<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2004DAA.1201142101.case.xml"><NO.CASE>C-226/03 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62003C0226</NO.CELEX><NO.SEQ>0003.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>11423</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>11439</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>17</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT TIZZANO — SAG C-226/03 P</LEFT><RIGHT>JOSÉ MARTÍ PEIX MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Antonio Tizzano</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20040907">7. september 2004</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: italiensk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag er en appelsag, som selskabet José Marti Peix SA har iværksat til prøvelse af den dom, der blev afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den <DATE ISO="20030313">13. marts 2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-125/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="II-865">T-125/01, José Marti Peix mod Kommissionen, Sml. II, s. 865</REF.DOC.ECR> (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>den appellerede dom<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), hvorved Retten frifandt Kommissionen for selskabets påstand om annullation af Kommissionens beslutning af <DATE ISO="20010319">19. marts 2001</DATE> om nedsættelse af den støtte, der var ydet appellanten til et projekt for stiftelse af et blandet selskab inden for fiskerisektoren (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>den anfægtede beslutning<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>)<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens beslutning af <DATE ISO="20010319">19.3.2001</DATE> om nedsættelse of den stotte, der er ydet José Marti Peix SA ved Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19911216">16.12.1991</DATE>, K(91) 2874 end./11, som ændret ved Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19930512">12.5.1993</DATE>, K(93) 1131 end.M, til et projekt for stiftelse af et blandet selskab inden for fiskerisektoren.</P></NOTE>.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Retsforskrifter</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Forordning ur. 4028/86 og forordning nr. 1956/91</P></TI></TITLE><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>For at beskytte Fællesskabets fiskeressourcer mod overdreven udnyttelse har Kommissionen truffet forskellige foranstaltninger med henblik på at formindske antallet af fiskefartøjer inden for Fællesskabet.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Af relevans for den foreliggende sag er navnlig den ordning, der er indført ved Rådets forordning nr. 4028/86 (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>forordning nr. 4028/86<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>)<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning (EØF) nr. 4028/86 af <DATE ISO="19861218">18.12.1986</DATE> om fællesskabsforanstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="376" DATE.PUB="1986" PAGE.FIRST="7">EFT I. 376, s. 7</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Kadets forordning (EØF) nr. 3944/90 af <DATE ISO="19901220">20.12.1990</DATE>, (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="380" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="1">EFT L 380, s. 1</REF.DOC.OJ>), ved Rådets forordning (EØF) nr. 2794/92 af <DATE ISO="19920921">21.9.1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="282" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="3">EFT I. 282, s. 3</REF.DOC.OJ>) samt ved Rådets forordning (EØF) nr. 3946/92 af <DATE ISO="19921219">19.12.1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="401" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="1">EFT L 401, s. 1</REF.DOC.OJ>). Forordning nr. 4028/86 og de relevante gennemforelsesforordninger blev opbævet ved artikel 9 i Rådets forordning (EØF) nr. 2080/93 af <DATE ISO="19930720">20.7.1993</DATE> om gennemforelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="193" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="1">EFT L 193, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, hvilken forordning efterfølgende er blevet ophævet. I medfør af denne kunne der ydes støtte til selskaber, der er oprettet af redere i Fællesskabet sammen med borgere i tredjelande (såkaldte <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>blandede selskaber<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>) med henblik på at udnytte disse landes fiskeressourcer ved hjælp af fiskefartøjer, der fører en medlemsstats flag, og som er registreret i en havn i Fællesskabet, men som definitivt vil blive overført til disse lande (artikel 21a og 21b, stk. 2).</TXT></NP><?PAGE NO="I-11424"?><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>På tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen var betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af denne støtte reguleret i Kommissionens forordning nr. 1956/91, der ligeledes efterfølgende er blevet ophævet (herefter <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>forordning nr. 1956/91<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>)<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens forordning (EØF) nr. 1956/91 af <DATE ISO="19910621">21.6.1991</DATE> om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 4028/86 for så vidt angår foranstaltninger til tilskyndelse til oprettelse af blandede selskaber (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="181" DATE.PUB="1991" PAGE.FIRST="1">EFT L 181, s. 1</REF.DOC.OJ>). Hvad angår den senere ophævelse henvises til fodnote 3.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Det fremgik af denne forordning, at støtteansøgninger skulle indgives til Kommissionen via medlemsstaternes myndigheder, hvilke myndigheder var forpligtet til at afgive en udtalelse om projektet til oprettelse af et blandet selskab og til at opbevare den nødvendige ledsagende dokumentation (artikel 1).</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Støtten kunne antage forskellige former. Den kunne navnlig bestå i et kapitaltilskud, der kom til udbetaling i to rater. Den første rate kunne højst udgøre 80% af det samlede tilskud, og den anden rate udgjorde den resterende del af tilskuddet (artikel 5).</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Støttemodtagerne skulle hver tolvte måned i tre på hinanden følgende år tilstille Kommissionen en periodisk rapport om det blandede selskabs virksomhed, der skulle indeholde en kopi af status og af driftsregnskabet for samtlige aktiviteter, der var gennemført i perioden, samt en kopi af de forskellige officielle dokumenter vedrørende fiskeriaktiviteterne, landingerne og omladningerne (artikel 6).