<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.21-20110601.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2010DAA.1000913301.case.xml"><NO.CASE>C-515/08</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62008CC0515</NO.CELEX><NO.SEQ>0007.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>I-9136</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>I-9160</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>25</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CRUZ VILLALÓN — SAG C-515/08</LEFT><RIGHT>DOS SANTOS PALHOTA M.FL.</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">P. Cruz Villalón</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20100505">5. maj 2010</DATE><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: spansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I —</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Rechtbank van eerste aanleg van het gerechtelijk arrondissement Antwerpen (ret i første instans i Antwerpen retskreds, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>Rechtbank<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>), har anmodet Domstolen om at tage stilling til, om belgisk ret kan fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="19961216">16.12.1996</DATE> om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="018" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1997">EFT 1997 L 18, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og i overensstemmelse med artikel 56 TEUF og 57 TEUF.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag er i det væsentlige en følge af Domstolens dom i sagen Arblade m.fl.<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Dom af <DATE ISO="19991123">23.11.1999</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-369/96+C-376/96" PAGE.ECR="I-8453" YEAR="1999">C-369/96 og C-376/96, Sml. I, s. 8453</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, i hvilken de nødvendige kriterier opstilledes for i lyset af artikel 56 TEUF og 57 TEUF at afgøre, om en national lovgivning rettet mod at kontrollere lovmæssigheden af forflytning af arbejdstagere inden for Fællesskabet er i overensstemmelse med traktaten. Nærmere bestemt drejer det sig om en række tvivlsspørgsmål vedrørende lovligheden af den forpligtelse, der påhviler arbejdsgiveren til forudgående at fremsende en udstationeringsanmeldelse til de belgiske arbejdsmarkedsmyndigheder, og af pligten til at opbevare dokumenter, der svarer til de belgiske individuelle konti eller lønsedler.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Ti år efter den nævnte dom skal Domstolen tage stilling til et lignende problem som i sagen Arblade m.fl., men i en ny national juridisk sammenhæng, og efter at der er sket en betydelig udvikling i Den Europæiske Unions retspraksis på det sociale område. Den foreliggende sag giver således mulighed for at afklare, om konstateringen af, at Unionen også forfølger et socialt mål, sådan som Domstolen fastslog i Viking Line-dommen og dommen i sagen Laval un Partneri<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Dom af <DATE ISO="20071211">11.12.2007</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-438/05" PAGE.ECR="I-10779" YEAR="2007">C-438/05, International Transport Workers’ Federation og Finnish Seamen’s Union, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>Viking Line<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>, Sml. I, s. 10779</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20071218">18.12.2007</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-341/05" PAGE.ECR="I-11767" YEAR="2007">C-341/05, Laval un Partneri, Sml. I, s. 11767</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og efter Lissabontraktatens ikrafttræden, har en indvirkning på den retspraksis, som følger af dommen i sagen Arblade m.fl.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-9137"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II —</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Relevante retsregler</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">EU-retlige forskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Fri udveksling af tjenesteydelser</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Artikel 56 TEUF bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.</P><P>Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Unionen.