om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (1), særlig artikel 22, stk. 3, og artikel 24, stk. 2, og
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (2), særlig artikel 9, stk. 2, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (3) er der fastlagt krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat for import til og transit gennem Fællesskabet af fjerkræ og visse fjerkræprodukter. I henhold til nævnte forordning må varer, der er omfattet af forordningen (i det følgende benævnt »varerne«), kun importeres til og føres i transit gennem Fællesskabet fra tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er sygdomsfri og er opført i skemaet i del 1 i bilag I til samme forordning. I del 2 i samme bilag er der desuden fastsat standardveterinærcertifikater. Forordning (EF) nr. 798/2008 foreskriver også, at når undersøgelse, prøveudtagning og testning for bestemte sygdomme er påkrævet i forbindelse med import af varerne, skal de gennemføres i overensstemmelse med samme forordnings bilag III.
(2)
I artikel 7 i forordning (EF) nr. 798/2008 er det fastsat, at varerne kun må importeres til Fællesskabet, hvis det pågældende tredjeland orienterer Kommissionen om ethvert første udbrud af Newcastle disease eller højpatogen aviær influenza (HPAI) og sender virusisolater til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza og Newcastle disease.
(3)
Hvis der påvises et udbrud af aviær influenza på et tredjelands område eller i en zone eller et eller flere segmenter i landet, må det pågældende tredjelands kompetente myndighed ikke længere attestere, at landet eller en zone eller et eller flere segmenter i landet, som opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008, er fri for denne sygdom.
(4)
Af hensyn til dyresundheden samt forebyggelsen og overvågningen af lavpatogen aviær influenza (LPAI) i fællesskabsregi bør første udbrud af denne sygdom indberettes til Kommissionen. Artikel 7 i forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(5)
Canada har vist, at landet er i stand til at reagere på udbrud af LPAI på fjerkræbedrifter på dets område og til effektivt at forhindre infektion i at sprede sig.
(6)
Canada har også givet Kommissionen detaljerede oplysninger om den epidemiologiske situation og de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, man har gennemført, herunder en beskrivelse af de dele af landet, for hvilke der er indført officielle restriktioner på grund af udbrud af LPAI.
(7)
Ved Rådets afgørelse 1999/201/EF af 14. december 1998 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (4) godkendtes denne aftale, i henhold til hvilken hver af aftalens parter skal anerkende en sundhedsforanstaltning indført af den anden part som ligestillet, hvis sidstnævnte part objektivt godtgør, at dens foranstaltning sikrer det nødvendige beskyttelsesniveau.
(8)
I lyset af nævnte aftale og det sygdomsbekæmpelsessystem, Canada har etableret, bør der gælde alternative certifikatudstedelsesbestemmelser for daggamle kyllinger og rugeæg, der har oprindelse uden for de dele af landet, der er omfattet af officielle restriktioner på grund af LPAI. I overensstemmelse hermed bør standardveterinærcertifikaterne for daggamle kyllinger, dog ikke af strudsefugle, og rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, ændres, således at der indføjes alternative certifikatudstedelsesbestemmelser for Canada med henblik på eventuelle fremtidige udbrud af LPAI.
(9)
Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) har for nylig udstedt et sæt anbefalinger vedrørende bestemte metoder til behandling af varerne til inaktivering af sygdomsagenser. Standardveterinærcertifikatet for ægprodukter bør derfor ændres, så der tages hensyn til disse anbefalinger.
(10)
Del 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør således ændres i overensstemmelse hermed.
(11)
Endvidere bør metoden til undersøgelse for en salmonellaunderart af betydning for dyresundheden ændres, så det bliver muligt for tredjelande at anvende laboratoriemetoder som anbefalet af OIE. Bilag III til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(12)
En fodnote i standardveterinærcertifikatet til anvendelse i forbindelse med transit/oplagring af specifikt patogenfrie æg, kød, hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fjervildt samt æg og ægprodukter bør desuden ændres. Bilag XI til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(13)
Ydermere bør der fastsættes en overgangsperiode, så medlemsstaterne og erhvervslivet har mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger for at overholde de relevante krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat.