</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Forordning nr. 2988/95</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse af de Europæiske Fællesskabers finansielle interesser på alle områder af fællesskabspolitikken (tredje og fjerde betragtning) vedtog Rådet forordning nr. 2988/95 (herefter <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>forordning nr. 2988/95<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>)<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af <DATE ISO="19951218">18.12.1995</DATE> om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="312" DATE.PUB="1995" PAGE.FIRST="1">EFT L 312, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, der indeholder <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>generelle regler for ensartet kontrol og for administrative foranstaltninger og sanktioner i forbindelse med uregelmæssigheder vedrørende fællesskabsretten<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/> (artikel 1, stk. 1).</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 2, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Som uregelmæssighed betragtes enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske<?PAGE NO="I-11425"?> Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, enten ved formindskelse eller bortfald af indtægter, der stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for Fællesskabernes regning, eller ved afholdelse af en uretmæssig udgift.<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Forordningens artikel 3 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Forældelsesfristen for retsforfølgning er fire år fra det tidspunkt, hvor den i artikel 1, stk. 1, omhandlede uregelmæssighed fandt sted. Der kan imidlertid i reglerne for bestemte sektorer fastlægges en kortere frist, som dog ikke kan være mindre end tre år.</P><P>Hvad angår vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder regnes forældelsesfristen fra den dag, da uregelmæssigheden er ophørt. For de flerårige programmers vedkommende løber forældelsesfristen indtil programmets endelige afslutning.</P><P>Forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden. Efter hver afbrydelse løber forældelsesfristen videre.</P><P>Forældelsen indtræder dog senest den dag, da en frist, der er dobbelt så lang som forældelsesfristen, udløber, uden at den kompetente myndighed har pålagt en sanktion, undtagen i de tilfælde, hvor den administrative procedure er suspenderet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1.</P><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Fristen for fuldbyrdelse af afgørelsen om pålæggelse af den administrative sanktion er tre år. Denne frist regnes fra den dag, da afgørelsen blev endelig.</TXT><P>Afbrydelse og suspension er omfattet af de relevante bestemmelser i national ret.</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Medlemsstaterne bevarer muligheden for at anvende en længere frist end fristen i henholdsvis stk. 1 og stk. 2.<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-11426"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Faktiske omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>I den appellerede dom er de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for sagen, beskrevet på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>11</NO.P><TXT>I oktober 1991 indgav selskabet José Marti Peix SA (herefter <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>sagsøgeren<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>) via de spanske myndigheder en ansøgning til Kommissionen om finansiel fællesskabsstøtte. Ansøgningen var indgivet i henhold til forordning nr. 4028/86 i forbindelse med et projekt for stiftelse af et blandet spanskangolansk selskab, der skulle drive fiskeri. I projektet var det forudsat, at tre fartøjer, Pondal, Periloja og Sonia Rosal, skulle overføres til det blandede selskab, der var stiftet af sagsøgeren, det portugisiske selskab Iberpesca — Sociedades de Pesca Ltda og en angolansk selskabsdeltager, Empromar N'Gunza, med henblik på at drive fiskeri.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Ved beslutning af <DATE ISO="19911216">16. december 1991</DATE> (herefter <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>støttebeslutningen<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>) tildelte Kommissionen det i foregående præmis nævnte projekt (projekt SM/ESP/17/91, herefter <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>projektet<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>) en fællesskabsstøtte på maksimalt <FT TYPE="NUMBER">1349550</FT> ECU [...]</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>I november 1992 blev det blandede selskab Ibermar Empresa de Pesca Ltda stiftet og registreret i Luanda, Angola. I december 1992 blev det blandede selskabs tre fartøjer registreret i Luandas havn.</TXT></NP><P>[...]</P><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19930518">18. maj 1993</DATE> modtog Kommissionen gennem de spanske myndigheder en anmodning om udbetaling af den første rate af støtten. Anmodningen var dateret den <DATE ISO="19930510">10. maj 1993</DATE>. Anmodningen var vedlagt en række dokumenter og erklæringer vedrørende stiftelsen af det blandede selskab, vedrørende registreringen af fartøjerne i Luandas havn, deres slettelse af Fællesskabets fortegnelse og vedrørende opnåelsen af de fornødne fiskerilicenser.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19930624">24. juni 1993</DATE> udbetalte Kommissionen 80% af støtten.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19940520">20. maj 1994</DATE> fremsendte sagsøgeren en anmodning til de spanske<?PAGE NO="I-11427"?> myndigheder om udbetaling af den resterende del af støtten. Anmodningen var ledsaget af den første rapport om aktiviteterne i perioden mellem den <DATE ISO="19930420">20. april 1993</DATE> og den <DATE ISO="19940420">20. april 1994</DATE>. I rapporten var det bl.a. anført: <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Vores langsigtede mål har måttet ændres som følge af, <HT TYPE="ITALIC">at Fondai forliste den <DATE ISO="19930720">20 juli 1993</DATE></HT> [...]<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Kommissionen [...] udbetalte den resterende del af støtten den <DATE ISO="19940914">14. september 1994</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19951106">6. november 1995</DATE> modtog Kommissionen den anden periodiske rapport. Rapporten var dateret den <DATE ISO="19950619">19. juni 1995</DATE> og omfattede perioden mellem den <DATE ISO="19940520">20. maj 1994</DATE> og den <DATE ISO="19950520">20. maj 1995</DATE>. I rapporten var det anført, at <HT TYPE="ITALIC">fartøjet Pondal var forlist den <DATE ISO="19930720">20. juli 1993</DATE>,</HT> ligesom rapporten omtalte problemerne i forbindelse med, at det pågældende fartøj skulle erstattes med et andet fartøj, som følge af de angolanske myndigheders langsommelige sagsbehandling.