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Direktiv 96/71</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Med henblik på at harmonisere udstationeringen af arbejdstagere som følge af grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser indførte direktiv 96/71 en række foranstaltninger vedrørende arbejdstagernes rettigheder og arbejdsgivernes forpligtelser. I det punkt, som vedrører arbejds- og ansættelsesvilkår, bestemmer det nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><STI.ART><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>Artikel 3 Arbejds- og ansættelsesvilkår</STI.ART><PARAG IDENTIFIER="003.001"><NO.PARAG>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Medlemsstaterne påser, at de i artikel 1, stk. 1, omhandlede virksomheder, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, på nedennævnte områder sikrer de arbejdstagere, der er udstationeret på deres område, de arbejds- og ansættelsesvilkår, som i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres, er fastsat:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>ved lov eller administrative bestemmelser,</P><P>og/eller</P></ITEM><ITEM><P>ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, jf. stk. 8, for så vidt de vedrører de i bilaget nævnte aktiviteter:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>maksimal arbejdstid og minimal hviletid</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-9138"?><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>mindste antal betalte feriedage pr. år</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>mindsteløn, herunder overtidsbetaling; dette gælder ikke for erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed, især via vikarbureauer</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravide kvinder og kvinder, der lige har født, samt for børn og unge</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>ligebehandling af mænd og kvinder og andre bestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ITEM></LIST><P>I forbindelse med dette direktiv defineres begrebet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret. […]<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 5 bemyndiger medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at overholde direktiv 96/71. Der foreskrives følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><STI.ART><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Foranstaltninger</STI.ART><ALINEA><P>Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af dette direktiv.</P><P>De sørger især for, at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter råder over egnede procedurer med henblik på gennemførelse af forpligtelserne i dette direktiv.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">National ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Belgien gennemførte direktiv 96/71 ved lov af <DATE ISO="20020305">5. marts 2002</DATE><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P><HT TYPE="ITALIC">Moniteur belge</HT> af <DATE ISO="20020313">13.3.2002</DATE>.</P></NOTE> og tog samtidig højde for de udtalelser, som Domstolen var kommet med i dommen i sagen Arblade m.fl. Af interesse for denne sag er det, at gennemførelsesloven bl.a. indførte en forenklet ordning for opbevaring af visse arbejdsretlige dokumenter for virksomheder, der udstationerer arbejdstagere på Belgiens område (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>forenklet ordning<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>). Denne ordning blev sat<?PAGE NO="I-9139"?> i kraft ved kongelig anordning af <DATE ISO="20020329">29. marts 2002</DATE><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P><HT TYPE="ITALIC">Moniteur belge</HT> af <DATE ISO="20020417">17.4.2002</DATE>.</P></NOTE>, hvori defineres de aktiviteter inden for byggebranchen, som udtrykkeligt er nævnt i gennemførelseslovens artikel 6, stk. 2.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Som det fremgår af Kommissionens, den belgiske regerings og de tiltalte i hovedsagens bemærkninger har den forenklede ordning, der er udformet ved ovennævnte lov og kongelig anordning af <DATE ISO="20020329">29. marts 2002</DATE>, ikke fundet anvendelse siden den <DATE ISO="20070401">1. april 2007</DATE>, idet den er blevet erstattet af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>et nyt, enklere og lettere tilgængeligt system<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> baseret på et elektronisk format af udstationeringsanmeldelsen, den såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>Limosa-erklæring<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Forkortelse for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>Landenoverschrijdend Informatiesysteem ten behoeve van MigratieOnderzoek bij de Sociale Administratie<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> (grænseoverskridende informationssystem vedrørende undersøgelse af indvandring i relation til socialforvaltningen). Kommissionen har i sit skriftlige indlæg oplyst, at dette system har været genstand for et traktatbrudssøgsmål som følge af tilsidesættelse af artikel 56 TEUF (sag nr. 2007/2367).