<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-571/21</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62021CC0571</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:780">EU:C:2022:780</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>15</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Rantos – sag C-571/21</HT></P><P><HT TYPE="SC">RWE Power</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">A. Rantos</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20221013">13. oktober 2022</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-571/21</HT></P><P>RWE Power Aktiengesellschaft</P><P>mod</P><P>Hauptzollamt Duisburg</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2003/96/EF</KEYWORD><KEYWORD>beskatning af energiprodukter og elektricitet</KEYWORD><KEYWORD>artikel 14</KEYWORD><KEYWORD>fritagelse til fordel for elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet</KEYWORD><KEYWORD>åbne brud</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Hvilken form for elektricitetsforbrug er fritaget for afgiften på elektricitet, når dette forbrug er bestemt til produktion af elektricitet? Det er dette spørgsmål, som Domstolen nærmere bestemt er blevet anmodet om at besvare ved den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse, der vedrører fortolkningen af artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="20031027">27.10.2003</DATE> om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="283" PAGE.FIRST="51" DATE.PUB="2003">EUT 2003, L 283, s. 51</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem RWE Power AG og Hauptzollamt Duisburg (hovedtoldkontoret i Duisburg, Tyskland, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>Hauptzollamt<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>) angående sidstnævntes afslag på at fritage den elektricitet, som RWE Power i 2003 og 2004 anvendte i sine åbne brud og i sine kraftværker i forbindelse med selskabets produktion af elektricitet, for afgift.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Med sine præjudicielle spørgsmål har Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) i det væsentlige anmodet Domstolen om at klarlægge omfanget af den fritagelse for afgiften på elektricitet, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96, der navnlig bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet [og] […] til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>, er fritaget for afgiften på elektricitet (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>den omtvistede fritagelse<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>). Det drejer sig nærmere bestemt om at afgøre, om og på hvilke betingelser anvendelsen af elektricitet i forbindelse med<?PAGE NO="2"?> elektricitetsproduktion på grundlag af brunkul fra åbne brud i processer, der går forud for eller følger efter produktionen af elektricitet – forstået i teknisk forstand som den proces, hvorved et energiprodukt omdannes til elektricitet – kan være omfattet af den omtvistede fritagelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Jeg skal i denne forbindelse erindre om, at Domstolen allerede har haft lejlighed til at fortolke såvel artikel 14, stk. 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070705">5.7.2007</DATE>, <NAME.CASE>Fendt Italiana</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-145/06 og C-146/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:411">EU:C:2007:411</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080717">17.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Flughafen Köln/Bonn</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-226/07</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Flughafen Köln/Bonn-dommen<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:429">EU:C:2008:429</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150604">4.6.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kernkraftwerke Lippe-Ems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-5/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:354">EU:C:2015:354</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170713">13.7.2017</DATE>, <NAME.CASE>Vakarų Baltijos laivų statykla</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-151/16</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>dommen i sagen Vakarų Baltijos laivų statykla<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:537">EU:C:2017:537</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180307">7.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Cristal Union</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-31/17</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Cristal Union-dommen<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:168">EU:C:2018:168</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180627">27.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Turbogás</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-90/17</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Turbogás-dommen<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:498">EU:C:2018:498</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191016">16.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>UPM France</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-270/18</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>UPM France-dommen<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:862">EU:C:2019:862</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191107">7.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>Petrotel-Lukoil</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-68/18</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Petrotel-Lukoil-dommen<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:933">EU:C:2019:933</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som artikel 21, stk. 3<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180606">6.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Koppers Denmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-49/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:395">EU:C:2018:395</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), Petrotel-Lukoil-dommen og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201203">3.12.2020</DATE>, <NAME.CASE>Repsol Petróleo</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/19</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Repsol Petróleo-dommen<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:982">EU:C:2020:982</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, i direktiv 2003/96, idet den forelæggende ret ligeledes har anført sidstnævnte bestemmelse som relevant. Domstolens praksis vedrørende artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/96 vedrørte imidlertid <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>energiprodukter<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, som ubestrideligt blev anvendt til produktion af elektricitet, dvs. scenarier, der adskiller sig fra scenariet i den foreliggende sag, hvor spørgsmålet netop vedrører fastlæggelsen af de forskellige processer, der udgør en sådan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>produktion<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>. Den foreliggende sag giver således Domstolen mulighed for yderligere at præcisere anvendelsesområdet for denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 1 i direktiv 2003/96 bestemmer, at medlemsstaterne beskatter energiprodukter og elektricitet i overensstemmelse med dette direktiv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 2, stk. 1, fastsætter, at der i dette direktiv ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>energiprodukter<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> bl.a. forstås varer under KN-kode 2702.