</TXT></NP><P>[...]</P><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>I september 1997 modtog Kommissionen den tredje periodiske rapport over aktiviteterne. Rapporten omfattede perioden mellem den <DATE ISO="19950520">20. maj 1995</DATE> og den <DATE ISO="19960520">20. maj 1996</DATE>.1 rapporten henvistes der til, at den angolanske selskabsdeltagers adfærd havde været til hinder for en normal fortsættelse af fiskerivirksomheden. Det anførtes i rapporten, at de seneste landinger af fisk fra Angola havde fundet sted i marts 1995, og at EF-selskabsdeltagerne som følge af ovennævnte adfærd havde besluttet at sælge deres andele i det blandede selskab til den angolanske selskabsdeltager og at købe de fartøjer, projektet vedrørte. I rapporten var det endelig anført, at efter købet af fartøjerne <HT TYPE="ITALIC">havde sagsøgeren overført dem til en havn i Nigeria, hvor de var blevet repareret indtil 1996<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></HT> (mine fremhævelser).</TXT></NP></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Den administrative procedure og den anfægtede beslutning</P></TI></TITLE><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Det fremgår ligeledes af den appellerede dom, at Kommissionen ved skrivelse af <DATE ISO="19990726">26. juli 1999</DATE> meddelte sagsøgeren og de spanske myndigheder, at den havde til hensigt i medfør af artikel 44 i forordning nr. 4028/86 at nedsætte den støtte, der oprindeligt var blevet tildelt projektet. Beslutningen var begrundet i den omstændighed, at <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>det blandede selskab i modsætning til, hvad der kræves i henhold til forordning nr. 4028/86 og forordning nr. 1956/91, ikke havde udnyttet de fiskeressourcer i tredjelandet, der var nævnt i støttebeslutningen, i tre år<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 28.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-11428"?><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Det kunne nemlig udledes af de fremsendte dokumenter, at fartøjet Pondal <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>havde drevet fiskeri <HT TYPE="ITALIC">fra den <DATE ISO="19930420">20. april 1993</DATE> til den <DATE ISO="19930720">20. juli 1993</DATE>, hvor det forliste,</HT> dvs. i tre måneder<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, hvorimod fartøjerne Periloja og Sonia Rosal <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>havde drevet fiskeri i angolansk farvand for det blandede selskab i perioden mellem den <DATE ISO="19930420">20. april 1993</DATE> og den <DATE ISO="19940420">20. april 1994</DATE> og mellem den <DATE ISO="19940520">20. maj 1994</DATE> og den <DATE ISO="19950203">3. februar 1995</DATE>, hvor sagsøgeren solgte sine andele i det pågældende selskab, dvs. i en periode på i alt 21 måneder<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 28. Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19991005">5. oktober 1999</DATE> fremsendte sagsøgeren sine bemærkninger til denne skrivelse til Kommissionen og vedlagde nye dokumenter.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Det fremgik af disse nye dokumenter, at <HT TYPE="ITALIC"><QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>fartøjet Pondal var forlist den <DATE ISO="19930113">13. januar 1993</DATE> og ikke den <DATE ISO="19930720">20. juli 1993</DATE>,</HT> således som sagsøgeren indtil da havde oplyst over for Kommissionen<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 32. Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20010319">19. marts 2001</DATE> traf Kommissionen derfor den anfægtede beslutning, hvori den:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>anførte, at den havde tildelt <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>José Marti Peix SA [...] fællesskabsstøtte på <FT TYPE="NUMBER">1349550</FT> ECU til et projekt for stiftelse af et blandet selskab i Angola<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>, der vedrørte fartøjerne <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Pondal<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Periloja<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Sonia Rosal<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/> (første betragtning)</P></ITEM><ITEM><P>konstaterede, at <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>fartøjet Pondal [...] [var forlist] den <DATE ISO="19930113">13. januar 1993</DATE><QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/> (fjerde betragtning)</P></ITEM><ITEM><P>fandt, at der forelå en alvorlig uregelmæssighed, idet selskabet ikke havde oplyst Kommissionen om Pondals forlis på det tidspunkt, hvor det anmodede om udbetaling af den første rate af støtten, og det efterfølgende i den første rapport havde oplyst, at denne begivenhed var indtruffet den <DATE ISO="19930720">20. juli 1993</DATE> (niende betragtning)</P></ITEM><ITEM><P>anførte, at fartøjerne Sonia Rosal og Periloja <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>[havde] forladt Angola og [var blevet slettet] af det angolanske register i marts 1995<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>. Disse fartøjer [havde ikke udført] nogen form for aktiviteter i 1995 og 1996&#x00BB;, og de var efterfølgende blevet overført <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>til Cameroun på et ukendt tidspunkt uden forudgående tilladelse fra Kommissionen<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> (femte betragtning)</P></ITEM><?PAGE NO="I-11429"?><ITEM><P>følgelig nedsatte den tildelte støtte fra <FT TYPE="NUMBER">1349550</FT> ECU til <FT TYPE="NUMBER">710030</FT> EUR, og krævede, at støttemodtageren inden tre måneder tilbagebetalte det beløb på <FT TYPE="NUMBER">639520</FT> EUR, der var blevet udbetalt uretmæssigt (artikel 1 og 2).</P></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagen for Retten og den appellerede dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret den <DATE ISO="20010608">8. juni 2001</DATE> nedlagde selskabet José Marti Peix SA (herefter <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>Peix<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>sagsøgeren<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>) for Retten i Første Instans påstand om annullation af beslutningen om nedsættelse af støtten. Kommissionen nedlagde naturligvis påstand om frifindelse.