<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.14-->
  <head>
    <title>2025-01-202501C128202302530-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0253-23-202407996-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="24/09/2024 09:38:09" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="rEpbU/4mN8O5zbRMRkncVTfmFynXAsCDQOoolhGCm/KmFJfGXAnowF6j/6O1bKvDFm5kwhZR5vkbqmdLxWCUI6o1wlyWbC04tvhJampnWXZTbkdvMaGVnZaFc+amgzXWpeZC8rh7jHbFAdSHABmFnOZo9l3hgEzeXWE6+mI4TvM=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0253" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2023" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 05-09-24 08:46:10" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="de2861be17e64d50894e9febd2c887a7" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0253" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId25" style="first"/>
      <div id="rId21" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Szpunar – sag C-253/23</div>
      <div id="rId22" style="default">ASG 2</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      M. SZPUNAR
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 19. september 2024  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-253/23
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      ASG 2 Ausgleichsgesellschaft für die Sägeindustrie Nordrhein-Westfalen GmbH
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Land Nordrhein-Westfalen,
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-8" title="page-1">
      procesdeltagere:
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-9" title="page-1">
      Otto Fuchs Beteiligungen KG,
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-10" title="page-1">
      Bundeskartellamt
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-11" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Dortmund (den regionale ret i første instans i Dortmund, Tyskland))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-12" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – erstatningssøgsmål vedrørende en skade, der er forvoldt ved en overtrædelse af konkurrencereglerne – direktiv 2014/104/EU – kollektiv inddrivelse af fordringer – gyldigheden af overdragelser til en juridisk tjenesteyder – manglende mulighed for at anvende national lovgivning, der er til hinder for gyldigheden af sådanne overdragelser«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">At der opstår retlige aktører, der har til formål at samle aktiver, der bygger på erstatningskrav, som udspringer af Unionens konkurrenceret, er ikke et fuldstændig nyt fænomen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>). Den foreliggende sag giver imidlertid Domstolen en hidtil uset mulighed for at træffe afgørelse om foreneligheden med EU-retten af et forbud over for sådanne retlige aktører mod inddrivelse af fordringer vedrørende skader, der er forvoldt af et kartel, ved anvendelse af mekanismen for overdragelse af krav. Der er nærmere bestemt tale om et sådant forbuds forenelighed med artikel 101 TEUF, direktiv 2014/104/EU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>) og artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 1, stk. 1, i direktiv 2014/104 fastsætter følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-3">
      »Dette direktiv fastsætter visse regler, der er nødvendige for at sikre, at enhver, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af konkurrenceretten begået af en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning effektivt kan gøre retten til at kræve fuld erstatning for denne skade fra denne virksomhed eller sammenslutning. Direktivet fastsætter regler om fremme af lige konkurrence på det indre marked og fjernelse af hindringerne for det indre markeds funktion ved at sikre ensartet beskyttelse i hele Unionen for alle, som har lidt en sådan skade.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 2 fastsætter følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-3">
      »I dette direktiv forstås ved:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-3">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-23" title="page-3">
      4) »erstatningssøgsmål«: søgsmål i henhold til national ret, hvorved et erstatningskrav indbringes for en national ret af den formodede skadelidte, eller af en person, der optræder på vegne af en eller flere formodede skadelidte, når EU-retten eller national ret giver mulighed herfor, eller af en fysisk eller juridisk person, der er indtrådt i den formodede skadelidtes rettigheder, herunder den person, der har erhvervet kravet
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-24" title="page-4">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 3 med overskriften »Ret til fuld erstatning« fastsætter følgende i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-26" title="page-4">
      »Medlemsstaterne sikrer, at enhver fysisk eller juridisk person, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af konkurrenceretten, kan kræve og opnå fuld erstatning for denne skade.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme direktivs artikel 4 med overskriften »Effektivitets- og ækvivalensprincippet« har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-4">
      »I overensstemmelse med effektivitetsprincippet sikrer medlemsstaterne, at alle nationale regler og procedurer vedrørende retten til at gøre erstatningskrav gældende er udformet og anvendes på en sådan måde, at de ikke gør det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at gøre retten til fuld erstatning efter EU-retten for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten gældende. I overensstemmelse med ækvivalensprincippet må nationale regler og procedurer vedrørende søgsmål om erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af artikel 101 eller 102 i TEUF ikke være mindre gunstige for de formodede skadelidte end dem, der gælder for tilsvarende erstatningssøgsmål som følge af overtrædelser af national ret.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/104 fastsætter følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-4">
      »Medlemsstaterne sikrer, at når en national konkurrencemyndighed eller appelret har truffet en endelig afgørelse om overtrædelse af konkurrenceretten, anses den for at være uomtvistelig med henblik på et erstatningssøgsmål, der er indbragt for deres nationale retter i henhold til artikel 101 eller 102 i TEUF eller i henhold til national konkurrenceret.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tysk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 1, stk. 1, i Gesetz über außergerichtliche Rechtsdienstleistungen (lov om juridiske tjenesteydelser) af 12. december 2007  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>) som ændret ved lov af 10. marts 2023  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>) (herefter »lov om juridiske tjenesteydelser«) har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-33" title="page-4">
      »Denne lov regulerer beføjelsen til at udføre udenretslige juridiske tjenesteydelser i Forbundsrepublikken Tyskland. Den har til formål at beskytte borgerne, retsforhold og retsordenen mod ukvalificerede juridiske tjenesteydelser. […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 2 i lov om juridiske tjenesteydelser med overskriften »Begrebet juridisk tjenesteydelse« fastsætter følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-35" title="page-5">
      »1) Ved juridisk tjenesteydelse forstås enhver aktivitet inden for en anden persons anliggender, for så vidt som denne aktivitet kræver en juridisk undersøgelse af det pågældende tilfælde.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-36" title="page-5">
      2) Uanset de i stk. 1 fastsatte betingelser forstås ved juridisk tjenesteydelse inddrivelse af fremmede fordringer eller fordringer, der med henblik på inddrivelse overdrages for en andens regning, hvis inddrivelsen af fordringer drives som en selvstændig forretning, herunder med hensyn til juridisk undersøgelse og juridisk rådgivning vedrørende inddrivelse (inkassotjenesteydelser). De overdragne fordringer anses ikke for fremmede fordringer i forhold til den første kreditor.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-37" title="page-5">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 3 i lov om juridiske tjenesteydelser med overskriften »Beføjelse til at udføre udenretslige juridiske tjenesteydelser« har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-5">
      »Selvstændig udførelse af udenretslige juridiske tjenesteydelser er kun tilladt i det omfang, det er tilladt i forhold til denne lov eller ved eller på grundlag af andre love.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 10 i lov om juridiske tjenesteydelser fastsætter bl.a. følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-41" title="page-5">
      »(1) Fysiske og juridiske personer samt selskaber uden status som juridisk person, som er registreret hos den kompetente myndighed (registrerede personer), må på grundlag af særlig sagkundskab udføre juridiske tjenesteydelser på følgende områder:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-42" title="page-5">
      1. inkassotjenesteydelser […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 11 i lov om juridiske tjenesteydelser med overskriften »Særlig sagkundskab, erhvervsbetegnelser« fastsætter følgende i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-5">
      »Inkassotjenesteydelser kræver særlig sagkundskab inden for de retsområder, der er relevante for den ansøgte inkassovirksomhed, navnlig civilretten, handelsretten, værdipapir- og selskabsretten, den civile procesret, herunder tvangsfuldbyrdelsesreglerne og insolvensretten, samt lovgivningen om sagsomkostninger.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 12 i lov om juridiske tjenesteydelser fastsætter betingelserne for registrering og bemyndigelse til at udstede regler. Denne bestemmelse nævner endvidere teoretisk og praktisk sagkundskab på det område, der er omhandlet i denne lovs § 10, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til §§ 2 og 4 i Rechtsdienstleistungsverordnung (bekendtgørelse om juridiske tjenesteydelser)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>) kan den dokumentation for teoretisk sagkundskab, som kræves i henhold til § 12 i lov om juridiske tjenesteydelser, bl.a. fremgå af et bevis for en bestået uddannelse på mindst 120 timer, som er egnet til at muliggøre erhvervelsen af alle de kundskaber, som er nødvendige for at blive opført i det register, der er nævnt i § 10 i lov om juridiske tjenesteydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Faktiske omstændigheder i hovedsagen, retsforhandlingerne for Domstolen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 31. marts 2020 har ASG 2 Ausgleichsgesellschaft für die Sägeindustrie Nordrhein-Westfalen GmbH (herefter »ASG 2«) anlagt et søgsmål ved den forelæggende ret, Landgericht Dortmund (den regionale ret i første instans i Dortmund, Tyskland), på grundlag af rettigheder, som er blevet overdraget til selskabet af 32 savværksvirksomheder etableret i Tyskland, Belgien og Luxembourg. ASG 2 har rejst erstatningskrav for skade forvoldt af et kartel. I denne sag er delstaten Nordrhein-Westfalen (Tyskland) blevet foreholdt, at den under tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, i det mindste i perioden fra den 28. juni 2005 til den 30. juni 2019, samordnede priserne for nåletræskævler (herefter »rundtømmer«) for sig selv og andre skovejere i Nordrhein-Westfalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret forklarer, at Bundeskartellamt (den tyske konkurrencemyndighed) efterforskede denne fremgangsmåde før anlæggelsen af hovedsagen. I 2009 traf denne myndighed på grundlag af § 32b i Gesetz gegen Wettbewerbsbeschränkungen (lov om konkurrencebegrænsninger, herefter »konkurrenceloven«) en afgørelse om tilsagn på grundlag af tysk ret og artikel 101 TEUF over for delstaten Nordrhein-Westfalen og andre delstater, som på tilsvarende vis var involveret i markedsføring af rundtømmer (herefter »afgørelsen om tilsagn af 2009«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 2012 indledte Bundeskartellamt en ny undersøgelse af vilkårene på det pågældende marked vedrørende delstaten Baden-Württemberg (Tyskland). På grundlag af konklusionerne i denne undersøgelse annullerede denne myndighed afgørelsen om tilsagn af 2009 og udstedte ved anvendelse af konkurrencelovens § 32 et påbud om ophør, som dog efterfølgende blev annulleret af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland). Der foreligger med hensyn til delstaten Nordrhein-Westfalen ingen anden afgørelse end afgørelsen om tilsagn af 2009.