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Nævnte direktivs artikel 14, stk. 1, litra a), har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="014.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>[…] [Medlemsstaterne] fritager […] følgende produkter for beskatning på vilkår, som de fastlægger for at sikre korrekt og ligefrem anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Energiprodukter og elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, og elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Medlemsstaterne kan imidlertid af miljøpolitiske hensyn beskatte disse produkter uden at overholde dette direktivs minimumsafgiftssatser […]<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Samme direktivs artikel 21, stk. 3, lyder som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, betragtes ikke som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens område. Medlemsstaterne kan også betragte forbrug af elektricitet og andre energiprodukter, der ikke er produceret på virksomhedens område, og forbrug af energiprodukter og elektricitet på et<?PAGE NO="3"?> område, der tilhører en virksomhed, der producerer brændstof, der skal anvendes til produktion af elektricitet, som en ikke-afgiftsudløsende begivenhed. Når forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, og især til fremdrift af køretøjer, betragtes dette imidlertid som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">National ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Afgiften på elektricitet er navnlig reguleret ved Stromsteuergesetz (lov om elektricitetsafgift) af <DATE ISO="19990324">24. marts 1999</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>BGBl. 1999 I, s. 378, og BGBl. 2000 I, s. 147.</P></NOTE>. Denne lov er blevet ændret flere gange, siden den blev vedtaget. Da tvisten i hovedsagen vedrører skatteårene 2003 og 2004, er de affattelser af lov om elektricitetsafgift, der finder anvendelse i hovedsagen, dem, der følger af henholdsvis lov af <DATE ISO="20021230">30. december 2002</DATE> og lov af <DATE ISO="20031229">29. december 2003</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>BGBl. 2002 I, s. 4602, og BGBl. 2003 I, s. 3076.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>§ 9, stk. 1, nr. 2, i lov om elektricitetsafgift bestemmer i den affattelse, der finder anvendelse på hovedsagen, at elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, er fritaget for afgift.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>§ 11 i lov om elektricitetsafgift bemyndiger Bundesministerium der Finanzen (finansministeriet, Tyskland) til ved bekendtgørelse bl.a. at udstede bestemmelser til gennemførelse af de i lovens § 9 fastsatte begunstigelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Ministeriets relevante bekendtgørelse – Verordnung zur Durchführung des Stromsteuergesetzes (bekendtgørelse om gennemførelse af lov om elektricitetsafgift) af <DATE ISO="20000531">31. maj 2000</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>BGBl. 2000 I, s. 794.</P></NOTE> – fastsætter i § 12, stk. 1, nr. 1, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> som omhandlet i § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om elektricitetsafgift, omfatter elektricitet, som i en elektricitetsproduktionsenheds bi- og hjælpeanlæg navnlig med henblik på vandbehandling, vandtilførsel til dampkedler, luftforsyning, brændstofforsyning og røggasrensning anvendes til produktion af elektricitet i teknisk forstand.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>RWE Power drev i brunkulsområdet ved Rhinen tre geografisk adskilte åbne brud, hvor virksomheden udvandt brunkul overvejende til produktion af elektricitet i virksomhedens kraftværker og for ca. 10% vedkommende til produktion af brunkulsstøv og ‑briketter på virksomhedens fabrikker<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>I 2004 producerede RWE Power med sine kraftværker henhørende til disse åbne brud knapt 10% af den elektricitet, der blev anvendt i Tyskland.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>I 2004 anvendte RWE Power elektricitet i de åbne brud, som i det væsentlige blev anvendt som følger: i) til drift af vandpumper til sænkning af grundvandsspejlet, ii) til drift af store maskiner såsom skovlhjulsgravemaskiner, som gravede rå brunkul og jord, og maskiner til opfyldning, som atter opfyldte en anden del af det åbne brud med afgravet materiale, iii) til belysning af det åbne brud og iv) til transport af det rå brunkul med elektrisk drevne godstog på egne skinner og i elektrisk drevne transportbåndsanlæg, som transporterede såvel rå brunkul som afgravet materiale.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Driften af RWE Powers kraftværker var dimensioneret til uafbrudt produktion af elektricitet. For at sikre denne uafbrudte produktion havde RWE Power siloer til brunkullet, hvorfra kullet efterhånden blev tilført til kedlerne i kraftværkerne. Brunkullet blev først opbevaret i det respektive åbne brud i en silo i bruddet, hvorefter det blev transporteret til kraftværkssiloerne via et båndanlæg eller via virksomhedens elektrisk drevne jernbane, hvilket sikrede en kapacitet til en til to dages drift af kraftværket. Herfra læssede elektrisk drevne gravemaskiner brunkullet på et transportbånd, som førte det rå brunkul til kulknusningsanlæggene. Det knuste brunkul blev derefter lagret i kedelsiloerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>I 2004 blev der efter anordning fra Hauptzollamt indledt en ekstern kontrol hos RWE Power, bl.a. af elektricitetsafgiften for 2003 og 2004. I forbindelse med denne kontrol blev det i en rapport af <DATE ISO="20090520">20. maj 2009</DATE> konkluderet, at forbehandlingen af brunkullet udgjorde <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>produktion af brændstof<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> og dermed var afgiftspligtig. Dette gjaldt ligeledes samtlige elektricitetsanvendelser, som tjente til udvinding og transport af brunkullet, med den yderligere konsekvens, at også de tilsvarende elektricitetsanvendelser som følge af anvendelse af gravemaskiner, transportbånd og kulmøller var afgiftspligtige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20091008">8. oktober 2009</DATE> udstedte Hauptzollamt en afgiftsfastsættelse på grundlag af rapporten af <DATE ISO="20090520">20. maj 2009</DATE> og krævede i overensstemmelse med kontrollørernes konklusioner betaling af den elektricitetsafgift, der efter Hauptzollamts opfattelse var opstået.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Da RWE Powers klage over denne afgiftsfastsættelse blev afvist, anlagde virksomheden sag ved den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>RWE Power har for den forelæggende ret gjort gældende, at i henhold til direktiv 2003/96 skal al elektricitet, som er nødvendig for elektricitetsproduktionsprocessen, være omfattet af den omtvistede fritagelse. I henhold til dette direktiv og § 12, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om gennemførelse af lov om elektricitetsafgift skal principielt alle bi- og hjælpefaciliteter, som er nødvendige for driften af et elektricitetsproduktionsanlæg, være omfattet af fritagelsen for elektricitetsafgiften. Anvendelsen af elektricitet med det formål at omdanne brunkullet til elektricitet, ca. 90% af den anvendte elektricitet, tjente produktionen af elektricitet og var dermed afgiftsfri i henhold til § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om elektricitetsafgift<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>I det omfang RWE Power henfører disse aktiviteter til produktionen af briketter og brunkulsstøv til industrielle aftagere på RWE Powers fabrikker, kræver RWE Power ingen skattefritagelse. Virksomheden afgav derfor sin afgiftsangivelse på <FT TYPE="DECIMAL">31526540,15</FT> EUR med forbehold.