</P></NOTE>. Til trods herfor udgør lovgivningen fra 2002 med henblik på dette præjudicielle spørgsmål af tidsmæssige årsager den nationale referenceretsforskrift.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Gennemførelseslovens artikel 8 i den affattelse, der var gældende på datoen for de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, fritog arbejdsgiveren for at opfylde betingelserne i artikel 6b<HT TYPE="ITALIC">,</HT> stk. 2, i kongelig anordning nr. 5 af <DATE ISO="19781023">23. oktober 1978</DATE> om opbevaring af arbejdsretlige dokumenter, dog kun for den seksmånedersperiode, der ved bekendtgørelse var fastsat med støtte i samme bestemmelse. Arbejdsgiveren var således fritaget for at udarbejde et arbejdsregulativ<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Artikel 4 i lov af <DATE ISO="19650408">8.4.1965</DATE>.</P></NOTE>, lønsedler<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Artikel 15 i lov af <DATE ISO="19650412">12.4.1965</DATE>.</P></NOTE>, dokumenter vedrørende ansættelseskontrakter<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Artikel 4 og 123 i lov af <DATE ISO="19780703">3.7.1978</DATE>.</P></NOTE> samt skrivelsen og erklæringen om umiddelbar beskæftigelse med den virkning, at arbejdsgiveren ikke blev underlagt de belgiske sociale sikringsordninger<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Artikel 38 i lov af <DATE ISO="19960726">26.7.1996</DATE>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 6b, stk. 2, i kongelig anordning nr. 5 er arbejdsgiverne fritaget for at udfærdige og opbevare de arbejdsretlige dokumenter, som er foreskrevet i eller som følger af den kongelige anordnings kapitel II, forudsat at de opfylder to betingelser, nemlig at de for det første, inden de beskæftiger arbejdstagerne, sender de kompetente tjenestemænd en udstationeringserklæring, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6c, og for det andet, at de i den periode, der er foreskrevet i stk. 1, holder en kopi af de dokumenter, der er fastsat i lovgivningen i det land, hvor arbejdsgiveren er etableret, til rådighed for de samme tjenestemænd, forudsat at de svarer til den <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>individuelle konto<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>, der er omhandlet i den kongelige anordnings artikel 4, stk. 1, eller til den <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>lønseddel<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, der er nævnt i artikel 15 i lov af <DATE ISO="19650412">12. april 1965</DATE> om beskyttelse af arbejdstageres løn.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Såfremt arbejdsgiveren ikke råder over <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>tilsvarende dokumenter<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>, bestemmer artikel 6c, stk. 4, i kongelig anordning nr. 5, at han er forpligtet til at udfærdige og opbevare<?PAGE NO="I-9140"?> individuelle konti og lønsedler, sådan som det er bestemt i den belgiske lovgivning.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Kapitel III i kongelig anordning af <DATE ISO="20020329">29. marts 2002</DATE> med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>Nærmere bestemmelser om dispensation for udfærdigelse og opbevaring af arbejdsretlige dokumenter<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> indeholder artikel 3, som kræver, at arbejdsgiverne inden påbegyndelsen af udstationerede arbejdstageres beskæftigelse tilsender arbejdstilsynet en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>forudgående udstationeringsmeddelelse<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> enten ved brev, e-mail eller fax i overensstemmelse med samme anordnings artikel 4. Arbejdstilsynet bekræfter modtagelsen og forskriftsmæssigheden af denne anmeldelse inden for fem arbejdsdage efter den dato, hvor den blev modtaget, og det skal på samme måde tildele arbejdsgiveren et <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>registreringsnummer<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> for denne anmeldelse (stk. 2). Arbejdstagernes faktiske beskæftigelse kan kun finde sted efter den dato, hvor tilsynet har meddelt arbejdsgiveren registreringsnummeret. I modsat fald kan arbejdsgiveren ikke benytte sig af undtagelsen (stk. 3).</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Kapitel IV i samme kongelige anordning med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>Udstationeringsanmeldelsen<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> indeholder artikel 4, som præciserer de oplysninger, som denne forudgående anmeldelse skal indeholde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Oplysninger om arbejdsgiveren: efternavn, fornavn, bopæl eller virksomhedens firmanavn eller hjemsted, virksomhedstype, adresse, telefon- og faxnummer, e-mail-adresse og arbejdsgiverens identifikations- eller registreringsnummer ved det kompetente socialsikringsorgan i oprindelseslandet.