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har de berørte savværksvirksomheder rejst krav over for delstaten Nordrhein-Westfalen om erstatning for den skade, de har lidt siden den 28. juni 2005 som følge af de angiveligt uforholdsmæssigt høje priser, de har betalt for rundtømmer fra delstaten Nordrhein-Westfalen på grund af det pågældende kartel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Alle de berørte savværksvirksomheder har overdraget deres rettigheder til ASG 2 med henblik på, at denne gør disse rettigheder gældende. ASG 2 råder som »juridisk tjenesteyder« som omhandlet i lov om juridiske tjenesteydelser over en godkendelse i henhold til denne lov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">ASG 2 har samlet gjort overdragernes rettigheder gældende i eget navn og for egen regning, men på vegne af overdragerne, i første omgang udenretsligt og nu repræsenteret ved advokat ved den forelæggende ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kravet om erstatning for den skade, der er forvoldt af kartellet, er baseret på indkøb af rundtømmer til flere hundredetusinde euro foretaget af de pågældende savværksvirksomheder. For hver overdrager andrager disse indkøb et beløb på flere tusinde eller flere titusinder transaktioner. Til gengæld har overdragerne lovet ASG 2 et honorar, hvis sagen vindes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Delstaten Rheinland-Westfalen har bestridt søgsmålet både med hensyn til realiteten og med hensyn til ASG 2’s søgsmålskompetence. Overdragelserne til ASG 2 blev nemlig angiveligt foretaget i strid med lov om juridiske tjenesteydelser og er dermed ugyldige i henhold til tysk ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret synes at være enig i delstaten Rheinland-Westfalens opfattelse og lægge til grund, at de pågældende overdragelser er ugyldige i henhold til tysk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne ret har nemlig anført, at borgernes rettigheder kan sammenlægges med henblik på efterfølgende at blive gjort gældende ved domstolene ved mekanismer for overdragelse af krav (»Abtretungsmodelle«), der også benævnes »kollektive inkassosøgsmål« (»Sammelklage-Inkasso«). I forbindelse med denne mekanisme overdrager personer, der mener at have lidt et tab, deres formodede krav til en juridisk tjenesteyder, som er godkendt i henhold til lov om juridiske tjenesteydelser, og som gør kravene gældende samlet i eget navn og for egen regning på overdragernes vegne mod en provision (i tilfælde af medhold).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende ret accepteres kollektive inkassosøgsmål i Bundesgerichtshofs (forbundsdomstol) retspraksis inden for forskellige retsområder, nemlig inden for lejeretten, med hensyn til håndhævelse af flypassagerrettigheder samt ved erstatningssøgsmål i forbindelse med den såkaldte dieselskandale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret påpeger, at Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) endnu ikke har haft lejlighed til at udtale sig om den specifikke problemstilling vedrørende lovligheden af et kollektivt inkassosøgsmål i forbindelse med erstatning for skade forvoldt af et kartel. Et sådant søgsmål anses derimod af de lavere retsinstanser for at være ulovligt i denne specifikke sammenhæng, navnlig når der er tale om søgsmål, som er uafhængige af eventuelle konstateringer, der måtte være foretaget af konkurrencemyndighederne (såkaldte »stand alone-søgsmål«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge disse retsinstanser er erstatningen for skade forvoldt af et kartel nemlig særlig kompleks, og der er risiko for interessekonflikter. Desuden er inkassotjenesteydere inden for anvendelsesområdet for lov om juridiske tjenesteydelser, på trods af forpligtelsen til at dokumentere deres sagkundskab, sjældent sagkyndige på dette område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende ret er disse kendetegn ved erstatning for skade forvoldt af et kartel af særlig betydning i forbindelse med et uafhængigt søgsmål (»stand alone-søgsmål«). Hvis der ikke er konstateret en overtrædelse af konkurrenceretten, vil et sådant søgsmål nemlig indebære en prøvelse af en lang række elementer, som principielt ikke henhører under civilretten, og som det er »umuligt at beherske fra begyndelsen og uden vanskeligheder«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret påpeger, at anvendelsen af et kollektivt inkassosøgsmål med henblik på at opnå erstatning for skade forvoldt af et kartel i fraværet af en sådan konstatering af en overtrædelse dermed klart overskrider grænserne for de udenretslige aktiviteter, som kan tænkes under begrebet »inkassotjenesteydelser« som omhandlet i § 2, stk. 2, i lov om juridiske tjenesteydelser, nemlig ydelser, som er begrænset til retlig prøvelse og rådgivning ved en sagkyndig i forbindelse med inddrivelse af krav som omhandlet i §§ 2 og 11 i lov om juridiske tjenesteydelser, sammenholdt med §§ 2 og 4 i bekendtgørelse om juridiske tjenesteydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret anfører, at de i hovedsagen omhandlede overdragelser på denne baggrund er ugyldige, og at det kollektive inkassosøgsmål, som er anlagt på grundlag af disse overdragelser, derfor skal afvises uden yderligere prøvelse af substansen på grund af manglende søgsmålskompetence. Endvidere vil dette søgsmål ikke suspendere forældelsesfristen for overdragerne, der således ikke længere kan gøre deres krav gældende ved et søgsmål anlagt på grundlag af en selvstændig rettighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden forklarer den forelæggende ret, at tysk ret ikke fastsætter andre lige så velegnede muligheder for at sikre en effektiv håndhævelse af retten til erstatning for »masseskader« eller »diffuse skader« i kartelsager.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende anfører den forelæggende ret indledningsvis, at en væsentlig del af de mekanismer, der er fastsat i tysk ret, ikke finder anvendelse på erstatningssøgsmål anlagt af virksomheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret påpeger endvidere, at tysk ret ganske vist giver mulighed for overdragelse af krav ved »ægte« factoring, dvs. ikke blot en overdragelse i form af et mandat, men en fuldstændig overdragelse af en tredjeparts fordring. Imidlertid er denne mekanisme, henset til de særlige kendetegn ved erstatning for skade på kartelområdet, ikke en brugbar mulighed. Fastsættelsen af købsprisen og værdiansættelsen medfører betydelige vanskeligheder, idet erstatningsbeløbet er ukendt. Derfor kan fordringerne blive solgt for en brøkdel af deres nominelle værdi, således at de skadelidte parter vil være tilbøjelige til at give afkald på enhver udsigt til erstatning. En sådan overdragelse af krav vil således ikke give reel mulighed for at inddrive erstatningskravene.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig påpeger den forelæggende ret, at sammenlægningen af kravene ved et procesfællesskab, dvs. ved anlæggelse af et søgsmål, som er fælles for flere overdragere, ikke længere er en brugbar mulighed. Dels er et sådant søgsmål nemlig vanskeligt muligt uden en tjenesteyder, som sikrer organiseringen heraf. Dels vil et søgsmål anlagt gennem et procesfællesskab kun medføre en formel sammenlægning af søgsmålene, som fortsat vil kunne blive adskilt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret anfører dog, at den af de grunde, der nævnes i punkt 26-28 i dette forslag til afgørelse, og på trods af fraværet af en brugbar mulighed, må lægge til grund, at overdragelserne i hovedsagen er ugyldige, og afvise det søgsmål, der er indbragt for den.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund opstår det spørgsmål, om EU-retten er til hinder for den forelæggende rets fortolkning af lov om juridiske tjenesteydelser, som har til virkning at forbyde inddrivelsen af skader, der er forvoldt af et kartel, ved anvendelse af mekanismen for overdragelse af krav (herefter »det i hovedsagen omhandlede forbud«). Såfremt EU-retten er til hinder for en fortolkning af lov om juridiske tjenesteydelser med en sådan virkning, skal den forelæggende ret nemlig undlade at anvende denne lov, således at overdragelserne skal anses for at være gyldige. Denne ret vurderer, at en fortolkning af lov om juridiske tjenesteydelser i overensstemmelse med EU-retten ikke er mulig, da denne fortolkning ville være contra legem.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende ret kan en fortolkning af lov om juridiske tjenesteydelser, som har til virkning, at det i hovedsagen omhandlede forbud opstår, være i strid med direktiv 2014/104, det EU-retlige effektivitetsprincip og det EU-retlige princip om effektiv retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første vedrører den forelæggende rets tvivl for så vidt angår direktiv 2014/104 nærmere bestemt artikel 3, stk. 1, og artikel 2, nr. 4), tredje led. Ifølge denne ret bekræfter disse bestemmelser de skadelidtes ret til at opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt som følge af et kartel, og udstrækker denne ret til personer, »der er indtrådt i den formodede skadelidtes rettigheder, herunder den person, der har erhvervet kravet«. Endvidere tager dette direktivs artikel 2, nr. 4), tredje led, netop sigte på den i hovedsagen omhandlede overdragelsesmekanisme, og samme direktiv overlader ikke medlemsstaterne nogen skønsmargen. Den forelæggende ret påpeger, at denne artikel 2, nr. 4), andet led, henviser til en medlemsstats nationale ret (»en person, der optræder på vegne af en eller flere formodede skadelidte, når EU-retten eller national ret giver mulighed herfor«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>)), indeholder tredje led ikke en tilsvarende henvisning med hensyn til overdragelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet angiver den forelæggende ret, at den er i tvivl om, hvorvidt det i hovedsagen omhandlede forbud er foreneligt med artikel 101 TEUF og artikel 4, stk. 3, TEU. For så vidt som »enhver«, således som det følger af retspraksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>), kan kræve fuld erstatning for den skade, vedkommende har lidt som følge af en overtrædelse af kartelreglerne, skal medlemsstaterne sikre den effektive virkning af denne ret og må navnlig ikke gøre udøvelsen heraf umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig. Den forelæggende ret anfører, at Domstolen i forbindelse med ophavsret allerede har fastslået, at skadelidte ikke må fratages muligheden – som er »almindelig inden for forskellige retsområder« – for at overdrage deres erstatningsret til specialiserede virksomheder, navnlig på grund af de problemer, som disse personer kan have med selv at inddrive disse fordringer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt det i hovedsagen omhandlede forbud er foreneligt med princippet om effektiv retsbeskyttelse, som er fastsat i chartrets artikel 47, stk. 1. I henhold til dette princip skal enhver have adgang til effektive retsmidler, der er egnede til at sikre den ved EU-retten beskyttede retsstilling. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret anerkender, at det følger af dommen i sagen Alassini m.fl.  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>), at en tilsidesættelse af retten til effektiv retsbeskyttelse undtagelsesvis er mulig, »forudsat at [tilsidesættelsen] faktisk er nødvendig[…] for at tilgodese de almene hensyn, som den omhandlede foranstaltning forfølger, og forudsat at [tilsidesættelsen] ikke, når henses til [dens] formål, indebærer et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb over for det centrale indhold af de beskyttede rettigheder«. Imidlertid opfylder det i hovedsagen omhandlede forbud efter den forelæggende rets opfattelse ikke disse betingelser. Dels kan der nemlig tænkes mindre indgribende foranstaltninger end et fuldstændigt forbud mod inddrivelse af erstatningskrav. Dels berører det i hovedsagen omhandlede forbud det væsentligste indhold i retten til effektiv retsbeskyttelse, eftersom personer, som kan have lidt skade som følge af et kartel, fratages enhver effektiv beskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Landgericht Dortmund (den regionale ret i første instans i Dortmund) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-76" title="page-11">
      »1) Skal EU-retten, navnlig artikel 101 TEUF, artikel 4, stk. 3, TEU, [chartrets] artikel 47 […] samt artikel 2, nr. 4), og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/104/EU, fortolkes således, at den er til hinder for en fortolkning og anvendelse af en medlemsstats nationale ret, hvorved en skadelidt, der muligvis har lidt en skade som følge af en overtrædelse af artikel 101 TEUF – som på grundlag af artikel 9 i direktiv 2014/104/EU henholdsvis de nationale bestemmelser, der gennemfører denne med bindende virkning – nægtes muligheden for at overdrage sine krav i form af et mandat – navnlig i tilfælde af mange enkeltstående krav – til en godkendt juridisk tjenesteyder, for at denne kan håndhæve dem sammen med andre formodede skadelidtes krav gennem et follow on-søgsmål, hvis der ikke findes andre ligeværdige lovbestemte eller aftalemæssige muligheder for at samle erstatningskrav, navnlig fordi de ikke fører til domme om betaling eller af andre processuelle grunde ikke er praktisk gennemførlige eller af økonomiske grunde objektivt er urimelige, og det derfor bliver praktisk umuligt eller i hvert fald uforholdsmæssigt vanskeligt at forfølge mindre skader?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-77" title="page-11">
      2) Skal EU-retten under alle omstændigheder fortolkes på denne måde, når de omhandlede erstatningskrav skal forfølges uden en forudgående afgørelse fra Europa-Kommissionen eller nationale myndigheder med hensyn til den formodede overtrædelse, som har bindende virkning i henhold til nationale forskrifter, og som er baseret på artikel 9 i direktiv 20147104/EU (såkaldt »stand alone-søgsmål«), hvis der ikke findes andre ligeværdige lovbestemte eller aftalemæssige muligheder for at samle erstatningskravene med henblik på civilretlig forfølgelse af de grunde, der allerede er nævnt i det første spørgsmål, og navnlig hvis en overtrædelse af artikel 101 TEUF ellers slet ikke ville blive forfulgt, altså hverken ved offentlig håndhævelse eller privat håndhævelse?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-78" title="page-11">