</P></NOTE>. Det rå brunkul skal anses for et brændstof, således at anvendelsen af elektricitet til udvinding og transport i det åbne brud ligeledes må være afgiftsfri. RWE Power har oplyst, at driften af et brunkulskraftværk udgør en samlet proces fra kuludvindingen til bortskaffelsen af affaldsprodukter. Det åbne brud og brunkulskraftværket udgør således en økonomisk og teknisk elektricitetsproduktionsenhed, som ikke kan opdeles kunstigt i forskellige selvstændige aktiviteter, idet de omtvistede elektricitetsforbrug er nødvendige for at sikre en uafbrudt elektricitetsforsyning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Hauptzollamt mener i det væsentlige, at i henhold til artikel 14, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/96 er elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, fritaget for elektricitetsafgift, hvis den forbruges i bi- og hjælpeanlæg til en elektricitetsproduktionsenhed til produktion af elektricitet i teknisk forstand. Ifølge Hauptzollamt er alene den elektricitet, der hænger <HT TYPE="ITALIC">direkte</HT> sammen med og er nødvendig for elektricitetsproduktionen – som den, der anvendes til tilførsel af brændstoffet fra kulmøllen til kedlens brænder – fritaget. Derimod er elektricitet, som kun anvendes <HT TYPE="ITALIC">indirekte</HT> i bestemte anlæg, hvormed det rå brunkul videreforarbejdes navnlig ved knusning, formaling og tørring, ikke omfattet af begunstigelsen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er i tvivl om omfanget af fritagelsen i artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96 og har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>1)</NO.P><TXT>Kan artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i [direktiv 2003/96], for så vidt som den bestemmer, at elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, fritages for beskatning, under hensyntagen til [dette direktivs] artikel 21, stk. 3, andet punktum […] fortolkes således, at denne fritagelse også omfatter processer, hvor energiprodukterne udvindes i åbne brud og i kraftværkerne gøres mere egnet til anvendelsen i kraftværkerne, såsom brydning, frasortering af fremmedelementer og knusning til den størrelse, der er nødvendig for driften af kedlen?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Kan artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96, for så vidt som den fastsætter, at elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, fritages for beskatning, under hensyntagen til [dette direktivs] artikel 21, stk. 3, tredje punktum […] fortolkes således, at også anvendelse af elektricitet til drift af silosystemer og transportmidler, som er nødvendige for at drive kraftværkerne permanent, fritages for beskatning?<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>RWE Power, Hauptzollamt og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg til Domstolen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Med sine to præjudicielle spørgsmål har den forelæggende ret anmodet Domstolen om at klarlægge omfanget af den omtvistede fritagelse, herunder navnlig om og på hvilke betingelser anvendelsen af elektricitet i forbindelse med elektricitetsproduktion på grundlag af brunkul fra åbne brud i processer, der går forud for eller følger efter produktionen af elektricitet, kan være omfattet af denne fritagelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Det første præjudicielle spørgsmål vedrører nærmere bestemt den elektricitet, der anvendes i processer, som ligger forud for brunkullets lagring i kedelsiloerne og dets omdannelse til elektricitet, nemlig: i) udvindingen af rå brunkul i åbne brud og ii) dets viderebearbejdning i kraftværkerne (brydning, frasortering af fremmedelementer og knusning til den størrelse, der er nødvendig for driften af kedlen). Det andet præjudicielle spørgsmål vedrører den elektricitet, der forbruges i processer, som har til formål at sikre en uafbrudt produktion af elektricitet, herunder navnlig: i) transport af det rå brunkul til kraftværkerne (med elektrisk drevne tog og i elektrisk drevne transportbåndsanlæg) og ii) lagring.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal det påpeges, at direktiv 2003/96 har til formål at fastsætte en harmoniseret beskatningsordning for energiprodukter og elektricitet, hvor minimumsbeskatning er reglen, for at fremme et velfungerende indre marked i energisektoren, idet navnlig konkurrenceforvridning skal undgås<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. artikel 1 i samt 2.-5. og 24. betragtning til direktiv 2003/96 samt Cristal Union-dommen (præmis 29 og den deri nævnte retspraksis) og Repsol Petróleo-dommen (præmis 21).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Med dette formål for øje har EU-lovgiver særligt på området for produktion af elektricitet truffet det valg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. i denne henseende s. 5 i forslag til Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="139" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="1997">EFT 1997, C 139, s. 14</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>Kommissionens forslag<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>).</P></NOTE> at pålægge medlemsstaterne at beskatte distribueret elektricitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191016">16.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>UPM France</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-270/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:862">EU:C:2019:862</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jeg skal i denne forbindelse minde om, at Domstolen har fastslået, at når en enhed fremstiller elektricitet til eget forbrug, distribueres denne elektricitet ikke, og den falder derfor uden for den harmoniserede beskatningsordning, som direktiv 2003/96 indfører (jf. Turbogás-dommen, præmis 32 og 38, og UPM France-dommen, præmis 33).</P></NOTE>, idet de energiprodukter, der anvendes til at producere denne elektricitet, samtidig skal fritages for beskatningen, hvilket har det formål at undgå dobbeltbeskatning af elektricitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Cristal Union-dommen (præmis 30) og Turbogás-dommen (præmis 35).</P></NOTE>. I henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 10 i direktiv 2003/96 er minimumsafgiftssatserne for elektricitet fra den <DATE ISO="20040101">1. januar 2004</DATE>, med forbehold af fastsatte undtagelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>I henhold til artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96 finder dette direktiv ikke anvendelse, hvis elektriciteten fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og metallurgiske processer (tredje led), eller såfremt udgifterne hertil udgør mere end 50% af omkostningerne ved et produkt (fjerde led).</P></NOTE>, på 0,5 EUR pr. MWh (for erhvervsmæssigt forbrug) og på 1 EUR pr. MWh (for ikke-erhvervsmæssigt forbrug)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. minimumsafgiftssatser for elektricitet i tabel C i bilag I til direktiv 2003/96. I overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, udgør afgiftssatsen den samlede byrde, der pålægges i form af alle indirekte afgifter (undtagen merværdiafgift (moms)), der beregnes direkte eller indirekte af mængden af elektricitet ved overgangen til forbrug.