(14)
Forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(15)
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 798/2008 foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 7, litra a) og b), affattes således:
»a)
orienterer Kommissionen om sygdomssituationen senest 24 timer efter ethvert bekræftet første udbrud af LPAI, HPAI eller Newcastle disease
b)
hurtigst muligt sender virusisolater fra første udbrud af HPAI og Newcastle disease til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza og Newcastle disease (*1); sådanne virusisolater kræves ikke, når der er tale om import af æg, ægprodukter og specifikt patogenfrie æg fra tredjelande, områder, zoner eller segmenter, hvorfra det er tilladt at importere sådanne varer til Fællesskabet.
(*1)
Veterinary Laboratories Agency, New Haw, Weybridge, Surrey KT 153NB, Det Forenede Kongerige
«."
2)
Bilag I, III og XI ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Varer, for hvilke de relevante veterinærcertifikater er blevet udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 798/2008, inden den blev ændret ved nærværende forordning, kan fortsat importeres til eller føres i transit gennem Fællesskabet indtil den 15. juli 2009.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
DOC (daggamle kyllinger, dog ikke af strudsefugle)
II. Sundhedsoplysninger
II.a. Certifikatets referencenummer
II.b.
II.1. Dyresundhedserklæring
Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter, at de daggamle kyllinger (1), der er beskrevet i dette certifikat:
II.1.1. opfylder kravene i direktiv 90/539/EØF
II.1.2. er klækket i:
(2)(3) enten [området med områdekode …;]
(3)(4) eller [segmentet/segmenterne …;]
hvor det gælder, at hvis de flokke, hvorfra rugeæggene stammer, er importeret til oprindelseslandet, -området, -zonen eller -segmentet, har importen fundet sted på veterinærbetingelser, der er mindst lige så strenge som de relevante bestemmelser i direktiv 90/539/EØF, herunder eventuelle beslutninger med hjemmel heri
II.1.3. kommer fra:
(2)(3) enten [området med områdekode …;]
(3)(4) eller [segmentet/segmenterne …;]
a) som på datoen for udstedelse af dette certifikat var fri for Newcastle disease, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008;
b) hvor der gennemføres et overvågningsprogram for aviær influenza i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 798/2008
II.1.4 kommer fra:
(2)(3) enten [området med områdekode …;]
(2)(3)(12) eller [området med områdekode …, som ikke er omfattet af officielle restriktioner på grund af lavpatogen aviær influenza, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008]
(3)(4) eller [segmentet/segmenterne …;]
(3) enten [II.1.4.1 som på datoen for udstedelse af dette certifikat var fri for højpatogen og lavpatogen aviær influenza, jf. definitionerne i forordning (EF) nr. 798/2008]
(3) eller [II.1.4.1 som på datoen for udstedelse af dette certifikat var fri for højpatogen aviær influenza, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008, og
(3) enten [a) kommer fra forældreflokke, der har været holdt på en virksomhed, hvor der er gennemført overvågning for aviær influenza med negative resultater inden for 21 dage inden indsamlingen af de æg, som de daggamle kyllinger er klækket af]
(3) eller [a) kommer fra forældreflokke, der har været holdt på en virksomhed, hvor der inden for 21 dage inden indsamlingen af de æg, som de daggamle kyllinger er klækket af, med negative resultater er foretaget en undersøgelse til påvisning af aviær influenzavirus på en stikprøve af kloaksvaberprøver og svaberprøver fra luftrør/svælg, udtaget fra mindst 60 stykker fjerkræ på virksomheden eller fra alt fjerkræet, hvis der er færre end 60 individer på virksomheden]
b) de daggamle kyllinger kommer fra en virksomhed:
omkring hvilken der inden for en radius af 1 km ikke har forekommet lavpatogen aviær influenza på nogen virksomhed i de foregående 30 dage
som ikke har haft nogen epidemiologisk forbindelse til en virksomhed, hvor der er påvist aviær influenza inden for de foregående 30 dage]
II.1.5 a) ikke er blevet vaccineret mod aviær influenza
b) kommer fra forældreflokke, som:
(3) enten [ikke er blevet vaccineret mod aviær influenza]