      3) Såfremt mindst et af de to spørgsmål besvares bekræftende: Skal de tilsvarende bestemmelser i tysk ret, såfremt de ikke kan fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, undlades anvendt med den konsekvens, at overdragelserne i det mindste ud fra dette synspunkt er gyldige, og en effektiv rettighedshåndhævelse bliver mulig?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hovedsagens parter, den tyske regering og Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Med undtagelse af Otto Fuchs Beteiligungen KG (herefter »Otto Fuchs«) deltog alle disse parter i retsmødet den 7. maj 2024.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har den forelæggende ret forelagt tre præjudicielle spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De to første spørgsmål vedrører foreneligheden mellem en fortolkning af national ret, som har til virkning at forbyde inddrivelse af erstatning for skader forvoldt af et kartel ved mekanismen for overdragelse af krav, og EU-retten. Med det tredje spørgsmål ønskes det oplyst, om den forelæggende ret kan undlade at anvende nationale bestemmelser, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Dette sidste spørgsmål forelægges alene for det tilfælde, at Domstolen måtte besvare mindst et af de to første spørgsmål bekræftende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Før jeg drøfter realiteten med hensyn til disse to spørgsmål, er der efter min opfattelse behov for at fremsætte nogle korte indledende bemærkninger om, hvorvidt anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første og det andet præjudicielle spørgsmål – mekanismen for overdragelse af krav</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formaliteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Otto Fuchs, delstaten Nordrhein-Westfalen og Kommissionen har gjort gældende, at for så vidt som der ikke er indbragt et »follow on-søgsmål«, men derimod et selvstændigt søgsmål for den forelæggende ret, kan det første spørgsmål ikke antages til realitetsbehandling, eftersom det åbenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er enig i dette argument.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af fast retspraksis, at præjudicielle spørgsmål vedrørende EU-retten er omfattet af en formodning for at være relevante. Domstolen kan kun afvise at træffe afgørelse om en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af en national ret, hvis det fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, såfremt problemet er af hypotetisk karakter, eller såfremt Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en sagligt korrekt besvarelse af disse spørgsmål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lyset af denne faste retspraksis skal argumenterne vedrørende formaliteten med hensyn til de præjudicielle spørgsmål prøves.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I hovedsagen sondrer den forelæggende ret mellem det første og det andet spørgsmål med henvisning til artikel 9 i direktiv 2014/104. Mens det første spørgsmål vedrører den situation, at et erstatningssøgsmål anlægges, efter at der »med bindende virkning« som omhandlet i denne bestemmelse er blevet konstateret en overtrædelse af konkurrenceretten ved en endelig afgørelse truffet af en national konkurrencemyndighed eller en appelret (»follow on-søgsmål«), vedrører det andet spørgsmål nemlig den situation, at et erstatningssøgsmål anlægges, uden at der foreligger en sådan afgørelse (»stand alone-søgsmål«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund, og henset til det forhold, at ASG 2 har anlagt et enkelt søgsmål ved den forelæggende ret, som vedrører den samme overtrædelse af konkurrenceretten, er det ene af de to første spørgsmål hverken knyttet til realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende følger det af artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/104, at medlemsstaterne sikrer, at når en national konkurrencemyndighed eller appelret har truffet en endelig afgørelse om overtrædelse af konkurrenceretten, anses den for at være uomtvistelig med henblik på et erstatningssøgsmål, der er indbragt for deres nationale retter i henhold til artikel 101 TEUF eller 102 TEUF eller i henhold til national konkurrenceret. Endvidere fastsætter dette direktivs artikel 2, nr. 11), at en »afgørelse om overtrædelse« er en afgørelse om overtrædelse af konkurrenceretten, der er truffet af en konkurrencemyndighed eller en appelret. I henhold til samme direktivs artikel 2, nr. 12), er en sådan afgørelse endelig, når den ikke længere kan være genstand for almindelige retsmidler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret påpeger, at der med hensyn til delstaten Nordrhein-Westfalen ikke foreligger nogen anden afgørelse end afgørelsen om tilsagn af 2009  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>). Det skal derfor afklares, om denne afgørelse fastslog en overtrædelse og dermed har de retsvirkninger, der anføres i artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/104.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at den tyske konkurrencemyndighed i afgørelsen om tilsagn af 2009 for delstaten Nordrhein-Westfalen fastsatte konkrete tærskelværdier for kooperativer for markedsføring af træ samt foranstaltninger til at svække deres markedsposition. Desuden anfører den forelæggende ret, at denne afgørelse blev truffet på grundlag af konkurrencelovens § 32b.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Konkurrencelovens § 32b er ganske vist ikke gengivet i anmodningen om præjudiciel afgørelse, men det kan konstateres, at denne bestemmelses ordlyd, således som den tyske konkurrencemyndighed har anerkendt, svarer til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>). Denne bestemmelse i tysk ret fastsætter nemlig i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9, stk. 1, første punktum, at når en virksomhed i forbindelse med en procedure, som gennemføres af denne myndighed, tilbyder at afgive tilsagn, der imødekommer de betænkeligheder, som denne myndighed har, og som den har underrettet de pågældende virksomheder om i sin foreløbige vurdering, kan samme myndighed ved beslutning gøre disse tilsagn bindende for virksomhederne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>). Endvidere kan virkningerne af en sådan beslutning, således som det fastsættes i denne forordnings artikel 9, stk. 1, andet punktum, underlægges en tidsmæssig begrænsning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>), men det konkluderes i beslutningen, at der ikke længere er grund til, at den pågældende myndighed griber ind  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>). Endelig kan den tyske konkurrencemyndighed tilbagekalde sin afgørelse under næsten samme betingelser som dem, der er opregnet i artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, og genåbne proceduren  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En afgørelse om tilsagn truffet på grundlag af artikel 9 i forordning nr. 1/2003 indeholder ikke en endelig konstatering af en overtrædelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF. Afslutningen af overtrædelsesproceduren indledt mod disse virksomheder giver dem nemlig mulighed for at undgå konstatering af en overtrædelse af konkurrenceretten og eventuelt pålæg af bøder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). Ud fra samme tankegang bør det i sådanne afgørelser, som det fremgår af 13. betragtning til forordning nr. 1/2003, fastslås, at der ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind, »uden at det konkluderes, om der er sket en overtrædelse, eller der stadig finder en overtrædelse sted«. Derfor er Kommissionen under en procedure, der er indledt i henhold til denne forordnings artikel 9, fritaget fra forpligtelsen til at kvalificere og konstatere overtrædelsen, idet den kun skal undersøge og eventuelt acceptere de af de pågældende virksomheder foreslåede tilsagn på baggrund af de problemer, den har identificeret i sin foreløbige vurdering og i forhold til de mål, der forfølges  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har ganske vist fastslået, at de nationale retter ikke kan se bort fra afgørelser om tilsagn truffet af Kommissionen, og at »formålet om en effektiv og ensartet anvendelse af EU-konkurrenceretten [påbyder] nationale domstole at tage hensyn til Kommissionens foreløbige vurdering og at anse Kommissionens vurdering for en vigtig indikation, ja sågar for et indledende bevis for, at den pågældende aftale er konkurrencebegrænsende i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>). Imidlertid kan denne passage ikke opfattes således, at en afgørelse om tilsagn indeholder nogen form for konstatering af en overtrædelse af konkurrenceretten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne passage tager nemlig ikke sigte på en hvilken som helst afgørelse om tilsagn, men derimod på Kommissionens »foreløbige vurdering«, hvori der eventuelt kan redegøres for faktiske omstændigheder med en vis bevisværdi for et erstatningssøgsmål anlagt ved en national ret. Som Domstolen selv har bemærket, kan denne bevisværdi sammenlignes med bevisværdien af en indikation eller et indledende bevis, uden dog at udgøre et bevis, der i sig selv gør det muligt at fastslå en overtrædelse af konkurrenceretten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intet tyder på, at en afgørelse om tilsagn truffet på grundlag af konkurrencelovens § 32b i henhold til tysk ret har virkninger, der rækker videre end virkningerne af en beslutning truffet af Kommissionen på grundlag af artikel 9 i forordning nr. 1/2003. Med forbehold af de efterprøvninger, som henhører under den nationale domstols kompetence, kan afgørelsen om tilsagn af 2009 – for så vidt som denne afgørelse ikke fastslog en overtrædelse af konkurrenceretten – ikke have de virkninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/104. Det må således lægges til grund, at det første spørgsmål ikke vedrører realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, hvorfor det ikke kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion ændres ikke af den tyske konkurrencemyndigheds argumentation, hvorefter hovedsagen som følge af afgørelsen om tilsagn af 2009 og de sager, der er anlagt ved de tyske retter i forbindelse med denne afgørelse, udgør et efterfølgende hybridsøgsmål. Ifølge denne myndighed er et sådant søgsmål en mellemting mellem et efterfølgende søgsmål (»follow on-søgsmål«) og et selvstændigt søgsmål (»stand alone-søgsmål«). Denne myndighed har medgivet, at beviset for skaden i forbindelse med et sådant efterfølgende hybridsøgsmål lettes af, at der foreligger en tidligere afgørelse fra en national myndighed vedrørende forhold, som helt eller delvist svarer til de faktiske omstændigheder i hovedsagen. Imidlertid kan hovedsagens parter ikke støtte sig på den bindende virkning af en afgørelse truffet af en national myndighed som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2014/104.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bør derfor fastslås, at det første præjudicielle spørgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling. Med forbehold af argumentet om den selvstændige karakter af det i hovedsagen omhandlede erstatningssøgsmål, som jeg netop har undersøgt, er de øvrige argumenter, som er fremsat af Otto Fuchs og delstaten Nordrhein-Westfalen, ikke egnede til at medføre, at det første spørgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling. Jeg vil dog alligevel drøfte disse argumenter, dels fordi en undersøgelse af dem kan være nyttig, såfremt Domstolen ikke måtte dele mit synspunkt angående formaliteten med hensyn til det første spørgsmål, og dels fordi de er blevet gjort gældende til støtte for den opfattelse, at det andet spørgsmål heller ikke kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Otto Fuchs og delstaten Nordrhein-Westfalen har fremsat en række argumenter til støtte for den opfattelse, at det andet præjudicielle spørgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende har de for det første gjort gældende, at den forelæggende ret, for så vidt som den ikke har formuleret et åbent spørgsmål, ledsaget af forskellige mulige besvarelser, ikke er i tvivl om fortolkningen af EU-retten. Denne ret støtter sig nemlig på en fortolkning af EU-retten, som gør det muligt for den at fastslå, at den nationale lovgivning ikke er forenelig hermed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette argument kan ikke tages til følge. Det andet præjudicielle spørgsmål vedrører fuldt ud fortolkningen af EU-retten og har forbindelse med hovedsagen. Det tilkommer alene den forelæggende ret at fastslå, om der er behov for Domstolens afklaring af dette spørgsmål. Den kategoriske måde, hvorpå denne ret har formuleret visse af sine overvejelser, er heller ikke egnet til at rejse tvivl om, hvorvidt dens præjudicielle spørgsmål kan antages til realitetsbehandling. Den forelæggende ret kan nemlig i sin forelæggelseskendelse ligeledes kortfattet angive sin opfattelse vedrørende besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>) uden at risikere, at dens afgørelse afvises fra realitetsbehandling. I den foreliggende sag er dette netop, hvad den forelæggende ret har gjort.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet kan argumentet om, at det andet spørgsmål er hypotetisk, for så vidt som det vedrører såkaldte »diffuse« skader og hviler på den opfattelse, at det »bliver praktisk umuligt eller i hvert fald uforholdsmæssigt vanskeligt at forfølge mindre skader«, hvis erstatningskrav på grundlag af kartelretten ikke kan gøres gældende samlet ved et kollektivt inkassosøgsmål, mens hovedsagen hverken vedrører diffuse skader eller mindre skader, heller ikke tages til følge.