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>I denne henseende fastsætter artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96 en obligatorisk fritagelse fra beskatningsordningen, dels for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>energiprodukter<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>, der anvendes til produktion af elektricitet, dels for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>, der anvendes til produktion af elektricitet eller til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. I henhold til denne bestemmelses andet punktum har medlemsstaterne imidlertid fortsat mulighed for af miljøpolitiske hensyn at beskatte disse produkter uden overholdelse af minimumsafgiftssatserne. I den foreliggende sag finder denne bestemmelse ikke anvendelse, eftersom Tyskland ikke har gjort brug af denne mulighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. i denne henseende Flughafen Köln/Bonn-dommen (præmis 22-25).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Domstolen har allerede to gange haft anledning til at fortolke anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96. Domstolen fastslog i Cristal Union-dommen, at den obligatoriske fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, gælder for energiprodukter, såsom naturgas, der anvendes til produktion af elektricitet, når disse produkter anvendes til kraftvarmeproduktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Cristal Union-dommen (præmis 38 og 46).</P></NOTE>. I Turbogás-dommen fortolkede Domstolen desuden denne bestemmelse således, at naturgas og dieselolie, der anvendes til varmebaseret elproduktion i et kombineret gas-damp-kraftværk, er fritaget for beskatning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Turbogás-dommen (præmis 12 og 42).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>De sager, der gav anledning til ovennævnte to domme, adskiller sig imidlertid fra hovedsagen, idet de vedrørte anvendelsen af den omtvistede fritagelse på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>energiprodukter<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>, hvis anvendelse til produktion af elektricitet var ubestridt. I den foreliggende sag er det produkt, der eventuelt kan fritages for beskatning, for det første ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>energiproduktet<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, men <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>elektriciteten<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>, og for det andet går det omstridte spørgsmål netop på, hvorvidt denne elektricitet skal anses for at være en del af elektricitetsproduktionsprocessen i den omtvistede fritagelses forstand.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="7"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første præjudicielle spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Med det første præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at afgiftsfritagelsen for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, ligeledes omfatter de mængder elektricitet, der anvendes i forbindelse med udvinding af brunkul i et åbent brud og efterfølgende omdannelse og viderebehandling af brunkullet i kraftværker (dvs. brydning, frasortering af fremmedelementer og knusning til den størrelse, der er nødvendig for driften af kedlen).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Ifølge Hauptzollamt skal det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende. Hauptzollamt har nærmere bestemt gjort gældende, at en streng fortolkning af denne bestemmelse, således som det kræves i henhold til Domstolens praksis, medfører, at alene det elektricitetsforbrug, der hænger tæt sammen med produktionen af elektricitet, kan fritages, hvilket udelukker den elektricitet, der anvendes til udvinding og bearbejdning af energiprodukter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>RWE Power mener derimod, at det første præjudicielle spørgsmål skal besvares bekræftende. Ifølge RWE Power henhører elektricitet, der anvendes til såvel udvinding som viderebehandling af brunkullet, under den omtvistede fritagelse, idet alle disse processer er uomgængelige og udgør en del af elektricitetsproduktionsprocessen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Kommissionen har på sin side i det væsentlige tilsluttet sig Hauptzollamts analyse vedrørende den elektricitet, der anvendes til udvinding af brunkul, men er af den opfattelse, at den omtvistede fritagelse ikke desto mindre kan finde anvendelse på bearbejdningen af brunkullet, når disse processer er nødvendige for anvendelsen af kraftværkernes kedler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Jeg er af nedenstående grunde enig i sidstnævnte synspunkt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Jeg skal minde om, at ifølge fast retspraksis skal bestemmelserne om fritagelserne i direktiv 2003/96 fortolkes selvstændigt ud fra deres ordlyd samt opbygningen af og formålene med direktivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Cristal Union-dommen (præmis 21 og den deri nævnte retspraksis). Enhver afvigende national fortolkning af fritagelsesforpligtelserne i direktiv 2003/96 ville være til skade for målet om harmonisering af EU’s bestemmelser og retssikkerheden og risikere at indføre ulige behandling af de berørte økonomiske operatører (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111221">21.12.2011</DATE>, <NAME.CASE>Haltergemeinschaft</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-250/10</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:862">EU:C:2011:862</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det er i lyset af denne indledende selvstændige fortolkning, at det skal undersøges, om udvindingen af brunkul i de åbne brud og viderebehandlingen heraf i kraftværkerne skal kunne være omfattet af den omtvistede fritagelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Hvad for det første angår artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96 fremgår det af bestemmelsens ordlyd, at medlemsstaterne er forpligtet til at fritage bl.a. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>[e]nergiprodukter og elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> (første scenarium), og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> (andet scenarium), fra den beskatning af elektricitet, der er fastsat i dette direktiv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det med hensyn til det første scenarium, som vedrører <HT TYPE="ITALIC">elektricitetsproduktionsprocessen</HT>, fastslås, at direktiv 2003/96 klart fastsætter de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>energiprodukter<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, der er omfattet af fritagelsen, ved i direktivets artikel 2, stk. 1, at foretage en udtømmende opregning af disse produkter under henvisning til koderne i den kombinerede<?PAGE NO="8"?> nomenklatur<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150604">4.6.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kernkraftwerke Lippe-Ems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-5/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:354">EU:C:2015:354</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Domstolen har i øvrigt i denne henseende fastslået, at fritagelsesforpligtelsen er tilstrækkeligt præcis og ubetinget til, at borgerne har ret til at påberåbe sig den for de nationale retter med henblik på at modsætte sig nationale bestemmelser, der er uforenelige med forpligtelsen (Flughafen Köln/Bonn-dommen, præmis 33).</P></NOTE>. Direktivet indeholder imidlertid ingen præcisering af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>anvendelse til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>, idet dette begreb ikke er defineret i direktivet eller med henvisning til medlemsstaternes nationale ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Der er imidlertid en sådan henvisning for så vidt angår begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>miljøvenlig<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> […] kraft-varme-produktion<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> i artikel 15, stk. 1, litra d), i direktiv 2003/96.