Høje Domstol.

Den foreliggende sag er anlagt af Kommissionen i medfør af EØF-traktatens artikel 169 med påstand om, at det statueres, at Den italienske Republik har undladt at overholde sine forpligtelser ifølge traktaten ved ikke at have truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af i alt syv direktiver inden for de deri angivne frister. Direktiverne (76/765 og 76/766 af 27. juli 1976, 76/891 af 4. november 1976, 77/95 af 21. december 1976, 77/313 af 5. april, 78/365 af 31. marts 1978 og 78/629 af 19. juni 1978) omhandlede visse måleenheder og -instrumenter.

Den italienske Republik har ikke benægtet, at den har undladt at gennemføre direktiverne, ligesom den har forklaret, hvordan forsinkelserne er opstået. For det første henviser den til det nationale parlaments arbejdsbyrde i forbindelse med iværksættelsen af det store antal direktiver, der er blevet udstedt. Den henviser ligeledes til det forhold, at den italienske regering har udarbejdet et lovforslag, hvorefter direktiverne skal kunne gennemføres administrativt i stedet for ad lovgivningsvejen. Denne procedure er endnu ikke gennemført.

Ifølge Domstolen faste praksis kan en medlemsstat imidlertid ikke påberåbe sig bestemmelser, fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til støtte for at undlade at overholde forpligtelser i henhold til et direktiv (jfr. f.eks. sag 171/80, Kommissionen mod Den italienske Republik, dom af 17. februar 1981, endnu utrykt)

Jeg er af den opfattelse, at der i overensstemmelse med disse domme bør gives Kommissionen medhold i dens påstand, og at Den italienske Republik bør tilpligtes at afholdes sagens omkostninger.