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det anføres, at begreberne »diffus« eller »mindre« skade ikke er EU-retlige begreber. I forelæggelseskendelsen har disse begreber kun beskrivende karakter, og det er kun den nationale ret, der er kompetent til at fastslå og vurdere de faktiske omstændigheder i hovedsagen. Begrebet »diffuse skader« (»Streuschäden«) defineres nemlig af den forelæggende ret som skader, der er kendetegnet ved, at de indebærer en ubetydelig skade for den skadelidte, men at deres beløb vokser, hvis alle de skadelidte lægges sammen. Begrebet »masseskader« (»Massenschäden«), som også anvendes i de præjudicielle spørgsmål, defineres ikke af den forelæggende ret, men synes at henvise til den situation, at flere personer hævder at have lidt en skade i form af et tab, der skyldes den samme udløsende omstændighed. Det fremgår af den juridiske litteratur, at masseskader også adskiller sig fra diffuse skader i kraft af omfanget af de skader, som hver enkelt person individuelt har lidt. Masseskader er tilstrækkelig væsentlige til, at hvert individ har en interesse i at kræve erstatning for den forvoldte skade. Imidlertid er håndhævelsen af disse krav kompleks og omkostningsfuld for den enkelte skadelidte  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje har Otto Fuchs og delstaten Nordrhein-Westfalen foreholdt den forelæggende ret, at den støtter sin forelæggelseskendelse på den opfattelse, at der dels ikke findes nogen anden mulighed end det kollektive inkassosøgsmål, og dels at det, såfremt erstatningskrav på grundlag af kartelretten ikke kan gøres gældende samlet ved et sådant kollektivt inkassosøgsmål, ville være praktisk umuligt eller i hvert fald uforholdsmæssigt vanskeligt at forfølge mindre skader, og at der ikke ville blive anlagt nogen søgsmål på grundlag af en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, hverken i forbindelse med den offentlige håndhævelse af de konkurrenceretlige bestemmelser eller i forbindelse med den private håndhævelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende udgør konstateringerne vedrørende de faktiske omstændigheder ganske vist de præmisser, som de præjudicielle spørgsmål bygger på. Det er ligeledes korrekt, at visse af parterne har fremsat bemærkninger med henblik på at supplere eller bestride de faktiske og retlige omstændigheder i hovedsagen. Disse parter har i det væsentlige kritiseret den forelæggende rets konstatering af, at mekanismen for overdragelse af krav i tysk ret er det eneste effektive retsmiddel, som gør det muligt at sikre beskyttelsen af de skadelidtes rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Vurderingen af, om der findes andre mekanismer, som gør det muligt for de skadelidte at udøve deres rettigheder over for gerningsmanden til en overtrædelse af konkurrenceretten, henhører imidlertid under fortolkningen af national ret. I denne henseende tilkommer det i henhold til kompetencefordelingen mellem Unionens retsinstanser og de nationale retter, eftersom den forelæggende ret har fastlagt de faktiske omstændigheder og de retsregler, som er baggrunden for de spørgsmål, som den har forelagt, ikke Domstolen at efterprøve rigtigheden heraf  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>). Tilsvarende kan Domstolen hvad angår kritikken vedrørende de faktiske og retlige omstændigheder, som ligger til grund for forelæggelseskendelsen i hovedsagen, heller ikke træde i en national rets sted og besvare denne kritik.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som konstateringerne vedrørende de faktiske og retlige omstændigheder i forelæggelseskendelsen udgør præmisser, som de præjudicielle spørgsmål bygger på, bør Domstolen efter min opfattelse gøre den forelæggende ret opmærksom på denne kritik for at gøre det muligt for den at afklare, hvorledes EU-retten, således som den fortolkes af Domstolen, skal anvendes. Domstolens forpligtelse til at træffe afgørelse om forelæggelseskendelsen gælder nemlig med forbehold af den forelæggende rets mulighed for i givet fald at efterprøve de faktiske omstændigheder, som ligger til grund for dens præjudicielle spørgsmål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Uanset ovenstående bør det fastslås, at det andet spørgsmål kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Realiteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 101 TEUF, artikel 2, nr. 4), artikel 3, stk. 1, og artikel 4 i direktiv 2014/104 samt chartrets artikel 47 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en fortolkning af national ret, hvorved formodede skadelidte, hvis der ikke foreligger en endelig afgørelse om en overtrædelse af konkurrenceretten, nægtes muligheden for i form af et mandat at overdrage rettigheder til erstatning for skader forvoldt af et kartel til en godkendt juridisk tjenesteyder med henblik på, at denne gør disse krav gældende samlet, hvis der ikke findes andre ligeværdige lovbestemte eller aftalemæssige muligheder for at samle erstatningskravene, med den konsekvens, for det første, at det bliver praktisk umuligt eller i hvert fald uforholdsmæssigt vanskeligt at forfølge mindre skader, og, for det andet, at en overtrædelse af artikel 101 TEUF slet ikke vil blive forfulgt, hverken ved offentlig håndhævelse eller privat håndhævelse af de konkurrenceretlige bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De relevante bestemmelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet spørgsmål vedrører fortolkningen af artikel 101 TEUF, chartrets artikel 47 og bestemmelser i direktiv 2014/104. For så vidt som dette spørgsmål vedrører fortolkningen af dette direktiv, vil det være hensigtsmæssigt at drøfte dets tidsmæssige anvendelsesområde. Herefter vil jeg kort undersøge relevansen af artikel 4, stk. 3, TEU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret tager udgangspunkt i den præmis, at artikel 2, nr. 4), og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/104, som ønskes fortolket, finder anvendelse i hovedsagen, uanset om disse bestemmelser er processuelle eller materielle regler. I henhold til dette direktivs artikel 22, stk. 2, finder de relevante bestemmelser i direktivet nemlig anvendelse på erstatningssøgsmål, der anlægges efter den 26. december 2014. I øvrigt minder denne ret om, at søgsmålet i hovedsagen vedrører handlinger, som angiveligt er blevet udført indtil den 30. juni 2019, lang tid efter udløbet af fristen for gennemførelse af dette direktiv. Jf. dommen i sagen Volvo og DAF Trucks  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>) bør de materielle regler i dette direktiv derfor ikke blot finde anvendelse på den del af kartelperioden, der ligger efter udløbet af fristen for gennemførelse, men på hele kartelperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om de bestemmelser, som det andet spørgsmål vedrører, efter min opfattelse finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, er jeg ikke overbevist af den forelæggende rets analyse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg minder om, at søgsmålet blev anlagt den 31. marts 2020 og vedrører erstatning for skader forvoldt ved handlinger, som angiveligt fandt sted mellem den 28. juni 2005 og den 30. juni 2019.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fristen for gennemførelse af direktiv 2014/104 blev fastlagt til den 27. december 2016 (artikel 21, stk. 1). I øvrigt må de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktivs materielle bestemmelser ikke have tilbagevirkende kraft (artikel 22, stk. 1), mens de nationale regler til gennemførelse af dette direktivs øvrige bestemmelser, altså de processuelle bestemmelser, ikke må finde anvendelse på erstatningssøgsmål, der indbringes for en national ret før den 26. december 2014 (artikel 22, stk. 2)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at afklare den tidsmæssige anvendelse af bestemmelserne i direktiv 2014/104 bør det således fastslås, om den pågældende bestemmelse er eller ikke er en materiel bestemmelse. Hvad angår spørgsmålet om den tidsmæssige anvendelse af dette direktivs bestemmelser er det imidlertid væsentligt at sondre mellem, om disse bestemmelser, henset til retspraksis, følger af selve artikel 101 TEUF, eller om de alene følger af direktivet, hvilket bevirker, at den tidsmæssige anvendelse heraf skal undersøges i lyste af nævnte direktivs artikel 22  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten til fuld erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten blev ikke fastsat ved direktiv 2014/104, men følger direkte af bestemmelserne i den primære ret, således som den blev fortolket i Domstolens praksis før dette direktivs vedtagelse. Dette bekræftes af flere af betragtningerne til dette direktiv  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>). Derfor skal de nationale foranstaltninger til gennemførelse af samme direktivs artikel 3, stk. 1, ifølge domstolen »nødvendigvis […] finde umiddelbar anvendelse på alle erstatningssøgsmål, der er omfattet af anvendelsesområdet for [direktiv 2014/14], således som det bekræftes i direktivets artikel 22, stk. 2«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>). I denne henseende er søgsmålet i hovedsagen, henset til datoen for anlæggelsen heraf, dvs. den 31. marts 2020, lang tid efter udløbet af fristen for dette direktivs gennemførelse, uden tvivl omfattet af direktivets tidsmæssige anvendelsesområde. Dermed finder dette direktivs artikel 3 anvendelse på tvisten i hovedsagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet om den tidsmæssige anvendelse af artikel 2, nr. 4), på tvisten i hovedsagen er mere problematisk. Den nævnte artikel 2 indeholder, således som det fremgår af dens overskrift, definitionerne af de begreber, der anvendes i dette direktiv. Umiddelbart er en definition af et retligt begreb, som anvendes i en EU-retsakt, ikke af materiel eller processuel karakter. Dens karakter afhænger derimod af den specifikke bestemmelse, som dette begreb er knyttet til.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Imidlertid hviler det andet spørgsmål på en læsning af artikel 2, nr. 4), i direktiv 2014/104, hvorefter dette direktiv fastsætter, hvem der kan gøre en ret til fuld erstatning for skade som følge af overtrædelser af EU-konkurrenceretten gældende, eller eventuelt hvordan det er muligt at gøre en sådan ret gældende. Endvidere synes den forelæggende ret at være af den opfattelse, at den virkning, som sikres ved denne bestemmelse, følger af artikel 101 TEUF, således som den fortolkes i Domstolens praksis. Jeg foreslår derfor at fastslå, at artikel 2, nr. 4), i direktiv 2014/104 finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, i overensstemmelse med den løsning, som Domstolen har udviklet i sin praksis vedrørende den tidsmæssige anvendelse af samme direktivs bestemmelser, der bekræfter de løsninger, som følger af den primære ret  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>). Med andre ord vedrører den fortolkning, jeg foreslår nedenfor, både artikel 101 TEUF og bestemmelserne i direktiv 2014/104.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det andet spørgsmål henviser den forelæggende ret ligeledes til artikel 4, stk. 3, TEU. Læsningen af forelæggelseskendelsen giver anledning til at formode, at denne ret sidestiller denne bestemmelse med effektivitetsprincippet eller den effektive virkning af artikel 101 TEUF. Imidlertid er det tilstrækkeligt at fortolke denne sidstnævnte bestemmelse for at kunne træffe afgørelse om både effektivitetsprincippet og bestemmelsens effektive virkning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>). I øvrigt er artikel 4 den af bestemmelserne i direktiv 2014/104, som fastsætter effektivitetsprincippet, hvorfor det også vil være hensigtsmæssigt at fortolke denne bestemmelse. Derfor foreslår jeg at lægge til grund, at den forelæggende ret med det andet spørgsmål tager sigte på artikel 101 TEUF, chartrets artikel 47 samt artikel 2, nr. 4), artikel 3, stk. 1, og artikel 4 i direktiv 2014/104.