</P></NOTE>. Hvad angår det andet scenarium, nemlig elektricitet, <HT TYPE="ITALIC">der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>, er denne heller ikke præciseret nærmere i direktiv 2003/96.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Da begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>anvendelse til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> ikke er defineret i direktivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Det skal påpeges, at direktiv 2003/96 ikke regulerer spørgsmålet om, hvordan beviset for anvendelsen af energiprodukterne eller elektriciteten til formål, der giver ret til fritagelse, skal føres. Som det fremgår af direktivets artikel 14, stk. 1, lader direktivet det tværtimod være op til medlemsstaterne at fastlægge vilkårene for de i denne bestemmelse omhandlede fritagelser for at sikre en korrekt og ligefrem anvendelse af disse fritagelser og for at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Polihim-SS</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-355/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:403">EU:C:2016:403</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, bør fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af dette udtryk ske efter dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som det udgør en del af<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180612">12.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Louboutin og Christian Louboutin</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-163/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:423">EU:C:2018:423</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>I denne forbindelse konstaterer jeg indledningsvis, at det fremgår klart af denne formulering, at den elektricitet, der fritages, skal forstås som den, der anvendes <HT TYPE="ITALIC">med det formål</HT> at producere elektricitet. Det følger heraf, at elektricitet, der alene anvendes i forbindelse med elektricitetsproduktionsprocessen uden direkte at have til formål at muliggøre eller medvirke til denne produktion, skal udelukkes fra den omtvistede fritagelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. analogt dommen i sagen Vakarų Baltijos laivų statykla (præmis 29 og 30) vedrørende anvendelsen af den fritagelse, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/96, på sejladser, der ikke <HT TYPE="ITALIC">direkte</HT> tjener til levering af en tjenesteydelse mod vederlag.</P></NOTE>. Et sådant elektricitetsforbrug kan f.eks. omfatte forbruget i et kraftværks administrative bygninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Det skal dernæst påpeges, at sondringen mellem de to scenarier for den omtvistede fritagelse – nemlig mellem elektricitet, der anvendes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> – indikerer, at de aktiviteter, der vedrører <HT TYPE="ITALIC">produktionen</HT>, ikke kan anses for aktiviteter, der hænger sammen med <HT TYPE="ITALIC">opretholdelsen af muligheden</HT> for denne produktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. analysen i punkt 66 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Endelig mener jeg, for så vidt som ordlyden af artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96 ikke præciserer de forskellige former for elektricitetsforbrug, der kan være omfattet af den omtvistede fritagelse, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>anvendelse til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> skal vurderes under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder herfor. En sådan tilgang forekommer mig så meget desto mere rimelig, som den generiske karakter af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> gør det muligt at differentiere fritagelsens anvendelse alt efter den anvendte produktionsmetode<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Det forekommer mig eksempelvis vanskeligt at bestride, at de forskellige elektricitetsproduktionsprocesser i et vindkraftværk adskiller sig fra processerne på et kernekraftværk eller, som i den foreliggende sag, på et brunkulskraftværk.</P></NOTE>. Det er på denne baggrund, at Domstolen har anerkendt, at denne bestemmelses ordlyd på ingen måde udelukker energiprodukter, som et kraftvarmeværk anvender til kombineret produktion af varme og elektricitet, fra anvendelsesområdet for den omtvistede fritagelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Cristal Union-dommen (præmis 23).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder gør ordlyden af den omtvistede fritagelse det ikke muligt med sikkerhed at fastslå, om den elektricitet, der skal anvendes i processer forud for produktionen af elektricitet, herunder navnlig udvindingen af brunkul og viderebehandlingen heraf i kraftværkerne, skal fritages for beskatning som en del af processen for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>For det andet skal det for så vidt angår opbygningen af direktiv 2003/96 påpeges, at eftersom beskatningen af energiprodukter og elektricitet er hovedreglen, tilsigter dette ikke at indføre generelle fritagelser. Eftersom artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/96 indeholder en udtømmende opregning af de fritagelser, som er obligatoriske for medlemsstaterne inden for rammerne af beskatningen af energiprodukter og elektricitet, skal denne bestemmelse heller ikke fortolkes udvidende, idet den harmoniserede beskatning ellers ville blive frataget enhver effektiv virkning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Cristal Union-dommen (præmis 24 og 25 og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Domstolen har ligeledes fastslået, at det fremgår af opbygningen af direktiv 2003/96, at medlemsstaterne, bortset fra i to specifikke scenarier – nemlig dem, der er fastsat i direktivets artikel 14, stk. 1, litra a), andet punktum, og artikel 21, stk. 5, tredje afsnit – ubetinget pålægges den i direktivets artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, fastsatte obligatoriske fritagelse for energiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. Cristal Union-dommen (præmis 27 og 28) og UPM France-dommen (præmis 53).</P></NOTE>. Dette indebærer, at anvendelsen af denne fritagelse ikke berøres af de fakultative bestemmelser i samme direktiv, såsom direktivets artikel 21, stk. 3, andet punktum.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Hvis den omtvistede fritagelse skal fortolkes restriktivt, er denne fritagelse, når elektriciteten anvendes til produktion af elektricitet eller til at opretholde muligheden for en sådan produktion, følgelig ubetinget og skal gennemføres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Hvad for det tredje angår formålene med direktiv 2003/96 skal det indledningsvis anføres, at direktivet ved at fastsætte en harmoniseret beskatningsordning for energiprodukter og elektricitet tager sigte på et dobbelt formål, nemlig dels at fremme et velfungerende indre marked i energisektoren, idet navnlig konkurrenceforvridning skal undgås<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Cristal Union-dommen (præmis 29 og den deri nævnte retspraksis) og Turbogás-dommen (præmis 34).</P></NOTE>, dels at fremme miljøpolitiske mål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180606">6.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Koppers Denmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-49/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:395">EU:C:2018:395</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes sjette betragtning til direktiv 2003/96.