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Det fremgår af den appellerede dom, at sagsøgeren til støtte for sit søgsmål <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>fremførte fire anbringender<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>, nemlig i) <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>forældelse<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/> af de faktiske omstændigheder, der er henvist til i beslutningen, ii) <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>tilsidesættelse af princippet om påpasselighed og om god forvaltningsskik<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, iii) <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>fejlskøn og fejlagtig fortolkning af forordning nr. 4028/86<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>, og iv) <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 44.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Af betydning for denne sag er navnlig første anbringende, hvorved sagsøgeren gjorde gældende, at <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>de omstændigheder, der har begrundet nedsættelsen af støtten, var forældede på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 67.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Ved prøvelsen af dette anbringende fastslog Retten først og fremmest, at &#x00BB;artikel 3 [stk. 1] i forordning nr. 2988/95 [...] fastsætter en forældelsesfrist for retsforfølgning <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>på fire år fra det tidspunkt, hvor den [...] omhandlede uregelmæssighed fandt sted<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/>, der <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>omfatter både forsætlige og uagtsomme uregelmæssigheder, der i henhold til forordningens artikel 5 kan medføre en administrativ sanktion, og også uregelmæssigheder, som udelukkende begrunder, at der træffes en administrativ foranstaltning som omhandlet i forordningens artikel 4<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>. Retten anerkendte følgelig, at <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>forordningens artikel 3 finder anvendelse på de uregelmæssigheder, der omtvistes i den foreliggende sag<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 78 og 79.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Derefter gik Retten over til at efterprøve, om de faktiske omstændigheder vedrørende fartøjerne Pondal, Periloja og Sonia Rosal rent faktisk var forældede.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>For så vidt angår Pondal bemærkede Retten indledningsvist, at <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>den uregelmæssighed, der med rette er fastslået i den<?PAGE NO="I-11430"?> anfægtede beslutning, består i, at sagsøgeren i første omgang skjulte, at fartøjet var forlist, og derefter meddelte en fejlagtig dato for forliset<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 81.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Efter Rettens opfattelse udgør sådanne handlinger <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>en vedvarende uregelmæssighed som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95, idet de har samme indhold, nemlig sagsøgerens tilsidesættelse af sin forpligtelse til oplysning og loyalitet med hensyn til forliset<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 81.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Følgelig var <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>forældelsesfristen [...] begyndt at løbe <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>fra den dag, hvor uregelmæssigheden er ophørt<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/><QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>, eller fra <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>den <DATE ISO="19991005">5. oktober 1999</DATE><QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>, som er den dag, hvor <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>sagsøgeren for første gang meddelte Kommissionen den korrekte dato for forliset, dvs. den <DATE ISO="19930113">13. januar 1993</DATE><QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 81 og 82.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>På grundlag af disse betragtninger fastslog Retten, at <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>[s]agsøgeren [...] ikke med føje [kan] påberåbe sig, at de faktiske omstændigheder, der i den anfægtede beslutning er fastslået i relation til [fartøjet Naval], er forældede<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 82.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>For så vidt angår fartøjerne Periloja og Sonia Rosal bekræftede Retten indledningsvist, <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>at der er hold i, hvad Kommissionen i den anfægtede beslutning har fastslået som en uregelmæssighed i relation til [disse fartøjer]<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>, nemlig at disse <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>ikke har drevet fiskeri i angolansk farvand i tre år, hvilket er i strid med det krav, der er opstillet i støtteansøgningen [...]<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 88 og 89.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Efter Rettens opfattelse udgør sådanne handlinger ligeledes <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>en vedvarende uregelmæssighed, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95, der har fundet sted helt frem til den <DATE ISO="19960520">20. maj 1996</DATE>, hvilken dato [...] svarer til udløbet af den treårsperiode, hvor selskabet skal drive virksomhed, og til den dato, hvor uregelmæssigheden definitivt antog den i den anfægtede beslutning påtalte form, nemlig at de pågældende to fartøjer ikke har drevet fiskeri i angolansk farvand i 15 af de 36 måneder, der udgør den pågældende periode<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/>. Også i dette tilfælde var forældelsesfristen først begyndt at løbe <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>fra den dag, da uregelmæssigheden er ophørt<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/>, dvs. den <DATE ISO="19960520">20. maj 1996</DATE><NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 91.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Retten fastslog herefter, at skrivelsen af <DATE ISO="19990726">26. juli 1999</DATE>, <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>hvori [Kommissionen] meddelte sagsøgeren, at den indledte en procedure for nedsættelse som følge af de uregelmæssigheder,<?PAGE NO="I-11431"?> der bla. vedrørte fartøjerne Periloja og Sonia Rosal<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/>, udgjorde <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>en handling, der afbryder forældelsesfristen, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2988/95<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 93.