(3) eller [er blevet vaccineret mod aviær influenza i overensstemmelse med en vaccinationsplan i henhold til forordning (EF) nr. 798/2008 med:
II.1.6. er klækket på den/de virksomhed(er), der er anført i rubrik I.11 i del I, og som er officielt godkendt på betingelser, der mindst svarer til dem, der er fastlagt i bilag II til direktiv 90/539/EØF, og
a) hvis godkendelse ikke er suspenderet eller trukket tilbage
b) som på afsendelsestidspunktet ikke var omfattet af dyresundhedsrestriktioner
c) omkring hvilke(n) der inden for en radius af 10 km, i givet fald indbefattet et nabolands område, ikke har været udbrud af højpatogen aviær influenza eller Newcastle disease i mindst de foregående 30 dage
II.1.7. er klækket af æg, der kommer fra flokke, som:
a) i mindst seks uger umiddelbart forud for importen til Fællesskabet er blevet holdt på officielt godkendte virksomheder, hvis godkendelse på tidspunktet for afsendelsen af rugeæggene til rugeriet ikke var suspenderet eller trukket tilbage
b) på afsendelsestidspunktet ikke var omfattet af dyresundhedsrestriktioner
c) har været omfattet af et sygdomsovervågningsprogram vedrørende:
(3) enten [Salmonella pullorum, S. gallinarum og Mycoplasma gallisepticum (høns)]
(3) eller [Salmonella arizonae, S. pullorum og S. gallinarum, Mycoplasma meleagridis og M. gallisepticum (kalkuner)]
(3) eller [Salmonella pullorum og S. gallinarum (perlehøns, vagtler, fasaner, agerhøns og ænder)]
i overensstemmelse med kapitel III i bilag II til direktiv 90/539/EØF og ikke blev fundet inficeret, og der er heller ikke begrundet mistanke om infektion med de pågældende agenser
(3) enten [d) ikke er blevet vaccineret mod Newcastle disease]
(3) eller [d) er blevet vaccineret mod Newcastle disease med:
(navn og type (levende eller inaktiveret) for den Newcastle disease-virusstamme, der er anvendt i vaccinen/vaccinerne)
i en alder af … uger]
(5) og/eller [e) er blevet vaccineret med officielt godkendte vacciner
den … mod … behov)]
II.1.8. er klækket af æg, som:
a) inden afsendelsen til rugeriet er blevet mærket efter den kompetente myndigheds anvisninger
b) er blevet desinficeret efter den kompetente myndigheds anvisninger
II.1.9. blev klækket den … (dates);
(5) [II.1.10. er blevet vaccineret med officielt godkendte vacciner den … mod … (gentages efter behov)]
II.1.11. er blevet undersøgt ved afsendelsen og ikke udviste kliniske tegn på sygdom, og der er heller ikke begrundet mistanke herom
II.1.12. ikke har været i kontakt med fjerkræ, der ikke opfylder de i dette certifikat fastlagte krav, eller med vildtlevende fugle.
II.2. Supplerende folkesundhedsmæssige garantier
(6) [II.2.1. Det salmonellabekæmpelsesprogram, der er omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 2160/2003, og de særlige krav i forordning (EF) nr. 1177/2006 om anvendelse af antimikrobielle stoffer og vacciner er anvendt for oprindelsesforældreflokken, og den pågældende forældreflok er blevet testet for forekomst af salmonellaserotyper af betydning for folkesundheden.
Dato for seneste prøveudtagning af forældreflokken, hvor testresultatet kendes: …
De særlige krav i forordning (EF) nr. 1177/2006 om anvendelse af antimikrobielle stoffer og vacciner er anvendt for de daggamle kyllinger.
Til andre formål end salmonellabekæmpelsesprogrammet er der:
(3) enten [ikke givet antimikrobielle stoffer til de daggamle kyllinger (herunder injektion i æg).]
(3) (8) eller [givet følgende antimikrobielle stoffer til de daggamle kyllinger (herunder injektion i æg): …]
(6) [II.2.2. Er de daggamle kyllinger bestemt til avl, er der ikke påvist hverken Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium som led i det bekæmpelsesprogram, der er omhandlet i punkt II.2.1.]
(9) [II.3.1. I tilfælde af at sendingen er bestemt til en medlemsstat, hvis status er fastsat i henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv 90/539/EØF, er de daggamle kyllinger, der er beskrevet i dette certifikat, klækket af rugeæg, der kommer fra flokke, som:
(3) enten [ikke er blevet vaccineret mod Newcastle disease.]
(3) eller [er blevet vaccineret mod Newcastle disease med en inaktiveret vaccine.]
(3) eller [er blevet vaccineret mod Newcastle disease med en levende vaccine senest 60 dage før indsamlingen af æggene.]