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Hvad angår det første formål og navnlig formålet om at undgå konkurrenceforvridning skal det for det første påpeges, at hvis ikke den energi, som et kraftværk anvender til produktion af elektricitet, var fritaget for beskatning i medfør af den omtvistede fritagelse, ville der opstå en risiko for dobbeltbeskatning, eftersom den således producerede elektricitet også ville blive beskattet i henhold til dette direktivs artikel 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. i denne retning Cristal Union-dommen (præmis 31 og 33 og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Dette formål indebærer følgelig, at gennemførelsen af den omtvistede fritagelse kan resultere i en ulige behandling af de forskellige elektricitetsproducerende enheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. i denne retning Turbogás-dommen (præmis 35 og 42).</P></NOTE>. En eventuel udvidelse af anvendelsesområdet for fritagelsen for elektricitetsafgiften for en bestemt type produktion af elektricitet risikerer nemlig at stille producenter af elektricitet på grundlag af andre former for energiprodukter ringere, idet de kan blive udsat for en eventuel dobbeltbeskatning. Tilsvarende foreligger der en risiko for forskelsbehandling i form af dobbeltbeskatning blandt de producenter, der fremstiller energi på<?PAGE NO="10"?> grundlag af det samme energiprodukt, når det input, der er nødvendige for produktionen, og som kræver en behandling, der indebærer anvendelse af elektricitet, kun importeres af en del af disse producenter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår formålet om miljøbeskyttelse er det ubestridt, at produktion af elektricitet på grundlag af brunkul i henhold til miljøbestemmelserne er underlagt en række krav, som tilsigter en så ren anvendelse som muligt af energiprodukterne. Det kan således ikke udelukkes, at den omtvistede fritagelse kan påvirke opfyldelsen af disse krav, når disse indebærer bearbejdning af energiproduktet ved anvendelse af elektricitet med henblik på at muliggøre en grønnere energiproduktion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Det er i lyset af disse generelle betragtninger, at de omtvistede forbrug skal vurderes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Hvad for det første angår den elektricitet, der anvendes til udvinding af brunkul i et åbent brud, er det min opfattelse, at selv om denne proces ganske vist gennemføres med det (endelige) formål at producere elektricitet, kan den ikke, også henset til den sædvanlige brug af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>, anses for at udgøre en del af produktionen af elektricitet i den omtvistede fritagelses forstand. Den elektricitet, der anvendes i forbindelse med udvindingen, har nemlig til formål at producere rå brunkul, som i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2003/96 er et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>energiprodukt<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2003/96, som henviser til NACE-kode 2702, der navnlig svarer til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>brunkul og brunkulsbriketter, også agglomereret, undtagen jet<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>, og Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="076" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, C 76, s. 1</REF.DOC.OJ>) vedrørende position 2702.</P></NOTE>. Den omtvistede fritagelse finder imidlertid kun anvendelse på produktion af elektricitet og ikke på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>produktion af energiprodukter<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>fremstilling<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>/<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>produktion<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> omfatter i relevante tilfælde også <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>udvinding<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> (jf. i denne retning artikel 21, stk. 2, i direktiv 2003/96). Jf. i samme retning 25. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af <DATE ISO="20140226">26.2.2014</DATE> om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="094" PAGE.FIRST="243" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 94, s. 243</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Hvis EU-lovgiver havde villet fritage denne form for forbrug i henhold til den omtvistede fritagelse, ville lovgiver i øvrigt have angivet dette mere udtrykkeligt ved f.eks. at henvise til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>elektricitet, der skal anvendes til produktion af et energiprodukt<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, således som det i det væsentlige er gjort i forbindelse med den fakultative fritagelse i direktivets artikel 21, stk. 3, andet punktum. Denne fortolkning ville ligeledes være i overensstemmelse med den restriktive fortolkning, der skal anlægges af den omtvistede fritagelses anvendelsesområde. Henset til formålet om at undgå konkurrenceforvridning er det i øvrigt at foretrække, at der skelnes mellem processen for udvinding af et energiprodukt og produktionen af elektricitet. I modsat fald kunne dette resultere i en ulige behandling af virksomheder, der driver kraftværker og udvinder brunkul til produktion af elektricitet, og virksomheder, der køber rå brunkul hos tredjemand for at producere elektricitet, som følge af de forskellige skattebyrder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Jf. i denne retning Turbogás-dommen (præmis 42).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>På grundlag af dette ræsonnement afsluttes produktionen af rå brunkul, når det lagres i siloen i det åbne brud. Følgelig bør ethvert forbrug af elektricitet forud for denne fase i forbindelse med driften af vandpumper til sænkning af grundvandsspejlet, til driften af store maskiner såsom skovlhjulsgravemaskiner, som gravede rå brunkul og jord, og i maskiner til opfyldning, som atter opfyldte en anden del af det åbne brud med afgravet materiale, samt til belysning af det åbne brud ikke være omfattet af den omtvistede fritagelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Denne konklusion kan efter min opfattelse ikke afkræftes i lyset af de faktuelle betragtninger, som RWE Power har fremført med henblik på at godtgøre, at brunkulskraftværkerne og de åbne brud udgør en uadskillelig enhed. Selv om det er sandsynligt, at det kun er muligt at drive et<?PAGE NO="11"?> brunkulskraftværk dér, hvor brunkullet er klart til at blive anvendt som energikilde, for så vidt som brunkul ikke leveres over store afstande, og det brunkul, der skal bruges til forbrænding, ikke kan købes på markedet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Denne uadskillelige forbindelse mellem udvinding og elektricitetsproduktion skulle fremgå deraf, at der ikke findes et tysk eller internationalt marked for levering af brunkul.</P></NOTE>, er denne konstatering ikke tilstrækkelig til at behandle udvindingen af brunkul som en uadskillelig del af omdannelsesprocessen fra brunkul til elektricitet. Selv om sådanne udtalelser kan tale for en udvidelse af den omtvistede fritagelse specifikt for markedet for energiproduktion på grundlag af brunkul, finder de ikke støtte i det mere generelle indhold af direktiv 2003/96, som ikke tager hensyn til de særlige forhold på markedet for brunkulsenergi.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår den elektricitet, der anvendes til den videre behandling af brunkul i kraftværker, mener jeg, at fra det tidspunkt, hvor brunkul i rå tilstand kvalificeres som et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>energiprodukt<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>, bør den elektricitet, der forbruges i forbindelse med enhver proces, der finder sted i samme virksomhed eller i det mindste i bi- og hjælpeanlæg, og som har til formål at omdanne og viderebehandle brunkullet i kraftværkerne, give anledning til en fritagelse for afgiften på elektricitet, for så vidt som denne behandling ikke bidrager til produktionen af et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>energiprodukt<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, men direkte til produktionen af elektricitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. i denne retning Petrotel-Lukoil-dommen (præmis 34).