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Oplysninger om arbejdsgiverens repræsentant eller befuldmægtigede, som skal stille de tilsvarende dokumenter til rådighed: efternavn, fornavn, firmanavn, adresse, telefon- og faxnummer og e-mail-adresse.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Oplysninger om hver enkelt af de arbejdstagere, der udstationeres i Belgien: efternavn, fornavn, bopæl, fødselsdato, civilstand, køn, nationalitet, adresse, telefonnummer, legitimationsdokumentets nummer og art, datoen for indgåelse af arbejdskontrakten, datoen for påbegyndelsen af beskæftigelsen i Belgien og typen af arbejdsopgaver.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Oplysninger om, hvilke arbejdsvilkår der gælder for de udstationerede arbejdstagere: antal ugentlige arbejdstimer og arbejdstidens længde.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA>Oplysninger om udstationeringen: typen af tjenesteydelser, der skal leveres inden for rammerne af udstationeringen, datoen for påbegyndelse af udstationeringen, dens<?PAGE NO="I-9141"?> forventede varighed og det sted, hvor arbejdet skal udføres.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.006"><NO.PARAG>6.</NO.PARAG><ALINEA>Oplysninger om de tilsvarende dokumenter: stedet hvor de føres og opbevares i overensstemmelse med denne anordnings artikel 5.<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>I henhold til den kongelige anordnings artikel 4, stk. 2, skal den omhandlede anmeldelse affattes i overensstemmelse med en model, der er vedlagt som bilag til den kongelige anordning.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den kongelige anordnings kapitel V handler om <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>hvordan de tilsvarende dokumenter skal holdes til rådighed og opbevares<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, idet der i første del sondres mellem <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>i perioden for de udstationerede arbejdstageres beskæftigelse i Belgien<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> (artikel 5) og <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>efter perioden for de udstationerede arbejdstageres beskæftigelse i Belgien<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> i anden del (artikel 6).</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Artikel 5, stk. 1, omhandler arbejdsgivernes forpligtelse til at holde en kopi til rådighed for tilsynsmyndighederne enten på det sted, hvor arbejdet udføres, eller på den belgiske bopæl for en fysisk person, der opbevarer dokumenterne som repræsentant eller befuldmægtiget. Denne forpligtelse indbefatter pligten til forskriftsmæssigt at udfylde dokumenterne i overensstemmelse med de forpligtelser, som finder anvendelse efter oprindelseslandets lov. Hvis det ikke sker, skal de oprette og udarbejde individuelle konti og lønsedler i overensstemmelse med de belgiske regler, hvilket er fastsat i artikel 5, stk. 1, in fine.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Efter de seks måneder, som der henvises til i den kongelige anordnings artikel 2, skal arbejdsgiverne i fem år opbevare en kopi af de tilsvarende dokumenter, der skal stå til rådighed for den pågældende tilsynstjeneste og på de ovenfor nævnte steder. Såfremt de ikke opfylder denne forpligtelse, skal de udarbejde en belgisk individuel konto og lønseddel. I henhold til artikel 5, stk. 3, kan de imidlertid opbevare kopierne af de tilsvarende dokumenter i valgfri form, forudsat at de er læselige, og at deres reproduktionsform muliggør et effektivt tilsyn.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Artikel 6 omhandler ligeledes arbejdsgivernes forpligtelse til at deponere en kopi af de tilsvarende dokumenter hos arbejdstilsynet. Denne forpligtelse består også efter, at beskæftigelsesperioden er afsluttet.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III —</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder og tvisten i hovedsagen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Termiso Limitada, som er et portugisisk selskab med speciale i varme- og lydisolering inden for skibsreparation, udstationerede svejsere og montører fra personalet i Portugal til det skibsbygningsanlæg, som selskabet<?PAGE NO="I-9142"?> Antwerp Ship Repair har i Antwerpen, med henblik på at udføre underentreprise.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Hver gang der blev indgået en kontrakt, anmodede Termiso om E101-blanketten<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>De sagsøgte i hovedsagen har medgivet, at til trods for at blanketterne ikke blev udfærdiget til tiden, gav forsinkelsen ikke anledning til mistanke hos det belgiske arbejdstilsyn.