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbuddet mod mekanismen for overdragelse af krav</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Generelle bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på besvarelsen af det andet præjudicielle spørgsmål skal det indledningsvis afklares, om den fortolkning af national ret, hvorved formodede skadelidte, hvis der ikke foreligger en endelig afgørelse om en overtrædelse af konkurrenceretten, nægtes muligheden for i form af et mandat at overdrage rettighederne til erstatning for skader forvoldt af et kartel til en godkendt juridisk tjenesteyder, vedrører et aspekt, der er direkte reguleret ved EU-retten, eller et spørgsmål, som henhører under den enkelte medlemsstats retsorden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse skal det præciseres, at det i hovedsagen omhandlede forbud ikke fratager en person, som har lidt en skade som følge af et kartel, dennes egenskab af offer for en overtrædelse af konkurrenceretten. Dette forbud følger derimod af ugyldigheden af denne persons overdragelse af rettigheden til en godkendt juridisk tjenesteyder, som i eget navn og for egen regning, men på vegne af overdragerne, gør overdragernes rettigheder gældende samlet. Med henblik på besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål skal det derfor afgøres, om betingelserne for gyldigheden af overdragelsen af retten til skadeserstatning er reguleret ved EU-retten eller ved den relevante nationale ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sondringen mellem de grundlæggende betingelser for retten til skadeserstatning og enkelthederne vedrørende håndhævelsen af denne ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg finder det hensigtsmæssigt at minde om den sondring, som generaladvokat Kokott og generaladvokat Wahl har foretaget mellem på den ene side de grundlæggende betingelser for ansvar for en overtrædelse af EU-konkurrenceretten, altså de grundlæggende betingelser for retten til at kræve erstatning, og på den anden side enkelthederne vedrørende håndhævelsen af retten til erstatning for skade som følge af overtrædelse af konkurrenceretten. Nærmere bestemt følger de førstnævnte ifølge disse generaladvokater direkte af EU-retten, således at en national foranstaltning, som er til hinder for EU-rettens direkte virkning, bør undlades anvendt, mens de sidstnævnte følger af national ret og er underlagt de klassiske begrænsninger af medlemsstaternes procesautonomi  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er af følgende grunde enig i denne fortolkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skyldes denne dikotomi kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne. Dels har Unionen i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), TEUF enekompetence på området for fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige for det indre markeds funktion. Dels henhører andre regler, der finder anvendelse på konkurrenceområdet og ikke er omfattet af denne enekompetence, hvis der ikke foreligger EU-retlige bestemmelser, under medlemsstaternes kompetencer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 101 TEUF er blandt de konkurrenceregler, der – som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), TEUF – er nødvendige for det indre markeds funktion  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten til erstatning for skade som følge af en overtrædelse af artikel 101 TEUF rækker ud over den blotte erstatning for den skade, som de skadelidte er blevet påført, idet den mere generelt forøger virkningen af Unionens konkurrenceregler og er egnet til at hindre ofte skjulte aftaler eller former for adfærd, der kan begrænse eller fordreje konkurrencen, og således kan yde et væsentligt bidrag til opretholdelsen af en effektiv konkurrence inden for Unionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>). Den private håndhævelse af konkurrenceretten er således nødvendig for det indre markeds funktion. Fastlæggelsen af betingelserne for retten til erstatning for skade som følge af en overtrædelse af artikel 101 TEUF og det væsentlige indhold af denne ret bør derfor henhøre under Unionens enekompetence. Derimod tilkommer det hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at udpege de kompetente domstole og fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som EU-rettens direkte virkning medfører for borgerne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet afspejles generaladvokaternes sondring i Domstolens praksis, selv om den ikke udtrykkeligt har anerkendt den. Den har navnlig fastslået, at de forhold, som udgør overtrædelsens gerningsindhold, til forskel fra reglerne om bevisbedømmelse og den påkrævede bevisbyrde, som i mangel af EU-retlige bestemmelser på området i princippet henhører under medlemsstaternes procesautonomi, skal være opfyldte, for at det kan fastslås, at en virksomhed er ansvarlig for en samordnet praksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>). Ud fra samme tankegang har Domstolen i flere tilfælde undersøgt spørgsmålet om, hvem der kan gøre retten til erstatning for en skade forvoldt af en sådan overtrædelse gældende, i lyset af den effektive virkning af artikel 101 TEUF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">37</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje underbygger direktiv 2014/104 denne fortolkning. I dette direktivs artikel 4 med overskriften »Effektivitets- og ækvivalensprincippet« præciseres det nemlig, at medlemsstaterne i overensstemmelse med effektivitetsprincippet sikrer, at alle nationale regler og procedurer vedrørende retten til at gøre erstatningskrav gældende er udformet og anvendes på en sådan måde, at de ikke gør det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at gøre retten til fuld erstatning efter EU-retten for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten gældende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund bør det fastslås, at EU-retten fastlægger de grundlæggende betingelser for retten til erstatning for skade forvoldt ved en sådan overtrædelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Generelt afhænger spørgsmålet om, hvem der har ret til erstatning, inden for privatretten – med forbehold af den situation, at en specifik bestemmelse begrænser den personkreds, der kan anses for at være ofre for en overtrædelse af en retsregel – af en samlet anvendelse af de grundlæggende betingelser for ansvaret, altså en faktisk foreliggende skade, en årsagsforbindelse mellem skaden og den hævdede adfærd samt ulovligheden af den foreholdte adfærd. På grundlag af disse betingelser er det muligt at fastslå identiteten af den skadelidte, som har ret til erstatning for skaden. Ud fra samme tankegang fastlægger EU-retten, hvem der kan gøre retten til erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af artikel 101 TEUF gældende, ved at fastsætte de grundlæggende betingelser for ansvaret for en overtrædelse af konkurrenceretten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som EU-retten fastlægger, hvem der kan gøre retten til fuld erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten gældende, er der fortsat grund til at rejse det spørgsmål, om den ligeledes fastlægger overdrageligheden af en sådan erstatningsret og betingelserne for gyldigheden af en sådan overdragelse af denne ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Betingelserne for overdragelsens gyldighed</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En fordrings, herunder en rets, overdragelighed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">38</a>
</span>), er et af de kendetegn, som afgør, om denne ret kan gøres til genstand for en overdragelse. I det væsentlige kan de fleste generelle økonomiske rettigheder inden for privatretten overdrages  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">39</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Angående spørgsmålet om, hvorvidt overdragelsen af et erstatningskrav mod Unionen er gyldigt, har Domstolen fastslået, at en sådan fordring kan gøres til genstand for en overdragelse, men at det følger af den almindelige retsgrundsætning, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer og finder anvendelse inden for Unionens retsorden, at en overdragelse, som udgør misbrug, ikke kan gøres gældende over for de pågældende myndigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-40" href="#t-40">40</a>
</span>). Det kan imidlertid ikke udledes af denne betragtning, at EU-retten fastlægger betingelserne for gyldigheden af enhver erstatningsret, der følger af EU-retten. I henhold til artikel 340, stk. 2, er Unionens ansvar uden for kontraktforhold underlagt de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer. Derfor opstår spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne ikke på samme måde i forbindelse med dette ansvar som i det tilfælde, hvor EU-retten som i hovedsagen blot fastlægger de grundlæggende betingelser for den pågældende fordring.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For nylig har Domstolen i forbindelse med passagerers erstatningsret som sikret ved forordning (EF) nr. 261/2004  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-41" href="#t-41">41</a>
</span>) beskrevet overdragelsen af denne ret til tredjemand for at begrænse de vanskeligheder og udgifter, som kan afskrække den pågældende fra at tage personlige skridt, som en betingelse for udøvelsen af denne erstatningsret  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-42" href="#t-42">42</a>
</span>). Samtidig bemærkede Domstolen, at passageren kunne overdrage sin fordring til tredjemand »såfremt dette er fastsat i den relevante nationale lovgivning«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-43" href="#t-43">43</a>
</span>). Denne betragtning kan overføres på den foreliggende sag, for så vidt som det følger heraf, at overdragelsen af en erstatningsret kan udgøre en betingelse for dens udøvelse, og at begrænsningerne af en sådan overdragelse fastlægges i national ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det kan nemlig ganske vist fastslås, at overdrageligheden af erstatningsretten som sådan følger af selve denne rets natur og dermed direkte af EU-retten. Imidlertid vedrører den foreliggende sag betingelserne for gyldigheden af overdragelsen af den erstatningsret, som EU-retten direkte medfører for de formodede skadelidte, i lighed med flypassagererne. Overdragelse af en ret til fuld erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten er dermed også en betingelse for, at en person, der er omfattet af denne ret, kan udøve den. De betingelser, hvorunder en sådan overdragelse kan ske, fastlægges således i national ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til, hvad den forelæggende ret anfører i forelæggelseskendelsen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-44" href="#t-44">44</a>
</span>), er de retningslinjer, som kan udledes af artikel 2, nr. 4), i direktiv 2014/104, ikke egnede til at rejse tvivl om denne fortolkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2, nr. 4), i direktiv 2014/104</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forhold, at artikel 2, nr. 4), tredje led, i direktiv 2014/104 henviser til søgsmål anlagt af »en fysisk eller juridisk person, der er indtrådt i den formodede skadelidtes rettigheder, herunder den person, der har erhvervet kravet«, indebærer ikke, at EU-retten pålægger medlemsstaterne en form for overdragelsesmekanisme eller de specifikke betingelser for en sådan overdragelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne henvisning fremgår nemlig af en bestemmelse, som definerer, hvad der skal forstås ved begrebet »erstatningssøgsmål« i 2014/104. Den afklarer dermed tvivlsspørgsmålene med hensyn til, om dette direktivs bestemmelser også finder anvendelse på søgsmål anlagt af personer, som er indtrådt i de skadelidtes rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-45" href="#t-45">45</a>
</span>). Som Kommissionen har påpeget i sit skriftlige indlæg, medfører denne retlige definition af et begreb derimod ikke nogen forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre overdragelsesmekanismen på det materielle plan. Denne definition fastlægger således heller ikke, om eller under hvilke betingelser retten til fuld erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten kan overdrages af en person, som har lidt en sådan skade.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt kan forpligtelsen til at anerkende overdragelsesmekanismen heller ikke udledes af henvisningen til national ret i artikel 2, nr. 4), andet led, i direktiv 2014/104. Det er ganske vist korrekt, at dette led indeholder en henvisning til national ret (»en person, der optræder på vegne af en eller flere formodede skadelidte, når EU-retten eller national ret giver mulighed herfor«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-46" href="#t-46">46</a>
</span>)), mens en sådan henvisning ikke fremgår af tredje led vedrørende indtrædelse i den formodet skadelidtes rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Imidlertid forklarede Kommissionen i retsmødet dels fraværet af en henvisning til national ret i artikel 2, nr. 4), tredje led, i direktiv 2014/104 med, at alle medlemsstater ved vedtagelsen af dette direktiv anerkendte muligheden for at overdrage erstatningskravet. Som før nævnt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-47" href="#t-47">47</a>
</span>) accepteres overdragelse af et krav, som udspringer af en ulovlig handling, nemlig inden for Unionens retsorden, eftersom den afspejler en retsgrundsætning, som er fælles for medlemsstaterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dels skal det forhold, at artikel 2, nr. 4), andet led, i direktiv 2014/104 i modsætning til samme bestemmelses tredje led henviser til EU-retten og national ret, fortolkes i lyset af 13. betragtning til dette direktiv. Det anføres nemlig i denne betragtning, at retten til erstatning er anerkendt for enhver fysisk eller juridisk person, idet »forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder« nævnes i denne forbindelse, men at dette direktiv ikke bør forpligte medlemsstaterne til at indføre ordninger for kollektive søgsmål for håndhævelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dag er kollektive søgsmål imidlertid omfattet af anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2020/1828  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-48" href="#t-48">48</a>
</span>). I dette direktiv beskrives det kollektive søgsmål som en sag, der anlægges af et godkendt organ på vegne af forbrugere  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-49" href="#t-49">49</a>
</span>). Spørgsmålet om, hvorvidt dette direktivs anvendelsesområde skulle omfatte overtrædelser af konkurrenceretten, var genstand for drøftelse i forbindelse med de forberedende arbejder til direktivet. Som følge af tvivl om, hvilken vej der skulle følges, blev det i sidste ende opgivet at inkludere sådanne overtrædelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-50" href="#t-50">50</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forhold, at der i forbindelse med de forberedende arbejder blev fremsat modstridende synspunkter om den EU-retlige regulering af kollektive søgsmål vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten, illustrerer, at en specifik type af sådanne søgsmål – til forskel fra den i medlemsstaternes retsordener generelt tilladte overdragelse af et krav, som udspringer af en ulovlig handling  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-51" href="#t-51">51</a>