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, om disse processer faktisk er nødvendige og uomgængelige i forhold til, hvilken type brunkulskraftværk der er tale om<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. analogt dommen i sagen Vakarų Baltijos laivų statykla (præmis 35 og 36).</P></NOTE>. I denne henseende drev RWE Power tre typer af kraftværker, i hvilke der blev brugt brunkul, som var forbehandlet på forskellig måde, nemlig <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>ristfyrede kedler<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>fluid bed-fyrede kedler<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>møllefyrede kedler, som blev drevet med brunkulsstøv<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>. Det synes ubestridt, at med undtagelse af den første type (ristfyrede kedler), der er forældet, er denne viderebehandling af brunkullet for såvel fluid bed-fyrede kedler som møllefyrede kedler uomgængelig for at opfylde kravene i industrilovgivningen og miljølovgivningen. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om den ovennævnte behandling faktisk stemmer overens med de lovmæssige krav og de omhandlede kedler. I denne henseende kan de eventuelle praktiske vanskeligheder, som måtte følge af kravet om at identificere den del af elektriciteten, der anvendes til behandlingen af brunkul, i forhold til den del, der anvendes til andre formål, i intet tilfælde fritage medlemsstaterne for deres forpligtelse til ubetinget at afgiftsfritage den energi, der anvendes til produktion af elektricitet, i overensstemmelse med den omtvistede fritagelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. analogt Cristal Union-dommen (præmis 45).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående, at den omtvistede fritagelse kan finde anvendelse på processer såsom brydning, frasortering af fremmedelementer og knusning, når disse processer er uomgængelige for og udelukkende tilsigter anvendelse af brunkul i bestemte kedler i et kraftværk med henblik på produktion af elektricitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Endelig skal det for fuldstændighedens skyld nævnes, at jeg ikke mener, at denne fortolkning kan drages i tvivl af bestemmelserne i artikel 21, stk. 3, andet punktum, i direktiv 2003/96, i lyset af hvilke den forelæggende ret har anmodet Domstolen om en fortolkning af den omtvistede fritagelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 21, stk. 3, første punktum, i direktiv 2003/96 betragtes forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, som tidligere nævnt ikke som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften på energiprodukter forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens område.<?PAGE NO="12"?> Samme stykkes andet punktum, som den forelæggende ret specifikt har henvist til, bestemmer navnlig, at medlemsstaterne også <HT TYPE="ITALIC">kan</HT> betragte forbrug af elektricitet, der ikke er produceret på et område, der tilhører en virksomhed, som producerer energiprodukter, og forbrug af elektricitet på et område, der tilhører en virksomhed, som producerer brændstof, der skal anvendes til produktion af elektricitet, som en ikke-afgiftsudløsende begivenhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>For det første skal det indledningsvis nævnes, at ovenstående bestemmelse giver medlemsstaterne en mulighed. Der er således tale om en fakultativ undtagelse fra afgiftens forfald, som den tyske lovgiver ikke har gjort brug af. En fakultativ ordning kan således ikke være et afgørende kriterium ved fastlæggelsen af rækkevidden af de obligatoriske fritagelser, såsom den omtvistede fritagelse. For så vidt som medlemsstaterne ifølge denne er ubetinget forpligtet til at indrømme fritagelse for afgift på energiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet, kan den fakultative ordning i artikel 21, stk. 3, andet punktum, i direktiv 2003/96 således kun have karakter af opsamlingsbestemmelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Jf. analogt Cristal Union-dommen (præmis 41-43).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Hvis det for det andet antages, at RWE Powers forskellige aktiviteter foregår <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>på virksomhedens område<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> som omhandlet i artikel 21 i direktiv 2003/96, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, er det min opfattelse, at anvendelsen af elektricitet med henblik på udvinding af brunkul på det sted, hvor det åbne brud er beliggende, kan være omfattet af anvendelsesområdet for direktivets artikel 21, stk. 3, andet punktums første del. Således kan medlemsstaterne betragte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>forbrug af elektricitet, der ikke er produceret på et område, der tilhører en virksomhed, som producerer energiprodukter<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> som en ikke-afgiftsudløsende begivenhed. Denne fortolkning er i overensstemmelse med den anbefalede tilgang i forhold til udvinding af brunkul, for så vidt som den fakultative fritagelse i artikel 21, stk. 3, andet punktum, i direktiv 2003/96 ikke ville have nogen mening eller eksistensberettigelse, hvis denne fritagelse allerede var obligatorisk i henhold til direktivets artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at det første præjudicielle spørgsmål besvares med, at den omtvistede fritagelse med hensyn til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>, skal fortolkes således, at denne fritagelse kun omfatter elektricitet, der anvendes i forbindelse med processer, der er uomgængelige og bidrager direkte til elektricitetsproduktionsprocessen, idet udvinding af energiprodukter således er udelukket fra fritagelsen, men processer, der finder sted i samme virksomhed eller i det mindste i bi- og hjælpeanlæg, og som udelukkende har til formål at omdanne og viderebehandle energiproduktet til anvendelse i kraftværker, er omfattet af fritagelsen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet præjudicielle spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Med det andet præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96, under hensyntagen til direktivets artikel 21, stk. 3, tredje punktum, kan fortolkes således, at fritagelsen for beskatning for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>, ligeledes omfatter elektricitet til drift af silosystemer og transportmidler, som er nødvendige for kraftværkernes uafbrudte drift.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Ifølge Hauptzollamt skal også dette andet præjudicielle spørgsmål besvares benægtende, for så vidt som anvendelsen af elektricitet til drift af silosystemer og transportmidler ikke kan fritages for beskatning, eftersom fritagelsen for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>at opretholde muligheden for produktion af<?PAGE NO="13"?> elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> blot er en forlængelse af fritagelsen for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>, og derfor kun kan vedrøre processer, hvor anvendelsen af elektricitet ligeledes er fritaget for beskatning i lyset af elektricitetens anvendelse til produktion af elektricitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>RWE Power mener derimod, at dette spørgsmål skal besvares bekræftende, bl.a. fordi henvisningen til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>opretholdelse af muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/> viser, at den afgiftsfritagne elektricitet går videre end energiomdannelsesprocessen og omfatter elektricitet, der anvendes forud for eller efter denne proces.