</P></NOTE> hos de portugisiske myndigheder, mens Antwerp Ship Repair foretog den tilsvarende meddelelse om udstationering af arbejdstagere til arbejdstilsynet i henhold til artikel 69 i lov om økonomisk nyorientering af <DATE ISO="19780814">14. august 1978</DATE><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P><HT TYPE="ITALIC">Moniteur belge</HT> af <DATE ISO="19780817">17.8.1978</DATE>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>I forbindelse med en kontrol, som den føderale socialsikringstjeneste foretog den <DATE ISO="20040712">12. juli 2004</DATE> på Antwerp Ship Repairs skibsbygningsanlæg, konstateredes det, at 53 metalarbejdere, der var udstationeret fra Termiso Limitada, arbejdede på de nævnte anlæg. Ingen af de nævnte arbejdstageres udstationering havde været genstand for nævnte forhåndsanmeldelse, som inden deres udstationering skulle sendes til det belgiske arbejdstilsyn. Termisos værkfører kunne ikke fremvise nogen dokumentation for lønudbetalinger.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den af arbejdstilsynet den <DATE ISO="20040714">14. juli 2004</DATE> indledte administrative procedure mod Termiso Limitada for tilsidesættelse af belgisk lovgivning vedrørende opbevaring af arbejdsretlige dokumenter blev henlagt den <DATE ISO="20041117">17. november 2004</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Belgien har kvalificeret den manglende overholdelse af betingelserne i den belgiske sociallovgivning som strafbar<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>De relevante strafferetlige bestemmelser er ikke specificeret i Rechtbanks afgørelse eller i de forskellige intervenienters skriftlige eller mundtlige indlæg.</P></NOTE>. Som følge heraf rejste anklagemyndigheden tiltale mod Termiso Limitada (arbejdsgiver og strafferetligt ansvarlig juridisk person), Vítor Manuel dos Santos Palhota (aktionær og administrerende direktør), Mário de Moura Gonçalves (nu afdød) og Fernando Luis das Neves Palhota (aktionær og teknisk direktør) for en række strafbare forhold bestående i ikke at have oprettet særskilte konti for de udstationerede arbejdstagere og ikke at have udbetalt den lovpligtige mindsteløn og overtidsbetaling i henhold til bestemmelserne i belgisk lovgivning.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV —</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Det præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>I forbindelse med den ved Rechtbank anlagte straffesag mod Termiso Limitada, Vitor Manuel dos Santos Palhota, Mário de Moura Gonçalves og Fernando Luis das Neves Palhota har denne ret udsat sagen og i henhold<?PAGE NO="I-9143"?> til artikel 267 TEUF forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>Er artikel 8 i lov af <DATE ISO="20020305">5. marts 2002</DATE> og artikel 3, 4 og 5 i kongelig anordning af <DATE ISO="20020329">29. marts 2002</DATE> (gennemførelsesanordningen) i strid med artikel 49 EF og artikel 50 EF, for så vidt som de pålægger udenlandske arbejdsgivere, der ønsker at udstationere arbejdstagere, en pligt til at fremsende en udstationeringsanmeldelse til arbejdstilsynet (Dienst Toezicht op de Sociale Wetten) og en pligt til at opbevare dokumenter, der svarer til de belgiske individuelle konti eller lønsedler, hvilket indebærer, at adgangen til det belgiske arbejdsmarked hindres eller i det mindste begrænses?<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Den præjudicielle forelæggelse blev registreret på Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="20081126">26. november 2008</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Den belgiske, den tyske, den franske, den græske og den danske regering samt Kommissionen og de tiltalte i den nationale straffesag har afgivet skriftlige indlæg inden for den i artikel 23 i statutten for Domstolen fastsatte frist.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Under retsmødet den <DATE ISO="20100225">25. februar 2010</DATE> blev der givet møde af de befuldmægtigede for Kongeriget Belgien, Den Hellenske Republik, Republikken Frankrig, EFTA-Tilsynsmyndigheden og Kommissionen.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V —</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Formaliteten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Belgien har fremsat tre anbringender til støtte for sin påstand om, at det præjudicielle spørgsmål afvises fra realitetsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Belgien har for det første anført, at den forelæggende rets spørgsmål udspringer af en fejlagtig fortolkning af artikel 8 i den belgiske lov om gennemførelse af direktiv 96/71 og af den kongelige anordning gående ud på, at den omhandlede <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>forenklede ordning<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> er bindende for tjenesteydere. Den nævnte bestemmelse foreskriver nemlig et alternativt system, som giver den pågældende arbejdsgiver mulighed for at anvende den forenklede ordning eller, alternativt, at udfærdige og opbevare de belgiske dokumenter.