</span>) – ikke blev enstemmigt accepteret inden for Unionen. Efter min opfattelse forklarer denne omstændighed, hvorfor lovgiver i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2014/104 henviste til national ret og EU-retten for så vidt angår muligheden for at anlægge kollektive søgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger bør det fastslås, at en overdragelse af retten til erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten til en godkendt juridisk tjenesteyder, der i eget navn og for egen regning, men på vegne af overdragerne, gør disses rettigheder gældende samlet, udgør en betingelse for udøvelsen af denne ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">c)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Foreneligheden mellem forbuddet mod mekanismen for overdragelse af krav og EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Betingelserne for gyldigheden af en overdragelse af retten til erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten til en godkendt juridisk tjenesteyder, er ikke reguleret ved EU-retten, men ved den relevante nationale ret. Imidlertid må disse betingelser i henhold til princippet om procesautonomi ikke være mindre fordelagtige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål efter national ret (ækvivalensprincippet), eller være udformet således, at de i praksis gør det umuligt eller urimeligt vanskeligt at opnå erstatning (effektivitetsprincippet)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-52" href="#t-52">52</a>
</span>). Da forelæggelseskendelsen alene henviser til effektivitetsprincippet, vil jeg fokusere på dette princip. Før drøftelsen af dette princip er det væsentligt at minde om, at det andet spørgsmål både vedrører effektivitetsprincippet og chartrets artikel 47. Det skal således afklares, om det i hovedsagen omhandlede forbud skal undersøges med udgangspunkt i effektivitetsprincippet eller med udgangspunkt i chartret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Princippet om effektiv retsbeskyttelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har understreget, at det i hovedsagen omhandlede forbud begrænser en af mekanismerne for adgangen til domstolsprøvelse ved at underlægge overdragelse af rettigheder til erstatning på grundlag af konkurrenceretten visse begrænsninger. Den har drøftet dette forbud med udgangspunkt i effektivitetsprincippet og chartrets artikel 47.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det anføres, at mens chartrets artikel 47, stk. 1, ganske vist fastsætter en processuel rettighed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-53" href="#t-53">53</a>
</span>) for den person, der har lidt skade som følge af en overtrædelse af artikel 101, følger det i hovedsagen omhandlede forbud af overdragelsens ugyldighed i henhold til den nationale materielle ret, hvorfor det vedrører den overdragelsesmekanisme, som finder anvendelse før en retssag. Umiddelbart kan det hævdes, at der ikke er tale om en begrænsning af retten til effektiv retsbeskyttelse for den person, der har lidt skade som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten. Ud fra samme tankegang består de processuelle implikationer af denne ugyldighed, altså den manglende søgsmålskompetence, for en erhverver af fordringer udelukkende i følgerne af overdragelsesaftalernes ugyldighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Imidlertid knæsætter chartrets artikel 47 idéen om, at der foreligger en forbindelse mellem den processuelle ret til effektive retsmidler og den afledte EU-ret. Ifølge denne bestemmelses ordlyd vedrører retten til effektive retsmidler nemlig den situation, at de ved EU-retten sikrede rettigheder og friheder er blevet krænket. Der er ingen tvivl om, at disse sidstnævnte kan være af materiel karakter. Det følger nemlig af fast retspraksis, at de angivelige ofre for en overtrædelse af artikel 101 TEUF kan påberåbe sig retten til en retfærdig rettergang, som er sikret ved chartrets artikel 47  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-54" href="#t-54">54</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt har Domstolen anerkendt, at en national lovgivning, hvorefter en arbejdstager med tidsbegrænset ansættelse, hvis kontrakt opsiges med varsel, ikke straks skal underrettes skriftligt om begrundelsen for denne afskedigelse, begrænser adgangen for en sådan arbejdstager med tidsbegrænset ansættelse til at anlægge et søgsmål, hvilken adgang bl.a. er sikret ved chartrets artikel 47. Ifølge Domstolen fratages denne arbejdstager på denne måde væsentlige oplysninger med henblik på at vurdere, om afskedigelsen eventuelt er uberettiget, og i givet fald med henblik på at forberede et søgsmål med henblik på at anfægte denne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-55" href="#t-55">55</a>
</span>). Der var således tale om en national materiel lovgivning, som havde virkninger på det processuelle plan, idet disse virkninger kan anses for at udgøre en begrænsning af den ret, der er sikret ved chartrets artikel 47.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund bør det i hovedsagen omhandlede forbud også anses for at udgøre en begrænsning af princippet om effektiv retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse som fastsat i chartrets artikel 47 forsøger Domstolen at fastslå, om de nærmere processuelle regler medfører en ikke ubetydelig risiko for, at indehaverne af en ret, som er sikret ved Unionens retsorden, ikke udøver deres rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-56" href="#t-56">56</a>
</span>). Med andre ord skal det krav, der følger af effektivitetsprincippet og består i, at udøvelsen af rettigheden ikke må gøres umulig eller urimeligt vanskelig, i et sådant tilfælde fortolkes således, at der foreligger en risiko for passivitet fra borgernes side.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt er princippet om retsbeskyttelse ganske vist, som den forelæggende ret påpeger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-57" href="#t-57">57</a>
</span>), ikke absolut. En begrænsning af dette princip skal imidlertid være i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, hvorefter enhver begrænsning i udøvelsen af en grundlæggende rettighed skal være »fastlagt i lovgivningen«, skal respektere denne rettigheds væsentligste indhold, men den kan ligeledes kun, og under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, indføres, hvis den er nødvendig og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som jeg vil vise nedenfor, kan det krav, der følger af effektivitetsprincippet, også relativeres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår derfor, at det i hovedsagen omhandlede forbud undersøges med udgangspunkt i dette forbuds forenelighed med både effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse samlet set.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samlet anvendelse af effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da der ikke findes EU-retlige regler på området, tilkommer det i henhold til princippet om procesautonomi hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som EU-rettens direkte virkning medfører for borgerne. Effektivitetsprincippet kræver, at beskyttelsen af de rettigheder, som EU-retten medfører for borgerne, ikke underlægges regler, som gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve disse rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-58" href="#t-58">58</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal præciseres, at de nationale foranstaltninger, der på materielt plan regulerer gyldigheden af overdragelsen af et krav, udgør »processuelle regler« i henhold til begrebet om medlemsstaternes procesautonomi  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-59" href="#t-59">59</a>
</span>). Effektivitetsprincippet er således ikke til hinder for den i hovedsagen omhandlede mekanismen for overdragelse af krav, for så vidt som denne ikke gør det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til fuld erstatning for skade forvoldt af et kartel. I øvrigt indebærer chartrets artikel 47 som før nævnt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-60" href="#t-60">60</a>
</span>), at sådanne regler ikke må medføre en betydelig risiko for, at indehaverne af en ret, som er sikret ved Unionens retsorden, ikke udøver deres rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet præjudicielle spørgsmål hviler på den præmis, at det i hovedsagen omhandlede forbud har en sådan virkning og gør det praktisk umuligt eller i hvert fald uforholdsmæssigt vanskeligt at forfølge mindre skader. Selv om det kan diskuteres, om søgsmålet i hovedsagen vedrører sådanne mindre skader, synes den forelæggende ret at mene, at dette er tilfældet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under alle omstændigheder er det ved kontrollen af en national foranstaltning med udgangspunkt i effektivitetsprincippet ikke tilstrækkeligt at betragte denne foranstaltning isoleret. Der skal derimod tages hensyn til alle elementerne i den pågældende nationale ordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende påpeger den forelæggende ret dels, at der i tysk ret ikke findes nogen anden brugbar mulighed end den i hovedsagen omhandlede mekanisme for overdragelse af krav, dels at den nationale lovgivning er til hinder for en sådan mekanisme og sanktionerer en overdragelse med ugyldighed. Disse to præmisser er blevet kraftigt bestridt af parterne. Jeg finder ikke behov for at gentage de kritikpunkter, der er fremsat i denne forbindelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-61" href="#t-61">61</a>
</span>). Under alle omstændigheder kan Domstolen ikke drage de faktiske og retlige omstændigheder, som den forelæggende ret har fastlagt, i tvivl. Det tilkommer derimod den forelæggende ret at undersøge, om disse præmisser er velunderbyggede. De kan også efterprøves af de højere retsinstanser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere er det ubestridt, at personer, som mener at have lidt skade som følge af et kartel, individuelt kan gøre deres rettigheder gældende ved de tyske retsinstanser. Imidlertid er det ifølge den forelæggende ret kompliceret at gøre sine rettigheder til erstatning for en skade forvoldt af et kartel gældende, både i faktuel, økonomisk og retlig henseende, og der er tale om en lang, omkostningstung og risikobetonet proces. Denne omfattende investering af tid og økonomiske midler samt procesrisikoen har en prohibitiv virkning på små og mellemstore virksomheder, hvilket forklarer, at de generelt – ved en form for rationel passivitet – afstår fra at gøre deres rettigheder gældende ved domstolene.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund kan der rejses det spørgsmål, om de processuelle regler, der finder anvendelse på individuelle søgsmål, i sig selv er i strid med effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse. Regler, der kan afholde personer fra at udøve en rettighed, som er sikret ved EU-retten, ved de nationale retsinstanser, overholder nemlig ikke disse principper  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-62" href="#t-62">62</a>
</span>). Forelæggelseskendelsen vedrører ganske vist ikke erstatningssøgsmål, som anlægges individuelt af ofrene for en overtrædelse af konkurrenceretten. Det påhviler imidlertid den forelæggende ret at afklare, om et individuelt søgsmål ikke er et effektivt middel til beskyttelse af borgerne, før den fastslår, at mekanismen for overdragelse af krav udgør det eneste brugbare middel til at udøve retten til fuld erstatning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng synes den forelæggende ret endvidere at lægge til grund, at overdragerne som følge af det i hovedsagen omhandlede forbud, og henset til de forældelsesfrister, der finder anvendelse, under alle omstændigheder ikke længere er i stand til at gøre deres krav gældende individuelt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-63" href="#t-63">63</a>
</span>). I denne henseende har Domstolen fastslået, at nationale retsforskrifter, som pålægger en borger en forpligtelse til at anlægge et nyt søgsmål, i givet fald for en anden domstol, med henblik på fastsættelse af den passende sanktion for overtrædelsen af EU-retten, viser sig ikke at være i overensstemmelse med effektivitetsprincippet, for så vidt som den for denne borger nødvendigvis medfører processuelle ulemper, bl.a. i form af omkostninger, varighed og repræsentationsregler  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-64" href="#t-64">64</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger bør det, såfremt de præmisser, som den forelæggende ret lægger til grund, antages at være opfyldt, fastslås, at det i hovedsagen omhandlede forbud gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til fuld erstatning for skade forvoldt af et kartel og dermed medfører en ikke ubetydelig risiko for, at indehaverne ikke udøver deres rettigheder. Dette forbud overholder dermed ikke effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tilbage står at afklare, om dette forbud ikke desto mindre kan være foreneligt med effektivitetsprincippet, henset til de formål, det hviler på.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det princip, der ligger til grund for retsplejeordningen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med undersøgelsen af de nationale foranstaltninger med udgangspunkt i effektivitetsprincippet bør der tages hensyn til de principper, der ligger til grund for den berørte nationale retsplejeordning, såsom beskyttelsen af retten til forsvar, retssikkerhedsprincippet og princippet om en hensigtsmæssig sagsbehandling  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-65" href="#t-65">65</a>