(5) [II.3.2. Følgende supplerende garantier, som bestemmelsesmedlemsstaten har foreskrevet i henhold til artikel 13 og/eller 14 i direktiv 90/539/EØF, er opfyldt:
(9) [II.3.3. Er bestemmelsesmedlemsstaten Finland eller Sverige, kommer de daggamle kyllinger, der skal indsættes i flokke af avlsfjerkræ eller flokke af brugsfjerkræ, fra flokke, der er blevet undersøgt og har reageret negativt på prøverne i henhold til Kommissionens beslutning 2003/644/EF.]
(10) [II.4.1. Uanset om brug af vacciner mod Newcastle disease, der ikke opfylder kravene i bilag VI, del II, til forordning (EF) nr. 798/2008, ikke er forbudt i:
(2) (3) enten [området med områdekode …]
(3) (4) eller [segmentet/segmenterne …]
gælder følgende for det avlsfjerkræ, som de daggamle kyllinger stammer fra:
a) Det er ikke blevet vaccineret med sådanne vacciner i mindst de sidste 12 måneder.
b) Det kommer fra en flok eller flokke, der højst 14 dage inden afsendelsen ved stikprøve af kloaksvaberprøver fra mindst 60 fugle i hver flok har været underkastet en virusisolationsprøve for Newcastle disease foretaget af et officielt laboratorium, uden at der er fundet aviær paramyxovirus med et intracerebralt patogenicitetsindeks (ICPI) på over 0,4.
c) Det har i de sidste 60 dage inden afsendelsen ikke været i kontakt med fjerkræ, der ikke opfylder betingelserne i litra a) og b).
d) Det har været isoleret under officielt tilsyn på oprindelsesvirksomheden i de i litra b) omhandlede 14 dage.]
(10) [II.4.2. De rugeæg, som de daggamle kyllinger er klækket af, har ikke på rugeriet eller under transport været i kontakt med æg eller fjerkræ, der ikke opfylder ovenstående krav.]
afsendelseslandets, -områdets, -zonens eller -segmentets navn
den pågældende fjerkræart
antallet af kyllinger
den produktionskategori og -type, de er bestemt til
produktionsvirksomhedens navn, adresse og godkendelsesnummer
oprindelsesvirksomhedens godkendelsesnummer
bestemmelsesmedlemsstatens navn
c) er lukket efter den kompetente myndigheds anvisninger, således at indholdet ikke kan ombyttes.
De containere og køretøjer, som ovennævnte kasser transporteres i, er rengjort og desinficeret før pålæsningen efter den kompetente myndigheds anvisninger.
Bemærkninger
Del I:
Rubrik I.8: Anfør oprindelseszonens eller oprindelsessegmentets kode (om nødvendigt) som fastlagt under kode i kolonne 2 i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.
Rubrik I.11: Rugeriernes og formeringsvirksomhedens navn, adresse og godkendelsesnummer.
Rubrik I.15: For jernbanevogne og lastbiler anføres registreringsnummer, for skibe navnet og for fly rutenummeret, hvis det er bekendt. Ved transport i containere eller kasser anføres det samlede antal containere eller kasser, deres registreringsnummer og eventuelle plombenummer i rubrik I.23.
Rubrik I.19: Anvend den relevante HS-kode fra Verdenstoldorganisationen: 01.05 eller 01.06.39.
Rubrik I.28: (Kategori): Angiv en af følgende kategorier: racerent/bedsteforældre/forældre/æglæggere/slagtekyllinger/andet.
Del II:
(1) “Daggamle kyllinger”, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008.
(2) Områdekode, jf. kolonne 2 i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.
(3) Det ikke relevante overstreges.
(4) Indsæt navnet på segmentet/segmenterne.
(5) Det ikke relevante overstreges.
(6) Denne garanti omfatter kun daggamle kyllinger af arten Gallus gallus
(7) Hvis der i flokkens levetid har været positive resultater ved test for følgende serotyper, anføres det som et positivt resultat:
flokke af avlsfjerkræ: Salmonella hadar, Salmonella virchow og Salmonella infantis
flokke af brugsfjerkræ: Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium.
(8) Det ikke relevante overstreges. De anvendte antimikrobielle stoffer angives med navn og aktivt stof.