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>For det andet har Belgien gjort gældende, at forelæggelsesafgørelsen savner begrundelse, idet dens retlige og faktuelle baggrund ikke gør det muligt at udlede grundene til, at den belgiske lovgivning skulle være i strid med den nugældende artikel 56 TEUF. Medlemsstaten har desuden bestridt, at direktiv 96/71 er relevant for afgørelsen af sagens realitet.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>For det tredje mener Belgien ikke, at Domstolen kan udtale sig om artikel 57 TEUF, for så vidt som ingen har bestridt, at det arbejde, der udføres i Belgien af Termiso Limitadas arbejdstagere består i levering af tjenesteydelser, og dens anvendelse desuden tilkommer den nationale ret.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9144"?><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Det er indlysende, at den første formalitetsindsigelse er utilstrækkelig til at støtte en umiddelbar afvisning af det præjudicielle spørgsmål<HT TYPE="ITALIC">.</HT> For det første fordi det ikke tilkommer Domstolen at analysere national ret, idet den præjudicielle mekanisme er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner, og Domstolen kun har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende fortolkningen eller gyldigheden af en EU-forskrift på grundlag af de faktiske omstændigheder, sådan som de er beskrevet af den nationale ret<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <DATE ISO="19940602">2.6.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-30/93" PAGE.ECR="I-2305" YEAR="1994">C-30/93, AC-ATEL Electronics Vertriebs, Sml. I, s. 2305</REF.DOC.ECR>, præmis 16, af <DATE ISO="19970320">20.3.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-352/95" PAGE.ECR="I-1729" YEAR="1997">C-352/95, Phytheron International, Sml. I, s. 1729</REF.DOC.ECR>, præmis 11, og af <DATE ISO="19980716">16.7.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-235/95" PAGE.ECR="I-4531" YEAR="1998">C-235/95, Dumon og Froment, Sml. I, s. 4531</REF.DOC.ECR>, præmis 25-27.</P></NOTE>. For det andet fordi det, uanset hvilke grunde der har kunnet tilskynde Rechtbank til at koncentrere sine tvivlsspørgsmål om den forenklede ordning, kun tilkommer den nationale ret at vurdere, om det er nødvendigt at tage stilling til nødvendigheden af at forelægge Domstolen et spørgsmål, og at vælge den faktuelle og normative baggrund, som støtter det<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dom af <DATE ISO="20011025">25.10.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-475/99" PAGE.ECR="I-8089" YEAR="2001">C-475/99, Ambulanz Glöckner, Sml. I, s. 8089</REF.DOC.ECR>, præmis 10, af <DATE ISO="20050602">2.6.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-136/03" PAGE.ECR="I-4759" YEAR="2005">C-136/03, Dörr og Ünal, Sml. I, s. 4759</REF.DOC.ECR>, præmis 46, og af <DATE ISO="20060622">22.6.2006</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-419/04" PAGE.ECR="I-5645" YEAR="2006">C-419/04, Conseil général de la Vienne, Sml. I, s. 5645</REF.DOC.ECR>, præmis 24.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Med hensyn til den anden formalitetsindsigelse skal det påpeges, at en umiddelbar afvisning af et præjudicielt spørgsmål ifølge fast retspraksis kun kan begrundes med, at den ønskede fortolkning af fællesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Dom af <DATE ISO="20091001">1.10.2009</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-505/07" PAGE.ECR="I-8963" YEAR="2009">C-505/07, Compañía Española de Comercialización de Aceite, Sml. I, s. 8963</REF.DOC.ECR>, præmis 26.</P></NOTE>, når problemet er af hypotetisk karakter<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Dom af <DATE ISO="20020122">22.1.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-390/99" PAGE.ECR="I-607" YEAR="2002">C-390/99, Canal Satélite Digital, Sml. I, s. 607</REF.DOC.ECR>, præmis 19.</P></NOTE>, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske eller retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Dom af <DATE ISO="19930126">26.1.1993</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-320/90+C-321/90+C-322/90" PAGE.ECR="I-393" YEAR="1993">C-320/90 — C-322/90, Telemarsicabruzzo m.fl., Sml. I, s. 393</REF.DOC.ECR>, præmis 6.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>For at opnå en fortolkning af EU-retten, som den nationale ret kan bruge, […] er det påkrævet, at den redegør for den faktiske og normative baggrund for det præjudicielle spørgsmål<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Udtalelse af <DATE ISO="19930319">19.3.