskeri | 34 577 739 | 127 065 650 | 92 487 911 | 267 % |

Udenrigshandel | 127 597 | 5 384 139 | 5 256 542 | 4 120 % |

Transport | 2 460 414 | 14 216 433 | 11 756 019 | 478 % |

Miljø og energi | 26 809 | 3 135 949 | 3 109 140 | 11 597 % |

Videnskab og teknologi | 69 976 | 1 130 909 | 1 060 933 | 1516 % |

I ALT | 94 595 098 | 297 847 215 | 203 252 117 | 215 % |

Kilde: New Cronos Monthly Reports

Hvad angår udenrigshandelsdata blev der frem til 2002 stillet over to mia. statistiske værdier vedrørende EU og over 600 mio. statistiske værdier vedrørende kandidatlandene til rådighed for interne og eksterne brugere via Comext online.

De nye metodologier har også haft indflydelse på kvaliteten af de statistiske oplysninger, som nu er mere relevante, mere sammenlignelige og mere nøjagtige. I forbindelse med nyligt indførte metodologier er dataenes aktualitet et stort problem, da processer og ressourcer ikke er stabiliserede og optimerede. For områder, der fandtes ved programmets begyndelse, har Eurostat forbedret de årlige datas gennemsnitlige aktualitet med 1,32 år, så den nu ligger på 3,89 år. Selv om den således er forbedret, er den gennemsnitlige aktualitet fortsat utilfredsstillende og svarer ikke til brugernes forventninger.

Formidling

Forbedringen af de statistiske tjenesteydelsers kvalitet førte til fremgang i formidlingen af statistiske oplysninger.

Den store stigning i antallet af databaseudtræk fra New Cronos og Comext, der indeholder alle Eurostats tilgængelige data fra 1998 og derefter, viser, at interessen for disse oplysninger inden for EU's institutioner er stigende.

Antal databaseudtræk

31/12/1997 | 31/12/2002 | Forskel | Forskel i % |

Generelle statistikker | 8 943 | 38 122 | 29 179 | 326 % |

Økonomi og finans | 11 765 | 79 434 | 67 669 | 575 % |

Befolkning og sociale forhold | 5 980 | 47 375 | 41 395 | 692 % |

Industri, handel og tjenesteydelser | 2 793 | 28 882 | 26 089 | 934 % |

Landbrug og fiskeri | 7 436 | 21 941 | 14 505 | 195 % |

Udenrigshandel | 581 | 4 379 | 3 798 | 654 % |

Transport | 2 136 | 3 912 | 1 776 | 83 % |

Miljø og energi | 1 520 | 6 849 | 5 329 | 351 % |

Videnskab og teknologi | 414 | 4 476 | 4 062 | 981 % |

I ALT | 41 568 | 23 5370 | 193 802 | 466 % |

Kilde: New Cronos Monthly Reports

Udtræk fra databasen Comext

År | 1988 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 |

Antal udtræk | 84 956 | 92 124 | 80 267 | 83 749 | 69 354 |

Antal udtrukne dataposter (i mio.) | 7 411 | 13 697 | 13 484 | 26 565 | 74 952 |

Kilde: Comext Support

Efterspørgselsindekset, der er udarbejdet af Eurostat for at måle udviklingen i efterspørgslen efter Eurostats produkter og tjenesteydelser, steg med 40 % mellem december 2000 og december 2002.

For at opfylde brugernes behov for aktuelle og forståelige statistiske oplysninger gennemgik publikationsprogrammet i 1998 og 1999 en større revision og blev målrettet mod pressemeddelelser, Statistics in focus og vigtige numre af Panorama of the EU. Antallet af Statistics in focus steg med 62 % fra 126 i 1998 til 204 i 2002 for alle statistikområder. Statistics in focus er på grund af sin aktualitet, men også på grund af sin tilgængelighed for den uindviede læser en meget nyttig publikation, når det drejer sig om at øge kendskabet til og anvendelsen af eksisterende datakilder.

Lanceringen af Eurostats nye websted i 2000 og derefter webstedet for euroindikatorer har forbedret tilgængeligheden af vigtige statistiske data betydeligt, samtidig med at der er blevet stillet flere gratis indikatorer til rådighed online, nemlig strukturindikatorer, visse emnespecifikke indikatorer, euroindikatorer osv.

Med hensyn til punktlighed blev de på forhånd annoncerede datoer for offentliggørelse af konjunkturindikatorer strengt overholdt i hele perioden.

Nettet af Data Shops har også bidraget til formidlingen af detaljerede data og tjenesteydelser, idet det besvarede ca. 20 000 spørgsmål i 1997 og 52 000 i 2002.

Statistisk støtte

På grund af de mange nye metodologier og statistikkravene i forbindelse med udvidelsen brugte Eurostat mange ressourcer på statistisk støtte. Støtten blev ydet gennem store arbejdsgrupper og landebesøg - en meget tidkrævende fremgangsmåde - med henblik på at forbedre og styrke de nationale statistiske systemer. Generelt mener deltagerne fra medlemsstaterne og kandidatlandene, at arbejdsgrupperne i perioden 2000-2002 har haft stor værdi.

Deltagernes generelle vurdering af møderne (gennemsnit):

2000 | 2001 | 2002 |

0,75 | 0,69 | 0,71 |

Maks.: 1, min.: -1.

Evaluering af programstrategierne

a) Brugertilfredshed

- Ifølge en i perioden gennemført ekstern brugertilfredshedsundersøgelse er brugerne stort set tilfredse med Eurostats tjenesteydelser (75 % i februar 2003) og finder, at Eurostats oplysninger altid eller ofte er pålidelige (88 % i februar 2003).

- Ifølge de i perioden gennemførte ni rolling review-undersøgelser og den autoritative undersøgelse af landbrugsstatistikken er brugerne i EU's institutioner forholdsvist tilfredse med Eurostats tjenesteydelser og finder, at der generelt er sket en forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet.

b) Koordinering – planlægning af arbejdet – prioriteringer

Partnerne er forholdsvist tilfredse med:

- Eurostats flerårige og årlige planlægning

- den rolle, Udvalget for det Statistiske Program spiller i forbindelse med koordineringen af Fællesskabets statistiske system

- den måde, hvorpå der fastsættes mål i Fællesskabets statistiske system

- Eurostat-personalets reaktions- og samarbejdsevne samt hensyntagen til de nationale statistiske kontorers behov og problemer.

Partnerne er ikke tilfredse med:

- anvendelsen af det flerårige program set i nationalt perspektiv

- det forhold, at der i det årlige arbejdsprogram ikke gives en klar definition af prioriteringer eller udpeges emner, som ressourcerne først og fremmest bør anvendes på

- den måde, hvorpå programmet godkendes, uden at de finansielle betingelser ligger helt fast

- det forhold, at koordineringen af store statistikområder, f.eks. landbrugsstatistikken, fortsat ikke er omfattet af Fællesskabets statistiske system.

c) Kvalitet

Der er blevet udviklet en kvalitetsstyringspolitik i en række nationale statistiske kontorer og i Eurostat, som spiller en rolle for udformningen af det statistiske program, idet den definerer processer for styring af statistikkernes kvalitet under hensyntagen til brugernes behov. Ud over den længerevarende indsats i arbejdsgrupperne er der for nylig truffet en række mere centraliserede kvalitetsinitiativer:

- kvalitetserklæringen for Fællesskabets statistiske system (undertegnet af samtlige nationale statistiske kontorer og Eurostat)

- kvalitetsgruppen "Leadership Group on Quality" og gennemførelsesgruppen "Implementation Group"

- arbejdsgruppen vedrørende kvalitetsvurdering på statistikområdet

- Eurostats rammebestemmelser om kvalitet, Qualistat (statistikkvalitet). Der blev i perioden udarbejdet ca. 30 kvalitetsrapporter – med bidrag fra medlemsstaterne.

Den generelle vurdering af datakvaliteten kan være meget forskellig fra det ene område til det andet. Generelt er de stærke sider ved Eurostats data relevans, nøjagtighed, pålidelighed og sammenlignelighed, mens aktualitet og tilgængelighed er de største svagheder.

Stærke sider

1. Relevans

Der sættes stor pris på relevansen af Eurostats data blandt et stigende antal avancerede brugere. I forbindelse med de statistiske opgaver for 2002 har Eurostat vist sin evne til at håndtere de vigtigste EU-prioriteringer.

2. Sammenlignelighed

En af Eurostats hovedaktiviteter er at gøre data sammenlignelige i tid og rum. Harmoniseringsprocessen i Fællesskabets statistiske system sikrer dataenes sammenlignelighed. Eurostat har – for 2002 - vist sin evne til at håndtere udvidelsen og levere et stigende antal data om kandidatlandene, som er sammenlignelige med dataene om medlemsstaterne. De forskelle, der måtte være i det teoretiske grundlag for dataene, beskrives og dokumenteres.

3. Nøjagtighed og pålidelighed

Nøjagtighed er meget vigtig på områderne offentlige underskud, BNI, regional fordeling af BNP, HICP og arbejdsløshed, der anvendes i forbindelse med politisk synlige beslutningsprocesser. På disse områder føres der streng og meget udførlig kontrol med datakvaliteten. Databehandlingen outsources ikke. Disse strategiske områder samt konjunkturstatistikken behandles udelukkende in house. Når databehandlingen outsources - på andre, mindre følsomme områder - udføres arbejdet i overensstemmelse med offentliggjorte harmoniserede metodologier og valideres af Eurostats eksperter.

Svage sider

4. Aktualitet

Situationen er ved at blive bedre, men den er langtfra tilfredsstillende.

Konjunkturdata

I juni 2002 blev der foretaget en sammenligning mellem offentliggørelsesfristerne i EU-medlemsstaterne og USA for de vigtigste økonomiske indikatorer. For HICP, nationale kvartalsregnskaber og udenrigshandel var offentliggørelsesfristerne de samme som i USA eller lå tæt på de amerikanske. For erhvervsstatistik og social- og arbejdsmarkedsstatistik er EU stadig langt bagud i forhold til USA.

Udarbejdelsen af flash-estimater (hurtige skøn) for nationale kvartalsregnskaber har bragt fristen ned på et niveau, hvor den kan sammenlignes med den amerikanske frist (for endelige resultater), og med HICP-flash-estimatet for euroområdet har Eurostat indført en indikator, der giver et tidligt skøn over det endelige samlede tal den sidste arbejdsdag i referencemåneden. De fuldstændige almindelige HICP-data offentliggøres i gennemsnit 17 dage efter udløbet af referencemåneden. Konjunkturdataenes aktualitet er blevet betydeligt forbedret med gennemførelsen af ØMU-handlingsplanen, men brugerne ønsker yderligere forbedringer.

Årlige data

Ved udgangen af 2002 (31. december 2002) var de nyeste tilgængelige årlige data forsinket med 3,84 år i gennemsnit. I perioden 1998-2002 skete der store fremskridt, idet dette efterslæb blev reduceret med mere end et år. Denne forbedring er bemærkelsesværdig, når henses til, at der i denne periode blev indført 42 nye områder. I forbindelse med nye områder opstår der nemlig som regel en række problemer vedrørende dataindsamling og -struktur, og dataene for disse områder vil som regel være mindre aktuelle end løbende data.

5. Tilgængelighed

I de kommende måneder vil et stigende antal EU-data med tilhørende dokumentation blive stillet til rådighed gratis på Eurostats websted. I den forbindelse bør brugervenligheden i øvrigt forbedres.

Konklusion – kvalitet

d) Effektivitet

I henhold til rolling review-undersøgelsen af den måde, hvorpå Fællesskabets statistiske system fungerer, er partnerne forholdsvist tilfredse med effektiviteten af Fællesskabets statistiske program 1998-2002. De partnere, der blev interviewet i forbindelse med andre sektorspecifikke rolling review-undersøgelser, deler denne holdning.

Fællesskabets statistiske program betragtes som effektivt, da det frembringer de forventede resultater og fører til forbedringer af datakvaliteten. Med hensyn til at sikre effektiviteten er Eurostat fortsat afhængig af den kompetence, der ligger hos enkeltpersoner i Eurostat og i medlemsstaterne, og af for mange statistikproduktionssystemer (ifølge rapporten "Life Cycle of Data and improved efficiency"). En mere velstruktureret organisation støttet af makroprocesser i Fællesskabets statistiske system, forvaltning af kvalifikationer og bedre styring af projekter i Eurostat og i Fællesskabets statistiske system vil gøre det muligt at effektivisere Fællesskabets statistiske program og mindske risikoen for, at det ikke fungerer efter hensigten.

e) Internationale standarder

På en række statistikområder har samarbejdet med internationale organisationer om nomenklaturer gjort europæiske statistikker mere sammenlignelige med statistikker fra andre dele af verden. Følgende aktioner er gennemført:

- indførelse i samtlige EU-lande og kandidatlande af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 95), der stemmer fuldstændig overens med det internationale nationalregnskabssystem SNA 95

- NACE og CPA er blevet gennemført i samtlige kandidatlande

- 30 lande anvender nu de samme nomenklaturer

- der arbejdes på at etablere et samarbejde med den øvrige verden

- siden 2000 har der pågået undersøgelser af, hvorvidt NACE og NAICS (det nordamerikanske industriklassificeringssystem) konvergerer. Der foreligger nu en detaljeret sammenligningstabel

- Eurostats database over begreber og definitioner foreligger nu på internettet på tre sprog

- udarbejdelse af referencenomenklaturer og -begreber vedrørende grænseoverskridende handel (EBOPS[10]) og handel via forretningsmæssig tilstedeværelse, dvs. FATS (statistikker over udenlandske datterselskabers handel) (ICFA[11])

- Eurostat har sammen med De Forenede Nationer, IMF, OECD, UNCTAD og WTO udarbejdet en håndbog om statistik over handelen med tjenesteydelser (Manual on Statistics of International Trade in Services).

Inden for økonomisk og finansiel statistik ligesom på mange andre områder har EU været banebrydende i fastsættelsen af internationale standarder.

Konklusion – gennemførelse af standarder

På en række statistikområder har samarbejdet med internationale organisationer om nomenklaturer gjort europæiske statistikker mere sammenlignelige med statistikker fra andre dele af verden.

f) Indberetningsbyrde

For at begrænse indberetningsbyrden er der imidlertid gjort en stor indsats for en bedre udnyttelse af administrative kilder, og der er blevet udviklet fælles spørgeskemaer på internationalt plan. Bortset fra udenrigshandelsområdet er der ikke mange tegn på stordriftsfordele som følge af indførelsen af nye teknologier.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet er blevet overholdt i hele perioden for alle statistikområder.

Balance mellem behov og ressourcer

a) Udviklingen i ressourcerne

Menneskelige ressourcer

Udvikling i Eurostats personale i antal stillinger

Tjeneste-mænd[12] |

1999 | 569 |

2000 | 581 |

2001 | 585 |

2002 | 584 |

I år 2001 og 2002 anmodede Eurostat om i alt 46 yderligere stillinger (23 i 2001 og 23 i 2002), men fik ingen (-1 i 2001 og 1 i 2002).

Uddannelse

Ved udgangen af 2002 brugte Eurostats personale i gennemsnit 7,9 dage om året på uddannelse sammenlignet med 6,5 dage i 2001. Eurostats uddannelsesprogram omfatter statistik, administration og ledelse med særlig vægt på de to sidstnævnte emner.

Udviklingen i de finansielle ressourcer

Det aktivitetsbaserede managementsystem blev først indført i 2001.

Udvikling i budgetpost B5-60

Forpligtelses-bevillinger i mio. EUR | Gennemførelse af forpligtelses-bevillinger i % | Forpligtelser i alt i mio. EUR |

2001* | 36 152 413,36 | 90,05 % | 32 556 08,60 |

2002+ | 39 746 897,53 | 88,34 % | 35 112 78,08 |

*Kilde: Annual Accounts, Volume 2, 2001

+Kilde: Provisional Annual Accounts, Volume 2, 2002

I de sidste tre år har budgetudgifterne været stabile og andraget ca. 32 mio. EUR.

b) Udviklingen i behovene

Statistik har to formål:

- at opstille en fælles evalueringsramme, der kan anvendes til politikkoordinering

- at fungere som et avanceret værktøj til brug i forbindelse med politisk beslutningstagning og udvælgelsesprocesser: konvergenskriterier, styring af stabilitets- og vækstpagten, regioners støtteberettigelse, fastlæggelse af medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet.

I perioden 1998-2002 kom en lang række nye initiativer til. For nogle af disses vedkommende, f.eks. ØMU-handlingsplanen, var arbejdet forholdsvist veltilrettelagt. For andres vedkommende, f.eks. strukturindikatorer og fødevaresikkerhed, måtte Eurostat reagere meget hurtigt og levere kortsigtede løsninger.

Ifølge rolling review-undersøgelsen af Fællesskabets statistiske system, er det største problem for partnerne i systemet den måde, hvorpå Eurostat og Fællesskabets statistiske system håndterer Kommissionens nye statistiske behov. Partnerne beklager den manglende ligevægt mellem brugerne (Kommissionen og Den Europæiske Centralbank) og de oplysningspligtige (de nationale statistiske kontorer). Statistiske oplysninger er "gratis" for Kommissionen, da denne ikke bærer de løbende produktionsomkostninger, og efterspørgslen er derfor ikke underlagt nogen udgiftsstyring, som det er tilfældet på nationalt plan i samtlige lande. Brugerne i Bruxelles stiller - ifølge partnerne – urimeligt store krav, især hvad angår detailniveau. De glemmer, at oplysningerne skal indsamles og betales. Partnerne er ikke tilfredse med den måde, hvorpå prioriteringerne fastlægges i Fællesskabets statistiske system. De klager over, at prioriteringerne ændres for ofte, og at politiske spørgsmål spiller en stadig større rolle i den forbindelse.

Partnerne påpeger, at der konstant kræves flere statistikker, uden at dette begrundes på fyldestgørende måde, uden hensyntagen til, om de nationale statistiske kontorer har de nødvendige ressourcer, og uden at der tilstræbes ressourcebesparelser ved at begrænse programmer, som ikke længere er prioriterede.

I kandidatlandene er metodologierne på en række områder ikke blevet fuldstændig gennemført på grund af ressourcemangel og som følge heraf begrænset støtte.

Konklusion - balance mellem behov og ressourcer

Der blev ikke tildelt tilstrækkelige yderligere ressourcer til de nye prioriteringer, der blev fastlagt for den statistiske virksomhed. Den meget tidkrævende opgave med statistisk støtte i forbindelse med udvidelsen var undervurderet. Hertil kom, at ingen statistikker blev opgivet.

Evaluering og overvågning af fremskridt

På dette område er der sket en betydelig udvikling siden 2000. En række eksterne og interne evalueringer førte til anbefalinger (f.eks. rolling review-undersøgelsen af Fællesskabets statistiske system og rolling review-undersøgelsen af udenrigshandelsstatistikken). Ifølge opfølgningen af forbedringsforanstaltningerne i april 2003 var 70 % af de fremsatte anbefalinger gennemført eller under gennemførelse på dette tidspunkt.

Konklusionerne og anbefalingerne i interimsrapporten og rolling review-undersøgelsen er i et vist omfang taget i betragtning ved udarbejdelsen af Fællesskabets statistiske program 2003-2007. Der er foretaget en opdeling på projektniveau af prioriteringer og ressourcer, og der er opstillet kvantitative mål. Enkelte betydningsfulde projekter er blevet evalueret, men det ville være på sin plads at foretage en mere regelmæssig og systematisk forudgående og efterfølgende evaluering.

Anbefalinger

Bedre prioritering i Fællesskabets statistiske system

På grund af udviklingen i EU i perioden viste det sig at være en vanskelig og sammensat opgave at fastlægge prioriteringer. Det anbefales, at Fællesskabets statistiske system godkender og anvender en prioriteringsmetodologi, som tager hensyn til de nuværende og nye aktiviteter og til kriterier såsom relevans, datakvalitet, finansieringsgrundlag og omkostninger.

Grænsefladen med brugerne, især de politiske beslutningstagere i Kommissionen, bør forbedres med henblik på en mere effektiv og hurtigere reaktion på deres behov og prioriteringer.

Kortere tidsforløb i forbindelse med statistikprocesser

Der skal findes en passende balance mellem nationale behov og behov på EU-plan med henblik på at vælge en eller to af følgende foranstaltninger:

- systematisk evaluering af dataindsamlingsprocesser i Fællesskabets statistiske system for så vidt angår datakvalitet og omkostninger, og når der udvikles nye metodologier

- offentliggørelse af tidlige skøn over EU-aggregater så hurtigt som muligt.

En metode, der gør det muligt at samarbejde med 25 lande i overensstemmelse med målene for hvert enkelt område

Der bør hurtigt fastsættes en metode, som gør det muligt at samarbejde med 25 organisationer. Anvendelsen af informationsteknologi eller et repræsentationssystem baseret på mandater er et muligt alternativ til de traditionelle arbejdsgrupper. Det anbefales endvidere, at der i højere grad gøres brug af taskforcer med præcise mandater vedrørende bestemte emner frem for de traditionelle store arbejdsgrupper. Desuden ville regelmæssige telefonkonferencer med alle deltagere i nettet være en effektiv metode til overvågning af fremskridt med gennemførelsen af arbejdsprogrammet. Telefonkonferencer er almindeligt anvendt i multinationale organisationer til kortvarige drøftelser.