(9) Slettes, hvis sendingen ikke er bestemt til Finland eller Sverige.
(10) Denne garanti skal kun opfyldes for fjerkræ, der kommer fra lande, områder, zoner eller segmenter, hvor artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 798/2008 finder anvendelse.
(11) NB: I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 kontrolleres dyr, efter at de er indført i Fællesskabet, af medlemsstaternes kompetente myndigheder for at sikre, at dyrene er egnede til videre transport. Er kravene ikke opfyldt, skal dyrene aflæsses, og der skal træffes supplerende foranstaltninger.
(12) Gælder kun for Canada.
Dette certifikat er gyldigt i 10 dage.
Embedsdyrlæge
Navn (med blokbogstaver):
Stilling og titel:
Dato:
Underskrift:
Stempel:«
b)
Standardveterinærcertifikatet for rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle (HEP), affattes således:
»
Standardveterinærcertifikat for rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle (HEP)
Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter, at de rugeæg (1), der er beskrevet i dette certifikat:
II.1.1. opfylder kravene i direktiv 90/539/EØF
II.1.2. kommer fra flokke, der har været i:
(2)(3) enten [området med områdekode …]
(3)(4) eller [segmentet/segmenterne …]
i mindst tre måneder. Hvis de flokke, hvorfra rugeæggene stammer, er importeret til oprindelseslandet, -området, -zonen eller -segmentet, har importen fundet sted på veterinærbetingelser, der er mindst lige så strenge som de relevante bestemmelser i direktiv 90/539/EØF, herunder eventuelle beslutninger med hjemmel heri
II.1.3. kommer fra:
(2)(3) enten [området med områdekode …]
(3)(4) eller [segmentet/segmenterne …]
a) som på datoen for udstedelse af dette certifikat var fri for Newcastle disease, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008
b) hvor der gennemføres et overvågningsprogram for aviær influenza i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 798/2008
II.1.4. kommer fra:
(2)(3) enten [området med områdekode …]
(2)(3)(10) eller [området med områdekode …, som ikke er omfattet af officielle restriktioner på grund af lavpatogen aviær influenza, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008]
(3)(4) eller [segmentet/segmenterne …]
(3) enten [II.1.4.1. som på datoen for udstedelse af dette certifikat var fri for højpatogen og lavpatogen aviær influenza, jf. definitionerne i forordning (EF) nr. 798/2008]
(3) eller [II.1.4.1. som på datoen for udstedelse af dette certifikat var fri for højpatogen aviær influenza, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008, og
(3) enten [a) kommer fra forældreflokke, der har været holdt på en virksomhed, hvor der er gennemført overvågning for aviær influenza med negative resultater inden for 21 dage inden indsamlingen af æggene]
(3) eller [a) kommer fra forældreflokke, der har været holdt på en virksomhed, hvor der inden for 21 dage inden indsamlingen af æggene med negative resultater er foretaget en undersøgelse til påvisning af aviær influenzavirus på en stikprøve af kloaksvaberprøver og svaberprøver fra luftrør/svælg, udtaget fra mindst 60 stykker fjerkræ på virksomheden eller fra alt fjerkræet, hvis der er færre end 60 individer på virksomheden] rugeæggene kommer fra en virksomhed:
b) rugeæggene kommer fra en virksomhed:
omkring hvilken der inden for en radius af 1 km ikke har forekommet lavpatogen aviær influenza på nogen virksomhed i de foregående 30 dage
som ikke har haft nogen epidemiologisk forbindelse til en virksomhed, hvor der er påvist aviær influenza inden for de foregående 30 dage]
II.1.5. kommer fra forældreflokke, som:
(3) enten [ikke er blevet vaccineret mod aviær influenza]
(3) eller [er blevet vaccineret mod aviær influenza i overensstemmelse med en vaccinationsplan i henhold til forordning (EF) nr. 798/2008 med:
a) er blevet undersøgt på datoen for udstedelse af dette certifikat og ikke udviste kliniske tegn på sygdom, og der er heller ikke begrundet mistanke herom
b) i mindst seks uger umiddelbart forud for importen til Fællesskabet er blevet holdt på den/de virksomhed(er), der er anført i rubrik I.11 i del I, og som er officielt godkendt på betingelser, der mindst svarer til dem, der er fastlagt i bilag II til direktiv 90/539/EØF, og
hvis godkendelse ikke er suspenderet eller trukket tilbage
som ikke er omfattet af dyresundhedsrestriktioner
omkring hvilke(n) der inden for en radius af 10 km, i givet fald indbefattet et nabolands område, ikke har været udbrud af højpatogen aviær influenza eller Newcastle disease i mindst de foregående 30 dage
c) i den i litra b) nævnte periode ikke har haft kontakt med fjerkræ, der ikke opfylder de i dette certifikat fastlagte krav, eller med vildtlevende fugle
d) har været omfattet af et sygdomsovervågningsprogram vedrørende:
(3) enten [ Salmonella pullorum , S. gallinarum og Mycoplasma gallisepticum (høns)]
(3) eller [Salmonella arizonae , S. pullorum og S. gallinarum , Mycoplasma meleagridis og M. gallisepticum (kalkuner)]
(3) eller [Salmonella pullorum og S. gallinarum (perlehøns, vagtler, fasaner, agerhøns og ænder)]
i overensstemmelse med kapitel III i bilag II til direktiv 90/539/EØF og ikke blev fundet inficeret, og der er heller ikke begrundet mistanke om infektion med de pågældende agenser
(3) enten [e) ikke er blevet vaccineret mod Newcastle disease]
(3) eller [e) er blevet vaccineret mod Newcastle disease med:
(navn og type (levende eller inaktiveret) for den Newcastle disease-virusstamme, der er anvendt i vaccinen/vaccinerne)
i en alder af … uger]
(3) og/eller [f) er blevet vaccineret med officielt godkendte vacciner
den … mod … (gentages efter behov)]
(9) II.1.7. er blevet mærket som angivet i certifikatets punkt I.28 med … (farve) farvestempel
II.1.8. er blevet desinficeret efter mine anvisninger med … (produktets og det aktive stofs navn) i … (antal minutter)
II.1.9. er blevet indsamlet fra den … til den … (datoer)
II.1.10. er blevet undersøgt på datoen for udstedelse af dette certifikat og ikke udviste kliniske tegn på sygdom, og der er heller ikke begrundet mistanke herom.
II.2. Supplerende folkesundhedsmæssige garantier
(5) [II.2.1. Det salmonellabekæmpelsesprogram, der er omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 2160/2003, og de særlige krav i forordning (EF) nr. 1177/2006 om anvendelse af antimikrobielle stoffer og vacciner er anvendt for oprindelsesforældreflokken, og den pågældende forældreflok er blevet testet for forekomst af salmonellaserotyper af betydning for folkesundheden.
Dato for seneste prøveudtagning af forældreflokken, hvor testresultatet kendes: …
(5) [II.2.2. Der er ikke påvist hverken Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium som led i det bekæmpelsesprogram, der er omhandlet i punkt II.2.1.]
(7) [II.3.1. I tilfælde af at sendingen er bestemt til en medlemsstat, hvis status er fastsat i henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv 90/539/EØF, kommer de rugeæg, der er beskrevet i dette certifikat, fra fjerkræ, der:
(3) enten [ikke er blevet vaccineret mod Newcastle disease.]
(3) eller [er blevet vaccineret mod Newcastle disease med en inaktiveret vaccine.]
(3) eller [er blevet vaccineret mod Newcastle disease med en levende vaccine senest 60 dage før indsamlingen af æggene.]
(8) [II.3.2. Følgende supplerende garantier, som bestemmelsesmedlemsstaten har foreskrevet i henhold til artikel 13 og/eller 14 i direktiv 90/539/EØF, er opfyldt:
(7) [II.3.3. Er bestemmelsesmedlemsstaten Finland eller Sverige, kommer rugeæggene fra flokke, der er blevet undersøgt og har reageret negativt på prøverne i henhold til Kommissionens beslutning 2003/644/EF.]