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Retten fastslog følgelig, at <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>[s]elv om det på grundlag af en ordlydsfortolkning af artikel 3, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2988/95 antages, at den i denne bestemmelse fastsatte forældelsesfrist på fire år — da der er tale om en vedvarende uregelmæssighed — løber fra den dag, hvor den pågældende uregelmæssighed er ophørt, uanset om den kompetente myndighed, som i den foreliggende sag, først måtte have fået kendskab til uregelmæssigheden senere [...]. [A]fsendelsen af skrivelsen af <DATE ISO="19990726">26. juli 1999</DATE>, der skete inden udløbet af den frist på fire år, der begyndte at løbe den <DATE ISO="19960520">20. maj 1996</DATE>, afbrød den pågældende frist og bragte en ny frist til at løbe fra den <DATE ISO="19990726">26. juli 1999</DATE>. Heraf følger, at på det tidspunkt, hvor Kommissionen vedtog den anfægtede beslutning, vaide faktiske omstændigheder, der udgør uregelmæssigheden vedrørende fartøjerne Periloja og Sonia Rosal, ikke forældede<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 94.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>På grundlag af ovenstående betragtninger forkastede Retten anbringendet om forældelse. Efter at have forkastet de øvrige anbringender, der var blevet fremført, frifandt Retten herefter Kommissionen og pålagde sagsøgeren at betale sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforhandlingerne for Domstolen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Ved appelskrift indgivet til Domstolen den <DATE ISO="20030322">22. marts 2003</DATE> har Peix nedlagt påstand om, at appellen antages til realitetsbehandling, at den appellerede dom ophæves, og at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge retsinstanser.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Kommissionen har påstået Rettens dom stadfæstet i svarskrift indgivet i henhold til artikel 115 i Domstolens procesreglement.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Parterne har hver især afgivet indlæg under retsmødet den <DATE ISO="20040610">10. juni 2004</DATE>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Juridisk gennemgang</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Til støtte for sin appel har Peix fremsat et enkelt anbringende om urigtig fortolkning af begrebet <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>vedvarende<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/> uregelmæssigheder i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95.</TXT></NP><?PAGE NO="I-11432"?><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>I sin argumentation har appellanten behandlet uregelmæssigheden i relation til fartøjet Pondal og uregelmæssigheden vedrørende fartøjerne Periloja og Sonia Rosal hver for sig. Kommissionen har gjort det samme i sit svarskrift. For klarhedens skyld vil jeg vælge samme fremgangsmåde under min gennemgang.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Spørgsmålet, om der er tale om en vedvarende uregelmæssighed i relation til fartøjet Pondal</P></TI></TITLE><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en fejl ved at kvalificere uregelmæssigheden i relation til fartøjet Pondal som vedvarende. En støttemodtagers meddelelse af urigtige oplysninger til Kommissionen udgør nemlig efter appellantens opfattelse en enkelt tilsidesættelse, der fuldbyrdes på den dato, hvor oplysninger meddeles, og ikke som Retten har antaget, på det tidspunkt, hvor Kommissionen efterfølgende opdagede fejlen.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Efter Peix' opfattelse er den fortolkning, som Retten har anlagt — ud over at være i strid med Domstolens praksis, hvilket jeg vil vende tilbage til nedenfor i punkt 48 — udtryk for en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, der netop sikres overholdt ved forældelsesreglerne. Hvis forældelsen først kunne begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor Kommissionen opdager en uregelmæssighed, ville de frister, som lovgiver har fastsat, nemlig kunne forlænges i det uendelige, idet man skulle afvente, at Kommissionen tager initiativ til at kontrollere, at de modtagne oplysninger er korrekte.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Endelig er den appellerede dom selvmodsigende. Retten har nemlig i præmis 94 for så vidt angår fartøjerne Periloja og Sonia Rosal anerkendt, at forældelsen kan begynde at løbe, selv om den kompetente myndighed ikke er bekendt med den uregelmæssighed, som den erhvervsdrivende har gjort sig skyldig i.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Peix har lagt denne antagelse til grund i det foreliggende tilfælde og har gjort gældende, at <HT TYPE="ITALIC">dies a quo</HT> for forældelsen skal fastsættes til den <DATE ISO="19940520">20. maj 1994</DATE>, dvs. den dato, hvor appellanten informerede Kommissionen om Pondals forlis og ikke — som Retten fastslog — den <DATE ISO="19991005">5. oktober 1999</DATE>, da Kommissionen blev klar over den virkelige dato for begivenheden.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Ifølge appellanten er skrivelsen af <DATE ISO="19990726">26. juli 1999</DATE>, hvorved Kommissionen meddelte selskabet, at den ville indlede proceduren for nedsættelse af støtten, følgelig blevet afsendt efter udløbet af forældelsesfristen på fire år, og den er således at betragte som en nullitet, hvilket dermed også gælder for den efterfølgende beslutning om at nedsætte støtten på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt ved hjælp af denne skrivelse.</TXT></NP><?PAGE NO="I-11433"?><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Heroverfor har Kommissionen gjort gældende, at Peix' tilsidesættelse af forpligtelsen til loyal oplysning ikke blev fuldbyrdet den <DATE ISO="19940520">20. maj 1994</DATE> ved den første urigtige meddelelse om Pondals forlis. Som Retten ganske rigtigt har fastslået, fortsatte tilsidesættelsen indtil den <DATE ISO="19991005">5. oktober 1999</DATE>, dvs. indtil appellanten endeligt afslørede den korrekte dato for forliset og således afsluttede den pågældende uregelmæssighed. Efter Kommissionens opfattelse har Retten således ikke tilsidesat retssikkerhedsprincippet eller ignoreret Domstolens praksis ved at kvalificere den pågældende uregelmæssighed som permanent.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Hvad angår appellantens anbringende om, at skrivelsen af <DATE ISO="19990726">26. juli 1999</DATE> er ugyldig, har Kommissionen først og fremmest gjort gældende, at anbringendet bør afvises fra realitetsbehandling, idet det første gang er blevet fremført for Domstolen under appelsagen. Dette anbringende er endvidere grundløst, for så vidt som den pågældende skrivelse blev fremsendt før udløbet af den frist på fire år, der først begyndte at løbe den <DATE ISO="19991005">5. oktober 1999</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Før jeg fremkommer med en vurdering af disse standpunkter, skal det bemærkes, at følgende fremgår af den appellerede dom:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den anmodning om udbetaling af den første rate af støtten, som Kommissionen modtog den <DATE ISO="19930518">18. maj 1993</DATE>, indeholdt ingen oplysninger om Pondals forlis, selv om dette allerede havde fundet sted <HT TYPE="ITALIC">den <DATE ISO="19930113">13. januar 1993</DATE>.