Bedre måling af Eurostats resultater

Kortlægning og styring af kvalifikationer og viden i Fællesskabets statistiske system med henblik på gennemførelse af Fællesskabets statistiske program

Kortlægning af ekspertisecentre i Fællesskabets statistiske system med henblik på outsourcing af statistiske opgaver

Ændring af formidlingspolitikken

Fastlæggelse af en kvalitetssikringsplan for Eurostat

Rationalisering af statistikproduktionen

BIBLIOGRAFI

Det bibliografiske materiale, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten, er hovedsagelig følgende:

Eksterne undersøgelser

- Report on Mid-Programme evaluation of the Community Statistical Programme 1998-2002. (IDOM Report)

- First draft monitoring and interim revaluation report of the European Union Pre-accession Instrument PHARE in Statistics

- Fifth report on the Implementation of the EMU Action Plan

- Autoritativ ekstern undersøgelse af landbrugsstatistikken

- Ekstern midtvejsundersøgelse af Medstat-statistikker

- EBC quality report on General Economic Statistics – August 2003 – Draft

- Økofin-Rådets konklusioner – 15.1.2003 – Status over gennemførelsen af ØMU-handlingsplanen

Interne undersøgelser

- Rådets beslutning om Fællesskabets statistiske program 1998-2002. Statistisk program og følgedokument

- Kommissionens statistiske programmer for 1998, 1999 og 2000, 2001, 2002

- Rapporter om gennemførelsen af de årlige arbejdsprogrammer for 1998, 1999 og 2000, 2001, 2002

- Quality Work and Quality Assurance within Statistics

- En række artikler offentliggjort i Sigma Newsletter (1999-2001)

- Referater af møder i arbejdsgruppen vedrørende det årlige statistiske program

- Forvaltningsregnskab og balance vedrørende anvendelsen af budgettets poster – regnskabsår 2000

- Referater af møder i Udvalget for det Statistiske Program

- Oplysninger om kvalitetsrapporterne

- Eurostats rolling review-undersøgelser: udenrigshandel, nationalregnskaber, arbejdsstyrkeundersøgelsen, det europæiske husholdningspanel, FoU og innovation, Fællesskabets statistiske system, betalingsbalance

- Data Life Cycle Object Model for statistical information systems

- Handlingsplaner til gennemførelse af konklusionerne og anbefalingerne fra rolling review-undersøgelserne

- Konferencerne mellem medlemsstaternes chefstatistikere

- Rundskrivelserne om den årlige politiske strategi 2002, 2003

- Diverse vejledninger i evalueringen af EU-programmer

- Partnernes undersøgelsesskemaer vedrørende det europæiske husholdningspanel, arbejdsstyrkestatistikker, Fællesskabets statistiske system, varehandel, nationalregnskaber samt FoU- og innovationsstatistik

- Bemærkningerne fra Eurostats partnertilfredshedsundersøgelse, der blev gennemført af Eurostats interne evalueringsafdeling mellem december 2000 og maj 2001

- Partnertilfredshedsundersøgelse i Fællesskabets statistiske system, pilotprojekt 1998

- New Cronos – månedlige rapporter

- Brugertilfredshedsundersøgelser.

FORKORTELSER OG AKRONYMER

CSP | Community Statistical Programme – Fællesskabets statistiske program |

SPC | Statistical Programme Committee - Udvalget for det Statistiske Program |

Phare | Handlingsplan for samordnet bistand til Polen og Ungarn (efterfølgende udstrakt til de øvrige central- og østeuropæiske lande) |

HICP | Harmoniserede forbrugerprisindeks |

CSS | Community Statistical System – Fællesskabets statistiske system |

Medstat | Statistiksamarbejdet med Middelhavslandene |

ØMU | Den Økonomiske og Monetære Union |

ENS | Det europæiske nationalregnskabssystem |

EDP | Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud |

ECB | Den Europæiske Centralbank |

UNCSD | De Forenede Nationers kommission for bæredygtig udvikling |

SDI | Sustainable Development Indicators – indikatorer for bæredygtig udvikling |

UNECE | De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa |

CEC | Commission of the European Communities – Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber |

FN | De Forenede Nationer |

UNSD | De Forenede Nationers statistikafdeling |

ILO | Den Internationale Arbejdsorganisation |

Comext | Database med statistikker over EU's udenrigshandel og samhandelen mellem medlemsstaterne |

New Cronos | Database over makroøkonomiske samt social- og arbejdsmarkedsmæssige data |

NSI | National Statistical Institutes – nationale statistiske kontorer |

LEG | Leadership Group |

BNI | Bruttonationalindkomst |

BNP | Bruttonationalprodukt |

NACE | Den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab |

CPA | Den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation |

NAICS | Det nordamerikanske industriklassificeringssystem |

FATS | Foreign Affiliates Trade Statistics - statistikker over udenlandske datterselskabers handel |

ICFA | ISIC-kategorier af udenlandske datterselskaber |

ISIC | International standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed |

IMF | Den Internationale Valutafond |

OECD | Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling |

UNCTAD | De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling |

WTO | Verdenshandelsorganisationen |

Slim | Enklere lovgivning for det indre marked |

Tacis | Faglig bistand til Samfundet af Uafhængige Stater |

MED | Mediterranean – Middelhavet |

Tapas | Teknisk handlingsplan til forbedring af landbrugsstatistikken |

CAP | Common Agricultural Policy – den fælles landbrugspolitik |

Lucas | Land use/Cover Area Frame Statistical Survey – statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække |

LR | Landbrugsregnskaber |

ITS | International Trade in Services – international handel med tjenesteydelser |

FDI | Udenlandske direkte investeringer |

NST 2000 | Standard Goods Classification for Transport Statistics – transportstatistisk varenomenklatur |

AWP | Annual Work Programme – det årlige arbejdsprogram |

PDU | Unit Development Plan |

FISIM | Indirekte målte finansielle formidlingstjenester |

NCBs | National Central Banks – nationale centralbanker |

GES | General Economic Statistics – generelle økonomiske statistikker |

BOP | Balance of payments - betalingsbalancen |

LFS | Arbejdsstyrkeundersøgelsen |

ISCED97 | International klassifikation af undervisningsstandarder og -niveauer |

TF MLLL | Taskforcen "Measuring Life Long Learning" |

ESSPROS | Det europæiske system af integrerede statistikker for social sikring |

ESAW | Europæiske arbejdsulykkesstatistikker |

HBU | Husstandsbudgetundersøgelsen |

ECHP | Det Europæiske Fællesskabs husholdningspanel |

Cedefop | Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse |

IDA-CARE | Den Internationale Udviklingssammenslutning – fællesskabssystem vedrørende færdselsulykker i Europa |

MEHM | Minimum European Health Module |

EU-SILC | Statistikker over indkomstforhold og levevilkår |

EHSS | European Health Survey System |

ECHIS | European Core Health Interview Survey |

SHA | System of Health Accounts |

EODS | Europæisk statistikker over erhvervsbetingede sygdomme |

COD | Causes of Death - dødsårsager |

HIS | Health and health-related survey - helbred og helbredsrelateret undersøgelse |

CES | De Europæiske Statistikeres Konference |

Prodcom | Liste over industriprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 |

SBS | Structural Business Statistics – statistik over erhvervsstrukturer |

STS | Short-term Statistics - konjunkturstatistik |

SSIS | Structural Statistics for Industry and Services |

NUTS | Fælles nomenklatur for territoriale enheder |

STI | Science, Technology and Innovation – forskning, teknologi og innovation |

CIS 3 | Fællesskabets tredje innovationsundersøgelse |

EEA | Det Europæiske Miljøagentur |

IRENA | Indikator for integrering af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik |

SEEA | System of integrated Environmental and Economic Accounts |

Cards | Samarbejde med de vestlige Balkanlande |

AVS | Staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet |

EU-CAN | EU og Canada |

MED NSO | Mediterranean National Statistical Offices – Middelhavslandenes statistiske kontorer |

DETALJERET EVALUERING AF POLITIKKER

FRIE VAREBEVÆGELSER

Traktatafsnit AFSNIT I: FRIE VAREBEVÆGELSER | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 53 – Varehandel 57 – Anden økonomisk statistik (statistikker over det indre marked) |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 44 – Industri 45 – Energi og råstoffer 47 – Handel 48 – Transport 64 – Vegetabilsk produktion 65 – Animalsk produktion 66 – Statistik over landbrugsfødevareindustrien |

Hovedmålsætninger med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde:

- at forbedre den måde, hvorpå Intrastat-systemet fungerer, og kvaliteten af de opnåede resultater med hensyn til præcision og tilgængelighed, navnlig for at opfylde kravet om udarbejdelse af nationalregnskaber

- at reducere den byrde, der hviler på de oplysningspligtige, ved at udarbejde alternative forslag og forslag til forenkling

- at foretage en grundig analyse af de statistiske konsekvenser af en mulig ændring af momssystemet og kravet om aktuelle nøjagtige makroøkonomiske tal og at foreslå en alternativ statistisk udvikling.

Resultater : Målene i Fællesskabets statistiske program på området frie varebevægelser blev opfyldt. I 1999 vedtog Eurostat efter en bred høring en langsigtet strategisk plan. Den vedrørte samtlige statistikker over varehandelen og havde specifikt til formål at forbedre resultaternes pålidelighed, at gøre statistikkerne hurtigere tilgængelige og at udbygge statistikudbuddet for bedre at opfylde nye behov. Størsteparten af de aktioner, der skulle gennemføres, kom til at indgå i et femårigt program (Edicom), som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning i 2001. Der er gennemført betydelige forbedringer i perioden, specielt med hensyn til nye indikatorers aktualitet og tilgængelighed (sæsonkorrigerede data og indeks). Generelt er asymmetrierne dog ikke blevet reduceret mærkbart.

Indsamlingssystemet i forbindelse med Intrastat blev forenklet to gange - i 1999 og 2000 - som led i Slim-initiativet (enklere lovgivning for det indre marked). Der blev gennemført yderligere undersøgelser, herunder en opinionsundersøgelse blandt de oplysningspligtige i seks medlemsstater. På baggrund af resultaterne af disse undersøgelser syntes det ikke hensigtsmæssigt at foretage radikale ændringer. Der blev dog udarbejdet ny lovgivning (som stadig er under behandling) med det formål at forbedre det eksisterende system.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Udarbejdelsen og iværksættelsen af den strategiske plan for 2001-2005 under hensyntagen til alle metodologiske, organisatoriske og informationsteknologiske aspekter (Edicom II) er et betydningsfuldt resultat for håndteringen af statistikkravene i ØMU-handlingsplanen.

Statistiske tjenesteydelser

Der skete betydelige forbedringer i de statistiske tjenesteydelser på varehandelsområdet. Forbedringerne vedrører følgende:

- datakvalitet: der foretages regelmæssigt tidlige skøn, kvalitetskontrol og analyse af asymmetrier

- makroindikatorers aktualitet, især i forbindelse med ØMU-handlingsplanen

- etablering af forbindelser mellem eksterne handelsregistre og virksomhedsregistre med henblik på måling af virksomhedsintern handel

- iværksættelse af nettet for indsamling af udenrigshandelsdata i kandidat- og Tacis-landene. I de centraleuropæiske lande dækker dataindsamlingen alle månedsperioder siden 1995. Tacis-dataene har siden 1998 været kvartalsdata, mens Middelhavslandene siden 2000 har indberettet månedlige data.

Størsteparten af de indsamlede data opfylder de standarder, Eurostat har fastlagt med henblik på at forbedre dataenes kvalitet og sammenlignelighed.

Ifølge den femte situationsrapport om ØMU-handlingsplanen offentliggøres de første skøn over euroområdets handel med den øvrige verden inden for 50-53 dage, hvilket er en lille forbedring (med ca. 3 dage i gennemsnit). Det er fortsat nødvendigt at forbedre aktualiteten af de første skøn for Irland (der på nuværende tidspunkt indberetter data inden for 60 dage), Østrig (64 dage) og Grækenland (106 dage). Indførelsen af en ny metodologi førte til en mangel i analysen af euroområdets udenrigshandel i 2002, da der midlertidigt ikke forefandtes mængde- og enhedsværdiindeks . De første resultater for perioden fra januar 2000 til juli 2002 - udarbejdet ved hjælp af den forbedrede indeksberegningsmetode - blev gjort tilgængelige for nylig. For at kunne sikre et konsistent grundlag for sammenligninger vedrørende udviklingen i handelen igennem tiden vil der på grund af ændringerne i beregningsmetoden opstå et påtrængende behov for længere historiske serier, der begynder før januar 2000.

Formidling

- publikationsprogrammet blev strømlinet med henblik på at fokusere på prioriterede områder og onlineformidling

- mellem 2000 og 2002 blev der besøgt ca. 366 000 sider om udenrigshandelen på Eurostats websted

- der offentliggøres regelmæssigt aktuelle data i henhold til tidsplaner, som er fastlagt på forhånd

- Comext-databasen blev i løbet af perioden besøgt over 400 000 gange.

Systemforbedringer muliggjorde dataintegration, masseudtræk og bedre fjernadgang. Den gennemsnitlige interne adgang faldt (med 37 %), mens den eksterne adgang steg (med 610 %) i perioden. I antal udtrukne poster var der tale om en betragtelig stigning (henholdsvis 817 % og 3 816 %).

Statistisk støtte

Der blev ydet statistisk støtte til kandidat-, Tacis- og Middelhavslandene med henblik på at inddrage dem i indsamlingssystemet og integrere kvartalsdata.

Konklusion

Målene for Fællesskabets statistiske program på området frie varebevægelser blev opfyldt. Der er gennemført betydelige forbedringer i perioden, men der skal fortsat ske store forbedringer hvad angår aktualitet og historiske serier.

Programmål

a) Brugerne

Ifølge rolling review-undersøgelsen af varehandelsstatistikken finder brugerne, at der generelt er sket en forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet, og de gør i høj grad brug af Comext-data til udformning og opfølgning af EU's vigtigste politikker.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet

Ifølge rolling review-undersøgelsen af varehandelen:

- er partnerne tilfredse med den måde, hvorpå planlægnings- og koordineringsstrukturerne på varehandelsområdet fungerer og er tilrettelagt, samt med disses effektivitet

- er partnerne stort set tilfredse med den måde, hvorpå Fællesskabets statistiske system fungerer, bortset fra systemets (manglende) evne til at tage ved lære af bedste statistiske praksis.

c) Kvalitet

Ifølge rolling review-undersøgelsen af varehandelsstatistikken er brugerne tilfredse med dataenes nøjagtighed, pålidelighed, kohærens, tilgængelighed, fuldstændighed og aktualitet. Selv om regelmæssige brugere finder de tjenesteydelser, der leveres online, på cd-rom eller i form af trykte publikationer, fyldestgørende, er der behov for en forbedring af adgangsmulighederne via internettet og hertil knyttede oplysninger (behandling af fortrolige oplysninger, link til toldoplysninger mv.).

Data om samhandelen mellem medlemsstaterne indberettes i gennemsnit 7,5 dage inden udløbet af den 6 uger lange frist. Mellem 1999 og 2001 skete der en forbedring på 9 dage. For data om udenrigshandelen er der sket en forbedring på 4 dage, men indberetningen sker fortsat 2,2 dage efter udløbet af fristen på 6 uger.

d) Effektivitet

Programmet blev mere effektivt i perioden, i takt med at dataindberetningsfristerne blev forkortet og nye indikatorer gjort tilgængelige (sæsonkorrigerede data og indeks).

e) Internationale standarder

Fællesskabets begreber er stort set konsistente med De Forenede Nationers.

f) Indberetningsbyrde

Stigningen i den elektroniske indberetning af handelsdata fra 68 % i 1998 til 74 % i 2000 bidrog til at mindske indberetningsbyrden.

Konklusion

Alle programstrategier blev forbedret i perioden.

Subsidiaritetsprincippet

57 % af midlerne for perioden 1998-1999 (Edicom 1) og 42 % for perioden 2001-2002 (Edicom II) blev tildelt medlemsstaterne.

Balance mellem behov og ressourcer

Da man påbegyndte en gennemgang af Intrastat-systemet til indsamling af statistiske oplysninger om varehandelen mellem medlemsstaterne, viste en række undersøgelser foretaget i 2002, at det ikke var nødvendigt med en væsentlig ændring af systemet.

Indsamlingen af statistiske oplysninger om varehandelen med lande uden for EU (Extrastat), der er baseret på toldangivelser, udgør en begrænset byrde for medlemsstaterne.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder

Referencer:

- den detaljerede evaluering af statistikområder

- evalueringen af den økonomiske og monetære politik

- den femte situationsrapport om ØMU-handlingsplanen

- kvalitetsrapporten fra Den Europæiske Centralbank om de generelle økonomiske statistikker.

LANDBRUGET

Traktatafsnit AFSNIT II: LANDBRUGET | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 61 – Arealanvendelse og landskaber 62 – Landbrugsstrukturer 63 – Landbrugets indkomster og priser 64 – Vegetabilsk produktion 65 – Animalsk produktion 66 – Statistik over landbrugsfødevareindustrien 67 – Reform af landbrugsstatistikken 68 – Skovbrugsstatistik 69 – Fiskeristatistik 53 – Varehandel |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 72 – Regional og geografisk information |

Hovedmålsætninger med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde:

- at anvende Tapas-ordningen til en gradvis forbedring af de eksisterende landbrugsstatistikker, især hvad angår dataenes kvalitet, sammenlignelighed, effektivitetsbesparelse, forenkling og aktualitet

- at planlægge udviklingen af landbrugsstatistikken med henblik på at opfylde de fremtidige behov i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, især med hensyn til udvikling af landdistrikterne

- at medvirke til at udarbejde sammenlignelige data til forhandlingerne om udvidelsen af EU

- at konsolidere og forbedre kvaliteten af fiskeristatistikken.

Resultater : Indførelsen af nye metoder blev ikke gennemført i samme omfang på alle områder. Inden for arealanvendelse og landskaber, landbrugsstrukturer og landbrugsindkomster og –priser blev målet nået. Inden for vegetabilsk og animalsk produktion, statistikker over landbrugsfødevareindustrien, skovbrugsstatistik og fiskeristatistik blev det kun delvist nået.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Indførelsen af nye metoder forløb forskelligt, afhængigt af de berørte områder. Inden for arealanvendelse og landskaber, vegetabilsk og animalsk produktion, landbrugsstrukturer og landbrugsindkomster og –priser samt fiskeristatistik blev målet nået. Inden for skovbrugsstatistik blev det kun delvist nået.

Generelt

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1919/2002/EF af 21. oktober 2002 om ændring af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik, hvorved Tapas-programmet videreføres i perioden 2003-2007, blev vedtaget.

Arealanvendelse og landskaber

- Der blev foretaget metodologiske forbedringer i forbindelse med den anden Lucas-pilotundersøgelse (2003).

- Kommissionens beslutning 2002/750/EF om den fortsatte anvendelse af arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistik for perioden 2002-03 blev vedtaget.

Landbrugsstrukturer

- Kommissionens beslutning 98/377/EF af 18. maj 1998 og Kommissionens forordning (EF) nr. 143/2002, der indeholder listen over de kendetegn, der skal anvendes i forbindelse med undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur i 1999-2000, 2003, 2005 og 2007, blev vedtaget.

Landbrugsindkomster og -priser

- Der blev udarbejdet en ny metodologisk håndbog om prisstatistik.

- Der blev udviklet data over landbrugets forbrug af arbejdskraft (i overensstemmelse med den nye LR-metodologi).

Vegetabilsk produktion

- Ændringen af Rådets forordning (EF) nr. 959/93 blev afsluttet.

- Arbejdet med udarbejdelsen af en oversigt over statistisk metodologi skred fremad.

- Den grundlæggende undersøgelse af vindyrkningsarealer i 2000 blev gennemført.

- Undersøgelsen af frugtplantager blev igangsat i 2002.

- Der blev offentliggjort statistisk metodologi.

Animalsk produktion

- Oversigt over metoder i forbindelse med husdyrundersøgelser, kødproduktion og mælkeproduktion i medlemsstaterne og kandidatlandene.

- Der blev opnået enighed på to vigtige følsomme områder: proteinindholdet af mælk og mejeriprodukter og den regionale komælksproduktion. For begge områder nåede man til enighed om måle- og/eller estimationsmetoder.

- Der blev udarbejdet et udkast til ændring af Rådets direktiv 96/16/EF.

Statistik over landbrugsfødevareindustrien

- Der blev foreslået foranstaltninger til ændring af NACE og CPA i 2007.

- Der blev indført statistikker over fødevaresikkerhed.

Reform af landbrugsstatistikken

Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 144) om statistiske oplysninger til brug for indikatorer til overvågning af integreringen af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik blev vedtaget.

Statistiske tjenesteydelser

De statistiske tjenesteydelser på landbrugsstatistikområdet blev forbedret i perioden. Gennemførelsen af nye kommissions- og rådsforordninger førte til en stigning i mængden af tilgængelige oplysninger og en forbedring af datakvaliteten.

Arealanvendelse og landskaber

- Første runde af Lucas-pilotundersøgelserne blev afsluttet med en analyse af resultaterne.