(8) [II.4.1. Uanset om brug af vacciner mod Newcastle disease, der ikke opfylder kravene i bilag VI, del II, til forordning (EF) nr. 798/2008, ikke er forbudt i:
(2) (3) enten [området med områdekode …]
(3) (4) eller [segmentet/segmenterne …]
gælder følgende for det fjerkræ, som rugeæggene stammer fra:
a) Det er ikke blevet vaccineret med sådanne vacciner i mindst de sidste 12 måneder.
b) Det kommer fra en flok eller flokke, der højst 14 dage inden afsendelsen ved stikprøve af kloaksvaberprøver fra mindst 60 fugle i hver af de pågældende flokke har været underkastet en virusisolationsprøve for Newcastle disease foretaget af et officielt laboratorium, uden at der er fundet aviær paramyxovirus med et intracerebralt patogenicitetsindeks (ICPI) på over 0,4.
c) Det har i de sidste 60 dage inden afsendelsen ikke været i kontakt med fjerkræ, der ikke opfylder betingelserne i litra a) og b).
d) Det har været isoleret under officielt tilsyn på oprindelsesvirksomheden i de i litra b) omhandlede 14 dage.]
afsendelseslandets, -områdets, -zonens eller -segmentets navn
den pågældende fjerkræart
antallet af æg
den produktionskategori og -type, de er bestemt til
produktionsvirksomhedens navn, adresse og godkendelsesnummer
oprindelsesvirksomhedens godkendelsesnummer
bestemmelsesmedlemsstatens navn
c) er lukket efter den kompetente myndigheds anvisninger, således at indholdet ikke kan ombyttes.
II.5.2: De containere og køretøjer, som ovennævnte kasser transporteres i, er rengjort og desinficeret før pålæsningen efter den kompetente myndigheds anvisninger.
Bemærkninger
Del I:
Rubrik I.8: Anfør oprindelseszonens eller oprindelsessegmentets kode (om nødvendigt) som fastlagt under kode i kolonne 2 i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.
Rubrik I.11: Formeringsvirksomhedens navn, adresse og godkendelsesnummer.
Rubrik I.15: For jernbanevogne og lastbiler anføres registreringsnummer, for skibe navnet og for fly rutenummeret, hvis det er bekendt. Ved transport i containere eller kasser anføres det samlede antal containere eller kasser, deres registreringsnummer og eventuelle plombenummer i rubrik I.23.
Rubrik I.28 (Kategori): Angiv en af følgende kategorier: racerent/bedsteforældre/forældre/hønniker/kalkunæg til konsum/andet. (Identifikationssystem og identifikationsnummer): Mærket på ægget angives.
Del II:
(1) Rugeæg af fjerkræ, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008, bortset fra strudsefugle.
(2) Områdekode, jf. kolonne 2 i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.
(3) Det ikke relevante overstreges.
(4) Indsæt navnet på segmentet/segmenterne.
(5) Gælder for fjerkræ af arten Gallus gallus
(6) Hvis der i forældreflokkens levetid har været positive resultater ved test for følgende serotyper, anføres det som et positivt resultat: Salmonella infantis, Salmonella virchow og Salmonella hadar.
(7) Slettes, hvis sendingen ikke er bestemt til Finland eller Sverige.
(8) Det ikke relevante overstreges.
(9) På afsendelsestidspunktet skal æggene være individuelt mærket i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1868/77, herunder med formeringsvirksomhedens godkendelsesnummer, med sort sværte, der ikke kan slettes. Mærkningen skal være letlæselig og være på mindst ét EU-sprog.
(10) Gælder kun for Canada.
Dette certifikat er gyldigt i 10 dage.
Embedsdyrlæge
Navn (med blokbogstaver):
Stilling og titel:
Dato:
Underskrift:
Stempel:«
c)
Standardveterinærcertifikatet for ægprodukter (EP) affattes således:
»
Standardveterinærcertifikat for ægprodukter (EP)
Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter, at de ægprodukter, der er beskrevet i dette certifikat, er fremstillet af æg fra en virksomhed, som på datoen for certifikatets udstedelse var fri for højpatogen aviær influenza, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 798/2008, og
enten
(1) II.1.1. [omkring hvilken der inden for en radius af 10 km, i givet fald indbefattet et nabolands område, ikke har været udbrud af højpatogen aviær influenza eller Newcastle disease i mindst de foregående 30 dage.]
eller
(1) II.1.1. [ægprodukterne er blevet behandlet på følgende måde:
(1) enten [Flydende æggehvide er blevet varmebehandlet:
(1) enten [i 870 sekunder ved 55,6 °C.]
(1) eller [i 232 sekunder ved 56,7 °C.]
(1) eller [Æggeblomme med et indhold af tilsat salt på 10 % er blevet varmebehandlet i 138 sekunder ved 62,2 °C.]
