C-238/99 P61999C02380009.00018391183977FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MISCHO — SAG C-238/99 PLIMBURGSE VINYL MAATSCHAPPIJ M.FL. MOD KOMMISSIONEN<TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Jean Mischo</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20011025">25. oktober 2001</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Indledning</TXT></NP></TI><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Sagens faktiske omstændigheder</TXT></NP></TI>1.Efter at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 13. og 14. oktober 1983 — i henhold til artikel 14 i Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86

EFT 1959-1962, s. 81.

 — havde foretaget en række kontrolundersøgelser inden for polypropylensektoren, indledte den en undersøgelse vedrørende polyvinylchlorid (herefter PVC). I denne forbindelse foretog Kommissionen en række undersøgelser i de berørte virksomheders lokaler og fremsatte flere anmodninger om oplysninger til disse.2.Den 24. marts 1988 indledte Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 på eget initiativ en procedure mod 14 PVC-producenter. Den 5. april 1988 tilsendte Kommissionen hver virksomhed en meddelelse af klagepunkter, jf. artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning nr. 99/63/EØF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2. i forordning nr. 17

EFT 1963-1964, s. 42.

. Samtlige virksomheder, der havde modtaget en meddelelse af klagepunkter, fremsendte bemærkninger i løbet af juni 1988. Med undtagelse af Shell International Chemical Company Ltd, som ikke havde anmodet herom, blev alle virksomhederne hørt i september 1988.3.Den 1. december 1988 afgav Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål (herefter Det Rådgivende Udvalg) en udtalelse vedrørende Kommissionens udkast til beslutning.4.Efter afslutningen af denne procedure vedtog Kommissionen beslutning 89/190/EØF af 21. december 1988 om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/31.865, PVC)

EKT 1989 L 74, s. 1.

 (herefter den første PVC-beslutning), Ved denne beslutning pålagde Kommissionen følgende PVC-producenter bøde for overtrædelse af EF-traktatens artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1 EF): Atochem SA, BASF AG, DSM NV, Enichem SpA, Hoechst AG (herefter Hoechst), Hüls AG, Imperial Chemical Industries plc (herefter ICI), Limburgse Vinyl Maatschappij NV, Montedison SpA, Norsk Hydro AS, Société artésienne de vinyle SA, Shell International Chemical Company Ltd, Solvay et Cie (herefter Solvay) og Wacker-Chemie GmbH.5.Alle disse virksomheder med undtagelse af Solvay anlagde sag ved Fællesskabets retsinstanser med påstand om annullation af Kommissionens beslutning.6.Ved kendelse af 19. juni 1990 i sagen Norsk Hydro mod Kommissionen

Sag T-106/89, ikke trykt i Samling af Afgørelser.

 afviste Retten Norsk Hydros søgsmål.7.De andre sager blev forenet med henblik på den mundtlige forhandling og dommen.8.Ved dom af 27. februar 1992 i sagen BASF m.fl. mod Kommissionen

Forenede sager T-79/89, T-84/89, T-85/89, T-86/89, T-89/89, T-91/89, T-92/89, T-94/89, T-96/89, T-98/89, T-102/89 og T-104/89, Sml. II, s. 315.

 fastslog Retten, at den første PVC-beslutning var en nullitet.9.Kommissionen iværksatte appel, hvorefter Domstolen ved dom af 15. juni 1994 i sagen Kommissionen mod BASF m.fl.

Sag C-137/92 P, Sml. I, s. 2555.

 ophævede Rettens dom og annullerede den første PVC-beslutning.10.Som følge af denne dom vedtog Kommissionen den 27. juli 1994 en ny beslutning rettet til de producenter, der var omfattet af den første PVC-beslutning, med undtagelse af Solvay og Norsk Hydro (Kommissionens beslutning 94/599/EF af 27.7.1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/31.865 — PVC) (EFT L 239, s. 14, herefter den anden PVC-beslutning)). Ved denne beslutning pålagde Kommissionen virksomhederne bøder af samme størrelse, som de var blevet pålagt ved den første PVC-beslutning.11.Den anden PVC-beslutning indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

Artikel 1BASF AG, DSM NV, Elf Atochem SA, Enichem SpA, Hoechst AG, Hüls AG, Imperial Chemical Industries plc, Limburgse Vinyl Maatschappij NV, Montedison SpA, Société artésienne de vinyle SA, Shell International Chemical Co. Ltd og Wacker-Chemie GmbH har overtrådt EF-traktatens artikel 85 ved (sammen med Norsk Hydro [...] og Solvay [...]) at have deltaget i en aftale og samordnet praksis, der blev påbegyndt omkring august 1980, og hvorved de producenter, der leverer PVC i EF, deltog i regelmæssige møder med henblik på at fastsætte målpriser og målkvoter, planlægge samordnede initiativer til prisforhøjelser samt at føre tilsyn med nævnte hemmelige aftalers funktion.
Artikel 2De i artikel 1 nævnte virksomheder, som stadig opererer i PVC-sektoren i EF (bortset fra Norsk Hydro [...] og Solvay [...] der allerede er underlagt et gyldigt påbud om at bringe overtrædelsen til ophør), skal omgående bringe nævnte overtrædelse til ophør (såfremt dette ikke allerede er sket) og skal for fremtiden, hvad angår deres PVC-aktiviteter, afstå fra enhver aftale eller samordnet praksis med samme eller lignende formål eller virkning, herunder enhver udveksling af sådanne oplysninger, der normalt betragtes som forretningshemmeligheder, og hvorved deltagerne direkte eller indirekte informeres om andre individuelle producenters produktion, leverancer, lagre, salgspriser, omkostninger eller investeringsplaner, eller hvorved de kan overvåge tilslutning til udtrykkelige eller stiltiende aftaler eller samordnet praksis vedrørende priser og markedsdeling i EF. Enhver udveksling af generelle oplysninger, som producenterne måtte deltage i vedrørende PVC-sektoren, skal ske på en sådan måde, at der ikke meddeles oplysninger, hvoraf individuelle producenters adfærd kan udledes, og navnlig skal virksomhederne afstå fra indbyrdes at udveksle enhver yderligere oplysning af relevans for konkurrencen, der ikke er omfattet af en sådan ordning.
Artikel 3