Landbrugsstrukturer

- Undersøgelsesdataene for 1997 blev indsamlet og videreformidlet.

- Der blev fremsendt rapporter om Eurofarm til Rådet i 1999 og 2002.

Landbrugsindkomster og -priser

- Indsamling, analyse og offentliggørelse af LR-data.

- Internalisering og standardisering af LR-produktionsdatabasen (baseret på databasen FAME).

- Indsamling af kandidatlandenes oplysninger.

- Udvikling af et omfattende landbrugsinformationssystem (AgrIS) og distribution heraf til medlemsstaterne.

Vegetabilsk produktion

- Indsamling og behandling af medlemsstaternes og kandidatlandenes oplysninger og tidlige skøn.

- Gennemførelse af Tapas-handlingsplanen.

Animalsk produktion

- Indsamling og analyse af medlemsstaternes og kandidatlandenes oplysninger.

- Endelig gennemførelse af Tapas-aktioner vedrørende oplysninger om fjerkrækød og mælkeproduktion.

Statistik over landbrugsfødevareindustrien

- Indførelse af fødevareforsyningsbalancer.

- Samarbejde med Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse og Generaldirektoratet for Erhvervspolitik.

- Inden for fødevaresikkerhed blev der foretaget en opgørelse over tilgængelige oplysninger.

Reform af landbrugsstatistikken

Den autoritative undersøgelse af landbrugsstatistikken blev afsluttet og gennemførelsen af anbefalingerne påbegyndt.

Skovbrugsstatistik

- Indsamling og behandling af medlemsstaternes og kandidatlandenes oplysninger.

- Forbedring af skovbrugsindikatorer vedrørende økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsrelaterede samt miljømæssige spørgsmål.

Fiskeristatistik

- Gennemførelse af Rådets forordninger om fangster, landinger og akvakulturproduktion.

- Forbedring af datakvaliteten.

- Undersøgelse af beskæftigelsen i fiskerisektoren i medlemsstaterne.

Mængden af tilgængelige oplysninger på landbrugsstatistikområdet steg med 92 mio. værdier i perioden, hvilket svarer til en stigning på 267 % sammenlignet med udgangen af 1997.

Formidling

Der har været betydelig fremgang i formidlingen af landbrugsstatistikken i perioden. Der er dog stadig problemer med adgangen til detaljerede onlineoplysninger.

Landbrugssiderne på webstedet blev besøgt ca. 500 000 gange fra og med januar 2000, hvilket svarer til 8 % af webbesøgene. Databaseudtrækkene steg med 195 % i perioden.

Publikationsprogrammet blev strømlinet og målrettet mod Statistics in focus. Der blev fra og med 2000 offentliggjort ca. 120 numre af Statistics in focus om centrale landbrugsstatistiske emner:

- udviklingen i landbrugspriserne

- kornarealer

- landbrugsbedrifternes struktur

- kvægpopulationen

- landbrugsindkomster

- mænd og kvinder i landbruget

- landbruget gennem tredive år

- mælkeindsamling

- fiskeristatistik: EU-fangster

- arealanvendelse/arealdække: Lucas 2001 – de første resultater

- akvakultur i Europa.

Herudover blev der offentliggjort over 30 detaljerede tabeller, bl.a. på cd-rom, med det formål at stille alle relevante tabeller til rådighed for brugerne.

Statistisk støtte

Der blev ydet udstrakt statistisk støtte til kandidatlandene med henblik på at forbedre det statistiske system og sætte dem i stand til at gennemføre undersøgelser i overensstemmelse med EU's standarder.

Konklusion

Målene for Fællesskabets statistiske program på landbrugsstatistikområdet blev opfyldt. Der er sket betydelige forbedringer i perioden.

Programmål

I 2002 blev der af en ekstern konsulent gennemført en autoritativ undersøgelse af landbrugsstatistikken.

a) Brugerne

Ifølge den autoritative undersøgelse er brugerne forholdsvist tilfredse med Eurostats tjenesteydelser på landbrugsstatistikområdet. Leveringstid, bistand og kontakter vurderes positivt.

I betragtning af mængden af behandlede oplysninger opfylder kvaliteten af de statistiske oplysninger brugernes behov på tilfredsstillende vis. Brugerne forventer forbedringer med hensyn til aktualitet, fuldstændighed og kohærens.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet

Ifølge den autoritative undersøgelse gennemføres de i det femårige program fastlagte prioriteringer og strategier strengt taget ikke på en struktureret og systematisk måde i landbrugsstatistikken, men anvendes empirisk. På grund af de langvarige procedurer i Kommissionen går der for lang tid, inden man vedtager det retsgrundlag, der er nødvendige for at kunne tilrettelægge dataindsamlingen i Fællesskabets statistiske system. Det landbrugsstatistiske system fungerer forholdsvist godt lige fra anmodningen om til leveringen af harmoniserede oplysninger. Det gode forhold mellem Eurostat, Generaldirektoratet for Landbrug og medlemsstaterne gjorde det muligt at forbedre koordineringen af det landbrugsstatistiske system.

c) Kvalitet

Ifølge den autoritative undersøgelse erkender brugerne Eurostats bestræbelser på at forbedre statistikkernes kvalitet. De årlige datas aktualitet blev forbedret med 22 % i perioden. Datakvaliteten blev vurderet i kvalitetsrapporter vedrørende undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur samt vedrørende vegetabilske og animalske produkter.

Brugerne forventer forbedringer med hensyn til aktualitet, kohærens, tilgængelighed og klarhed.

d) Effektivitet

Ifølge den autoritative undersøgelse er det landbrugsstatistiske system forholdsvist effektivt, da det frembringer de forventede resultater. Med hensyn til at sikre effektiviteten er Eurostat fortsat afhængig af den kompetence, der ligger hos enkeltpersoner i Eurostat og i medlemsstaterne.

En mere velstruktureret organisation støttet af makroprocesser i Fællesskabets statistiske system vil gøre det muligt for Eurostat at mindske risikoen for, at systemet ikke fungerer efter hensigten, forebygge problemer og optimere systemet.

e) Internationale standarder

I landbrugsstatistikken anvender man ikke standardversionerne af NACE- og CPA-nomenklaturerne. Der er foreslået foranstaltninger til ændring af NACE og CPA i 2007.

En del af de statistiske oplysninger om skovbrugsprodukter er de samme som dem, der kræves af UNECE i det "fælles spørgeskema". Der er ikke sket meget med hensyn til at gøre EU's statistikker mere sammenlignelige med statistikker fra andre dele af verden.

f) Indberetningsbyrde

Ifølge den autoritative undersøgelse finder medlemsstaterne, at Eurostat kræver for mange data, at spørgeskemaerne til undersøgelserne er for omfattende, og at de oplysningspligtige pålægges for store byrder.

Konklusion

Alle programstrategier, bortset fra indberetningsbyrden og de internationale standarder, blev forbedret i perioden.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde i landbrugsstatistikken.

Balance mellem behov og ressourcer

Ifølge den autoritative undersøgelse tager Eurostat ikke hensyn til medlemsstaternes begrænsninger (ressourcer, landmændenes byrder) i forbindelse med krav om nationale data. Der sættes også spørgsmålstegn ved ressourcernes bæredygtighed i forbindelse med opstartsprojekter.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder

Referencer:

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

DEN FRIE BEVÆGELIGHED FOR PERSONER, TJENESTEYDELSER OG KAPITAL

Traktatafsnit AFSNIT III: Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 31 – Befolkning 47 – Handel 48 – Transport 49 – Kommunikation 50 – Turisme 51 – Tjenesteydelser 54 – Betalingsbalance |

Hovedmålsætninger med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde:

- harmonisering af begreber, der anvendes i forbindelse med ind- og udvandring, og som bruges i folketællinger, sociale undersøgelser og administrative registre

- analyse af de tilgængelige data.

Tjenesteydelser og kapital:

- der vil blive iværksat forundersøgelser, og erhvervsstrukturundersøgelsen vil blive gennemført etapevis

- der vil blive iværksat forundersøgelser, og forordningen om konjunkturstatistik vil blive gennemført med særlig fokus på servicesektoren

- der vil blive gennemført undersøgelser for at fastslå behovene for statistiske oplysninger inden for områderne kommunikation og informationssamfundet

- der vil blive gennemført analyser af brugerbehov, kildeevaluering, dataindsamling og afprøvning af metoder på grundlag af forundersøgelser i den audiovisuelle sektor

- de eksisterende turismestatistikker vil blive videreudviklet ved gennemførelse af det direktiv, der blev vedtaget i 1995

- forordningerne om statistik over erhvervsstrukturer, konjunkturstatistik og virksomhedsregistre vil blive gennemført.

Resultater : Inden for alle statistikområder, befolkning, handel, transport, kommunikation, turisme, tjenesteydelser og betalingsbalance, blev der udviklet nye metodologier for yderligere at forbedre statistikkernes kvalitet. Disse forbedringer medførte en stor stigning i mængden af tilgængelige data for så vidt angik tidsserier, variabler og geografisk dækning samt en forbedring af datakvaliteten. Visse projekter vedrørende betalingsbalance-, handels- og turismestatistikker blev ikke gennemført på grund af ressourcemangel.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Resultater : Inden for alle statistikområder, befolkning, handel, transport, kommunikation, turisme, finansielle tjenesteydelser, forretningsservice, den audiovisuelle sektor og betalingsbalance, blev der udviklet nye metodologier for yderligere at forbedre statistikkernes kvalitet.

Eksempler:

- Der blev udviklet en ny metodologi til beregning af harmoniserede demografiske indikatorer.

- Eurostat og ECE udarbejdede fælles anbefalinger til indsamlingen af oplysninger i forbindelse med folketællingen i 2001 og anvendte dem i 32 lande.

- Der blev udviklet en harmoniseret metodologi for virksomhedsdemografi. Der indsamles nu på frivillig basis virksomhedsdemografiske data i 11 lande.

- Der indsamles nu på frivillig basis statistiske oplysninger om forretningsservice i størsteparten af medlemsstaterne.

- Der blev indsamlet statistiske oplysninger om udenlandske datterselskaber i de fleste medlemsstater, og udarbejdelsen af en forordning herom er påbegyndt.

- Der blev offentliggjort metodologisk arbejde vedrørende intermodal godstransport.

- Kandidatlandenes transportstatistik blev tilpasset.

- Der blev udført metodologisk arbejde med henblik på at indarbejde en række betydelige ændringer og nye emner i kommunikationsstatistikken (herunder statistikker over den audiovisuelle sektor).

- Der blev foretaget metodologisk opfølgning af undersøgelserne vedrørende tilpasningerne af de nationale statistiske systemer med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med direktivet.

- Arbejdsgruppen udarbejdede og vedtog en håndbog om satellitregnskaber for turisme.

- I forbindelse med forretningsservice blev der udarbejdet nye spørgeskemaer vedrørende it, forvaltning af menneskelige ressourcer, konsulentvirksomhed og reklamevirksomhed.

- Ændring af medlemsstaternes systemer for indsamling af betalingsbalancedata som følge af gennemførelsen af Kommissionens forordning om investeringer på tværs af landegrænserne (hvorved der indførtes en indberetningsgrænse).

- Der skete store fremskridt med udkastet til forordning om betalingsbalancestatistik, international handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer (strømme og beholdninger), og der blev udarbejdet et udkast til forordning om udenlandske datterselskabers struktur og virksomhed.

- Gennemførelse af den nye metodologi for varer og investeringsafkast i betalingsbalancestatistikken

- Slutrapport fra den tekniske gruppe vedrørende rejser om revideringen af systemerne til indsamling af oplysninger om rejser i forbindelse med medlemsstaternes betalingsbalance i tredje fase af ØMU'en.

Statistiske tjenesteydelser

På alle statistikområder vedrørende den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital blev der opnået betydelige forbedringer med hensyn til de statistiske tjenesteydelser. Disse forbedringer medførte en stor stigning i mængden af tilgængelige data i form af flere tidsserier, flere variabler og større geografisk dækning.

Der blev gennemført en række vigtige direktiver og forordninger, f.eks.:

- Forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer blev gennemført. Den lagde stor vægt på datakvaliteten, som blev betydeligt forbedret.

Gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik blev påbegyndt og skred fremad for en række nøgleindikatorer af god kvalitet. Eurostat og Den Europæiske Centralbank offentliggjorde regelmæssigt en serie aktuelle nøgleindikatorer.

- Direktivet om søtransportstatistik blev fuldstændig gennemført.

- Inden for statistikker over audiovisuelle tjenester: gennemførelse af Rådets beslutning, igangsættelse af pilotundersøgelser og metodologisk arbejde vedrørende betalingsbalancen for film, tv, radio og andre aspekter af den audiovisuelle sektor mv. Der blev oprettet en stor database, som også vil kunne dække lande uden for EU. Den omfattede i 2002 106 hovedindikatorer og 418 variabler.

- Direktivet om turismestatistik blev gennemført. Rapporten til Rådet om gennemførelsen af direktivet blev vedtaget i januar 2001.

Formidling

Der skete en betydelig stigning i anvendelsen af databaser og publikationer om statistikområder i perioden:

- stigning i anvendelsen af transportstatistikdatabasen: +83 %

- stigning i anvendelsen af erhvervsstatistikdatabasen: +934 %.

Statistisk støtte

Der blev ydet støtte til kandidatlandene inden for alle områder samt til Middelhavslandene på områder som f.eks. transport og befolkning.

Konklusion

Fællesskabets statistiske mål vedrørende den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital blev opfyldt.

Programmål

a) Brugerne

Ingen oplysninger.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet - koordinering

Ingen oplysninger.

c) Kvalitet

Datakvaliteten blev generelt forbedret på alle områder. Der skete forbedringer med hensyn til aktualitet, fuldstændighed og sammenlignelighed.

d) Effektivitet

Det statistiske program er forholdsvist effektivt, da det frembringer de forventede resultater og forbedrer datakvaliteten.

e) Internationale standarder

Ingen oplysninger.

f) Indberetningsbyrde

Samarbejdet med internationale organisationer reducerede indberetningsbyrden for medlemsstaterne på en række områder: befolkning, turisme, tjenesteydelser og betalingsbalance.

Konklusion

Datakvaliteten blev betydeligt bedre i løbet af perioden.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet blev overholdt til fulde for alle statistikker vedrørende dette politikområde.

Balance mellem behov og ressourcer

Visse projekter vedrørende betalingsbalance-, handels- og turismestatistikker blev ikke gennemført på grund af ressourcemangel.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital

Referencer:

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

TRANSPORT

Traktatafsnit AFSNIT V: TRANSPORT | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 48 – Transport |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 49 – Kommunikation 50 – Turisme 71 – Miljø |

Hovedmålsætninger med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde:

- fortsat gennemførelse af de retsakter, som for nylig er blevet vedtaget af Rådet inden for transportstatistikområdet

- tilpasning af det gældende retsgrundlag som et resultat af liberaliseringen af de forskellige transportformer i Europa

- udarbejdelse af et statistisk system vedrørende intermodal transport på grundlag af de oplysninger, der allerede er til rådighed i medlemsstaterne.

Resultater : Der er sket fremskridt i retning af målet om et omfattende statistisk informationssystem for transport i Fællesskabet. I starten af perioden var der betydelige mangler i transportstatistikken med hensyn til datadækning, -serier og -kvalitet. Med indførelsen af nye metoder og forskrifter i løbet af perioden blev de statistiske tjenesteydelser gradvist udvidet til at omfatte alle former for transport:

- vejtransport

- jernbanetransport

- transport ad indre vandveje

- lufttransport

- søtransport

- transport via olierørledninger

- multimodal transport

- vejdata.

Der blev opnået betydelige forbedringer i perioden, men der er fortsat behov for store fremskridt hvad angår aktualitet, og der skal arbejdes videre på at sikre dækningen af passagertransport og intermodal transport.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Der er sket fremskridt i retning af målet om et omfattende statistisk informationssystem for transport i Fællesskabet. Eurostat har udarbejdet en ny transportstatistisk varenomenklatur (Standard Goods Classification for Transport Statistics - NST 2000), som blev vedtaget på De Europæiske Statistikeres Konference i 2002.

- Direktivet om søtransport blev fuldstændig gennemført.

- Direktivet fra 1980 om vejtransportstatistik blev erstattet af en ny rådsforordning.

- Parlamentet og Rådet godkendte to nye forordninger vedrørende statistik over jernbane- og lufttransport.

- Kommissionen vedtog seks gennemførelsesretsakter for statistik over vej- og søtransport.

- Der blev offentliggjort metodologisk arbejde og nøgleindikatorer vedrørende intermodal godstransport

- Kandidatlandenes transportstatistik blev tilpasset til EU's forskrifter.

Målet om indførelse af nye standarder og metoder blev opfyldt.

Statistiske tjenesteydelser

I starten af perioden blev der kun udført statistiske tjenesteydelser inden for transport i meget beskedent omfang hvad angår datadækning, -serier og -kvalitet. Med indførelsen af nye metoder og forskrifter i løbet af perioden blev de statistiske tjenesteydelser gradvist udvidet til at omfatte alle former for transport:

- vejtransport

- jernbanetransport

- transport ad indre vandveje

- lufttransport

- søtransport

- transport via olierørledninger

- multimodal transport

- vejdata.

Der blev desuden offentliggjort en række transport- og miljøindikatorer i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur.

Der blev i perioden indsamlet ca. 12 mio. oplysninger. Ved udgangen af 2002 var de årlige data forsinket med 3,96 år, hvilket skal reduceres yderligere.

De statistiske tjenesteydelser blev betydeligt forbedret i løbet af perioden.

Der blev opnået en række betydelige forbedringer inden for formidling, herunder en fuldstændig omlægning af transportstatistikken i New Cronos, en stor stigning i mængden af tilgængelige data og offentliggørelse af et nummer af Panorama og en hel række Statistics in focus om transport.

Der kan påvises en betydelig stigning i anvendelsen af de statistiske oplysninger om transport:

- stigning i databaseudtræk: +83 %

- webbesøg: 300 000 sider fra og med 2000. Til sammenligning blev websiderne om udenrigshandelen besøgt 360 000 gange.

Formidlingen af statistiske oplysninger om transport blev betydeligt forbedret i løbet af perioden.

Statistisk støtte

Der blev ydet udstrakt statistisk støtte til kandidatlandene med henblik på tilpasning af deres transportdata til EU's forskrifter samt til Middelhavslandene i forbindelse med gennemførelsen af første fase i Med-trans-projektet.

Konklusion

Målene for Fællesskabets statistiske program på transportstatistikområdet blev opfyldt. Der blev opnået betydelige forbedringer i perioden, men der skal fortsat ske store forbedringer hvad angår aktualitet.

Programmål

a) Brugerne

Ifølge generaldirektoraternes bemærkninger er de data, der er indsamlet i henhold til nyere retsakter, herunder især statistiske oplysninger om søtransport, meget anvendelige for de tjenestegrene, der varetager politikudformningen.

Der er fortsat problemer med:

- manglende konsistens mellem Eurostats statistikker og andre datakilder

- langsom reaktion på nye databehov, f.eks. behovet for data om fordelingen mellem transportformerne, jf. hvidbogen fra 2001.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet

Arbejdsplanlægningen blev forbedret for:

- det årlige arbejdsprogram, der gennemgås på årlige samordningsmøder med medlemsstaterne (Koordineringsudvalget for Transportstatistik)

- de mål, der udledes af det årlige arbejdsprogram og fastlægges på enheds- og procesplan i enhedernes udviklingsprogrammer.

c) Kvalitet

De nye retsakter har været med til at løse nogle kvalitetsspørgsmål (især inden for vejtransportstatistik). På andre områder har stigningen i datamængden dog ført til afdækning af nye datakvalitetsproblemer.

d) Effektivitet

I forbindelse med transportstatistikprogrammet blev dækningen af de forskellige transportformer effektivt forbedret, og mængden af indsamlede og formidlede oplysninger blev øget.

Manglen på personale har dog forsinket leveringen af nøgleindikatorer for politikudformning og udviklingen af nye transportstatistikområder.

e) Internationale standarder

Fællesskabets statistikker er nu mere sammenlignelige med statistikker fra andre dele af verden, hvilket skyldes følgende forbedringer:

- Eurostats input til tredje udgave af glossaret vedrørende transportstatistik for 55 UNECE-medlemslande

- indsamling af statistiske oplysninger om transport efter Fællesskabets metoder i kandidatlandene (i forbindelse med udvidelsen) og i Middelhavslandene (i forbindelse med Med-trans).

f) Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden voksede stærkt på grund af de nye retsakter.

Konklusion

Alle programstrategier blev forbedret i perioden, bortset fra indberetningsbyrden.

Subsidiaritetsprincippet

Medlemsstaterne har i referenceperioden ikke fået tildelt midler fra Eurostats budget til transportstatistik. De fik dog tildelt finansielle midler fra Generaldirektoratet for Energi og Transport (ca. 2 mio. EUR).

Balance mellem behov og ressourcer

Da indsamlingen af transportstatistiske data hovedsagelig er baseret på retsakter, har medlemsstaterne godkendt princippet om tildeling af betydelige yderligere ressourcer på nationalt og regionalt plan for at opfylde databehovene i forbindelse med den fælles transportpolitik.