(1) eller [Tørret æggehvide er blevet varmebehandlet:
(1) enten [i 20 timer ved 67 °C.]
(1) eller [i 513 timer ved 54,4 °C.]
II.2. Folkesundhedserklæring
Undertegnede embedsdyrlæge/officielle inspektør erklærer at have kendskab til de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004 og bekræfter, at de ægprodukter, der er beskrevet i dette certifikat, er tilvejebragt i overensstemmelse med disse krav, og særlig at:
II.2.1. de kommer fra en virksomhed/virksomheder, der anvender et program baseret på HACCP-principperne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 852/2004
II.2.2. de er fremstillet af råvarer, der opfylder kravene i afsnit X, kapitel II, del II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004
II.2.3. de er fremstillet i overensstemmelse med hygiejnekravene i afsnit X, kapitel II, del III, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004
II.2.4. de opfylder de analytiske specifikationer i afsnit X, kapitel II, del IV, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 og de relevante kriterier i forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer
II.2.5. de er mærket med et identifikationsmærke, jf. afsnit I i bilag II og afsnit X, kapitel II, del V, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004
II.2.6. garantierne for levende dyr og produkter heraf i de restkoncentrationsplaner, der er blevet forelagt i henhold til direktiv 96/23/EF, særlig artikel 29, er opfyldt.
Bemærkninger
Del I:
Rubrik I.8: Anfør oprindelseszonens eller oprindelsessegmentets kode (om nødvendigt) som fastlagt under kode i kolonne 2 i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.
Rubrik I.11: Afsendervirksomhedens navn, adresse og godkendelsesnummer.
Rubrik I.15: For jernbanevogne og lastbiler anføres registreringsnummer, for skibe navnet og for fly rutenummeret, hvis det er bekendt. Ved transport i containere eller kasser anføres det samlede antal containere eller kasser, deres registreringsnummer og eventuelle plombenummer i rubrik I.23.
Rubrik I.19: Anvend den relevante HS-kode fra Verdenstoldorganisationen: 04.08 eller 21.06.10.
Kapitel III i bilag II til direktiv 90/539/EØF eller
—
Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).«
3)
Bilag XI affattes således:
»BILAG XI
(jf. artikel 18, stk. 2)
Standardveterinærcertifikat til anvendelse i forbindelse med transit/oplagring af specifikt patogenfrie æg, kød, hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fjervildt samt æg og ægprodukter
Transit/oplagring af specifikt patogenfrie æg, kød, hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fjervildt samt æg og ægprodukter
II. Sundhedsoplysninger
II.a. Certifikatets referencenummer
II.b.
II.1. Sundhedserklæring
Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter, at specifikt patogenfrie æg, kød, hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fjervildt samt æg og ægprodukter (1) , der er beskrevet i dette certifikat:
II.1.1 kommer fra et tredjeland, et område, en zone eller et segment, der er anført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008, og
(2) II.1.2 opfylder de relevante dyresundhedsbetingelser, der er fastsat i dyresundhedserklæringen i certifikatmodellerne i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.
Bemærkninger
Del I:
Rubrik I.8: Anfør oprindelseszonens eller oprindelsessegmentets kode (om nødvendigt) som fastlagt under kode i kolonne 2 i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.
Rubrik I.11: Afsendervirksomhedens navn, adresse og godkendelsesnummer.
Rubrik I.15: For jernbanevogne og lastbiler anføres registreringsnummer, for skibe navnet og for fly rutenummeret, hvis det er bekendt. Ved transport i containere eller kasser anføres det samlede antal containere eller kasser, deres registreringsnummer og eventuelle plombenummer i rubrik I.23.
Rubrik I.19: Anvend den relevante HS-kode fra Verdenstoldorganisationen: 02.07, 02.08.90, 04.07, 04.08 eller 21.06.10.
Del II:
(1) Specifikt patogenfrie æg, kød, hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fjervildt samt æg og ægprodukter, jf. del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.
(2) For specifikt patogenfrie æg (SPF), fjerkrækød (POU), kød af strudsefugle (RAT), kød af vildtlevende fjervildt (WGM), hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ (POU-MI/MSM), hakket kød og maskinsepareret kød af strudsefugle (RAT-MI/MSM), hakket kød og maskinsepareret kød af vildtlevende fjervildt (WGM-MI/MSM), æg (E) og ægprodukter (EP).