(1)

I henhold til artikel 126, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde og holdbare offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk, bæredygtig og inklusiv vækst, som bygger på finansiel stabilitet, hvorved den medvirker til at nå Unionens mål for bæredygtig vækst og beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, jf. artikel 126 i TEUF, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1), der indgår i stabilitets- og vækstpagten, skal det fastslås, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (2) fastsætter nærmere regler og definitioner med henblik på anvendelsen af nævnte bestemmelser. Unionens ramme for økonomisk styring trådte i kraft den 30. april 2024 og omfatter Rådets forordning (EU) 2024/1264, som ændrede forordning (EF) nr. 1467/97. I forbindelse med reformen er reglerne vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grund af manglende overholdelse af underskudskriteriet forblevet stort set uændrede, hvorimod proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grund af manglende overholdelse af gældskriteriet for så vidt angår medlemsstater med en gældskvote på over 60 % af BNP vil fokusere på afvigelser fra de anbefalede maksimale vækstrater for nettoudgifterne (3), der fastsættes af Rådet efter artikel 17 eller 19 i forordning (EU) 2024/1263 (4). I henhold til artikel 22, stk. 6, i forordning (EU) 2024/1263 beregnes afvigelser på grundlag af endelige data. 2025 er det indledende år for de maksimale årlige og kumulerede vækstrater for nettoudgifterne, som Rådet har henstillet til Finland. Vurderingen af overholdelsen af gældskriteriet kan først foretages, når de endelige data for 2025 foreligger, dvs. i foråret 2026.

Denne rådsafgørelse vedrører derfor kun det offentlige underskuds overskridelse af referenceværdien på 3 % set i forhold til BNP.

(4)

Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat og underrette Rådet herom, jf. artikel 126, stk. 5, i TEUF. Kommissionen konkluderede med henvisning til sin egen rapport, som er udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse af 4. december 2025, som er afgivet i medfør af artikel 126, stk. 4, i TEUF, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Finland. Den 12. december 2025 afgav Kommissionen derfor en sådan udtalelse til Finland og underrettede Rådet herom (5).

(5)

I artikel 126, stk 6, i TEUF fastsættes det, at Rådet skal tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Den generelle vurdering fører for Finlands vedkommende til nedenstående konklusioner.

(6)

Ifølge data leveret af Eurostat den 21. oktober 2025 (6) udgjorde Finlands offentlige underskud 4,4 % af BNP i 2024, mens den offentlige gæld udgjorde 82,5 % af BNP ved udgangen af 2024. I 2025 forventes Finlands offentlige underskud at nå op på 4,3 % af BNP (7). Det faktiske offentlige underskud i 2024 og det forventede underskud for 2025 ligger over og ikke tæt på traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, og de underskud, der overstiger referenceværdien, betragtes ikke som midlertidige. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2025 (8) ventes det offentlige underskud at holde sig over 3 % af BNP i 2025, 2026 og 2027. I Kommissionens rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF blev det vurderet, at underskuddene ud over referenceværdien i 2024 og 2025 er ekstraordinære på grund af indvirkningen af den negative makroøkonomiske udvikling og indvirkningen på de offentlige finanser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

(7)

I overensstemmelse med kravene i artikel 126, stk. 3, i TEUF har Kommissionen i sin rapport, som er udarbejdet i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, også undersøgt alle relevante forhold. Hvis den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, overstiger referenceværdien, tages der ved vurderingen af, om underskudskriteriet er overholdt, kun hensyn til disse forhold i faserne efter udstedelsen af rapporten i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF og forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, hvis det offentlige underskud – før der tages hensyn til disse relevante forhold – ligger tæt på referenceværdien og kun midlertidigt overstiger den, jf. artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97. I Finlands tilfælde er denne dobbelte betingelse ikke opfyldt. Derfor tages der ikke hensyn til relevante forhold.

(8)

Underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/97 er således ikke opfyldt.

(9)

Rådet har den 8. juli 2025 aktiveret en national undtagelsesklausul for at lette en stigning i forsvarsudgifterne i Finland (9) i perioden 2025-2028. I artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1467/97 fastsættes det, at hvis en national undtagelsesklausul aktiveres, kan Kommissionen og Rådet beslutte ikke at konkludere, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2025 forventes Finlands underskud i 2025 imidlertid at udgøre 3,4 % af BNP uden stigningen i forsvarsudgifterne siden 2021. Underskuddet ud over referenceværdien i Finland i 2025 kan således ikke fuldt ud forklares ved en stigning i forsvarsudgifterne siden referenceåret 2021. Artikel 2, stk. 5, finder derfor ikke anvendelse —