Medlemsstaterne og Parlamentet har imidlertid ikke taget hensyn til det heraf følgende behov for yderligere personale i Eurostat, og det har derfor været nødvendigt at outsource al rutinemæssig statistisk produktion, der ikke vedrører fortrolige data.

Oversigt over evalueringen af alle transportstatistikområder

Referencer:

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

DE FÆLLES REGLER OM KONKURRENCE, FISKALE SPØRGSMÅL OG INDBYRDES TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE

Traktatafsnit AFSNIT VI: DE FÆLLES REGLER OM KONKURRENCE, FISKALE SPØRGSMÅL OG INDBYRDES TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 40 – Nationalregnskab, årligt 41 – Industri 53 – Varehandel |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 45 – Energi og råstoffer 47 – Handel 48 – Transport 49 – Kommunikation 51 – Tjenesteydelser 63 – Landbrugets indkomster og priser 64 – Vegetabilsk produktion 65 – Animalsk produktion 66 – Statistik over landbrugsfødevareindustrien |

Hovedmålsætninger med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde:

- at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af makroøkonomiske data fra nationalregnskaberne

- at forbedre den indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen gennem bedre statistisk koordinering.

Resultater : I perioden 1998-2002 blev der vedtaget 17 kommissionsbeslutninger/-afgørelser og –forordninger vedrørende det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) (hvoraf halvdelen også vedrører arbejdsområde 52). Store udestående metodologiske spørgsmål blev besvaret eller uddybet, herunder f.eks. spørgsmålet om indirekte målte finansielle formidlingstjenester, og der skete betydelige fremskridt med hensyn til forbedring af og konvergens i udarbejdelsen af nationalregnskaber i faste priser. Eurostat arbejdede videre på et omfattende program for bistand til kandidatlandene. Næsten alle kandidatlandene har ændret og forbedret deres nationalregnskabsdata som følge af egne bestræbelser og projekter tilrettelagt af Eurostat. Den makroøkonomiske statistiks generelle kvalitet blev betydeligt bedre i perioden. Aktualitet og sammenlignelighed blev også forbedret betydeligt.

Den bedre koordinering af arbejdsprogrammet mellem de statistiske kontorer i EU i overensstemmelse med brugernes behov har gjort lovgivningen mere sammenhængende.

I henhold til Den Europæiske Centralbank lever de generelle økonomiske statistikker om euroområdet dog ikke op til brugernes behov.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Der blev indført nye metoder og standarder for at opfylde målene for det statistiske program. Det drejer sig hovedsagelig om følgende:

- I perioden 1998-2002 blev der vedtaget 17 kommissionsbeslutninger/-afgørelser og –forordninger vedrørende det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) (hvoraf halvdelen også vedrører arbejdsområde 52). Store udestående metodologiske spørgsmål blev besvaret eller uddybet, herunder f.eks. spørgsmålet om indirekte målte finansielle formidlingstjenester, og der skete betydelige fremskridt med hensyn til forbedring af og konvergens i udarbejdelsen af nationalregnskaber i faste priser. Eurostat arbejdede videre på et omfattende program for bistand til kandidatlandene. Næsten alle kandidatlandene har ændret og forbedret deres nationalregnskabsdata som følge af egne bestræbelser og projekter tilrettelagt af Eurostat:

- der blev udarbejdet en håndbog om nationale kvartalsregnskaber

- en metodologi for beregning af BNP-flash-estimater for ØMU'en og euroen inden for 45 dage blev færdigudviklet

- inden for varehandel blev der udarbejdet og igangsat en strategisk plan for 2001-2005, herunder samtlige metodologiske, organisatoriske og informationsteknologiske aspekter (Edicom II).

Statistiske tjenesteydelser

Den makroøkonomiske statistiks generelle kvalitet blev betydeligt bedre i perioden. Aktualitet og sammenlignelighed er blevet forbedret betydeligt.

En bedre koordinering af arbejdsprogrammet mellem de statistiske kontorer i EU i overensstemmelse med brugernes behov førte til bedre sammenhæng i lovgivningen.

Formidling

Formidlingen af makroøkonomisk statistik blev betydeligt forbedret i perioden på grund af oprettelsen af webstedet for euroindikatorer og aktuelle pressemeddelelser om de vigtigste økonomiske indikatorer.

Statistisk støtte

Der blev ydet støtte til kandidat-, Tacis- og Middelhavslandene.

Konklusion

Fællesskabets statistiske mål inden for de fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne blev opfyldt.

Programmål

a) Brugerne

Ifølge rolling review-undersøgelsen af nationalregnskaberne finder brugerne, at der generelt er sket en forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet.

I henhold til Den Europæiske Centralbank lever de generelle økonomiske statistikker om euroområdet dog ikke op til brugernes behov.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet

Ifølge rolling review-undersøgelsen af nationalregnskaberne finder partnerne, at den fremgangsmåde, der anvendes i forbindelse med ØMU-handlingsplanen, er et skridt i den rigtige retning. De er skeptiske over for den måde, hvorpå der fastlægges prioriteringer i Fællesskabets statistiske system.

Der er behov for øget koordinering mellem udvalgene. Partnerne finder, at koordineringen og samarbejdet i Fællesskabets statistiske system har ændret sig til det bedre i løbet af de sidste tre år.

c) Kvalitet

Aktualiteten blev forbedret betydeligt i perioden.

- Der offentliggøres nu HICP-flash-estimater inden for to dage efter udløbet af referenceperioden og detaljerede data inden for 17 dage.

- Der udarbejdes nu flash-estimater for euroområdet og estimater for EU-15 inden for 45 dage.

- De årlige datas aktualitet er blevet forbedret med ca. 1 år, så den ved udgangen af 2002 lå på 2,18 år.

d) Effektivitet

Ingen vurdering med hensyn til politikudformning.

e) Internationale standarder

Ingen vurdering med hensyn til politikudformning.

f) Indberetningsbyrde

Ingen vurdering med hensyn til politikudformning.

Der har i perioden været betydelig fremgang med hensyn til brugertilfredshed, koordinering og arbejdsplanlægning samt datakvalitet.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder vedrørende de fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne

Referencer:

- den detaljerede evaluering af statistikområder

- Rådets konklusioner om den femte situationsrapport om ØMU-handlingsplanen

- den femte situationsrapport om ØMU-handlingsplanen

- kvalitetsrapporten fra Den Europæiske Centralbank om de generelle økonomiske statistikker.

DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK

Traktatafsnit AFSNIT VII: DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 40 – Nationalregnskab, årligt 41 – Industri 42 – Finansielle regnskaber 52 – Penge og finans 54 – Handel med tjenesteydelser og handelsbalancen 55 – Priser |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 32 – Arbejdsmarked 44 – Industri (konjunkturindikatorer) 53 – Varehandel |

De vigtigste statistikkrav i forbindelse med den økonomiske og monetære politik:

- at opfylde statistikkravene i stabilitets- og vækstpagten, konjunkturindikatorer for efterspørgsel, produktion, arbejdsmarkedsaktivitet og omkostninger.

Kommissionen har via Eurostat og i tæt samarbejde med Den Europæiske Centralbank og de nationale myndigheder udarbejdet en handlingsplan om statistikkrav i Den Økonomiske og Monetære Union med henblik på at forbedre kvaliteten og specielt aktualiteten af euroindikatorerne, der måler den økonomiske udvikling i euroområdet, EU-15 og de enkelte EU-medlemsstater. I denne plan, der blev godkendt af Økofin-Rådet den 29. september 2000, er der fastlagt foranstaltninger, som skal træffes i Fællesskabets statistiske system og i medlemsstaterne inden for den nærmeste fremtid:

- gennemførelse af forordningen om det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 95)

- udarbejdelse i samarbejde med Den Europæiske Centralbank af betalingsbalancestatistik som et sekundært ØMU-konvergenskriterium.

Resultater: Der er redegjort for resultaterne i del 4.1 (under "Den Økonomiske og Monetære Union").

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af de vigtigste metoder

På de fleste statistikområder blev der indført nye metoder og forskrifter for at opfylde statistikbehovene i forbindelse med den økonomiske og monetære politik.

Årlige nationalregnskaber:

+ i perioden 1998-2002 blev der vedtaget 17 kommissionsbeslutninger/-afgørelser og –forordninger vedrørende det europæiske nationalregnskabssystem (ENS)

+ store udestående metodologiske spørgsmål blev besvaret eller uddybet, herunder f.eks. spørgsmålet om indirekte målte finansielle formidlingstjenester.

Kvartals- og miljøregnskaber:

+ der blev færdigudviklet og gennemført en metodologi for beregning af BNP-flash-estimater for ØMU'en og euroen inden for 45 dage

+ der blev udviklet metodologier for miljøregnskaber, som nu er under afprøvning.

Finansielle regnskaber:

+ i 2002 blev der offentliggjort en manual om kilder og metoder til udarbejdelse af finansielle regnskaber i overensstemmelse med ENS 95.

Kontrol med egne indtægter:

+ der blev stillet oversigter over kilder og metoder til udarbejdelse af regnskaberne til rådighed for Revisionsretten.

Penge og finans :

+ der blev gennemført nye forskrifter for finansielle kvartalsregnskaber

+ anden udgave af ENS 95-håndbogen om offentlige underskud og offentlig gæld blev offentliggjort

+ der blev færdiggjort en ny håndbog om udarbejdelse af kvartalsstatistikker over skatter, afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger

+ der blev i samarbejde med Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes centralbanker lagt sidste hånd på et metodologisk arbejde, der skal bane vejen for indsamling i tiltrædelseslandene af oplysninger om langfristede renter til brug i forbindelse med konvergensspørgsmål.

De mål, der er fastsat i programmet for 1998-2002, blev gennemført. Man har desuden fået indført nye metoder i Fællesskabets statistiske system i overensstemmelse med de nye krav i ØMU-handlingsplanen.

Statistiske tjenesteydelser

De statistiske tjenesteydelser vurderes regelmæssigt i to rapporter:

- (den femte) situationsrapport om ØMU-handlingsplanen

- kvalitetsrapporten fra Den Europæiske Centralbank om de generelle økonomiske statistikker.

Status over gennemførelsen af ØMU-handlingsplanen (15/01/2003) – Rådets konklusioner

Rådet godkendte den femte situationsrapport fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en. I rapporten gennemgås det, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til gennemførelse af den handlingsplan om statistikkrav i ØMU (ØMU-handlingsplanen), som Økofin-Rådet godkendte i september 2000, og hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til den oprindelige rapport fra Det Monetære Udvalg om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en, som Økofin-Rådet godkendte i januar 1999. Ministrene besluttede, at den femte situationsrapport skulle offentliggøres.

Rådet mener, at en række medlemsstater fortsat må øge bestræbelserne på at opfylde kravene i henhold til ØMU-handlingsplanen for at forbedre det statistiske grundlag for den økonomiske og monetære politiske beslutningstagning i ØMU/EU. På flere statistiske områder er de mål, der er sat for udgangen af 2001 eller udgangen af 2002, endnu ikke nået. Selv om der er registreret klare forbedringer, skal der fortsat gøres en større indsats, især i Spanien og Italien, og i mindre omfang i Frankrig. Også Grækenland, Irland, Luxembourg og Portugal må gøre en ekstra indsats for at opfylde kravene i forbindelse med landeanalyserne. Der bør hurtigst muligt gøres en indsats med hensyn til nationale kvartalsregnskaber for hver institutionel sektor (husholdninger og selskaber), kvartalsregnskaber over det offentliges udgifter og indtægter, kravene til arbejdsmarkederne, nye ordrer til industrien og data for udenrigshandelen. Rådet mener desuden, at det for at afhjælpe de mangler, der blev påpeget i den oprindelige rapport fra Det Monetære Udvalg, er nødvendigt at afbalancere de statistiske prioriteter, og medlemsstaterne bør gennemføre en række samordnede foranstaltninger, især med hensyn til den liste over de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer, som Kommissionen har udarbejdet, betalingsbalancestatistik og statistik over tjenesteydelser.

Kvalitetsrapport fra Den Europæiske Centralbank om de generelle økonomiske statistikker

Udkast til sammendrag – august 2003

Siden den foregående rapport fra august 2002 er der løbende sket forbedringer i udarbejdelsen af statistikker over euroområdet, men situationen er fortsat langtfra tilfredsstillende. Harmoniseringen af de harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) fortsætter. De senest offentliggjorte resultater for euroområdet er: BNP-flash-estimatet, detaljerede nationalregnskabsdata om lønomkostninger samt visse variabler og afdelinger under forordningen om konjunkturstatistik. Aktualiteten er blevet forbedret, specielt for nogle af konjunkturindikatorerne. Der er tale om vigtige forbedringer, men de generelle økonomiske statistikker om euroområdet lever stadig ikke op til brugernes behov. For nationalregnskabsdata og konjunkturindikatorer er hovedproblemet fortsat, at de eksisterende forskrifter anvendes for sent, hvilket betyder, at kun en del af de berørte data offentliggøres som data af god kvalitet om euroområdet. Resultaterne for euroområdet er ofte enten forsinkede eller offentliggøres slet ikke på grund af utilstrækkelig landedækning. I 2003 skal forordningen om konjunkturstatistik fra 1998 være fuldstændigt gennemført. Lovgivningsproceduren for den nye forordning bør afvikles hurtigt. Der mangler vigtige kvartalsvise sektoraggregater fra nationalregnskaberne. Der er store huller i arbejdsmarkedsstatistikken, selv om den nye forordning om lønomkostningsindekset er et vigtigt skridt fremad. Der skal også ske yderligere forbedringer af de harmoniserede forbrugerprisindeks (harmonisering og forbedring af kvalitetsjusteringer) og udenrigshandelsaggregater (aktualitet). Manglen på data for servicesektoren i euroområdet er fortsat et stort problem. Arbejdet med at gennemføre sammenlignelige metoder til sæson- og arbejdsdagskorrektion er påbegyndt, men der vil gå lang tid, inden de endelige resultater foreligger.

Der er opstillet ambitiøse mål i forbindelse med de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer og princippet "Europa først". Målene er bedre eller nye statistikker, men også en bedre koordinering på EU-plan af f.eks. tidsplaner for offentliggørelse og revisionspolitik.

De tiltrædende lande bestræber sig i øjeblikket på at opfylde EU-kravene og har da også gjort fremskridt i det seneste års tid. Den Europæiske Centralbank er begyndt at modtage de data, der nu er tilgængelige via Eurostat. I den nye handlingsplan for statistiske oplysninger om kandidatlandene er der fastsat prioriteringer for forbedring af den statistik, der er størst behov for i de første år af EU-medlemskabet, f.eks. de vigtigste konvergensindikatorer.

Dataudvekslingen mellem Eurostat og Den Europæiske Centralbank har fungeret uden nævneværdige tekniske problemer. Der er dog fortsat problemer i form af manglende punktlighed for nationale data og fejl i de indberettede data. Der overføres flere generelle økonomiske data fra Den Europæiske Centralbank til medlemsstaternes centralbanker end tidligere.

I forbindelse med procedurerne for gæld og underskud overvågede Eurostat regelmæssigt kvaliteten af de indberettede statistiske oplysninger og traf et betydeligt antal beslutninger vedrørende behandlingen af vigtige transaktioner. Disse beslutninger er i øvrigt formaliseret i ENS 95-håndbogen om offentlige underskud og offentlig gæld, der indeholder kvalitetsstandarder for indberetning som led i EDP-proceduren (proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud).

Formidling

- De fleste publikationer vedrørende økonomiske og finansielle statistikker blev revideret i overensstemmelse med nye metodologier.

- Publikationsprogrammet blev strømlinet med henblik på at fokusere på prioriterede områder og onlineformidling.

- Mellem 2001 og 2002 blev ca. 1 mio. sider om økonomi og finans besøgt på Eurostats websted.

- Siden 2000 har webstedet om euroindikatorer været et af Eurostats mest besøgte.

- Der offentliggøres regelmæssigt aktuelle data i henhold til tidsplaner, som er fastlagt på forhånd.

Eksempel: betalingsbalancestatistik

- Mængden af offentliggjorte data steg med 254 % (fra 207 880 i 1999 til 735 868 i 2002).

- Mellem 1999 og 2002 blev der offentliggjort 29 pressemeddelelser, 45 Statistics in focus og 17 officielle publikationer.

Statistisk støtte

På de fleste områder vedrørende den økonomiske og monetære politik blev der ydet statistisk støtte til nationale statistikere og kandidatlandene med henblik på at gennemføre nye metodologier og bistå landene med forbedringen af datakvaliteten.

Konklusion

Indførelsen af ØMU-handlingsplanen taget i betragtning blev Fællesskabets statistiske program gennemført i meget vid udstrækning. Der blev gennemført betydelige forbedringer i perioden, men der skal fortsat ske fremskridt på områder som f.eks. statistik over tjenesteydelser i ØMU'en.

Programmål

a) Brugerne

Ifølge rolling review-undersøgelsen af nationalregnskaberne finder brugerne, at der generelt er sket en forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet.

I henhold til Den Europæiske Centralbank lever de generelle økonomiske statistikker om euroområdet dog ikke op til brugernes behov.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet

c) Kvalitet

Aktualiteten blev forbedret betydeligt i perioden.

- Der offentliggøres nu HICP-flash-estimater inden for to dage efter udløbet af referenceperioden og detaljerede data inden for 17 dage.

- Der udarbejdes nu flash-estimater for euroområdet og estimater for EU-15 inden for 45 dage.

- De årlige datas aktualitet er blevet forbedret med ca. 1 år, så den ved udgangen af 2002 lå på 2,18 år.

d) Effektivitet

Fællesskabets statistiske system for økonomiske og monetære statistikker er forholdsvist effektivt, eftersom det frembringer de forventede resultater og der er sket forbedringer i løbet af perioden.

e) Internationale standarder

Ingen vurdering med hensyn til politikudformning.

f) Indberetningsbyrde

Ingen vurdering med hensyn til politikudformning.

Konklusion

Der har i perioden været betydelig fremgang med hensyn til brugertilfredshed, koordinering og arbejdsplanlægning samt datakvalitet.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder vedrørende den økonomiske og monetære politik

Referencer:

- den detaljerede evaluering af statistikområder

- Rådets konklusioner om den femte situationsrapport om ØMU-handlingsplanen

- den femte situationsrapport om ØMU-handlingsplanen

- kvalitetsrapporten fra Den Europæiske Centralbank om de generelle økonomiske statistikker.

DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

Traktatafsnit AFSNIT IX: DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 53 – Varehandel 54 – Handel med tjenesteydelser og handelsbalancen 57 – Anden økonomisk statistik (globalisering) |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 19 – Teknisk bistand til lande i overgangsfasen 20 – Forberedelse af udvidelsen 21 – Teknisk samarbejde med tredjelande 42 – Finansielle regnskaber 52 – Penge og finans |

De vigtigste statistikkrav i forbindelse med den fælles handelspolitik:

- anvendelse af de reviderede internationale begreber og definitioner i forbindelse med handelsstatistikken, herunder dem, der er nødvendige for at gennemføre ENS 95

- forbedring af Comext-systemet, der omfatter data om Intra- og Extrastat, for at gøre det mere brugervenligt, og udvidelse til også at omfatte mængde- og enhedsværdiindeks

- undersøgelser i samarbejde med tredjelande med henblik på at forbedre sammenligneligheden af data til støtte for multilaterale og bilaterale forhandlinger

- udarbejdelse af to forordninger a) om betalingsbalancestatistik, international handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer (strømme og beholdninger), b) om udenlandske datterselskabers struktur og virksomhed

- udarbejdelse af indikatorer til at måle den indvirkning, som globaliseringen af økonomien har på virksomhederne, arbejdsmarkederne og handelsstatistikken. Formålet er især at støtte EU's handelspolitik (GATS - den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser). Statistikkerne over international handel med tjenesteydelser, udenlandske direkte investeringer og udenlandske datterselskabers handel vil blive gjort mere detaljerede og pålidelige.

Resultater : Der er i perioden sket betydelige forbedringer i de statistiske tjenesteydelser inden for udenrigshandels-, betalingsbalance- og konjunkturstatistik. Dette gælder nedennævnte områder.

Datakvalitet:

- gennemførelse af Kommissionens forordning om investeringer på tværs af landegrænserne (hvorved der indførtes en indberetningsgrænse)

- der skete store fremskridt med udkastet til forordning om betalingsbalancestatistik, international handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer (strømme og beholdninger), og der blev udarbejdet et udkast til forordning om udenlandske datterselskabers struktur og virksomhed

- forbedring af makroindikatorers aktualitet og pålidelighed, især som led i ØMU-handlingsplanen og til brug for handelsforhandlinger

- forbedring af datakvaliteten: tidlige skøn, kvalitetskontrol, analyse af asymmetrier og udarbejdelse af kvalitetsrapporter

- gennemførelse af den nye metodologi for varer og investeringsafkast i betalingsbalancestatistikken

- der blev foretaget en række analyser med henblik på at forbedre sammenligneligheden for handelsstatistikker, og der blev udviklet metoder og værktøjer med henblik på at skabe et fælles grundlag for overensstemmelsesvurderinger.

