European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/5681

20.9.2024

DE CYPRIOTISKE MYNDIGHEDERS BESLUTNING OM AT FORLÆNGE OVERGANGSPERIODEN FOR OVERHOLDELSE AF VARESPECIFIKATIONEN FOR DEN BESKYTTEDE OPRINDELSESBETEGNELSE

»Χαλλούμι / Halloumi / Hellim« (BOB)

(C/2024/5681)

Denne beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende til orientering i overensstemmelse med artikel 20, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 (1).

ADMINISTRATIV RETSFORSKRIFT NR. 252/2024

Image 1

REPUBLIKKEN CYPERNS

STATSTIDENDE

TILLÆG III

DEL I

ADMINISTRATIVE RETSFORSKRIFTER

Nummer 5883

Mandag den 8. juli 2024

1789

Nummer 252

BESLUTNING I HENHOLD TIL ARTIKEL 20, STK. 7, I EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1143 OM GEOGRAFISKE BETEGNELSER FOR VIN, SPIRITUS OG LANDBRUGSPRODUKTER SAMT GARANTEREDE TRADITIONELLE SPECIALITETER OG FAKULTATIVE KVALITETSUDTRYK FOR LANDBRUGSPRODUKTER, OM ÆNDRING AF FORORDNING (EU) NR. 1308/2013, (EU) 2019/787 OG (EU) 2019/1753 OG OM OPHÆVELSE AF FORORDNING (EU) NR. 1151/2012 —

UNDER HENVISNING TIL, at betegnelsen Χαλλούμι/Halloumi/Hellim efter vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/591 af 12. april 2021 blev registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser,

UNDER HENVISNING TIL, at ministeren for landbrug, udvikling af landdistrikter og miljø ved sin beslutning i administrativ retsforskrift (RAA) 326/2014 af 9. juli 2014 på grundlag af artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer godkendte en overgangsperiode på 10 år, i løbet af hvilken andelen af mælketyperne i det produkt, der skal udpeges til at blive benævnt »Χαλλούμι/Halloumi/Hellim«, vil være den, der er fastsat i det dekret, der er udstedt af energi-, handels- og industriministeren i henhold til loven om standardisering, akkreditering og tekniske oplysninger,

UNDER HENVISNING TIL, at ministeriet for landbrug, udvikling af landdistrikter og miljø gør en indsats for gradvist at øge produktionen af gede- og fåremælk, således at alle producenter kan overholde varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Χαλλούμι/Halloumi/Hellim« (BOB) inden overgangsperiodens udløb,

UNDER HENVISNING TIL, at de mængder fåre- og gedemælk, der i øjeblikket er til rådighed, forbliver de samme som sidste år, og at det ikke er muligt for alle halloumiproducenter at overholde varespecifikationen for den registrerede betegnelse »Χαλλούμι/Halloumi/Hellim« (BOB), som fastsætter, at mængden af fåre- eller gedemælk eller en blanding af disse to altid skal overstige mængden af komælk,

UNDER HENVISNING TIL, at der er gået mere end fem år mellem ansøgningen om registrering af betegnelsen i EU-fasen og registreringen af betegnelsen »Χαλλούμι/Halloumi/Hellim« som en beskyttet oprindelsesbetegnelse —

Ministeren for landbrug, udvikling af landdistrikter og miljø har på grundlag af artikel 20, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1143 besluttet at forlænge overgangsperioden med yderligere 5 år. De yderligere 5 år af overgangsperioden begynder fra den dato, hvor den 10-årige overgangsperiode udløber, i henhold til forordning 326/2014, dvs. fra den 9. juli 2024. I denne forlængede overgangsperiode er minimumsandelen af fåre- og gedemælk i de råvarer, der anvendes til fremstilling af produktet med betegnelsen »Χαλλούμι/Halloumi/Hellim«, som fastsat i det dekret, der udstedes af ministeren for energi, handel og industri i henhold til loven om standardisering, akkreditering og teknisk information.

Denne beslutning finder anvendelse fra den 10. juli 2024.

Udstedt den 8. juli 2024.

Maria PANAYIOTOU

Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og miljø


(1)   EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5681/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)