For den i artikel 1 fastslåede overtrædelse pålægges nedenstående virksomheder følgende bøder:

i)BASF AG: en bøde på 1500000 ECUii)DSM NV: en bøde på 600000 ECUiii)Elf Atochem SA: en bøde på 3200000 ECUiv)Enichem SpA: en bøde på 2500000 ECUv)Hoechst AG: en bøde på 1500000 ECUvi)Hüls AG: en bøde på 2200000 ECUvii)Imperial Chemical Industries plc: en bøde på 2500000 ECUviii)Limburgse Vinyl Maatschappij NV: en bøde på 750000 ECUix)Montedison SpA: en bøde på 1750000 ECUx)Société artésienne de vinyle SA: en bøde på 400000 ECUxi)Shell International Chemical Company Ltd: en bøde på 850000 ECUxii)Wacker-Chemie GmbH: en bøde på 1500000 ECU.

<TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Retsforhandlinger for Retten</TXT></NP></TI>12.Ved stævninger indleveret til Rettens Justitskontor mellem den 5. og den 14. oktober 1994 anlagde virksomhederne Limburgse Vinyl Maatschappij NV, Elf Atochem (herefter Elf Atochem), BASF AG, Shell International Chemical Company Ltd, DSM NV og DSM Kunststoffen BV, Wacker-Chemie GmbH, Hoechst, Société artésienne de vinyle SA, Montedison SpA, ICI, Hüls AG og Enichem SpA sag ved Retten.13.Hver virksomhed nedlagde påstand om hel eller delvis annullation af den anden PVC-beslutning eller subsidiært om annullation af eller nedsættelse af den pålagte bøde. Montedison SpA nedlagde tillige påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning svarende til omkostningerne i forbindelse med sikkerhedsstillelsen samt alle øvrige omkostninger, der er en følge af den anden PVC-beslutning.<TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Rettens dom</TXT></NP></TI>14.Ved dom af 20. april 1999 i sagen Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen

Forenede sager T-305/94, T-306/94, T-307/94, T-313/94, T-314/94, T-315/94, T-316/94, T-318/94, T-325/94, T-328/94, T-329/94 og T-335/94, Sml. II, s. 931.

 (herefter den appellerede dom) har Retten:

forenet sagerne med henblik på dommen

annulleret artikel 1 i den anden PVC-beslutning, for så vidt som det deri blev fastslået, at Société artésienne de vinyle SA havde deltaget i den påtalte overtrædelse efter første halvår 1981

nedsat de bøder, der var pålagt Elf Atochem, Société artésienne de vinyle SA og ICI, til henholdsvis 2600000 EUR, 135000 EUR og 1550000 EUR

i øvrigt frifundet Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

fordelt sagsomkostningerne.

<TI><NP><NO.P>D —</NO.P><TXT>Proceduren for Domstolen</TXT></NP></TI>15.Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 29. juni 1999 har LVM i medfør af artikel 49 i EF-statutten for Domstolen iværksat appel af den appellerede dom.16.Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Den appellerede dom ophæves helt eller delvis, og der træffes endelig afgørelse i sagen. Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet behandling.

Den anden PVC-beslutning annulleres helt eller delvis.

Den pålagte bøde annulleres eller nedsættes.

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne ved sagens behandling i første instans og under appellen.

17.Kommissionen har nedlagt følgende påstand:

Appellen forkastes.

Appellanten tilpligtes at betale omkostningerne ved sagens behandling i første instans og under appellen.

<TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Analyse</TXT></NP></TI>18.LVM har fremsat følgende anbringender til støtte for appellen:

tilsidesættelse af den materielle retskraft

tilsidesættelse af princippet non bis in idem

tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist

ugyldighed af de foranstaltninger i sagsbehandlingen, der gik forud for vedtagelsen af den første PVC-beslutning;

uregelmæssigheder i forbindelse med vedtagelsen af beslutningen af 27. juli 1994

utilstrækkelig begrundelse

tilsidesættelse af retten til ikke at anklage sig selv

tilsidesættelse af reglerne om aktindsigt ved Kommissionen

forældelse.

19.LVM har anført, at anbringenderne til støtte for appellen i omfang og indhold er identiske med de anbringender, som appellanterne DSM NV og DSM Kunststoffen har gjort gældende i sag C-244/99 P, bortset fra, at disse appellanter har anført yderligere to anbringender.20.Jeg mener derfor, at jeg her kan henvise til mit forslag til afgørelse af dags dato i sag C-244/99 P. Det følger af det i dette forslag anførte, at samtlige de af appellanten anførte anbringender bør forkastes.<TI><P>ILT — Forslag til afgørelse</P></TI>21.Af ovennævnte grunde skal jeg herefter foreslå Domstolen at træffe følgende afgørelse:

Appellen forkastes.

Appellanten pålægges at betale sagens omkostninger.