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Kommissionen er af den opfattelse, at lagring og transport af brunkul ikke er en del af elektricitetsproduktionsprocessen i ordets egentlige forstand og derfor skal udelukkes fra den omtvistede fritagelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Jeg anbefaler af nedenstående grunde en nuanceret tilgang, hvorefter det kan anerkendes, at elektricitet, der anvendes til transport af brunkullet til kraftværkerne og lagring her, kan være omfattet af den omtvistede fritagelse, hvis det påvises, at disse processer hænger direkte sammen med og er uomgængelige for opretholdelsen af det omhandlede kraftværks mulighed for produktion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal det anføres, at sondringen mellem de to scenarier for den omtvistede fritagelse – nemlig mellem elektricitet, der anvendes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>, og elektricitet, der anvendes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> – indikerer, at de aktiviteter, der vedrører <HT TYPE="ITALIC">opretholdelsen af muligheden for</HT> denne produktion, ikke falder sammen med de aktiviteter, der vedrører <HT TYPE="ITALIC">produktionen</HT>. Dette indebærer i modsætning til det, som Hauptzollamt i det væsentlige har gjort gældende, at den elektricitet, der er fritaget i henhold til det andet scenarium, ikke (nødvendigvis) skal indgå i energiomdannelsesprocessen, således at den elektricitet, der anvendes forud for eller efter energiomdannelsen, ligeledes kan fritages for beskatning, hvis den tjener til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Denne fortolkning understøttes endvidere af tilblivelseshistorien for direktiv 2003/96. I det oprindelige forslag havde Kommissionen således blot fastsat en afgiftsfritagelse for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>[e]nergiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet, og varme, der opstår ved denne produktion<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i Kommissionens forslag (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="139" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="1997">EFT 1997, C 139, s. 14</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, hvilket i det væsentlige svarer til det første scenarium for den omtvistede fritagelse. Det andet scenarium for denne fritagelse blev imidlertid først tilføjet til dette direktivs tekst af Rådet på et senere tidspunkt under vedtagelsen. Hvis denne tilføjelse skal have mening og ikke opfattes som en pleonasme, har direktivets ophavsmænd nødvendigvis villet indføre en ny grund til fritagelse, der går videre end den, der er fastsat i Kommissionens forslag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Jeg skal i øvrigt gentage, at den fritagelse, der er fastsat i det andet scenarium, skal fortolkes restriktivt, som det er tilfældet med det første scenarium. Det er i denne henseende kun, når det faktisk er godtgjort, at der er en direkte sammenhæng mellem den uafbrudte produktion og den forbrugte elektricitet, at anvendelsen af denne fritagelse kan tillades.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at driften af RWE Powers kraftværker var dimensioneret til uafbrudt produktion af elektricitet. Det er således ubestridt, at RWE Power for at sikre uafbrudt elektricitetsproduktion havde siloer i tre forskellige størrelser og med tre forskellige funktioner, hvorfra brunkullet efterhånden blev tilført til kedlerne i kraftværkerne. Nærmere bestemt blev brunkullet først opbevaret i det respektive åbne brud i en<?PAGE NO="14"?> silo med en kapacitet på op til seks dages mulig drift og blev herfra ført til kraftværkssiloerne, som havde kapacitet til en til to dages drift. På grundlag af denne faktuelle beskrivelse ser det ud til, at såvel lagringen som transporten havde til formål at sikre en uafbrudt elektricitetsproduktion og at opretholde denne mulighed for produktion, hvilket alene den forelæggende ret har kompetence til at vurdere. Da udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/>, ellers ville være indholdsløst, mener jeg, at disse processer rent faktisk bør være omfattet af den omtvistede fritagelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Denne konklusion kan efter min opfattelse ikke afkræftes af bestemmelserne i artikel 21, stk. 3, tredje punktum, i direktiv 2003/96, der bestemmer, at når forbruget af energiprodukter sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, og især til fremdrift af køretøjer, betragtes dette som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder. Denne bestemmelse er først og fremmest rettet mod <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>forbrug af energiprodukter<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/> til formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, såsom f.eks. transport af medarbejdere til arbejdspladserne på RWE Powers virksomhedsområde. I den foreliggende sag vedrører hele det omhandlede forbrug imidlertid forbruget af elektricitet, og det tjener – med undtagelse af forbruget til udvinding af brunkul – ikke til produktion af energiprodukter, men til produktion af elektricitet. Under alle omstændigheder fremgår det af placeringen af bestemmelsens tredje punktum i direktivets opbygning, at det kun skal indskrænke de fritagelser, der er nævnt i samme bestemmelses første og andet punktum<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. i denne retning generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Petrotel-Lukoil</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-68/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:422">EU:C:2019:422</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg, at det andet præjudicielle spørgsmål besvares med, at den omtvistede fritagelse med hensyn til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/>, skal fortolkes således, at den kun omfatter elektricitet, der anvendes i forbindelse med processer, der er uomgængelige og bidrager direkte til processen for opretholdelse af muligheden for produktion af elektricitet, hvilket kan omfatte processer, hvorved energiprodukter lagres eller transporteres til kraftværkerne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående foreslår jeg Domstolen at besvare de af Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) forelagte præjudicielle spørgsmål som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i Rådets direktiv 2003/96/EF af <DATE ISO="20031027">27. oktober 2003</DATE> om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal med hensyn til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>,</TXT><P>fortolkes således, at</P><P>denne fritagelse kun omfatter elektricitet, der anvendes i forbindelse med processer, der er uomgængelige og bidrager direkte til elektricitetsproduktionsprocessen, idet udvinding af et energiprodukt således er udelukket fra fritagelsen, men processer, der finder sted i samme virksomhed eller i det mindste i bi- og hjælpeanlæg, og som udelukkende har til formål at omdanne og viderebehandle energiproduktet til anvendelse i kraftværker, er omfattet af fritagelsen.</P></NP></ITEM><?PAGE NO="15"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96 skal med hensyn til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>,</TXT><P>fortolkes således, at</P><P>denne fritagelse kun omfatter elektricitet, der anvendes i forbindelse med processer, der er uomgængelige og bidrager direkte til processen for opretholdelse af muligheden for produktion af elektricitet, hvilket kan omfatte processer, hvorved energiprodukter lagres eller transporteres til kraftværkerne.<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>