Datatilgængelighed:

- iværksættelse af nettet for indsamling af udenrigshandels- og betalingsbalancedata i kandidat- og Tacis-landene

- bedre formidling og aktualitet: en række publikationer blev omlagt, og betalingsbalancedataene for kandidatlandene blev gjort tilgængelige i New Cronos

- Comext-systemet, der omfatter data om Intra- og Extrastat, blev forbedret i flere henseender: nye funktionaliteter, bedre og nemmere onlineadgang til oplysninger og flere tilgængelige oplysninger. Der blev bl.a. givet adgang til kandidatlandenes data.

Ifølge rolling review-undersøgelsen af varehandelsstatistikken finder brugerne, at tjenesteydelsernes kvalitet generelt er tilfredsstillende, og de gør i høj grad brug af Comext-data til udformning og opfølgning af EU's vigtigste politikker.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af de vigtigste metoder

Med indførelsen af nye metoder på følgende områder er Fællesskabets statistiske system blevet bedre i stand til at måle globaliseringen:

- udarbejdelse og igangsættelse af en strategisk plan for 2001-2005, herunder samtlige metodologiske, organisatoriske og informationsteknologiske aspekter (Edicom II)

- forbedring af forbindelserne mellem eksterne handelsregistre og virksomhedsregistre med henblik på måling af virksomhedsintern handel

- ændring af medlemsstaternes systemer for indsamling af betalingsbalancedata som følge af gennemførelsen af Kommissionens forordning om investeringer på tværs af landegrænserne (hvorved der indførtes en indberetningsgrænse)

- udarbejdelse og offentliggørelse af håndbogen om statistik over handelen med tjenesteydelser (Manual on Statistics of International Trade in Services - FN, Europa-Kommissionen, IMF, OECD, WTO). Den indeholder referencenomenklaturer og -begreber vedrørende grænseoverskridende handel (EBOPS[13]) og handel via forretningsmæssig tilstedeværelse, dvs. FATS (ICFA[14]).

EU's statistiske metoder skal dog tilpasses for bedre at kunne måle indvirkningen af globaliseringen på økonomien og arbejdsmarkedet.

Statistiske tjenesteydelser

Der er i perioden sket betydelige forbedringer i de statistiske tjenesteydelser inden for udenrigshandels-, betalingsbalance- og konjunkturstatistik. Dette gælder nedennævnte områder.

Datakvalitet:

- forbedring af makroindikatorers aktualitet og pålidelighed, især som led i ØMU-handlingsplanen og til brug for handelsforhandlinger

- forbedring af datakvaliteten: tidlige skøn, kvalitetskontrol, analyse af asymmetrier, udarbejdelse af kvartalsrapporter om betalingsbalancestatistik, anvendelse af anbefalingerne fra de forskellige tekniske grupper vedrørende betalingsbalancen

- gennemførelse af den nye metodologi for varer og investeringsafkast i betalingsbalancestatistikken.

Datatilgængelighed:

- iværksættelse af nettet for indsamling af udenrigshandels- og betalingsbalancedata i kandidat- og Tacis-landene

- gennemførelse af den nye forordning om konjunkturindikatorer og erhvervsstrukturundersøgelser med henblik på anden økonomisk statistik

- webstedet for euroindikatorer er offentligt tilgængeligt og forbedres løbende

- der blev opstillet en liste over de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer med kvalitetsforbedringer og frister herfor.

Formidling

Formidlingen af statistiske oplysninger om den fælles handelspolitik blev forbedret i perioden.

Comext-databasen blev i løbet af perioden besøgt over 400 000 gange.

Mellem 2000 og 2002 blev der besøgt ca. 366 000 sider om udenrigshandelen på Eurostats websted.

Webstedet for euroindikatorer var et af de mest besøgte.

Der offentliggøres regelmæssigt pressemeddelelser og Statistics in focus med vigtige statistiske oplysninger:

- der er offentliggjort ca. 35 numre af Statistics in focus om udenrigshandelen siden 2000

- der er offentliggjort ca. 29 numre af Statistics in focus om udenlandske direkte investeringer og handel med tjenesteydelser siden 2000

- samlet antal publikationer om betalingsbalancestatistik: 29 pressemeddelelser, 45 Statistics in focus og 17 officielle publikationer

- mængden af tilgængelige betalingsbalancedata steg med 254 % fra 207 880 i 1999 til 735 868 i 2002.

I et nummer af Sigma (publikation vedrørende europæisk statistik) fra 2002 blev der fokuseret på statistik og globalisering.

Statistisk støtte

Der blev ydet statistisk støtte på udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken med henblik på at bistå kandidatlandene med at indføre nye metodologier og forbedre datakvaliteten.

Konklusion

Indførelsen af ØMU-handlingsplanen taget i betragtning blev Fællesskabets statistiske program gennemført for så vidt angår den fælles handelspolitik. Der blev gennemført betydelige forbedringer i perioden, men der skal fortsat ske fremskridt på områder som f.eks. statistik over tjenesteydelser i ØMU'en.

Programmål

a) Brugerne

I henhold til Den Europæiske Centralbank lever de generelle økonomiske statistikker om euroområdet dog ikke op til brugernes behov.

Ifølge rolling review-undersøgelsen af betalingsbalancestatistikken er brugernes holdning i det store og hele opmuntrende. De fleste er af den opfattelse, at tjenesteydelserne har forbedret sig i den senere tid, og er specielt positive over for den statistiske støtte og dataenes relevans for deres arbejde.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet

Ifølge rolling review-undersøgelsen af varehandelsstatistikken er partnerne tilfredse med den måde, hvorpå planlægnings- og koordineringsstrukturerne på varehandelsområdet fungerer og er tilrettelagt, samt med disses effektivitet.

Partnerne er stort set tilfredse med den måde, hvorpå Fællesskabets statistiske system fungerer, bortset fra systemets (manglende) evne til at tage ved lære af bedste statistiske praksis.

c) Kvalitet

Aktualiteten blev forbedret betydeligt i perioden. Data om samhandelen mellem medlemsstaterne indberettes i gennemsnit 7,5 dage inden udløbet af den 6 uger lange frist. Mellem 1999 og 2001 skete der en forbedring på 9 dage. For data om udenrigshandelen er der sket en forbedring på 4 dage, men indberetningen sker fortsat 2,2 dage efter udløbet af fristen på 6 uger.

Ifølge rolling review-undersøgelsen er brugerne tilfredse med dataenes nøjagtighed, pålidelighed, kohærens, tilgængelighed, fuldstændighed og aktualitet. Selv om regelmæssige brugere finder de tjenesteydelser, der leveres online, på cd-rom eller i form af trykte publikationer, fyldestgørende, er der behov for en forbedring af adgangsmulighederne via internettet og hertil knyttede oplysninger (behandling af fortrolige oplysninger, link til toldoplysninger mv.).

d) Effektivitet

Det statistiske system for udenrigshandelen og betalingsbalancen er forholdsvist effektivt, da det frembringer de forventede resultater og der er opnået regelmæssige forbedringer.

e) Internationale standarder

På varehandelsområdet er Fællesskabets begreber stort set konsistente med De Forenede Nationers.

Der blev i samarbejde med internationale organisationer udarbejdet referencenomenklaturer og -begreber vedrørende grænseoverskridende handel (EBOPS[15]) og handel via forretningsmæssig tilstedeværelse, dvs. FATS (ICFA[16]).

De begreber, der anvendes i forbindelse med betalingsbalancestatistikken, er konsistente med IMF's betalingsbalancemanual.

Den nye betalingsbalanceforordning er fuldstændig konsistent med den nye håndbog om statistik over international handel med tjenesteydelser (Manual on Statistics of International Trade in Services - FN, Europa-Kommissionen, IMF, OECD, WTO).

f) Indberetningsbyrde

Stigningen i den elektroniske indberetning af varehandelsdata fra 68 % i 1998 til 74 % i 2000 bidrog til at mindske indberetningsbyrden.

Konklusion

Alle programstrategier for varehandels- og betalingsbalancestatistik blev forbedret i perioden.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder vedrørende den økonomiske og monetære politik

Referencer:

- den detaljerede evaluering af statistikområder

- Rådets konklusioner om den femte situationsrapport om ØMU-handlingsplanen

- den femte situationsrapport om ØMU-handlingsplanen

- kvalitetsrapporten fra Den Europæiske Centralbank om de generelle økonomiske statistikker

- rolling review-undersøgelsen af varehandelen.

SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN, UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE OG UNGDOM

Traktatafsnit AFSNIT XI: SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN, UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE OG UNGDOM | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 31 – Befolkning 32 – Arbejdsmarked 33 – Uddannelse 35 – Sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse 36 – Indkomstfordeling og levevilkår 37 – Social sikring 38 – Anden social statistik (boligstatistik) |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

- konsolidering og analyse af arbejde vedrørende befolkning og ind- og udvandring

- yderligere udarbejdelse af harmoniserede statistikker på arbejdsløsheds- og arbejdsmarkedsområdet (f.eks. arbejdsstyrkeundersøgelsen og kvartalsstatistikker over arbejdskraftomkostninger)

- dækning af nye og bestående databehov vedrørende efter- og videreuddannelse

- fortsættelse af de statistiske projekter vedrørende sundhed og sikkerhed

- forbedring af statistikkerne om indkomstfordeling, levevilkår og social udstødelse

- samordning af arbejdet med undersøgelsen over tidsforbrug

- konsolidering af statistikken over social sikring.

Fra 2000 er de særlige bestemmelser om social- og arbejdsmarkedspolitik, der blev vedtaget på topmøderne i Lissabon, Cardiff og Luxembourg, blevet de vigtigste referencepunkter for yderligere udvikling af arbejdsprogrammet.

Resultater: Målene i Fællesskabets statistiske program på området social- og arbejdsmarkedspolitikken er blevet opfyldt med gennemførelse af nye metoder og standarder, levering af statistiske tjenesteydelser og formidling af statistiske oplysninger på følgende områder: befolkning, arbejdsmarked, uddannelse, sundhed, sikkerhed, indkomstfordeling og social sikring. Det statistiske program har vist sig egnet til at opfylde de nye statistiske krav fra topmødet i Lissabon.

Nogle projekter inden for uddannelsesstatistikker er forsinket på grund af manglende ressourcer.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2004 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Inden for alle statistiske områder blev der indført nye standarder og metoder:

Befolkning

- Fælles Eurostat-ECE-anbefalinger for dataindsamlingen i forbindelse med folketællingen i 2001 er blevet udarbejdet og anvendt ved dataindsamlingen, som omfatter 32 lande.

- Udvikling af en ny metodologi til beregning af harmoniserede demografiske indikatorer.

- Iværksættelse af undersøgelser til støtte for den næste store revision af Eurostats harmoniserede befolkningsfremskrivninger.

Arbejdsmarkedet

- Vedtagelse af en harmoniseret definition af arbejdsløshed.

- Kvartalsindekset over lønomkostninger blev forbedret med en ny rådsforordning og inddragelse af kandidatlandenes resultater.

- Vedtagelse af Rådets rammeforordning om lønomkostninger og lønstrukturstatistikker og af relaterede kommissionsforordninger. Medlemsstaterne og de tiltrædende lande har leveret data til den første lønomkostningsundersøgelser i henhold til denne forordning.

Uddannelse

- Udarbejdelse af et retsgrundlag for erhvervsuddannelse.

- Udvikling og gennemførelse af en detaljeret klassificering på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet på basis af ISCED97 (inkl. manual).

- Udarbejdelse af et rammeforslag om "måling af livslang uddannelse" (rapport fra Eurostats taskforce for måling af livslang uddannelse).

- Forberedende arbejde i forbindelse med en voksenundervisningsundersøgelse.

Social sikring

- Arbejdet med at skabe forbindelser mellem ESSPROS-data og nationalregnskabsdata inden for social sikring er fuldført.

- Udvikling af en metodologi for indsamling af data om arbejdsmarkedspolitikker.

Inden for området indkomstfordeling og levevilkår blev Eurostats metodologiske håndbog om indkomst videreudviklet, men den er endnu ikke færdiggjort på grund af manglende ressourcer.

Statistiske tjenesteydelser

Betydelig stigning i leveringen af statistiske tjenesteydelser på følgende områder:

Befolkning

- Mere fuldstændige og harmoniserede migrations- og asylstatistikker.

- Lancering af ny dataindsamling for månedlige data om asyl og illegal migration samt udvidelse heraf til de central- og østeuropæiske lande, Island og Norge. Iværksættelse af arbejde med henblik på at udvide offentliggørelsen af disse data.

Arbejdsmarkedet

- Indførelse af en løbende arbejdsstyrkeundersøgelse i de fleste medlemsstater.

- Indførelse af ad hoc-moduler vedrørende arbejdsstyrkeundersøgelsen i de fleste medlemsstater og tiltrædende lande.

- Årlige data om lønomkostninger, årsindkomster og mindsteløn modtages på basis af en ny gentlemanaftale.

- Månedlige skøn over arbejdsløsheden offentliggøres i overensstemmelse med en tidsplan fra 2000 i medlemsstaterne og de tiltrædende lande.

- Gennemførelse af pilotundersøgelse vedrørende ledige stillinger.

Uddannelse

- Udvikling og gennemførelse af undersøgelse 2 vedrørende faglig efter- og videreuddannelse (herunder formidling).

- Kandidatlandenes og de sydøsteuropæiske landes fulde deltagelse i indsamling af uddannelsesdata.

- Udvikling af en integreret produktionsdatabase for uddannelsesstatistikker.

- Gennemførelse og analyse af arbejdsstyrkeundersøgelsen for år 2000's ad hoc-modul om overgang fra skole til arbejdsliv.

- Udvikling af arbejdsstyrkeundersøgelsen for år 2003's ad hoc-modul om livslang uddannelse.

- Evaluering og revision af standardvariablerne om uddannelse og erhvervsuddannelse i arbejdsstyrkeundersøgelsen.

- Pilotdataindsamling vedrørende fremmedsprogsundervisning i skolen.

Sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse

- For så vidt angår statistikker om helbred og sikkerhed på arbejdspladsen gennemførtes rutinemæssig dataindsamling og yderligere metodologisk udvikling.

- Med hensyn til de europæiske arbejdsulykkesstatistikker (ESAW) gennemførtes analysen og formidlingen af statistikkerne 1994-2000 (Fase II-data inklusive små og mellemstore virksomheder, de første elementer vedrørende socioøkonomiske omkostninger og ulykker på vej til og fra arbejde).

Indkomstfordeling og levevilkår

- Fremlæggelse af data om EU-landenes strukturelle indikatorer og Laeken-indikatorer.

- Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til det arbejde vedrørende fattigdom og social udstødelse, der udføres i samarbejde med indikatorgruppen under Udvalget for Social Beskyttelse.

- Husstandsbudgetundersøgelsesdataene for den nye runde (1999) er næsten færdigbehandlede.

- Indsamling af HBS-data (og tilhørende metodologi) for kandidatlandene.

Social sikring

- Regelmæssig indsamling af ESSPROS-data for 20 lande.

- Lancering af ny dataindsamling vedrørende antallet af pensionsmodtagere.

- Lancering af en pilotdataindsamling vedrørende udgifter til og deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt evaluering af resultater.

- Gennemførelse af fire fuldstændige dataindsamlinger omfattende tre elementer: udgifter, deltagere og kvalitative oplysninger om foranstaltninger.

- Udarbejdelse af strukturelle indikatorer til forårsrapporten til Rådet 2003.

Formidling

Der er opnået mange forbedringer med hensyn til formidling, herunder udvidelse af databaser, øget onlineformidling og strømlining af publikationsprogrammet, der består af:

- Offentliggørelse af 2000-, 2001- og 2002-rapporterne om den sociale situation i EU i samarbejde med Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold.

- Udarbejdelse af lommebogen "Living Conditions in Europe" (2000-udgaven).

- Udarbejdelse af publikationer om ligestilling mellem kønnene.

- Over 100 "Statistics in focus" om en lang række emner vedrørende befolknings- og social- og arbejdsmarkedsstatistikker blev gjort gratis tilgængelige på internettet.

Der har været en betydelig stigning i søgning af oplysninger om social- og arbejdsmarkedsstatistikker:

- Stigning i antallet af dataudtræk: +700 %.

- 1,1 mio. websider vedrørende dette emne er blevet besøgt, hvilket svarer til 19 % af alle Eurostats webstedsbesøg.

- Cd-rom'er med ECHP-mikrodata er fra 1998 blevet formidlet til forskere.

Statistisk støtte

Der blev givet omfattende statistisk støtte til kandidat- og Middelhavslandene på næsten alle områder inden for social- og arbejdsmarkedsstatistikker.

Konklusion

Målene i Fællesskabets statistiske program på området social- og arbejdsmarkedsstatistikker er blevet opfyldt. Der er i perioden sket betydelige forbedringer med indførelsen af nye metoder og standarder, levering af statistiske tjenesteydelser og formidling. Det statistiske program har vist sig egnet til at opfylde de nye statistiske krav fra topmødet i Lissabon.

Programmål

a) Brugerne

Rolling review-undersøgelsen af arbejdsstyrkeundersøgelsen og brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at brugere generelt er tilfredse med kvaliteten af Eurostats tjenesteydelser. Datarelevans og –nøjagtighed værdsættes af brugere, som er utilfredse med aktualiteten.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet – koordinering

Generelt synes partnerne, at planlægnings- og koordineringsstrukturerne i Fællesskabets statistiske system er hensigtsmæssige, selv om der findes forskelle mellem de forskellige områder. Alle partnerne erkender, at der er sket forbedringer på det generelle plan inden for samarbejde og koordinering i det statistiske system og forbedringer i den nationale statistiske produktion.

Koordineringen med internationale institutioner, Kommissionens generaldirektorater (Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold) og Cedefop er blevet betydeligt udviklet for at øge programmets effektivitet.

c) Kvalitet

Brugerne finder, at der er sket positive ændringer i tjenesteydelsens samlede kvalitet. Aktualiteten af dataene er forbedret med 25 % (1 år), men brugere er stadig ikke tilfredse.

d) Effektivitet

Programmets effektivitet er ikke blevet vurderet. Forbedret koordinering mellem internationale organisationer og mellem EU-institutionerne, en bedre identificering af brugerkrav og den øgede formidling af social- og arbejdsmarkedsstatistikker lader dog formode, at programmets effektivitet faktisk er blevet forbedret i løbet af perioden.

e) Internationale standarder

Betydelige forbedringer af det metodologiske arbejde i samarbejde med internationale organisationer har været med til at gøre Fællesskabets statistikker mere sammenlignelige. Navnlig det nyudviklede projekt vedrørende statistikker om indkomst og levevilkår følger de fleste af Canberra-gruppens anbefalinger om indkomststatistikker.

f) Indberetningsbyrde

Begrænsning af indberetningsbyrden på områderne for migration og demografi blev opnået ved hjælp af fælles dataindsamling.

Konklusion

Programstrategierne blev mærkbart forbedret i løbet af perioden.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på området social- og arbejdsmarkedsstatistikker.

Balance mellem behov og ressourcer

For øjeblikket modtager social- og arbejdsmarkedsstatistikområdet ikke tilstrækkelige ressourcer i forhold til behov. EU's sociale aspekt har fået meget større betydning end ved Fællesskabets start. Rom-traktaten indeholder kun lidt om social- og arbejdsmarkedspolitik (der lægges vægt på den økonomiske politik), men efter Maastricht- og Amsterdamtraktaterne fylder det "sociale" ca. en tredjedel (ca. syv afsnit ud af 21 i den nuværende traktat). På Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000 blev man enige om at sigte mod skabelsen af en videnbaseret økonomi med større social samhørighed og måle fremskridtene i den henseende ved hjælp af strukturelle indikatorer. Ca. en tredjedel af de strukturelle indikatorer er "sociale", så arbejdsmængden på det sociale område, herunder definition og tilvejebringelse af indikatorer, er øget betragteligt siden 2000.

Ressourcerne er dog ikke øget. Dette skyldes, at den generelle fordeling af statistiske ressourcer mellem de forskellige områder ikke har ændret sig stort siden Fællesskabets første tid, hvor de sociale spørgsmål havde meget mindre betydning end de økonomiske (og de landbrugsmæssige eller industrielle). Den samlede mængde statistiske ressourcer er heller ikke vokset, hvilket betyder, at der på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område skal løses flere opgaver med de samme ressourcer. Mange vigtige moduler inden for det statistiske program har kun én tjenestemand tilknyttet eller endog mindre.

I øjeblikket er nogle projekter inden for uddannelses- og sundhedsstatistikker forsinket på grund af manglende ressourcer. Eurostat prøver nu at fastsætte en ny strategi for social- og arbejdsmarkedsstatistikker (DGINS i Athen) for at løse problemet med den stigende efterspørgsel. Der er behov for flere ressourcer, hvis denne strategi skal tages alvorligt.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med social- og arbejdsmarkedsstatistikker

Referencer

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

KULTUR

Traktatafsnit AFSNIT XII: KULTUR | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 34 – Kultur |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

Udarbejdelse af en række kulturstatistikker på basis af eksisterende datakilder.

Resultater: Målene i Fællesskabets statistiske program på kulturområdet er kun delvis blevet opfyldt på grund af manglende ressourcer i Eurostat.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

En betydelig metodologisk udvikling, dataindsamling og analyser fandt sted på tre vigtige områder:

- Beskæftigelse inden for kulturlivet: første dataindsamling og skøn over beskæftigelsen inden for kulturlivet i alle medlemsstater.

