32004D0267

2004/267/EF: Kommissionens beslutning af 17. marts 2004 om ændring af beslutning 1999/813/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Den Socialistiske Republik Vietnam for så vidt angår udpegelsen af den kompetente myndighed og modellen til sundhedscertifikat (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 825)

EU-Tidende nr. L 083 af 20/03/2004 s. 0026 - 0028


Kommissionens beslutning

af 17. marts 2004

om ændring af beslutning 1999/813/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Den Socialistiske Republik Vietnam for så vidt angår udpegelsen af den kompetente myndighed og modellen til sundhedscertifikat

(meddelt under nummer K(2004) 825)

(EØS-relevant tekst)

(2004/267/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens beslutning 1999/813/EF(2) fastsættes det, at "National Fisheries Inspection and Quality Assurance Center (NAFIQACEN) of the Ministry of Fisheries" er den kompetente myndighed i Vietnam for kontrol og attestering af, at fiskevarerne og akvakulturprodukterne opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF.

(2) Efter en omstrukturering af den vietnamesiske administration er det nu "National Fisheries Quality Assurance and Veterinary Directorate (NAFIQAVED)", der er den kompetente myndighed. Den nye myndighed er i stand til effektivt at kontrollere, om de gældende regler overholdes.

(3) NAFIQAVED har officielt forsikret, at standarderne for sundhedskontrol og -overvågning af fiskevarer og akvakulturprodukter som fastsat i direktiv 91/493/EØF vil blive overholdt, og at hygiejnekrav svarende til dem, der er fastsat i nævnte direktiv, vil blive opfyldt.

(4) Beslutning 1999/813/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 1999/813/EF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

'National Fisheries Quality Assurance and Veterinary Directorate (NAFIQAVED)' er den kompetente myndighed i Vietnam for kontrol og attestering af, at fiskevarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF."

2) Artikel 3, stk. 2, affattes således:

"2. Certifikater skal indeholde NAFIQAVED-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt NAFIQAVED's officielle stempel i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet."

3) Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 4. maj 2004.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2004.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2) EFT L 315 af 9.12.1999, s. 39. Ændret ved beslutning 2000/331/EF (EFT L 114 af 13.5.2000, s. 39).

BILAG

"BILAG I

>PIC FILE= "L_2004083DA.002703.TIF">

>PIC FILE= "L_2004083DA.002801.TIF">"