</span>). Imidlertid tillader beskyttelsen af et princip, som ligger til grund for en medlemsstats nationale retsplejeordning, ikke, at der i denne ordning ses fuldstændig bort fra effektivitetsprincippet. Det skal derimod undersøges, om en national foranstaltning, som er i strid med dette princip, kan begrundes under henvisning til et sådant grundlæggende princip i retsplejeordningen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-66" href="#t-66">66</a>
</span>). I øvrigt har Domstolen også fastslået, at der ved en sådan undersøgelse under visse omstændigheder bør lægges vægt på situationernes særlige omstændigheder og de involverede interesser med henblik på at finde en balance mellem på den ene side kravet om overholdelse af det princip, der ligger til grund for den berørte retsplejeordning, og på den anden side de virkninger, som overholdelsen af dette princip medfører for EU-rettens anvendelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-67" href="#t-67">67</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tilsidesættelser af effektivitetsprincippet af hensyn til et princip, som ligger til grund for den berørte retsplejeordning, skal dermed opfylde betingelser, der svarer til betingelserne for begrænsninger af de grundlæggende rettigheder. Som før nævnt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-68" href="#t-68">68</a>
</span>) skal en begrænsning af en grundlæggende rettighed nemlig overholde det væsentligste indhold i denne rettighed og kan under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kun indføres, hvis den er nødvendig og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde skal det derfor undersøges, om det i hovedsagen omhandlede forbud kan begrundes med henblik på beskyttelsen af modtagerne af sådanne ydelser, henset til de deraf følgende konsekvenser for anvendelsen af EU-retten og for ofrene for overtrædelser af konkurrenceretten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-69" href="#t-69">69</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det i hovedsagen omhandlede forbud synes at hvile på overvejelser vedrørende beskyttelsen af personer, der kan have lidt skade som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten. Dette forbud følger nemlig dels af den manglende overholdelse af kravet om den juridiske tjenesteyders nødvendige sagkundskab, som blev indført for at beskytte ydelsesmodtageren mod ukvalificerede juridiske tjenesteydelser. Dels har dette forbud til formål at undgå risikoen for modstridende interesser, som kan være til skade den stilling, modtagerne af sådanne ydelser står i  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-70" href="#t-70">70</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om den forelæggende ret er tavs om dette spørgsmål, kan det ikke udelukkes, at beskyttelsen af modtagerne af juridiske tjenesteydelser er et princip, som ligger til grund for den berørte nationale retsplejeordning. En sådan beskyttelse tager nemlig, i lighed med kravet om repræsentation ved en person, som har møderet for en domstol i en medlemsstat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-71" href="#t-71">71</a>
</span>), sigte på at sikre overholdelsen af retten til en retfærdig rettergang og borgernes effektive retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Læsningen af forelæggelseskendelsen giver anledning til at formode, at det i hovedsagen omhandlede forbud automatisk pålægges enhver anvendelse af mekanismen for overdragelse af krav med henblik på at anlægge et kollektivt inkassosøgsmål på konkurrenceområdet. Selv om visse af parterne har anført, at denne fremgangsmåde ikke er i overensstemmelse med den nationale retspraksis på området, tilkommer det den forelæggende ret at efterprøve, om dette forbud faktisk pålægges automatisk, eller om det derimod hviler på en undersøgelse af, om der eventuelt foreligger en interessekonflikt, eller om erhververen af fordringerne ikke har tilstrækkelige kompetencer, henset til det pågældende søgsmåls formål og kendetegn. Jeg vil videreføre min undersøgelse med udgangspunkt i den formodning, at dette forbud pålægges automatisk. Forelæggelseskendelsen anfører nemlig blot generelle betragtninger uden at nævne muligheden for, at der kan foreligge en sådan interessekonflikt, eller at den berørte erhverver af fordringer kan have utilstrækkelige kompetencer. Der er heller ikke noget, der tyder på, at erhververen af fordringerne har mulighed for at fremlægge supplerende beviser eller bestride overdragelsens ugyldighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således af forelæggelseskendelsen, at det i hovedsagen omhandlede forbud i alle tilfælde gør muligheden for, at personer, der har lidt skade som følge af et kartel, kan udøve deres rettigheder som sikret ved Unionens retsorden ved anvendelse af mekanismen for overdragelse af krav, illusorisk.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund kan det i hovedsagen omhandlede forbud – henset til de heraf følgende virkninger for EU-rettens anvendelse og ofrene for overtrædelser af konkurrenceretten og henset til den afgørende rolle, som den private håndhævelse af konkurrenceretten spiller inden for Unionens retsorden  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-72" href="#t-72">72</a>
</span>) – ikke begrundes i kravet om overholdelse af retten til en retfærdig rettergang og borgernes effektive retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bør derfor fastslås, at artikel 101 TEUF, artikel 2, nr. 4), artikel 3, stk. 4, og artikel 4 i direktiv 2014/104 samt chartrets artikel 47 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en fortolkning af national ret, hvorved formodede skadelidte, hvis der ikke foreligger en endelig afgørelse om en overtrædelse af konkurrenceretten, automatisk nægtes muligheden for i form af et mandat at overdrage rettighederne til erstatning for skader forvoldt af et kartel til en godkendt juridisk tjenesteyder med henblik på, at denne gør disse rettigheder gældende samlet, hvis der ikke findes andre ligeværdige lovbestemte eller aftalemæssige muligheder for at samle erstatningskrav, og det derfor bliver praktisk umuligt eller i hvert fald uforholdsmæssigt vanskeligt at forfølge mindre krav. Dette forbud kan ikke begrundes i kravet om overholdelsen af retten til en retfærdig rettergang og borgernes effektive retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 101 TEUF, direktiv 2014/104 og chartrets artikel 47 skal fortolkes således, at den forelæggende ret skal undlade at anvende de nationale bestemmelser, der ligger til grund for forbuddet mod mekanismen for overdragelse af krav, som ikke overholder effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formaliteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Otto Fuchs og delstaten Nordrhein-Westfalen har fremsat en formalitetsindsigelse mod det tredje præjudicielle spørgsmål. Disse parter har i det væsentlige gjort gældende, at dette spørgsmål i strid med artikel 267 TEUF ikke vedrører fortolkningen af EU-retten, men derimod anvendelsen af EU-retten på nationalt plan i en bestemt sag og de konklusioner, som den forelæggende ret skal drage med henblik på sin afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette spørgsmåls ordlyd giver nemlig anledning til at formode, at det vedrører anvendelsen af EU-retten. Imidlertid ønsker den forelæggende ret med dette spørgsmål oplyst, om artikel 101 TEUF, direktiv 2014/104 og chartrets artikel 47, henset til princippet om EU-rettens forrang, giver mulighed for, at en national bestemmelse, som ikke er forenelig med EU-retten, undlades anvendt. Dette spørgsmål har en vis relevans i betragtning af, at de to første præjudicielle spørgsmål bl.a. vedrører fortolkningen af den afledte ret, og at hovedsagen vedrører en tvist mellem borgere. Hvad vigtigere er, vedrører dette spørgsmål fortolkningen af EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Realiteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge min besvarelse af det andet præjudicielle spørgsmål overholder det i hovedsagen omhandlede forbud, henset til de faktiske og retlige omstændigheder, således som de beskrives af den forelæggende ret, ikke effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal påpeges, at det tredje præjudicielle spørgsmål ganske vist hviler på den præmis, at en fortolkning af de nationale bestemmelser i overensstemmelse med EU-retten er udelukket, men at den forelæggende ret ikke forklarer, hvorfor en nuanceret fortolkning af lov om juridiske tjenesteydelser ikke er mulig i hovedsagen. Det skal erindres, at de nationale retter ved anvendelsen af nationale retsforskrifter er forpligtet til i videst muligt omfang at fortolke dem i lyset af den pågældende EU-retlige bestemmelses ordlyd og formål, idet de tager den nationale lovgivning i dens helhed i betragtning og anvender fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne ret for at sikre den fulde virkning af den pågældende bestemmelse og for at nå et resultat, der er i overensstemmelse med det, der tilsigtes med denne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-73" href="#t-73">73</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere vedrører det andet spørgsmål ganske vist bl.a. fortolkningen af bestemmelserne i direktiv 2014/104, og hovedsagen vedrører en tvist mellem borgere. Imidlertid bekræfter dette direktiv blot retten til fuld erstatning for skade forvoldt ved en overtrædelse af konkurrenceretten, som er sikret ved artikel 101 TEUF. Det i hovedsagen omhandlede forbud udgør dermed en betingelse for udøvelsen af en ret, der følger af en bestemmelse, som ikke er uden direkte virkning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-74" href="#t-74">74</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis den forelæggende ret under disse omstændigheder ikke finder, at den er i stand til at anlægge en fortolkning i overensstemmelse med effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse af de bestemmelser, som ligger til grund for det i hovedsagen omhandlede forbud, påhviler det den at se bort fra disse nationale bestemmelser og at fastslå, at overdragelserne af krav ikke er gyldige  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-75" href="#t-75">75</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår derfor, at det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 101 TEUF, direktiv 2014/104 og chartrets artikel 52 skal fortolkes således, at den forelæggende ret skal undlade at anvende de nationale bestemmelser, der ligger til grund for det i hovedsagen omhandlede forbud, som ikke overholder effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen, at den besvarer de præjudicielle spørgsmål fra Landgericht Dortmund (den regionale ret i første instans i Dortmund, Tyskland) således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-203" title="page-35">
      »Artikel 101 TEUF, artikel 2, nr. 4), artikel 3, stk. 1, og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret samt artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-204" title="page-35">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-205" title="page-35">
      disse bestemmelser er til hinder for en fortolkning af national ret, hvorved formodede skadelidte, hvis der ikke foreligger en endelig afgørelse om en overtrædelse af konkurrenceretten, automatisk nægtes muligheden for i form af et mandat at overdrage rettighederne til erstatning for skader, der er forvoldt af et kartel, til en godkendt juridisk tjenesteyder med henblik på, at denne gør disse rettigheder gældende samlet, hvis der ikke findes andre ligeværdige lovbestemte eller aftalemæssige muligheder for at samle erstatningskrav, og det derfor bliver praktisk umuligt eller i hvert fald uforholdsmæssigt vanskeligt at forfølge mindre krav. Dette forbud kan ikke begrundes i kravet om overholdelsen af retten til en retfærdig rettergang og borgernes effektive retsbeskyttelse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-206" title="page-35">
      Artikel 101 TEUF, direktiv 2014/104 og artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-207" title="page-35">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-208" title="page-35">