- Udgifter til og finansiering af kultur: der blev gjort væsentlige metodologiske fremskridt for at løse målingsproblematikken.

- Deltagelse i kulturelle aktiviteter: et spørgeskema blev udarbejdet og anvendt i Eurobarometerundersøgelsen.

Metodologisk rapport om kulturstatistikker i EU.

Et omfattende forslag til en stor undersøgelse om deltagelse i kulturelle aktiviteter.

Alt arbejde er forsinket på grund af manglende ressourcer i Eurostat. Målsætningen er delvist opfyldt.

Statistiske tjenesteydelser

De statistiske tjenesteydelser begrænsede sig til definition af metoder og indsamling af data gennem Eurobarometerundersøgelsen. Situationen for levering af statistiske tjenesteydelser er forbedret, men der kræves en stor indsats for at implementere de udviklede standarder fuldstændigt.

Formidling

Eurobarometerundersøgelsens resultater blev offentliggjort via Generaldirektoratet for Presse og Kommunikation.

Statistisk støtte

Der blev ikke ydet nogen støtte.

Konklusion

Fællesskabets statistiske målsætninger på kulturområdet er kun delvis opfyldt på grund af manglende ressourcer i Eurostat.

Programmål

a) Brugerne

Ingen oplysninger

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet – koordinering

Ingen oplysninger

c) Kvalitet

Ingen oplysninger

d) Effektivitet

Ingen oplysninger

e) Internationale standarder

Ingen oplysninger

f) Indberetningsbyrde

Ingen oplysninger

Konklusion

Programstrategierne blev mærkbart forbedret i løbet af perioden.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på området social- og arbejdsmarkedsstatistikker.

Balance mellem behov og ressourcer

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med kultur

Referencer

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

FOLKESUNDHED

Traktatafsnit AFSNIT XIII: FOLKESUNDHED | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 35 – Sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse 37 – Social sikring |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde

- Udarbejdelse af sundhedsindikatorer for Fællesskabet, herunder udvælgelsen af relevante informationer og data til udveksling mellem medlemsstaterne, Kommissionen og internationale organisationer samt det begrebsmæssige og metodologiske arbejde, der skal udføres for at gøre dataene sammenlignelige.

- Oprettelse af et fællesskabsnet til udveksling og overførsel af sundhedsdata mellem medlemsstaterne, Kommissionen og internationale organisationer (baseret på IDA-CARE-telematikprojektet).

- Udformning af de nødvendige metoder og redskaber til brug for analyser og rapporter om sundhedstilstand, sundhedsmæssige tendenser, sundhedsdeterminanter og virkninger af sundhedspolitikkerne.

Resultater : Målene i Fællesskabets statistiske program på folkesundhedsområdet er blevet opfyldt. Der er i perioden sket betydelige forbedringer via indførelsen af nye metoder og standarder. Disse nye metodologier er dog endnu ikke fuldt ud gennemført, og der blev kun ydet begrænset støtte på grund af manglende ressourcer.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Nye standarder og metoder blev udviklet og indført inden for folkesundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og social sikring:

Sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse

- Med hensyn til dødsårsager har et projekt om forbedring af praksis og kodificering resulteret i en række anbefalinger.

- "Minimum European Health Module" (MEHM) blev udarbejdet og er nu en del af statistikkerne over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC). En strategi for indførelse af en ordning for undersøgelse af sundheden i EU (EHSS), navnlig en interviewundersøgelse vedrørende sundhed i EU (ECHIS), inden 2006 blev vedtaget af socialstatistikcheferne og bygger på standardmoduler (MEHM, sundhedstilstand, sundhedsdeterminanter, anvendelse af sundhedsvæsenet, baggrundsvariabler), der skal indgå i de nationale undersøgelser.

- Sundhedsplejestatistikker (CARE): vejledning og pilotprojekter om indførelse af System of Health Accounts (SHA) trin for trin, hvilket både gælder for nye finansielle data og tilpasning af eksisterende data (om ressourcer og antal beskæftigede) til nye rammebetingelser.

- Europæiske statistikker over erhvervsbetingede sygdomme (EODS): vedtagelse af metodologi, klassifikationer og gennemførelse i 2001 (14 medlemsstater) af den første fase, herunder data om eksponering, sværhedsgrad og medicinsk diagnose.

Social sikring

- Arbejdet med at skabe forbindelser mellem ESSPROS-data og nationalregnskabsdata inden for social sikring er blevet gennemført.

- Udvikling af en metodologi for indsamling af data om arbejdsmarkedspolitikker.

Statistiske tjenesteydelser

Betydelig stigning i statistiske tjenesteydelser på følgende områder.

Sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse

- Dødsårsager (COD): analyse og offentliggørelse af statistikkerne for 1994-2000.

- Helbred og helbredsrelaterede undersøgelsesdata (HIS): indsamling og analyse af data om 12 emner fra sundhedsmoduler i nationale befolkningsundersøgelser blev gennemført i 1999 og udvidet til 18 emner i den anden dataindsamling i 2002.

Formidling

Der er opnået mange forbedringer med hensyn til formidling, herunder udvidelse af databaser, øget onlineoffentliggørelse og strømlining af publikationsprogrammet, der består af:

- Offentliggørelse af 2000-, 2001- og 2002-rapporterne om den sociale situation i EU i samarbejde med Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold.

- Udarbejdelse af en lommebog om "Levevilkår i Europa" (2000-udgaven).

- Over 100 "Statistics in focus" om en lang række emner vedrørende befolkning- og social- og arbejdsmarkedsstatistikker, herunder sundhed og social sikring, blev gjort gratis tilgængelige på internettet.

Der har været en betydelig stigning i søgning af oplysninger om folkesundhedsstatistikker:

- Stigning i antallet af dataudtræk: +700 %.

Statistisk støtte

Der blev ydet statistisk støtte til kandidatlandene og medlemsstaterne til indførelse af nye metoder.

Konklusion

Målene i Fællesskabets statistiske program på folkesundhedsområdet er blevet opfyldt. Der er i perioden sket betydelige forbedringer via indførelsen af nye metoder og standarder. Gennemførelsen af disse nye metodologier er dog endnu ikke færdiggjort, og der blev kun ydet begrænset støtte på grund af manglende ressourcer.

Programmål

a) Brugerne

Brugernes voksende interesse for statistikker om folkesundhed og social sikring er et positivt signal om deres tilfredshed. Der blev dog foretaget undersøgelser for at vurdere brugertilfredsheden.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet – koordinering

Generelt synes partnerne, at planlægnings- og koordineringsstrukturerne i Fællesskabets statistiske system er hensigtsmæssige, om end der konstateres forskelle mellem de forskellige områder. Alle partnerne erkender, at der er sket forbedringer på det generelle plan inden for samarbejde og koordinering i forbindelse med det statistiske system og forbedringer inden for den nationale statistikproduktion.

Koordineringen med internationale institutioner (WHO, OECD), Kommissionens generaldirektorater (Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold) er betydeligt forbedret for at øge programmets effektivitet. På anmodning af Udvalget for det Statistiske Program påbegyndtes et arbejde om folkesundhed gennem partnerskaber med medlemsstater inden for rammerne af en lederskabsgruppe vedrørende sundhedsstatistikker ("Leadership Group on Health Statistics").

c) Kvalitet

Med programmets gennemførelse blev datadækningen væsentligt forbedret med ca. 4,5 mio. tilgængelige data (kilde: New Cronos) for statistikker over sundhed og sikkerhed og social sikring mod nogle hundredetusinde i periodens begyndelse.

d) Effektivitet

Det statistiske system for sundhed og social sikring er relativt effektivt, idet det opfylder programmets målsætninger. Der blev dog ikke foretaget en evaluering af programmets effektivitet.

e) Internationale standarder

Betydelige forbedringer af det metodologiske arbejde i samarbejde med internationale organisationer har været med til at gøre Fællesskabets statistikker mere sammenlignelige. Det var Eurostat, der leverede data om invaliditet til FN på verdensplan.

f) Indberetningsbyrde

Der blev opnået en gradvis begrænsning af indberetningsbyrden på området statistikker over dødsårsager og arbejdsulykker.

Konklusion

Programstrategierne blev mærkbart forbedret i løbet af perioden.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på området statistikker over sundhed og sikkerhed og social sikring.

Balance mellem behov og ressourcer

Nogle projekter vedrørende sundhedsstatistikker og støtte til kandidatlandene er blevet forsinket på grund af manglende ressourcer. Stabile personaleressourcer og stabil finansiering fra andre generaldirektorater er to andre vigtige spørgsmål, som påvirker opfyldelsen af målsætningerne.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med folkesundhed

Referencer

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

FORBRUGERBESKYTTELSE

Traktatafsnit AFSNIT XIV: FORBRUGERBESKYTTELSE | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 35 – Sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse 36 – Indkomstfordeling og levevilkår |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

- Ydelse af teknisk bistand ved indsamling og evaluering af data.

Resultater: Udvikling af metodologi og indsamling af data til publikationen "Consumers in Europe".

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2004 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Udvikling af ny metodologi og indsamling af data til publikationen "Consumers in Europe".

Statistiske tjenesteydelser

Oplysninger om forbrugere findes i publikationen "Consumers in Europe" og tilhørende databaser.

Formidling

Forskellige aspekter af forbrugerbeskyttelse er blevet belyst gennem følgende:

- Offentliggørelse af rapporterne for 2000, 2001 og 2002 om den sociale situation i EU i samarbejde med Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold.

- Udarbejdelse af lommebogen "Levevilkår i Europa" (2000-udgaven).

- Over 100 "Statistics in focus" om en lang række emner vedrørende befolknings- og social- og arbejdsmarkedsstatistikker blev gjort gratis tilgængelige på internettet.

Statistisk støtte

Der blev ikke ydet nogen støtte.

Konklusion

Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse har i den senere tid gjort et stort arbejde for at hjælpe Eurostat. Det er i høj grad takket være dette arbejde, at forbrugerbeskyttelse er blevet et af det statistiske programs prioriteringer for 2003 og har en fremtrædende plads i det statistiske program 2003-2007. Til trods for dette er der dog ikke gjort væsentlige fremskridt.

Programmål

a) Brugerne

Ingen oplysninger

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet – koordinering

Ingen oplysninger

c) Kvalitet

Ingen oplysninger

d) Effektivitet

Ingen oplysninger

e) Internationale standarder

Ingen oplysninger

f) Indberetningsbyrde

Ingen oplysninger

Konklusion

Programstrategierne blev mærkbart forbedret i løbet af perioden.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på området forbrugerbeskyttelse.

Balance mellem behov og ressourcer

Der er i øjeblikket afsat meget få ressourcer til dette område. Der er behov for flere ressourcer, hvis der skal ske yderligere forbedringer.

Evaluering af alle statistikområder i forbindelse med forbrugerbeskyttelse

Referencer

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

TRANSEUROPÆISKE NET

Traktatafsnit AFSNIT XV: TRANSEUROPÆISKE NET | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 45 – Energi og råstoffer 48 – Transport 49 – Kommunikation |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 73 – Videnskab og teknologi 53 – Varehandel |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

Tilvejebringelse af de nødvendige statistiske oplysninger og tjenesteydelse med henblik på:

- Overvågning af det indre energimarkeds funktion (energiopgørelser, udenrigshandel, konjunkturer og strukturelle data).

- Vurdering af konkurrencesituationen i netværksindustrier, herunder slutbrugerprisernes gennemsigtighed.

- Opfølgning af forsyningssikkerhedsspørgsmål.

Forbedring af det statistiske systemer for bedre at kunne tage hensyn til de krav, der skal opfyldes for at sikre en bæredygtig udvikling inden for:

- Vedvarende energikilder.

- Rationel anvendelse af energi (kraft-varme-anlæg og energieffektivitet).

Forbedring af kendskabet til den endelige energianvendelse ved direkte forbrugerundersøgelser.

Gradvis integrering af de tiltrædende lande i Fællesskabets statistiske system og forbedring af deres systemer, så de lever op til EU-standarderne, samt etablering af et regelmæssigt rapporteringssystem.

Skabelse af et miljø for formidling af referencedata.

Resultater: Målene i Fællesskabets statistiske program på området transeuropæiske net er blevet opfyldt. Der er sket betydelige forbedringer med gennemførelse af nye metoder, levering af statistiske tjenesteydelser og formidling i løbet af perioden, men der er stadig behov for større aktualitet.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Der blev indført nye metoder i overensstemmelse med målsætningerne inden for følgende områder:

Energi

Nye metoder blev udviklet eller forbedret inden for kraft-varme-anlæg og forbrug (graddag-metoden).

Transport

- Eurostat har udviklet en ny transportsstatistisk varenomenklatur (NST-2000), som blev godkendt på De Europæiske Statistikeres Konference (CES) i 2002.

- Direktivet fra 1980 om vejtransportstatistikker blev erstattet af en ny rådsforordning; indsamlingen af data skal ske i overensstemmelse med den nye forordning.

- Parlamentets og Rådets vedtagelse af to nye forordninger om jernbane- og lufttransportstatistikker.

- Kommissionens vedtagelse af seks gennemførelsesretsakter (for vej- og søtransportstatistikker).

- Offentliggørelse af metodologisk arbejde og nøgleindikatorer vedrørende intermodal godstransport.

Kommunikation

- Udvikling af en statistiske ramme med en strategiplan vedrørende informationssamfundet.

- Udførelse af metodologisk arbejde med henblik på at medtage større ændringer og nye emner i kommunikationsstatistikker.

Statistiske tjenesteydelser

Leveringen af statistiske tjenesteydelser inden for transeuropæiske net blev i løbet af perioden forbedret med et stigende antal tilgængelige data inden for transport og kommunikation. Data vedrørende alle transporttyper og informationssamfundet blev gjort tilgængelige.

Formidling

I perioden har der været en stigning i formidlingen af statistikker vedrørende energi, transport og kommunikation. For eksempel er antallet af dataudtræk for transport vokset med 83 %.

"Statistics in focus" blev offentliggjort på tryk og online (gratis) og behandlede følgende hovedemner:

Energi:

- Olieleverancer inden for EU

- Olieøkonomi

- Naturgasøkonomi

- Elpriser (industri og husholdninger)

- Gaspriser

Transport

- Vejgodstransport

- Indre vandveje

- Transportinfrastrukturer

- Transport ad søvejen

Kommunikation:

- Statistikker vedrørende informationssamfundet

- Telekommunikation i Europa

Statistisk støtte

Der blev ydet statistisk støtte til kandidatlandene med henblik på tilpasning af transport-, energi- og kommunikationsdata til EU's forordninger.

Konklusion:

Målene i Fællesskabets statistiske program på området transeuropæiske net er blevet opfyldt. Der er i løbet af perioden sket betydelige forbedringer, men der er stadig behov for meget større aktualitet.

Programmål

a) Brugerne

Ifølge kommentarer fra generaldirektoraterne er data fra nyere retsakter, navnlig søtransportstatistikker, nyttige for politikenhederne.

Der er fortsat bekymring med hensyn til:

- manglende overensstemmelse mellem Eurostats statistikker og andre datakilder

- langsom reaktion på behovet for nye data, f.eks. data om fordeling på transportformer i forbindelse med hvidbogen fra 2001.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet

Bedre planlægning af arbejdet med hensyn til:

- det årlige arbejdsprogram, der revideres på årlige koordineringsmøder med medlemsstaterne (Koordineringsudvalget for Transportstatistik)

- mål afledt af det årlige arbejdsprogram og defineret på enheds- og procesniveau i forvaltningsenhedernes udviklingsprogrammer (PDU).

c) Kvalitet

De nye retsakter har bidraget til løsning af kvalitetsspørgsmål (navnlig i forbindelse med vejstatistikker). På andre områder har den øgede datavolumen dog ført til nye datakvalitetsproblemer.

d) Effektivitet

Programmet for transport-, energi- og kommunikationsstatistikker har forbedret dækningen af de forskellige transportformer og den indsamlede og offentliggjorte informationsmængde.

Personalemangel har dog gjort det sværere at tilvejebringe nøgleindikatorer for politikområder og udvikle nye områder inden for transport- og kommunikationsstatistikker.

e) Internationale standarder

Fællesskabets statistikker er nu mere sammenlignelige med statistikker fra andre områder i verden takket være følgende forbedringer:

- Eurostats input til tredje udgave af Glossar vedrørende Transportstatistik for 55 ECE-FN-medlemslande

- kandidatlandenes (i forbindelse med udvidelsen) og Middelhavslandenes (i Med-Trans) indsamling af transportstatistiske oplysninger i overensstemmelse med Fællesskabets metoder.

f) Indberetningsbyrde

På transportområdet er indberetningsbyrden vokset betydeligt som følge af nye retsakter.

Konklusion

Alle programstrategierne, undtagen når det gælder indberetningsbyrden, er i løbet af perioden blevet forbedret.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på dette område.

Balance mellem behov og ressourcer

Da indsamlingen af transportstatistiske data for størstedelens vedkommende er baseret på retsakter, har medlemsstaterne i princippet godkendt, at der på nationalt og regionalt plan tildeles betydelige supplerende ressourcer for at opfylde databehovet i forbindelse med den fælles transportpolitik. Medlemsstaterne og Parlamentet har dog ikke taget højde for det samtidige behov for yderligere personale i Eurostat, og det har derfor været nødvendigt at gå over til outsourcing af alt statistisk rutinearbejde, der ikke omfatter fortrolige data.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med transport

Referencer:

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

INDUSTRI

Traktatafsnit AFSNIT XVI: INDUSTRI | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 44 – Industri 45 – Energi og råstoffer 66 - Statistik over landbrugsfødevareindustri |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 53 – Varehandel |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

- Gennemførelse af forordningerne om statistik over erhvervsstrukturer og om konjunkturindikatorer for industrien.

- Større forenkling og effektivisering af Prodcom-systemet.

- Integration af de fremtidige stålstatistikker i det nuværende system af industristatistikker.

- Udvikling af indikatorer for immaterielle investeringer, underleverancer og globalisering i forbindelse med gennemførelsen af forordningen om statistik over erhvervsstrukturer.

Resultater: Fællesskabets statistiske mål på industriområdet er blevet opfyldt. Dog skal Prodcom-systemet forbedres, og der er ikke fundet en operationel metode til registrering af immaterielle investeringer. De statistiske tjenesteydelser er blevet forbedret med øget adgang til data og øget formidling. Datakvaliteten er også forbedret med hensyn til aktualitet og sammenlignelighed. Forskellige tiltag forventes imidlertid at øge brugernes tilfredshed med programmet. Der er behov for en evalueringspolitik, for at man kan behandle disse spørgsmål i fremtiden.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

I løbet af perioden indførtes nye metoder og standarder.

Industri

Statistikker over erhvervsstrukturer

- Vedtagelse af en ny forordning i 1999 om evalueringskriterier for datakvaliteten inden for strukturstatistikker har bidraget til kvalitetsforbedringer.

- Udvikling af en harmoniseret metodologi for virksomhedsdemografi. Virksomhedsdemografiske data indsamles nu i 11 lande.

Konjunkturstatistikker

- Gennemførelse af forordningerne om definition af variabler og definition af "Main Industrial Group".

Energi

Nye metoder blev udviklet eller forbedret inden for kraft-varme-anlæg og forbrug (graddag-metoden).

Statistiske tjenesteydelser

Levering af statistiske tjenesteydelser på industriområdet er blevet forbedret for alle arbejdsområder.

Industri

- Forordning nr. 58/97 blev gennemført med særlig vægt på datakvaliteten, som er blevet væsentlig bedre.

- En kommissionsforordning fra 2002 tilpassede forordningen til den tekniske og økonomiske udvikling.

- Den strategiske plan vedrørende strukturelle indikatorer blev gennemført.

- Indsamling af data vedrørende strukturelle statistikker og konjunkturstatistikker fra kandidatlandene.

- Gennemførelse af forordning nr. 1165/98 blev påbegyndt og udviklet for så vidt angår en række nøgleindikatorer af god kvalitet.

- Regelmæssige og aktuelle publikationer om en række nøgleindikatorer fra Eurostat og Den Europæiske Centralbank. Ca. 50 % af indikatorerne, herunder de vigtigste for analyse af konjunktursvingninger, indsamles og offentliggøres nu regelmæssigt.

- Kvaliteten af konjunkturstatistikkerne overvåges regelmæssigt og er betydeligt forbedret i løbet af rapporteringsperioden.

- Udarbejdelse af en forordning om ændring af forordning nr. 165/98 vil udvide forordningens anvendelsesområder og tilpasse dataindsamlingen til brugerbehov.

Prodcom

- Det statistiske område Prodcom kunne stabiliseres trods alvorlige forstyrrelser i perioden 1999 til 2001.

- Forbedring af dataenes fuldstændighed og kvalitet blev delvist opnået, men kræver yderligere opmærksomhed.

Stålstatistikker

- Indsamlingen af stålstatistikker er som planlagt afsluttet. Statistikkerne er integreret i statistik over erhvervsstrukturer og Prodcom.

Statistik over landbrugsfødevareindustri

Indførelse af fødevareforsyningsbalancer.

- På fødevaresikkerhedsområdet blev der udarbejdet en første opgørelse over tilgængelige data, og de første aftaler med Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse blev indgået.

Ved udgangen af 2002 indeholdt energidatabasen 3 mio. værdier.