</HT></P></ITEM><ITEM><P>I den første periodiske rapport, som Peix fremlagde den <DATE ISO="19940520">20. maj 1994</DATE>, var det anført, <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>at Pondal forliste <HT TYPE="ITALIC">den <DATE ISO="19930720">20. juli 1993</DATE><QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/>.</HT></P></ITEM><ITEM><P>Denne oplysning blev gentaget i den anden rapport af <DATE ISO="19950619">19. juni 1995</DATE>, hvori det igen var anført, <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>at fartøjet Pondal var forlist <HT TYPE="ITALIC">den <DATE ISO="19930720">20. juli 1993</DATE><QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/>.</HT></P></ITEM><ITEM><P>Det var først den <DATE ISO="19991005">5. oktober 1999</DATE>, at Peix fremlagde de dokumenter, hvoraf det fremgik, at <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>fartøjet Pondal [i virkeligheden] var forlist <HT TYPE="ITALIC">den <DATE ISO="19930113">13. januar 1993</DATE> og ikke den <DATE ISO="19930720">20. juli 1993</DATE><QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 15-32. Alle fremhævelser er mine.</P></NOTE>.</HT></P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse er det med rette, at Retten har kvalificeret Peix' tilsidesættelse af sin forpligtelse som støttemodtager til at afgive <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>pålidelige oplysninger over for Kommissionen, som ikke vildleder denne<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/> for at <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>sikre den effektive funktion af en ordning til<?PAGE NO="I-11434"?> kontrol med, at fællesskabsmidler anvendes hensigtsmæssigt<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/> af det blandede selskab, som en <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>vedvarende<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/> uregelmæssighed<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20020124">24.1.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-500/99 P" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-867">C-500/99 P, Conserve Italia mod Kommissionen, Smi. I, s. 867, præmis 100</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Peix har nemlig tilsidesat den nævnte forpligtelse ved gentagne handlinger (angivelse af en urigtig dato for forliset) og navnlig ved undladelser (den manglende angivelse af den korrekte dato for forliset), der blev foretaget allerede før det blandede selskab påbegyndte sine fiskeriaktiviteter i Angola, og de fortsatte indtil den <DATE ISO="19991005">5. oktober 1999</DATE>, dvs. indtil appellanten fremlagde de dokumenter, hvoraf den korrekte dato for Pondals forlis fremgik. Uregelmæssigheden ophørte følgelig først på denne dato, og det er således først fra denne dato, at forældelsesfristen for retsforfølgning på fire år i artikel 3, stk. 1, begyndte at løbe.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Jeg mener desuden ikke, at appellantens argumenter kan drage denne konklusion i tvivl.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Frem for alt er appellantens henvisning til Strawson-sagen ikke relevant<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20021119">19.11.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-304/00" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-10737">C-304/00, Strawson, Smi. I, s. 10737</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Ovennævnte sag omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en myndighed, der havde udført en kontrol i 1997, og som derved havde opdaget flere uregelmæssigheder begået mellem 1993 og 1997, kun kunne sanktionere den uregelmæssighed, der var begået i det år, hvor kontrollen blev udført, eller den også kunne sanktionere de uregelmæssigheder, der var begået i tidligere år.</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Domstolen anerkendte, at de kompetente myndigheder også har beføjelse til at pålægge sanktioner for de uregelmæssigheder, der vedrører <QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>årene forud for det år, hvor uregelmæssighederne blev opdaget [...], dog med forbehold af forældelsesfristerne i forordning nr. 2988/95<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 52 i Strawson-dommen.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Domstolen begrænsede sig følgelig til at præcisere, at myndighedernes sanktionsbeføjelse er tidsmæssigt begrænset af ovennævnte forældelsesfrist på fire år. Domstolen udtalte sig derimod ikke om begrebet <QUOT.START ID="QS0059" REF.END="QE0059" CODE="00BB"/>vedvarende<QUOT.END ID="QE0059" REF.START="QS0059" CODE="00AB"/> uregelmæssighed, der er genstand for denne sag. Som Kommissionen med rette har anført, var det nemlig i den pågældende sag ikke nødvendigt, at Domstolen gik ind på dette punkt, da de handlinger, der var lagt den erhvervsdrivende til last, alle var begået mellem 1993 og 1997 (året, hvor kontrollen blev udført), og de følgelig lå inden for den tidshorisont på fire år, der er fastsat i forordning nr. 2988/95.</TXT></NP><?PAGE NO="I-11435"?><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Det kan heller ikke indvendes, at man ved at lade forældelsen løbe fra den dag, hvor en støttemodtager opfylder sin forpligtelse til loyal oplysning og således afslutter den uregelmæssighed, der er begået, skader formålet med en forældelsesfrist, <QUOT.START ID="QS0060" REF.END="QE0060" CODE="00BB"/>som er at tjene retssikkerheden<QUOT.END ID="QE0060" REF.START="QS0060" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. Domstolens dom af <DATE ISO="19700715">15.7.1970</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="41/69" YEAR="1970" PAGE.ECR="107">41/69, ACF Chemiefarma mod Kommissionen, Sml. 1970, s. 107</REF.DOC.ECR>, org.ref.: Rec. s. 661, præmis 19, Rettens dom af <DATE ISO="19911017">17.10.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-26/89" YEAR="1991" PAGE.ECR="II-781">T-26/89, De Compte mod Parlamentet, Sml. II, s. 781, præmis 68</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19980915">15.9.1998</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-126/96+T-127/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-3437">T-126/96 og T-127/96, BFM og EFIM mod Kommissionen, Sml. II, s. 3437, præmis 67</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20030917">17.9.