      den forelæggende ret skal undlade at anvende de nationale bestemmelser, der ligger til grund for det i hovedsagen omhandlede forbud mod mekanismen for overdragelse af krav, som ikke overholder effektivitetsprincippet og princippet om effektiv retsbeskyttelse.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – Jf. vedrørende dette fænomen generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse CDC Hydrogen Peroxide (C-352/13, EU:C:2014:2443, punkt 29).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26.11.2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EUT 2014, L 349, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – BGBl. 2007 I, s. 2840.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – BGBl. 2023 I, s. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – BGBl. I, s. 1069.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Den forelæggende ret henviser i denne forbindelse til dom af 20.9.2001, Courage og Crehan (C-453/99, EU:C:2001:465, præmis 26), af 13.7.2006, Manfredi m.fl. (C-295/04 – C-298/04, EU:C:2006:461, præmis 90 og 95), af 12.12.2019, Otis Gesellschaft m.fl. (C-435/18, EU:C:2019:1069, præmis 22), og af 6.10.2021, Sumal (C-882/19, EU:C:2021:800, præmis 33).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Jf. dom af 17.6.2021, M.I.C.M. (C-597/19, EU:C:2021:492, præmis 77), og mit forslag til afgørelse i samme sag (C-597/19, EU:C:2020:1063, punkt 88).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Dom af 18.3.2010 (C-317/08 – C-320/08, EU:C:2010:146, præmis 63).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Jf. senest dom af 27.6.2024, Peigli (C-41/23, EU:C:2024:554, præmis 32).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Jf. punkt 16 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Rådets forordning af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Jf. konkurrencelovens § 32b, stk. 1, første punktum.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Jf. konkurrencelovens § 32b, stk. 1, tredje punktum.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Jf. konkurrencelovens § 32b, stk. 1, andet punktum.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Jf. konkurrencelovens § 32b, stk. 2.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Jf. dom af 29.6.2010, Kommissionen mod Alrosa (C-441/07 P, EU:C:2010:377, præmis 48).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. dom af 29.6.2010, Kommissionen mod Alrosa (C-441/07 P, EU:C:2010:377, præmis 40).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Jf. dom af 23.11.2017, Gasorba m.fl. (C-547/16, EU:C:2017:891, præmis 29).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Jf. Anbefalinger til de nationale retter vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål (EUT 2019, C 380, s. 1, punkt 17).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Jf. S. Wrbka, »European consumer protection law: Quo vadis? Thoughts on the Compensatory Collective Redress Debate«, i S. Wrbka, S. van Uytsel og M. Siems (udg.), Collective Actions. Enhancing access to Justice and Reconciling Multilayer Interests? Cambridge, Cambridge University Press, Cambridge, 2012, s. 43.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 29.6.2023, International Protection Appeals Tribunal m.fl. (Attentat i Pakistan) (C-756/21, EU:C:2023:523, præmis 37 og 38).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 27.6.2018, Altiner og Ravn (C-230/17, EU:C:2018:497, præmis 23).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Dom af 22.6.2022 (C-267/20, EU:C:2022:494).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – De nationale foranstaltninger til gennemførelse af de processuelle bestemmelser i direktiv 2014/104 finder således anvendelse på søgsmål, der anlægges efter datoen for dette direktivs gennemførelse. Medlemsstaterne havde altså en skønsbeføjelse til ved gennemførelsen af dette direktiv at beslutte, om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivets processuelle bestemmelser skulle eller ikke skulle finde anvendelse på erstatningssøgsmål, der blev anlagt efter den 26. december 2014, men før datoen for direktivets gennemførelse. Jf. dom af 12.1.2023, RegioJet (C-57/21, EU:C:2023:6, præmis 45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Jf. dom af 16.2.2023, Tráficos Manuel Ferrer (C-312/21, EU:C:2023:99, præmis 33).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – Som det fremgår af 4. betragtning til direktiv 2014/104, følger retten til erstatning for en skade som følge af overtrædelser af EU-konkurrenceretten nemlig af EU-retten. Ud fra samme tankegang anføres det i 11. og 12. betragtning til dette direktiv, at denne ret er sikret ved EUF-traktaten, og at dette direktiv bekræfter den gældende EU-ret vedrørende retten til erstatning efter EU-retten for skade som følge af overtrædelse af EU-konkurrenceretten.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Jf. dom af 16.2.2023, Tráficos Manuel Ferrer (C-312/21, EU:C:2023:99, præmis 35).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Jf. punkt 78 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Jf. til illustration dom af 22.9.2022, Vicente (Søgsmål om betaling af advokatsalærer) (C-335/21, EU:C:2022:720, præmis 54 og 75).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Jf. i denne retning generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Kone m.fl. (C-557/12, EU:C:2014:45, punkt 23) og Otis Gesellschaft m.fl. (C-435/18, EU:C:2019:651, punkt 44) samt generaladvokat Wahls forslag til afgørelse Skanska Industrial Solutions m.fl. (C-724/17, EU:C:2019:100, punkt 40 og 41).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 17.2.2011, TeliaSonera Sverige (C-52/09, EU:C:2011:83, præmis 21).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 20.9.2001, Courage og Crehan (C-453/99, EU:C:2001:465, præmis 27), og af 6.11.2012, Otis m.fl. (C-199/11, EU:C:2012:684, præmis 42).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 20.9.2001, Courage og Crehan (C-453/99, EU:C:2001:465, præmis 29).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 21.7. 2016, VM Remonts m.fl. (C-542/14, EU:C:2016:578, præmis 21), og af 14.3.2019, Skanska Industrial Solutions m.fl. (C-724/17, EU:C:2019:204, præmis 26-28).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">37</a>
</span>) – Jf. den retspraksis, der er nævnt i fodnote 7.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">38</a>
</span>) – I tysk ret fastsatte § 33, stk. 2, i Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch (lov om indførelse af borgerlig lovbog) i den affattelse, der fandt anvendelse indtil ikrafttrædelsen af § 1 i Gesetz zur Anpassung der Vorschriften des Internationalen Privatrechts an die Verordnung (EG) Nr. 593/2008 (lov om tilpasning af den internationale privatret til [Rom I-forordningen]) af 25.6.2009 (BGBl. 2009 I, s. 1574), at »[d]en lov, som finder anvendelse på den overdragne fordring, afgør spørgsmål om fordringens overdragelighed, forholdet mellem den nye fordringshaver og skyldneren, betingelserne for, at overdragelsen kan gøres gældende mod skyldneren, samt spørgsmål om, hvorvidt skyldneren er blevet frigjort for sine forpligtelser«. Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">39</a>
</span>) – Jf. punkt 11:302 i principperne for europæisk aftaleret (»Principles of European Contract Law«) og punkt III:5:109 i udkastet til en fælles referenceramme (»Draft Common Frame of Reference«). Jf. desuden C. von Bar, E. Clive og H. Schulte-Nölke m.fl. (red.), Principles, Definitions and Model Rules of European Private Law. Draft Common Frame of Reference (DCFR), Outline Edition, Sellier European Law Publishers, München, 2009, s. 260. I det væsentlige omhandler disse standardbestemmelser om europæisk privatret fordringer og rettigheder, som principielt ikke kan gøres til genstand for en overdragelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-40" href="#c-40">40</a>
</span>) – Jf. dom af 4.10.1979, Ireks-Arkady mod EØF (238/78, EU:C:1979:226, præmis 5), og af 1.3.1983, DEKA Getreideprodukte mod EØF (250/78, EU:C:1983:49, præmis 15). Jf. desuden generaladvokat Mancinis forslag til afgørelse DEKA Getreideprodukte mod EØF (250/78, EU:C:1983:5, punkt 6).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-41" href="#c-41">41</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-42" href="#c-42">42</a>
</span>) – Jf. dom af 29.2.2024, Eventmedia Soluciones (C-11/23, EU:C:2024:194, præmis 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-43" href="#c-43">43</a>
</span>) – Jf. dom af 29.2.2024, Eventmedia Soluciones (C-11/23, EU:C:2024:194, præmis 44).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-44" href="#c-44">44</a>
</span>) – Jf. punkt 37 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-45" href="#c-45">45</a>
</span>) – Den pågældende henvisning indeholder således besvarelsen af et tilsvarende spørgsmål, som Domstolen undersøgte i dom af 17.6.2021, M.I.C.M. (C-597/19, EU:C:2021:492, præmis 77), vedrørende et andet direktiv. I denne dom fastslog Domstolen, at en overdrager kunne gøre brug af de i det pågældende direktiv omhandlede foranstaltninger, procedurer og retsmidler.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-46" href="#c-46">46</a>
</span>) – Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-47" href="#c-47">47</a>
</span>) – Jf. punkt 96 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-48" href="#c-48">48</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 25.11.2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT 2020, L 409, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-49" href="#c-49">49</a>
</span>) – Jf. artikel 3, nr. 5), i direktiv 2020/1828.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-50" href="#c-50">50</a>
</span>) – Jf. i denne retning B.J. Rodger, M. Sousa Ferro og F. Marcos, »A Panacea for Competition Law Damages Actions in the EU? A Comparative View of the Implementation of the EU Antitrust Damages Directive in Sixteen Member States«, Maastricht Journal of European and Comparative Law, 2019, bind 26, nr. 4, s. 502 og 503. I sidste ende følger det af artikel 2, stk. 1, i direktiv 2020/1828, at dette direktiv kun vedrører gruppesøgsmål, der anlægges som følge af overtrædelser, som skader eller ville kunne skade forbrugernes kollektive interesser. I øvrigt vedrører dette direktiv kun de overtrædelser af EU-retten, der er omhandlet i bilag I til direktivet, og artikel 101 TEUF er ikke omfattet heraf.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-51" href="#c-51">51</a>
</span>) – Jf. punkt 96 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-52" href="#c-52">52</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 28.6.2022, Kommissionen mod Spanien (Lovgivers tilsidesættelse af EU-retten) (C‑278/20, EU:C:2022:503, præmis 33).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-53" href="#c-53">53</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 22.12.2010, DEB (C-279/09, EU:C:2010:811, præmis 40), hvori Domstolen bemærkede, at adgangen til effektive retsmidler, som er fastslået i chartrets artikel 47, findes i dets afsnit VI vedrørende retfærdighed i retssystemet, hvori er fastslået andre processuelle principper.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-54" href="#c-54">54</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 11.7.2024, Volvo (Forkyndelse af tilsigelse på hjemstedet for sagsøgtes datterselskab) (C-632/22, EU:C:2024:601, præmis 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-55" href="#c-55">55</a>
</span>) – Jf. dom af 20.2.2024, X (Ingen opsigelsesgrund) (C-715/20, EU:C:2024:139, præmis 78).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-56" href="#c-56">56</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 13.9.2018, Profi Credit Polska (C-176/17, EU:C:2018:711, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-57" href="#c-57">57</a>
</span>) – Jf. punkt 40 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-58" href="#c-58">58</a>
</span>) – Jf. dom af 20.9.2001, Courage og Crehan (C-453/99, EU:C:2001:465, præmis 29).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-59" href="#c-59">59</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 3.9.2020, Delfly (C-356/19, EU:C:2020:633, præmis 33), hvori Domstolen fastslog, at de nærmere bestemmelser om transaktionen for omregning mellem euro og en national valuta henhører under medlemsstaternes procesautonomi og skal overholde ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-60" href="#c-60">60</a>
</span>) – Jf. punkt 114 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-61" href="#c-61">61</a>
</span>) – Jf. punkt 68-70 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-62" href="#c-62">62</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 13.9.2018, Profi Credit Polska (C-176/17, EU:C:2018:711, præmis 68).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-63" href="#c-63">63</a>
</span>) – Jf. punkt 29 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-64" href="#c-64">64</a>
</span>) – Jf. dom af 14.9.2016, Martínez Andrés og Castrejana López (C-184/15 og C-197/15, EU:C:2016:680, præmis 63).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-65" href="#c-65">65</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 27.6.2013, Agrokonsulting-04 (C-93/12, EU:C:2013:432, præmis 48).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-66" href="#c-66">66</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 3.9.2009, Fallimento Olimpiclub (C-2/08, EU:C:2009:506, præmis 28).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-67" href="#c-67">67</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 20.5.2021, X (LPG-tankvogne) (C-120/19, EU:C:2021:398, præmis 74 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-68" href="#c-68">68</a>
</span>) – Jf. punkt 115 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-69" href="#c-69">69</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 4.10.2012, Byankov (C-249/11, EU:C:2012:608, præmis 78).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-70" href="#c-70">70</a>
</span>) – Jf. punkt 29 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-71" href="#c-71">71</a>
</span>) – Jf. vedrørende kravet om repræsentation og formålene hermed generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse Lancôme mod Harmoniseringskontoret (C-408/08 P, EU:C:2009:634, punkt 48).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-72" href="#c-72">72</a>
</span>) – Jf. punkt 89 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-73" href="#c-73">73</a>
</span>) – Jf. senest dom af 11.7.2024, Plamaro (C-196/23, EU:C:2024:596, præmis 42).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-74" href="#c-74">74</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 25.1.2024, Em akaunt BG (C-438/22, EU:C:2024:71, præmis 37).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-75" href="#c-75">75</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 6.10.2021, Sumal (C-882/19, EU:C:2021:800, præmis 70-72).</p>
</body>
</html>