Statistikker over erhvervsstrukturer, konjunkturstatistikker og produktionsstatistikker når op på 46 mio. værdier, hvilket er en betragtelig stigning i løbet af perioden.

Formidling

Generelt set var der en stigning i formidlingen af industristatistikker. Databaserne om statistikker over erhvervsstrukturer, konjunkturstatistikker og produktionsstatistikker er blandt de mest besøgte. Antallet af dataudtræk steg med 934 % i løbet af perioden. Publikationsprogrammet blev strømlinet med en serie "Panorama of the EU industry" og en kvartalspublikation. På Eurostats websted er de strukturelle indikatorer blandt de fem mest besøgte produkter. Konjunkturstatistikkers nøgleindikatorer offentliggøres nu regelmæssigt i pressemeddelelser, der citeres mere og mere i pressen.

Dog er tilgængeligheden af detaljerede industristatistikker stadig et vigtigt spørgsmål.

Statistisk støtte

Generelt blev der ydet omfattende metodestøtte til medlemsstater og kandidatlande med henblik på indførelse af nye metoder og forbedring af det statistiske system.

Konklusion

Fællesskabets statistiske mål på industriområdet er nået.

Programmål

a) Brugerne

Der foreligger ingen oplysninger om brugertilfredshed. Den betydelige forbedring af datakvaliteten takket være nye forordninger lader dog formode, at brugertilfredsheden voksede i løbet af perioden.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet – koordinering

Der foreligger ingen politikspecifikke oplysninger.

c) Kvalitet

Aktualitet

Aktualiteten af de årlige energidata er bedre (3,07 år) end gennemsnittet for Eurostat (3,89)

Aktualiteten af de månedlige energidata er også bedre (5,72 år) end gennemsnittet for Eurostat (7,07).

Data fra medlemsstaterne vedrørende statistikker over erhvervsstrukturer indsamles af Eurostat 18 måneder efter referenceperiodens afslutning i overensstemmelse med forordningen.

Data vedrørende konjunkturstatistikker indsamles mellem 1 og 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Aktualiteten af alle indikatorer er væsentligt forbedret, for eksempel offentliggøres de europæiske aggregater for industriprodukter nu efter 48 dage i stedet for 65 til 70 dage.

Datatilgængelighed

Der har været en meget stor forbedring i mængden af tilgængelige data (46 mio. data ved udgangen af 2002).

Sammenlignelighed

Gennemførelsen af de nye forordninger om statistikker over erhvervsstrukturer og konjunkturstatistikker har betydet en væsentlig forbedring af sammenligneligheden. Metoderne forbedres løbende.

d) Effektivitet

Programmet for industristatistikker er relativt effektivt, da det tilvejebringer de forventede data og forbedringer af datakvaliteten.

e) Internationale standarder

Med hensyn til statistikker over erhvervsstrukturer er der sket en væsentlig forbedring i retning af større sammenlignelighed inden for Den Europæiske Union. Der er indgået en aftale om observationsenheden: virksomheden (den mindste kombination af retlige enheder med fri beslutningsret). De fleste lande uden for EU/OECD anvender imidlertid ikke den samme metodologi og bruger i stedet den lokale enhed som vigtigste observationsenhed.

Der er nu fastlagt fælles definitioner for konjunkturstatistikker, og de metodologiske anbefalinger er væsentligt udvidet. De fleste medlemsstater har udfoldet store bestræbelser for at rette sig ind efter disse definitioner og anbefalinger, således at der opnås større harmonisering af dataene.

Eurostat har gjort meget for at opnå en større sammenlignelighed inden for EU, men sammenlignelighed med resten af verden er stadig en smule vanskelig (men endnu mulig).

f) Indberetningsbyrde

Når det gælder indberetningsbyrden for virksomheder tilskynder forordningen om statistikker over erhvervsstrukturer til anvendelse af administrative kilder til dataindsamlinger. Flere lande (f.eks. Italien) er for nylig begyndt at anvende administrative kilder, hvilket har ført til en betydelig formindskelse af indberetningsbyrden.

Med hensyn til de nationale statistiske kontorers indberetningsbyrde plejede både OECD (SSIS-spørgeskema) og Eurostat (forordningen om statistikker over erhvervsstrukturer) at anmode medlemsstaterne om årlige erhvervsstatistikker. Denne situation var forvirrende for brugerne (metodologierne var ikke helt ens) og betød en stor indberetningsbyrde for medlemsstaterne. I 2001 indledte OECD (Statistics Directorate/National Account and Economic Statistics) og Eurostat (Kontor D2 Statistikker over erhvervsstrukturer) et aktivt samarbejde, som førte til, at OECD indstillede sin dataindsamling i 2003 og begyndte at indsamle data direkte gennem Eurostat. I øjeblikket drøftes en protokol for samarbejdet mellem disse to internationale institutioner.

OECD sammenfattede selv situationen i sit statistiske arbejdsprogram for 2003, s. 35:

"I 2003 vil den direkte dataindsamling, som udføres for Den Europæiske Unions medlemsstater til brug for SSIS- og SNA-databaserne, blive suspenderet, og data indsamlet gennem Eurostat vil blive anvendt. Dette betyder en væsentlige formindskelse af medlemslandenes indberetningsbyrde"[17].

Konklusion

Alle programstrategierne er forbedret. Forskellige tiltag forventes imidlertid at forbedre datakvaliteten, aktualiteten og brugertilfredsheden. Der er behov for en evalueringspolitik, for at man kan behandle disse spørgsmål i fremtiden.

Et særligt program vedrørende fødevaresikkerhed er blevet lanceret for at løse nye forbrugerspørgsmål.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på området industristatistikker.

Balance mellem behov og ressourcer

Ingen oplysninger.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med industri

Referencer

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

ØKONOMISK OG SOCIAL SAMHØRIGHED

Traktatafsnit AFSNIT XVII: ØKONOMISK OG SOCIAL SAMHØRIGHED | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 23 – Omstruktureringsplaner 72 – Regional og geografisk information |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 31 – Befolkning 32 – Arbejdsmarked 40 – Årsregnskaber 44 – Industri 47 – Handel 50 – Turisme 51 – Tjenesteydelser 63 – Landbrugsindkomster og -priser |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

- Udarbejdelse, indførelse og overvågning af Fællesskabets nye regionalpolitik.

- Udvidelse af regionalstatistikkens sektormæssige og geografiske dækning.

- Udvikling af et europæisk geografisk informationssystem i samarbejde med de nationale statistiske kontorer.

Resultater: Fællesskabets statistiske mål på området økonomisk og social samhørighed er blevet opfyldt med øget datatilgængelighed og dækning af regionale statistikker. De regionale statistikkers relevans, sammenlignelighed og fuldstændighed blev mærkbart forbedret i løbet af perioden. Eksisterende seriers aktualitet blev fastholdt samtidig med, at den behandlede datamængde voksede. Indberetningsbyrden er formindsket takket være bedre koordinering med sektorprojekter.

Der er nu aftalt en fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder (NUTS) med alle de tiltrædende lande, selv om udkastet til en NUTS-forordning ikke blev vedtaget i løbet af referenceperioden (vedtaget i juli). Urban audit-projektet blev lanceret for data fra EU-15.

Leveringen af statistiske tjenesteydelser er i løbet af perioden vokset, og ved udgangen af 2002 fandtes der over 10 mio. værdier for regionale statistikker, som også omfattede nye områder (social-, migrations- og transportstatistikker samt økonomiske statistikker) og en udvidet tjeneste for geografisk information. En geografisk informationsdatabase er blevet skabt med 300 kort, der fremstilles årligt.

Formidling

Formidlingen af regionale statistikker blev væsentlig forbedret i løbet af perioden. Antallet af dataudtræk vedrørende regionale statistikker blev i løbet af perioden tredoblet. Databasen er den næstmest besøgte Eurostat-database. Regionalstatistiske publikationer er også de mest læste produkter på webstedet.

Statistisk støtte

Der blev ydet støtte til medlemsstater. Der blev oprettet et særligt netværk af regionale korrespondenter.

Konklusion

Fællesskabets statistiske mål på området social og økonomisk samhørighed er nået.

Programmål

a) Brugerne

Ud fra den øgede interesse blandt brugere for regionale statistikker kan det antages, at brugertilfredsheden er vokset i løbet af perioden.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet – koordinering

Forbedret koordinering med Generaldirektoratet for Regionalpolitik har givet en bedre planlægning.

c) Kvalitet

De regionale statistikkers relevans, sammenlignelighed og fuldstændighed blev mærkbart forbedret i løbet af perioden. Aktualiteten er ikke forbedret.

d) Effektivitet

Ingen oplysninger.

e) Internationale standarder

Ikke relevant på verdensplan.

f) Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er formindsket takket være bedre koordinering med sektorprojekter.

Konklusion

Programstrategierne blev forbedret i løbet af perioden, men planlægningen kræver et mere målrettet udviklingsarbejde.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på området regionale statistikker. Finansieringen af komponenten regionale indikatorer ydes af Generaldirektoratet for Regionalpolitik, og mindst 70 % går til deltagerne i Fællesskabets statistiske system.

Balance mellem behov og ressourcer

Da Generaldirektoratet for Regionalpolitik dækker udgifterne til de regionale indikatorer gennem et særligt vedtaget arbejdsprogram, støttes behovet helt af politikken.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med økonomisk og social samhørighed

Referencer

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING

Traktatafsnit AFSNIT XVIII: FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 22 – Statistisk forskning 73 – Videnskab og teknologi |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 44 – Industri |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

- Nye statistiske foranstaltninger eller projekter til vurdering af FoU-resultater og -virkninger.

- Udvidelse af innovationsundersøgelsen og forbedring af koordineringen af dataindsamlingen.

- Udvikling af hensigtsmæssige hjælpemidler og fremme af samarbejdet med videnskabelige kredse og teknologibrugere

- Fremme af nye metoder på basis af oplysninger om bedste praksis.

På basis af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon/Barcelona og en efterfølgende række meddelelser fra Kommissionen var det nødvendigt at forbedre anvendelsesområdet for og kvaliteten af statistikker over videnskab, teknologi og innovation for bedre at kunne opfylde det voksende behov blandt brugerne.

Resultater: Målene i Fællesskabets statistiske program på området forskning og teknologisk udvikling er blevet opfyldt. Nye metoder blev indført og har ført til, at betydeligt flere data er blevet tilgængelige. Der er i løbet af perioden sket betydelige forbedringer, men der er stadig brug for større aktualitet og dækning.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Videnskab og teknologi

- Udkastet til Kommissionens forordning om statistikker over videnskab, teknologi og innovation blev udarbejdet og vedtaget i 2003. Gennemførelsesbestemmelser bliver vedtaget i 2003/2004.

- Udvikling af metoder på forskellige relevante områder (som f.eks. FoU-statistikker, statistikker over innovation og patenter osv.) blev gennemført.

Nogle aktioner er dog kun delvist gennemført som følge af manglende ressourcer:

- Der kunne endnu ikke udarbejdes omfattende statistikker over patenter.

- Det var endnu ikke muligt at bidrage til revisionen af Oslo-manualen.

Statistisk forskning

- Der blev udviklet forbedrede teknikker til måling af datakvaliteten på kvalitetsvurderingsområdet. I Eurostat blev der udarbejdet 30 kvalitetsrapporter.

- Med hensyn til sæsonkorrigering og tidsserieanalyser blev der fremsat forslag om områdespecifikke anbefalinger for udarbejdelse af EU-serier.

- Med hensyn til teknologioverførsel og knowhow blev opgørelsen over forskningsaktiviteter og muligheder for overførsel af teknologi og knowhow opdateret.

Målsætningen med indførelsen af nye standarder og metoder er blevet opfyldt inden for statistisk forskning, men kun delvist inden for statistikker over videnskab og teknologi.

Statistiske tjenesteydelser

Ved periodens begyndelse var de statistiske tjenesteydelser inden for videnskab og teknologi ikke fuldt udviklet med hensyn til datadækning, serier og kvalitet. Med indførelsen af nye metoder og forordninger blev de statistiske tjenesteydelser i løbet af perioden udvidet til at omfatte alle områder:

- regionale FoU-data

- nøgleindikatorer vedrørende videnskab og teknologi

- benchmark-indekser for nationale forskningspolitikker

- FoU i kandidatlandene og Rusland

- europæiske patentansøgninger

- beskæftigelse inden for højteknologi.

Det bliver nødvendigt at styrke disse områders struktur og indhold, når lovgivningen om statistikker over videnskab, teknologi og innovation er vedtaget.

Desuden blev EU's tredje innovationsundersøgelse gennemført og dens resultater offentliggjort.

Der har været en betydelig stigning i datatilgængeligheden og datakvaliteten med over 1 mio. indsamlede data. Der forventes en fortsat kraftig stigning som følge af gennemførelse af lovgivningen om statistikker over videnskab, teknologi og innovation.

Med hensyn til statistisk forskning blev der ydet hjælp på området europæisk stikprøvetagning til forskellige generaldirektorater. 36 FoU-projekter blev udvalgt og fulgt.

I løbet af perioden skete der en forbedring af de statistiske tjenesteydelser.

Formidling

På dette område blev der opnået mange forbedringer, herunder en komplet omstrukturering af statistikkerne over videnskab og teknologi i New Cronos og en stor stigning i mængden af tilgængelige data samt offentliggørelse af en lommebog og en hel serie "Statistics in focus" (25) i 2000.

Der har været en betydelig stigning i søgningen af statistiske oplysninger om videnskab og teknologi:

- Stigning i antallet af dataudtræk: +1 000 %.

- Webstedsbesøg: 300 000 sider i 2000. Til sammenligning blev webstedet for udenrigshandel besøgt 360 000 gange.

Formidlingen af statistikker over videnskab og teknologi blev væsentligt forbedret i løbet af perioden.

Med hensyn til statistisk forskning blev resultaterne formidlet via et ESSPROS-møde og 6 ekspertisenetværk for teknologioverførsel og knowhow.

Statistisk støtte

Der blev også ydet omfattende statistisk støtte til kandidatlandene til integrering af data fra forskellige områder. Også inden for Kommissionen blev der givet omfattende støtte til Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, Generaldirektoratet for det Indre Marked og Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender.

Konklusion

Målene i Fællesskabets statistiske program på området forskning og teknologisk udvikling er blevet opfyldt. Der er i løbet af perioden sket betydelige forbedringer, men der er stadig behov for større aktualitet og bedre dækning.

Programmål

a) Brugerne

Rolling review-undersøgelsen vedrørende statistikker over forskning, udvikling og innovation viser, at brugerne ikke var tilfredse med dataenes relevans, aktualitet, tilgængelighed og fuldstændighed. De var tilfredse med dataenes nøjagtighed og pålidelighed samt støttetjenesterne. De fandt ændringerne i tjenesteydelsens samlede kvalitet positiv. Der kan ventes yderligere ændringer.

Ifølge Generaldirektoratet for Forskning kan kontakten med de politiske brugere forbedres, navnlig inden for Kommissionen, for bedre og hurtigere at opfylde brugernes behov og prioriteter.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet

Ifølge rolling review-undersøgelsen vedrørende statistikker over forskning, udvikling og innovation synes partnerne, at der på dette område i Fællesskabets statistiske system er en passende og god planlægning samt en struktureret koordinering.

Partnerne mener, at koordineringen af statistikker over videnskab, teknologi og innovation inden og uden for organisationen generelt er forbedret.

c) Kvalitet

Se brugerne.

d) Effektivitet

Rolling review-undersøgelsen vedrørende statistikker over forskning, udvikling og innovation viser, at brugerne vurderer effektiviteten positivt.

e) Internationale standarder

Fællesskabets statistikker er i løbet af perioden blevet mere sammenlignelige takket være nyt metodearbejde. Dette arbejde udføres ofte i tæt samarbejde med andre internationale organisationer.

For det meste er harmoniseringen af kvalitetsrammer, sæsonkorrigeringsmetoder og tabelbeskyttelsesværktøjer baseret på internationale metodologier.

f) Indberetningsbyrde

Ikke relevant.

Konklusion

Programstrategierne blev mærkbart forbedret i løbet af perioden, mens situationen for brugertilfredshed langtfra er tilfredsstillende.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på området statistikker over forskning, videnskab og teknologi. De nationale statistiske kontorer deltager i vidt omfang i forskningsprojekter.

Balance mellem behov og ressourcer

Informationsbehovet overstiger langt de disponible ressourcer, hovedsageligt på EU-plan. En række data kunne ikke tilvejebringes, f.eks. data om forskeres mobilitet, og andet statistisk arbejde udføres på brugerniveau i generaldirektoraterne (f.eks. om kvinder inden for forskning).

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med forskning og teknologisk udvikling

Referencer

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

MILJØ

Traktatafsnit AFSNIT XIX: MILJØ | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 41 – Kvartals- og miljøregnskaber 71 – Miljøstatistik og miljøindikatorer |

Andre relevante arbejdsområder i relation til dette område | 44 – Industri 45 – Energi og råstoffer 48 – Transport 50 – Turisme 61 – Arealanvendelse og landdistrikter 62 – Landbrugsstrukturer 64 – Vegetabilsk produktion 65 – Animalsk produktion 68 – Skovbrugsstatistik |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

- At fortsætte udarbejdelsen af miljøstatistikker med særligt fokus på eksisterende tilgængelige basisdata og forbedre formidlingen heraf.

- At fortsætte udarbejdelsen og den yderligere udvikling af miljøindikatorer og -statistikker, der viser sammenhængen mellem miljøet og forskellige sektorer i økonomien.

- At udvikle satellitregnskaber for miljøet, hvormed udviklingstendenser på det økonomiske og miljømæssige område kan analyseres sammen.

- At øge samarbejdet med Det Europæiske Miljøagentur.

Resultater: Målene i Fællesskabets statistiske program på miljøområdet er blevet opfyldt. Der er i perioden sket betydelige forbedringer via indførelsen af nye metoder og standarder, levering af statistiske tjenesteydelser og formidling, navnlig inden for miljøregnskaber. Der er imidlertid brug for en væsentlig forbedring af dataindsamlingen. Koordineringen er blevet bedre i løbet af perioden. Der blev i 1999 undertegnet et aftalememorandum med Det Europæiske Miljøagentur, der fastsætter de fælles arbejdsområder og samarbejdet. Et andet aftalememorandum mellem Eurostat, Det Europæiske Miljøagentur, Generaldirektoratet for Miljø, Generaldirektoratet for Landbrug og Det Fælles Forskningscenter blev undertegnet i 2002. Det omfatter arbejdet med landbrugsmiljøindikatorer (IRENA-projektet).

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Miljøregnskaber

- Der er sket store fremskridt med udvikling og afprøvning af metoder på dette nye område og udvikling af standardtabeller for regelmæssig dataindsamling.

- Eurostat og Fællesskabets statistiske system har bidraget massivt til udarbejdelsen af det reviderede globale system for integrerede miljøøkonomiske regnskaber (SEEA).

Miljøstatistikker

En forordning om affaldsstatistik blev færdiggjort og vedtaget i november 2002 (forordning (EF) nr. 2150/2002).

Der blev i 1999 undertegnet et aftalememorandum med Det Europæiske Miljøagentur, der fastsætter de fælles arbejdsområder og samarbejdet. Et andet aftalememorandum mellem Eurostat, Det Europæiske Miljøagentur, Generaldirektoratet for Miljø, Generaldirektoratet for Landbrug og Det Fælles Forskningscenter blev undertegnet i 2002. Det omfatter arbejdet med 25 landbrugsmiljøindikatorer (IRENA-projektet).

Med hensyn til indikatorer for bæredygtig udvikling og strukturelle indikatorer for miljø bidrog Eurostat til definitioner og metoder, der blev anvendt til UNCSD's (FN's kommission for bæredygtig udvikling) indikatorer. I 1998 afholdtes et seminar om afprøvning af UNCSD's indikatorer for bæredygtig udvikling. 2001: offentliggørelse af indikatorer for bæredygtig udvikling baseret på UNCSD's indikatorer. Der blev afholdt et fælles seminar sammen med ECE-FN og Canadas statistiske kontor om metodologiske spørgsmål vedrørende miljøindikatorer for bæredygtig udvikling.

Efter vedtagelsen af EU's strategi for bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råd i Göteborg (juni 2001) oprettede Udvalget for det Statistiske Program en taskforce med henblik på udarbejdelse af et EU-specifikt sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling.

Statistiske tjenesteydelser

I løbet af perioden skete der en forbedring af de statistiske tjenesteydelser.

- Forbedrede metoder er fuldt indført; dataindsamlingen er blevet strømlinet med forbedret datatilgængelighed som resultat.

- Den juridiske proces med ændring af miljøafsnittet i forordningen om statistikker over erhvervsstrukturer er blevet støttet, og den reviderede forordning er fuldt ud gennemført. Spørgeskemaet om miljøudgifter er blevet revideret, og en taskforce har gennemgået definitionerne i relation til miljøudgifter.

- Spørgeskemaet om indre vandområder er blevet revideret og definitionerne præciseret, hvilket i nogen grad har forbedret de leverede data.