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-137/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="II-3103">T-137/01, Neuss mod Kommissionen, Sml. II, s. 3103, præmis 123</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Som Kommissionen med rette har anført, er fastsættelsen af <QUOT.START ID="QS0061" REF.END="QE0061" CODE="00BB"/>dies a quo<QUOT.END ID="QE0061" REF.START="QS0061" CODE="00AB"/> på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden er ophørt, ud over at være udtrykkeligt fastsat i forordning nr. 2988/95, nemlig fuldt ud i overensstemmelse med denne funktion.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse beskytter det nævnte princip nemlig kun de private, der har tilsidesat en forpligtelse efter fællesskabsretten, når tilsidesættelsen er ophørt, og således ikke såfremt disse befinder sig i en vedvarende uretmæssig situation. Som Kommissionen med rette har anført, er det følgelig op til støttemodtageren at afgøre, om han ønsker fortsat at befinde sig i en uretmæssig situation — og dermed løbe risikoen for, at kontrolmyndighedernes interventionsperiode forlænges — eller han omvendt ønsker at overholde forpligtelsen til oplysning og loyalitet, idet han derved opnår sikkerhed for, at han efter fire år ikke kan mødes med nogen form for foranstaltning eller sanktion.</TXT></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>Som bekendt er det nævnte princip desuden fastsat til beskyttelse af de private med henblik på at undgå, <QUOT.START ID="QS0062" REF.END="QE0062" CODE="00BB"/>at Kommissionen i det uendelige kan udsætte udøvelsen af sine beføjelser<QUOT.END ID="QE0062" REF.START="QS0062" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dom af <DATE ISO="19720714">14.7.1972</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="52/69" YEAR="1972" PAGE.ECR="225">52/69, Geigy mod Kommissionen, Sml. s. 225</REF.DOC.ECR>, org.ref.: Rec. s. 787, præmis 20 og 21, af <DATE ISO="20020924">24.9.2002</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-74/00 P+C-75/00 P" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-7869">C-74/00 P og C-75/00 P, Falck og Acciaierie di Bolzano mod Kommissionen, Sml. I, s. 7869, præmis 140</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-298/00 P" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-4087">C-298/00 P, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4087, præmis 90</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Dette forudsætter imidlertid, at Kommissionen sættes i stand til at udøve sine beføjelser, hvilket ikke er tilfældet, når modtagere af fællesskabsstøtte i strid med deres klare forpligtelse fremkommer med overraskende oplysninger eller oplysninger, der er af en sådan art, at de direkte kan føre institutionerne bag lyset vedrørende væsentlige forudsætninger ved de finansierede projekter.</TXT></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Hvad endelig angår påstanden om, at den appellerede dom er selvmodsigende, idet Retten angiveligt i præmisserne vedrørende fartøjerne Periloja og Sonia Rosal har fuldt en anden fremgangsmåde, skal jeg henvise til min gennemgang nedenfor, hvor jeg påviser, at der ikke findes en sådan modsætning (jf. punkt 66 ff.).</TXT></NP><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>Af ovennævnte grunde er jeg følgelig af den opfattelse, at Retten ikke har tilsidesat artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning<?PAGE NO="I-11436"?> nr. 2988/95 ved at kvalificere de faktiske omstændigheder vedrørende fartøjet Pondal som en <QUOT.START ID="QS0063" REF.END="QE0063" CODE="00BB"/>vedvarende<QUOT.END ID="QE0063" REF.START="QS0063" CODE="00AB"/> uregelmæssighed og ved følgelig at fastsætte udgangspunktet for beregningen af forældelsesfristen (<QUOT.START ID="QS0064" REF.END="QE0064" CODE="00BB"/>dies a quo<QUOT.END ID="QE0064" REF.START="QS0064" CODE="00AB"/>) til den <DATE ISO="19991005">5. oktober 1999</DATE>, der er den dato, hvor uregelmæssigheden er ophørt.</TXT></NP><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Uden at det er nødvendigt at tage stilling til, om anbringendet kan antages til realitetsbehandling, må det herefter konstateres, at appellantens argument om, at Kommissionens skrivelse af <DATE ISO="19990726">26. juli 1999</DATE> er en nullitet, er helt ubegrundet. I modsætning til, hvad appellanten har hævdet, er den pågældende skrivelse ikke blevet sendt efter udløbet af forældelsesfristen, men endog før denne begyndte at løbe.</TXT></NP><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>Appellantens påstand må herefter forkastes for så vidt angår fartøjet Pondal.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Spørgsmålet, om der er tale om en vedvarende uregelmæssighed i relation til fartøjerne Peritola og Sonia Rosal</P></TI></TITLE><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Ifølge sagsøgeren har uregelmæssigheden i relation til fartøjerne Periloja og Sonia Rosal karakter af en enkeltstående begivenhed, og uregelmæssigheden er således ikke vedvarende, således som Retten har lagt til grund, idet den er fuldbyrdet i februar 1995, hvor de pågældende fartøjer forlod angolansk farvand. Peix har desuden gjort gældende, at den appellerede dom er selvmodsigende, idet selskabet har gentaget, at Retten i præmis 94 — i strid med dens vurdering vedrørende fartøjet Pondal — har anerkendt, at forældelsen kan begynde at løbe, selv om den kompetente myndighed ikke har kendskab til eksistensen af den uregelmæssighed, som den erhvervsdrivende har begået.</TXT></NP><NP><NO.P>60.</NO.P><TXT>Kommissionen deler imidlertid ikke denne opfattelse, idet den finder, at den uregelmæssighed, som Peix har begået — nemlig ved at overføre de omhandlede fartøjer til Cameroun uden at indhente en forudgående tilladelse og ved ikke at udnytte fiskeressourcerne i angolansk farvand mellem 1995 og 1996 — er af vedvarende karakter, idet den har strakt sig over hele perioden, hvor disse fartøjer ikke har drevet fiskeri Angola.</TXT></NP><NP><NO.P>61.</NO.P><TXT>Jeg er enig med appellanten i, at Retten ikke har udtalt sig klart på dette punkt. Ved konstateringen og kvalifikationen af uregelmæssighederne i relation til Periloja og Sonia Rosal har Retten anvendt en noget tvetydig logik.</TXT></NP><NP><NO.P>62.</NO.P><TXT>Retten har nemlig</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>for det første — idet den har fokuseret på én af de tilsidesættelser, som Kommissionen<?PAGE NO="I-11437"?> har foreholdt appellanten i den anfægtede beslutning (femte betragtning, jf. punkt 17 ovenfor) — anført, at <QUOT.START ID="QS0065" REF.END="QE0065" CODE="00BB"/>fartøjerne Periloja og Sonia Rosal ikke har drevet fiskeri i angolansk farvand i tre år, hvilket er i strid med det krav, der er opstillet i støtteansøgningen [...]