- Efter Det Europæiske Råd i Cardiff og de efterfølgende møder i Det Europæiske Råd blev arbejdet med indikatorer til overvågning af integreringen af miljøspørgsmål i andre politikområder (transport, energi og landbrug) intensiveret. Det har bl.a. resulteret i et kompendium med transportmiljøstatistikker, en lommebog med energiintegrationsindikatorer, udvikling af nye landbrugsmiljøindikatorer, som f.eks. næringsstofbalancer, anvendelse af pesticider og økologisk landbrug, og udarbejdelse af en større publikation om landbrug, miljø og udvikling af landdistrikter (i fællesskab med andre kontorer i direktorat F og med Generaldirektoratet for Landbrug og Generaldirektoratet for Miljø). Der er ydet støtte til andre tjenestegrene i Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur til deres arbejde med integrationsindikatorer.

Direkte indsamling i medlemsstaterne af data om emissioner til luft er ophørt. For at rationalisere dataindsamlingen og formindske medlemsstaternes indberetningsbyrde hentes data direkte fra Det Europæiske Miljøagentur, som modtager tallene efter forskellige kriterier for indberetning.

Data for PHARE-landene er forbedret gennem særlige støtteprojekter.

- Belastningsindikatorer for miljøet blev udarbejdet og offentliggjort i 1999 og 2001.

5 nye underomåder blev indført i løbet af perioden:

- Transport og miljø

- Pesticider

- Gødning

- Økologisk landbrug

- Regionale miljøstatistikker

Formidling

Der blev opnået mange forbedringer med hensyn til formidling, herunder udvidelse af databaser og en bredere vifte af publikationer, bl.a. en cd-rom med miljøstatistikker.

Der har været en betydelig stigning i søgning af oplysninger om miljøstatistikker:

-Stigning i antallet af dataudtræk: +328 %.

-38 "Statistics in focus" omhandlende miljøspørgsmål blev offentliggjort i 2000 og frem.

Statistisk støtte

Der blev ydet omfattende statistisk støtte til kandidatlandene til investeringer i forbindelse med miljøbeskyttelse i industrien. På andre områder, som f.eks. emissioner, vandforbrug og forbrug af farlige materialer, blev støtten til medlemsstaterne og kandidatlandene betragtet som svag.

Konklusion

Målene i Fællesskabets statistiske program på miljøområdet er blevet opfyldt. Der er i perioden sket betydelige forbedringer via indførelsen af nye metoder og standarder, levering af statistiske tjenesteydelser og formidling. Der er imidlertid brug for en væsentlig forbedring af dataindsamlingen.

Programmål

a) Brugerne

Der blev i perioden ikke foretaget nogen undersøgelse af brugertilfredsheden. Den øgede anvendelse af miljøstatistikker på den politiske scene (f.eks. i rapporten fra Rådets forårsmøde og til indikatorer for bæredygtig udvikling) tyder på større brugertilfredshed.

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet – koordinering

Koordineringen er blevet bedre i løbet af perioden. Der blev i 1999 undertegnet et aftalememorandum med Det Europæiske Miljøagentur, der fastsætter de fælles arbejdsområder og samarbejdet. Et andet aftalememorandum mellem Eurostat, Det Europæiske Miljøagentur, Generaldirektoratet for Miljø, Generaldirektoratet for Landbrug og Det Fælles Forskningscenter blev undertegnet i 2002. Det omfatter arbejdet med 25 landbrugsmiljøindikatorer (IRENA-projektet).

c) Kvalitet

Dataenes aktualitet, tilgængelighed og sammenlignelighed blev i løbet af perioden forbedret.

- I 2002 gik der i gennemsnit 6 måneder fra landenes indsendelse af data til Eurostat til offentliggørelsen i New Cronos, sammenlignet med et gennemsnit på 12 måneder i 1998.

- For vand og affald er er svarprocenten steget fra 32,5 % i 2000 til 36 % i 2002. For andre områder er svarprocenterne ikke sammenlignelige.

- Sammenligneligheden er forbedret på vand- og miljøudgiftsområdet takket være forbedrede spørgeskemaer og definitioner og på affaldsområdet ved hjælp af politisk pres. Der foreligger ingen tal.

d) Effektivitet

Gennemførelsen af det statistiske program på miljøområdet har givet effektive resultater såsom indførelse af metoder og standarder og levering af statistiske tjenesteydelser. Der forventes dog stadig forbedringer og nye programresultater.

e) Internationale standarder

Fællesskabets statistikker er nu mere sammenlignelige med statistikker fra andre områder i verden takket være følgende forbedringer:

- Fuld overensstemmelse med OECD ved hjælp af fælles spørgeskemaer.

- Fuld overensstemmelse med FN, som bruger en del af dette spørgeskema.

f) Indberetningsbyrde

Det fælles spørgeskema 2002 er blevet væsentligt formindsket ved at anvende andre eksisterende datakilder (f.eks. data fra Det Europæiske Miljøagentur). Svarbyrden blev også formindsket ved nøjere at følge definitionerne i EU's miljølovgivning (f.eks. direktivet om byspildevand og vandrammedirektivet).

Konklusion

Programstrategierne blev mærkbart forbedret i løbet af perioden.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på miljøstatistikområdet. Dataindsamlingen overholder fuldstændigt subsidiaritetsprincippet, dvs. at medlemsstaterne frit kan anvende den dataindsamlings- eller datavurderingsmetode, der passer bedst til deres situation, men de skal overholde de fælles krav til datakvaliteten, der er fastsat og vedtaget af medlemsstaterne på EU-plan. Dataene deles endvidere med Det Europæiske Miljøagentur og OECD i et forsøg på at mindske antallet af anmodninger til medlemsstaterne om data.

Balance mellem behov og ressourcer

I perioden 1998-2002 var der på mange områder ingen lovgivningsmæssige krav om indsamling af miljøstatistikker, så medlemsstaterne leverede data på basis af en gentlemanaftale, men ofte blev dataene kun indsamlet til nationale formål. Dette giver mange datahuller, manglende harmonisering mellem lande osv. Eurostat arbejder intensivt på at løse disse problemer gennem udvikling af standarddefintioner og anbefalede metoder og gennem støtte til medlemsstaternes udvikling og forbedring af dataindsamling.

Manglende ressourcer var skyld i, at mange projekter blev forsinket:

- arbejdet med knappe materialer

- arbejdet med vandforbrug

- indsamling af transportindikatorer.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med miljø

Referencer

- den detaljerede evaluering af statistikområder.

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Traktatafsnit AFSNIT XX: UDVIKLINGSSAMARBEJDE | Eurostats arbejdsområder |

De vigtigste arbejdsområder inden for dette politikområde | 19 – Teknisk bistand til lande i overgangsfasen 20 – Forberedelse af udvidelsen 21 – Teknisk samarbejde med tredjelande |

Hovedmålsætningerne med det statistiske arbejde, der skal udføres inden for dette specifikke politikområde

- Fortsættelse af den tekniske bistand og uddannelsesforanstaltningerne i disse lande.

- Forbedring af det statistiske informationssystem i disse lande.

- Forberedelse af udvidelsen.

Resultater: Målene i Fællesskabets statistiske program på området forskning og teknologisk udvikling er blevet opfyldt med særlig vægt på forberedelse af udvidelsen.

I hvilket omfang er det statistiske program 1998-2002 blevet gennemført?

Indførelse af nye metoder og standarder

Dette mål var ikke relevant for disse statistikområder.

Statistiske tjenesteydelser

Forberedelse af udvidelsen

Forberedelse af udvidelsen fokuserede først og fremmest på kandidatlandenes opbygning af nationale statistiske kontorer og på deres evne til at producere og levere statistiske data i overensstemmelse med gældende fællesskabsret. Navnlig følgende blev gennemført:

- Regelmæssig indsamling af data på grundlag af harmoniseret metodologi inden for næsten alle statistiske områder.

- Levering af statistiske oplysninger til Kommissionens tjenestegrene til brug for forhandlings- og overvågningsprocessen.

- Formidling af data til andre administrationer og til den brede offentlighed via websted, New Cronos og publikationer.

- Kandidatlandene indsendte data vedrørende alle større sociale eller økonomiske aggregater til Eurostat.

- Kandidatlandene blev delvist integreret i produktionsenhedernes normale arbejdsgange og i en del af produktions- og formidlingsdatabaserne.

Ved udgangen af 2002 var der indsamlet og formidlet data vedrørende de fleste statistiske områder i overensstemmelse med EU-standarder for de tiltrædende lande og kandidatlandene. På dette tidspunkt var Eurostat også i stand til af offentliggøre de fleste euro-indikatorer for disse lande.

Når det gælder Tyrkiet, er der allerede medtaget tyrkiske data i en række publikationer og datasamlinger.

For alle 13 kandidatlande blev der foretaget globale vurderinger med henblik på detaljeret vurdering af deres statistiske systemer og fremskaffelse af de nødvendige input til yderligere teknisk bistand. Publikationen "Widening the EU statistical network" blev udgivet i slutningen af 2002. Den opsummerer resultaterne og beskrivelserne af de globale vurderinger.

Samarbejde med lande i den vestlige del af Balkan-regionen (Cards)

Globale vurderinger af de statistiske systemer i det vestlige Balkan med det formål at informere brugerne om de statistiske systemers aktuelle tekniske niveau blev foretaget i følgende Cards-lande: Albanien, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I 2001 gik man i gang med vurderingen vedrørende Forbundsrepublikken Jugoslavien.

Samarbejde med Tacis-landene

Landerapporter med vurdering af den aktuelle situation og fremskridt med hensyn til officielle statistikker blev offentliggjort i 2001 for 9 af de 13 lande. Disse rapporter er siden blevet ajourført hvert år. Der påbegyndtes kvartalsudveksling af nøgledata med Rusland og Ukraine, som nu er tilgængelige i New Cronos. En udveksling af udenrigshandelsdata med en række SNG-lande er kommet i stand og har resulteret i, at data vedrørende de fleste SNG-lande er tilgængelige i Comext.

Samarbejde med tredjelande

Resultater

-Positiv midtvejsevaluering af Medstat-programmet takket være anvendelsen af internationale standarder, udvikling af bruger/producent-relationer og godkendelse af nye retningslinjer for det nye Medstat-program.

- En vis mængde data om udenrigshandel er tilgængelig om Middelhavslandene.

- AVS

- Gennemførelse af Ecostat-projektet

- Uddannelse af statistikere

- Latinamerika

- Gennemførelse af samarbejdsprogrammet med de lande, der er medlemmer af Mercosur, samt Chile

- Forberedelse af arbejdsprogrammet EU-CAN

- Asien

- Samarbejdsprogram med Kina, Indien og Pakistan med fokus på udenrigshandelsstatistikker.

Formidling

Data fra kandidatlandene blev gradvist integreret i områdedatabaserne. Kandidatlandenes statistikker er regelmæssigt blevet medtaget i større Eurostat-publikationer, som f.eks. Eurostat Yearbook med sammenlignelige data for de 13 EU-kandidatlande og større ikke-europæiske nationer. I løbet af denne programperiode har Eurostat endvidere udarbejdet 4 statistiske årbøger om kandidatlandene.

Der er udkommet flere andre publikationer om kandidatlandene og hertil kommer, at der to gange om året er udgivet brochurer om forskellige interesseområder, som er blevet distribueret forud for Rådets møder.

Produktionsenhederne udgav fra 2000 ca. 100 "Statistics in focus", inklusive data om kandidatlandene, om følgende emner: BNP, kvartalsregnskaber, økonomisk fattigdom, vandforbrug, lønomkostninger, den relative pris for tjenesteydelser, oplysninger om finansielle regnskaber, husdyrpopulation, osv.

Data fra Cards-landene blev delvist medtaget i nogle publikationer om kandidatlandene.

Et af støtteområderne i de statistiske programmer for Tacis-landene var forbedring af formidlingen og markedsføringen af statistiske data i modtagerlandene, hvilket resulterede i en mængde publikationer om forskellige emner i landene, der også fås på engelsk, og en strategi for formidlingspolitikker udarbejdet for Tacis-landene. I Eurostat blev brochurer med nøgledata offentliggjort og distribueret.

Statistisk støtte

I perioden blev der ydet omfattende statistisk støtte til kandidatlandene inden for alle statistiske områder som beskrevet i punkt 1.2, med betydelig støtte fra Phare-programmet. I rapporterne med de samlede vurderinger og i overensstemmelsesdatabasen findes en stor mængde information om statistiske systemer og datatilgængeligheden i kandidatlandene. Støtten har hjulpet kandidatlandene med at styrke deres statistiske systemers institutionelle kapacitet, frem for alt med hensyn til anvendelse af fællesskabsretten og produktion og levering af data.

Forberedelse af udvidelsen

En stor del af aktiviteterne på alle statistiske områder koncentrerede sig om forberedelse af udvidelsen: tilpasning af statistiklove, implementering af alle store EU-klassifikationer, regelmæssig dataindsamling på basis af harmoniseret metodologi, levering og formidling af statistiske data, kandidatlandenes regelmæssige deltagelse i Eurostats arbejdsgrupper osv. Forberedelsen af udvidelsen blev i vid udstrækning støttet af Phare-programmet. Adskillige Phare-flerlandeprogrammer om statistisk samarbejde blev udarbejdet og gennemført af Eurostat med et samlet budget på ca. 44 mio. EUR. Eurostat var stærkt involveret i den vellykkede gennemførelse af disse programmer, og evalueringsrapporten fra et eksternt evalueringsfirma beviser disse programmers succes.

Samarbejde med lande i den vestlige del af Balkan-regioner (Cards) og Tacis-landene

Eurostat var stærkt involveret i det statistiske samarbejde på området, herunder udsendelse af planlægningsgrupper til de institutioner, der modtager støtte, udarbejdelse af projekter vedrørende teknisk bistand, teknisk rådgivning til andre af Kommissionens tjenestegrene om statistiske emner i landene og i forbindelse med udbud og gennemførelse af programmer for teknisk bistand.

Samarbejde med tredjelande

Ny tilrettelæggelse og forvaltning af projekter er defineret i tæt samarbejde med Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser, Generaldirektoratet for Udvikling og AIDCO. Der blev lagt vægt på koordinering med internationale organisationer (Paris21) og med nationale organer, der er inddraget i samarbejdet (nationale statistiske kontorer, ministerier osv.).

Der blev lagt stor vægt på horisontale projekter, navnlig udvikling af software til nationalregnskabs- og udenrigshandelsstatistikker, nye aktioner vedrørende fattigdomsovervågning, menneskerettigheder, demokrati og styreformer.

Konklusion:

Det statistiske programs mål inden for udviklingssamarbejde blev gennemført med særlig vægt på forberedelse af udvidelsen. Der er i perioden sket betydelige forbedringer med gennemførelsen af EU-metodologier og standarder og dataindsamling i overensstemmelse hermed. Dog var processen for kandidatlandene ikke færdig ved udgangen af 2002, men efter planen til tiltrædelsesdatoen.

Det første udkast til overvågnings- og midtvejevalueringsrapporten om EU's Phare-førtiltrædelsesinstrument vedrørende statistiske samarbejdsprogrammer, som blev udarbejdet af et uafhængigt konsortium, viser, at programmet har opfyldt de generelle mål om at styrke institutionerne, således at de kan skaffe hensigtsmæssige statistiske data i almindelighed, og data i forbindelse med tiltrædelsen i særdeleshed. Endvidere holder programmet liv i et netværk af statistiske eksperter på individuelt og institutionelt plan, hvilket er af afgørende betydning for produktionen af sammenlignelige statistikker.

Programmål

a) Brugerne

Det første udkast til overvågnings- og midtvejevalueringsrapporten om EU's Phare-førtiltrædelsesinstrument vedrørende statistiske samarbejdsprogrammer viser, at de individuelt evaluerede projekter har en god relevans. På grund af den gode identificering af behov, koordineringen med andre programmer, internationalt og nationalt, og på trods af manglende synlighed for ikke-statistikere og potentiale for andre støtteområder, er programmet relevant.

Ifølge den eksterne midtvejsevaluering af Medstat-programmet bidrager Medstat til undersøgelse af brugerbehov, men der er en stærk tendens til, at de statistiske kontorer i Middelhavsområdet fortsætter med at gøre, hvad de altid har gjort, uanset særlige ønsker og behov. Medstat bidrager ikke desto mindre til etablering af eller - hvor der allerede er en dialog - til udvikling af en dialog mellem brugere og producenter af statistikker (i nogle tilfælde gennem oprettelse af specifikke organer).

b) Prioriteringer – planlægning af arbejdet – koordinering

Det første udkast til overvågnings- og midtvejevalueringsrapporten om EU's Phare-førtiltrædelsesinstrument vedrørende statistiske samarbejdsprogrammer viser, at udformningen og forvaltningen af flerlandestøtten er i orden og overvågningen tilfredsstillende.

I overensstemmelse med den eksterne midtvejsevaluering af Medstat-programmet blev der set nærmere på nogle anbefalinger vedrørende projektets forvaltning, navnlig i relation til forholdet mellem Middelhavspartnernes statistiske kontorer, CESD-nettet og gennemførelseskontorerne. Man anbefalede definerede prioriteter for Middelhavslandene på grundlag af deres deltagelsesgrad og valorisering af Medstat.

c) Kvalitet

Datakvaliteten er forbedret og nærmer sig EU-standarden. Der forventes dog stadig vigtige fremskridt med hensyn til dataenes fuldstændighed og aktualitet.

Ifølge det første udkast til overvågnings- og midtvejevalueringsrapporten om EU's Phare-førtiltrædelsesinstrument vedrørende statistiske samarbejdsprogrammer er der tydelige tegn på, at man fortsat bliver bedre til at sikre en fremtidig selvstændig produktion af kvalitetsdata.

d) Effektivitet

Forberedelsen af udvidelsen har været effektiv, idet kandidatlandene har fået hjælp til at vedtage og indføre de fleste EU-standarder på meget begrænset tid.

e) Internationale standarder

Ved udgangen af 2002 er der tydelige beviser på, at data fra kandidatlandene er meget mere harmoniserede og sammenlignelige med EU-data end ved programmets begyndelse.

Ifølge den eksterne midtvejsevaluering af Medstat-programmet har resultatet af tilpasningen af internationale standarder været blandet, afhængigt af lande og underprogrammer. Der er dog i alle lande en forståelse for de fordele, der kan komme ud af dette, skønt der indimellem spørges om, hvorfor EU-standarder eller internationale standarder skal overholdes.

f) Indberetningsbyrde

Ikke relevant.

Konklusion:

Inden for et meget kort tidsrum har de tiltrædende lande gjort store fremskridt med hensyn til vedtagelsen af EU-standarder og levering af data af en bedre kvalitet inden for mange statistiske områder til Eurostat.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet overholdes til fulde på området udviklingssamarbejde.

Balance mellem behov og ressourcer

Visse projekter og støtteforanstaltninger i kandidatlandene er blevet forsinket på grund af manglende ressourcer.

Oversigt over evalueringen af alle statistikområder i forbindelse med udviklingssamarbejde

- den detaljerede evaluering af statistikområder

- ekstern midtvejsevaluering af Medstat-programmet

- første udkast til overvågnings- og midtvejevalueringsrapporten om EU's Phare-førtiltrædelsesinstrument vedrørende statistiske samarbejdsprogrammer.

[1] EFT L 42 af 16.2.1999, s. 2.

[2] I bilag I findes en komplet bibliografi.

[3] EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.

[4] Med oprettelsen af en evalueringsfunktion i maj 2000 påbegyndte Eurostat et omfattende program for intern evaluering af alle dets dataproduktionsaktiviteter baseret på rolling review-undersøgelser. I forbindelse med disse foretages en grundig undersøgelse af partnernes tilfredshed (de nationale statistiske kontorer, centralbankerne osv.), brugernes tilfredshed samt Eurostats og medlemsstaternes omkostninger med henblik på at kortlægge svagheder i den måde, Eurostat fungerer på, og nå frem til en række anbefalinger.

[5] EFT L 42 af 16.2.1999, s. 2.

[6] Fællesskabets statistiske system omfatter Eurostat og de nationale statistiske kontorer, ministerier, agenturer samt centralbanker, der indsamler officielle statistikker i EU-medlemsstaterne.

[7] EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.

[8] Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker.

[9] EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

[10] EBOPS – Extended Balance of Payments Services Classification.

[11] Den nye ICFA-nomenklatur (ISIC-kategorier af udenlandske datterselskaber), der er baseret påISIC-nomenklaturen (international standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed), skaber stor konsistens mellem statistikker over grænseoverskridende handel og forretningsmæssig tilstedeværelse.

[12] Tjenestemænd er fastansatte tjenestemænd, T.2A (midlertidigt ansatte i midlertidige stillinger) ogT.2B (midlertidigt ansatte i faste stillinger).

[13] EBOPS – Extended Balance of Payments Services Classification.

[14] Den nye ICFA-nomenklatur (ISIC-kategorier af udenlandske datterselskaber), der er baseret påISIC-nomenklaturen (international standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed), skaber stor konsistens i statistikkerne om grænseoverskridende handel og forretningsmæssig tilstedeværelse.

[15] EBOPS – Extended Balance of Payments Services Classification.

[16] Den nye ICFA-nomenklatur (ISIC-kategorier af udenlandske datterselskaber), der er baseret påISIC-nomenklaturen (international standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed), skaber stor konsistens i statistikkerne om grænseoverskridende handel og forretningsmæssig tilstedeværelse.

[17] Free translation.

52005DC0001