<QUOT.END ID="QE0065" REF.START="QS0065" CODE="00AB"/> (præmis 88)</P></ITEM><ITEM><P>for det andet understreget, at den konstaterede uregelmæssighed udgør en vedvarende uregelmæssighed, der først ophørte den <DATE ISO="19960520">20. maj 1996</DATE>, hvilken dato svarer til udløbet af den treårsperiode, hvor selskabet skulle drive virksomhed i Angola (præmis 91)</P></ITEM><ITEM><P>følgelig rent hypotetisk fastslået, at <HT TYPE="ITALIC"><QUOT.START ID="QS0066" REF.END="QE0066" CODE="00BB"/>[s]elv om det [...] antages,</HT> at [...] forældelsesfristfen] på fire år — da deler tale om en vedvarende uregelmæssighed — løber fra den dag, hvor den pågældende uregelmæssighed er ophørt, uanset om den kompetente myndighed, som i den foreliggende sag, først måtte have fået kendskab til uregelmæssigheden senere<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE><QUOT.END ID="QE0066" REF.START="QS0066" CODE="00AB"/>, er fristen på fire år under alle omstændigheder ikke sprunget, da den blev afbrudt af skrivelsen af <DATE ISO="19990726">26. juli 1999</DATE> (præmis 94).</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>63.</NO.P><TXT>Som nævnt har appellanten ikke bestridt Rettens konstatering af, at der foreligger en uregelmæssighed (dvs. den manglende udnyttelse af fiskeriressourcerne i angolansk farvand i de tre år, hvor selskabet skulle drive virksomhed), den har kun bestridt kvalifikationen af denne uregelmæssighed som værende permanent.</TXT></NP><NP><NO.P>64.</NO.P><TXT>Dette anbringende må efter min opfattelse forkastes. Som Retten med rette har fastslået, er denne uregelmæssighed nemlig opstået i februar 1995, da de omhandlede fartøjer forlod Angola, og den er givetvis fortsat indtil den <DATE ISO="19960520">20. maj 1996</DATE>, da den obligatoriske fiskeperiode i det pågældende land udløb. Peix har således ikke én gang for alle tilsidesat en punktuel forpligtelse, men har vedvarende tilsidesat en forpligtelse, som selskabet skulle overholde indtil den anførte dato.</TXT></NP><NP><NO.P>65.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse bør anbringendet om, at den appellerede dom er selvmodsigende, ligeledes afvises. Jeg mener nemlig, at Retten med en mindre heldig sætning i præmis 94 blot havde til hensigt at understrege, at selv hvis man ville fastsætte <HT TYPE="ITALIC">dies a quo</HT> på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt for appellanten og følgelig på et tidligere tidspunkt end det, hvor appellanten meddelte Kommissionen de faktiske omstændigheder vedrørende Periloja og Sonia Rosal og Kommissionen således fik kendskab til forholdene, var forældelsen under alle omstændigheder ikke indtrådt, idet Kommissionen havde udstedt en retsakt, der afbrød forældelsen.</TXT></NP><?PAGE NO="I-11438"?><NP><NO.P>66.</NO.P><TXT>Der er således tale om en rent hypotetisk betragtning, der ikke på nogen måde er fremsat for at modsige dommens øvrige præmisser, hvori Retten med hensyn til fartøjet Pondal udtrykkeligt fastslår, at i tilfælde af, at en modtager af fællesskabsstøtte tilsidesætter sin forpligtelse til at fremlægge loyale oplysninger, løber forældelsen fra det tidspunkt, hvor denne sidstnævnte på korrekt vis har meddelt Kommissionen, at der er indtruffet omstændigheder, der har haft indvirkning på væsentlige elementer i det finansierede projekt.</TXT></NP><NP><NO.P>67.</NO.P><TXT>I øvrigt bekræftes min fortolkning af visse præmisser i den appellerede dom, der er affattet efter vurderingen af forældelsesspørgsmålet.</TXT></NP><NP><NO.P>68.</NO.P><TXT>I afsnittet vedrørende anbringendet om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet har Retten nemlig meget klart understreget, at Peix i relation til Periloja og Sonia Rosal er skyld i <QUOT.START ID="QS0067" REF.END="QE0067" CODE="00BB"/>grove tilsidesættelser af væsentlige forpligtelser med hensyn til funktionen for ordningen med finansiel fællesskabsstøtte på fiskeriområdet<QUOT.END ID="QE0067" REF.START="QS0067" CODE="00AB"/>, der ikke udelukkende skyldes, <QUOT.START ID="QS0068" REF.END="QE0068" CODE="00BB"/>de to berørte fartøjer[s manglende] [udnyttelse af] de angolanske fiskeressourcer i tre år<QUOT.END ID="QE0068" REF.START="QS0068" CODE="00AB"/>, men også den omstændighed, at &#x00BB;sagsøgeren i næsten to år [har] holdt skjult, at de to fartøjer havde forladt angolansk farvand<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 130.</P></NOTE>. Retten udtalte således følgende: <QUOT.START ID="QS0069" REF.END="QE0069" CODE="00BB"/>Først i den tredje periodiske rapport, som blev tilstillet Kommissionen i september 1997, anførte sagsøgeren udtrykkeligt, at de sidste landinger af fisk fra Angola gik tilbage til marts 1995, [...] og at sagsøgeren [...] overførte [fartøjerne] til en havn i Nigeria, hvor de blev repareret indtil 1996<QUOT.END ID="QE0069" REF.START="QS0069" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 128.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>69.</NO.P><TXT>Selv om Rettens præmisser vedrørende kvalifikationen af uregelmæssigheden i relation til fartøjerne Periloja og Sonia Rosai som <QUOT.START ID="QS0070" REF.END="QE0070" CODE="00BB"/>vedvarende<QUOT.END ID="QE0070" REF.START="QS0070" CODE="00AB"/> er tvetydige og formuleret rent hypotetisk, mener jeg således ikke, at de modsiger den appellerede doms præmisser vedrørende fartøjet Pondal.</TXT></NP><NP><NO.P>70.</NO.P><TXT>Af ovennævnte grunde finder jeg følgelig, at sagsøgerens anbringender må forkastes også for så vidt angår fartøjerne Periloja og Sonia Rosal.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Afsluttende bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>71.</NO.P><TXT>Da jeg er af den opfattelse, at Peix' eneste appelanbringende er ugrundet, er det ikke nødvendigt at gennemgå Kommissionens<?PAGE NO="I-11439"?> subsidiære bemærkninger om, at forældelsesfristen i artikel 3 i forordning nr. 2988/95 ikke finder anvendelse på foranstaltningerne vedrørende tilbagesøgning af det fejlagtigt udbetalte beløb, og om afbrydelse af forældelsen ved de spanske myndigheders skrivelse af <DATE ISO="19980226">26. februar 1998</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>72.</NO.P><TXT>Herefter skal jeg foreslå Domstolen at forkaste appellen i sin helhed.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Sagens omkostninger</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>73.</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, der i medfør af samme reglements artikel 118 finder anvendelse på appelsager, og henset til, at appellen bør forkastes, finder jeg, at appellanterne bør pålægges at afholde sagsomkostningerne.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>74.</NO.P><TXT>Henset til ovenstående betragtninger skal jeg foreslå Domstolen at afsige følgende dom:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0071" REF.END="QE0071" CODE="00BB"/>—</NO.P><TXT>Appellen forkastes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>José Marti Peix SA betaler sagens omkostninger.<QUOT.END ID="QE0071" REF.START="QS0071" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>