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-157/92" PAGE.ECR="I-1085" YEAR="1993">C-157/92, Banchero, Sml. I. s. 1085</REF.DOC.ECR>, præmis 4, kendelse af <DATE ISO="19950407">7.4.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-167/94" PAGE.ECR="I-1023" YEAR="1995">C-167/94, Grau Gomis m.fl., Sml. I, s. 1023</REF.DOC.ECR>, præmis 8, og dom af <DATE ISO="20091223">23.12.2009</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-45/08" PAGE.ECR="I-12073" YEAR="2009">C-45/08, Spector Photo Group og Van Raemdonck, Sml. I, s. 12073</REF.DOC.ECR>, præmis 26.</P></NOTE>, hvilket også giver de parter, der deltager i den præjudicielle proces, mulighed for at afgive skriftlige indlæg i sagen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Domstolens dom af <DATE ISO="19820401">1.4.1982</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="141/81+142/81+143/81" PAGE.ECR="1299" YEAR="1982">141/81 – 143/81, Holdijk m.fl., Sml. s. 1299</REF.DOC.ECR>, præmis 6.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Til trods forelæggelsesafgørelsens summariske form kan det ikke nægtes, at den giver en kortfattet men tilstrækkelig illustration af forholdet mellem artikel 56 TEUF, direktiv 96/71 og de belgiske retsforskrifter i 2002 samt af de faktiske omstændigheder, som støtter den forelæggende rets spørgsmål. Den omstændighed, at der ikke henvises til ovennævnte direktiv i spørgsmålet, berører på ingen måde Domstolens kompetence, da den forelæggende ret med føje har påberåbt artikel 56 TEUF, som er en bestemmelse, der er relevant for at besvare spørgsmålet.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9145"?><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Den af Belgien påberåbte tredje formalitetsindsigelse må lide samme skæbne i betragtning af, at artikel 57 TEUF forbyder forskelsbehandling i forbindelse med den frie udveksling af tjenesteydelser, og dette netop er den problematik, der gør sig gældende i den af Rechtbank forelagte sag.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Spørgsmålet skal således antages til realitetsbehandling.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI —</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Realiteten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Bedømmelsesparametret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Indledende betragtninger: udstationering af arbejdstagere, direktiv 96/71 og de berørte interesser</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag viser igen de iboende spændinger mellem opbygningen af det indre marked og beskyttelsen af de sociale værdier. Som det er fremgået af tidligere sager, medfører udstationeringen af arbejdstagere, at der opstår konflikter mellem de virksomheder, som udøver retten til den frie udveksling af tjenesteydelser, de ansatte i virksomhederne, som forflyttes som resultat af udvekslingen, og de medlemsstater, som tager imod både virksomheden og de ansatte. Direktiv 96/71 har til formål at mindske disse spændinger og skabe balance mellem arbejdsgiverens frihed til at levere tjenesteydelser og sikringen af visse standarder for social beskyttelse.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Afgørende for anvendelsen af direktivet er, at en virksomhed gennemfører økonomisk aktivitet i en anden medlemsstat end virksomhedens oprindelsesstat, og at virksomheden udstationerer arbejdstageren for egen regning og under egen ledelse. Unionslovgiver er derfor klar over, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>det er i parternes interesse at fastsætte de arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal gælde for det pågældende ansættelsesforhold<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Sjette betragtning til direktiv 96/71.</P></NOTE>, hvorfor der bør indføres regler om, hvilke arbejdsretlige bestemmelser der skal anvendes.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvilke bestemmelser der skal anvendes (etableringslandets eller værtslandets) besvares ved at påpege nødvendigheden af en koordinering af de nationale lovgivninger, således at der kan fastsættes en kerne af ufravigelige regler for minimumsbeskyttelse<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Betragtning 13 til direktiv 96/71.</P></NOTE>, som skal overholdes i værtsstaten uanset varigheden af arbejdstagerens udstationering<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Betragtning 14 til direktiv 96/71.</P></NOTE>. Denne tanke udmøntes i direktivets artikel 3, stk. 1, som fastsætter, at medlemsstaterne påser, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, sikrer de [omhandlede<?PAGE NO="I-9146"?> virksomheder] [...] de arbejdstagere, der er udstationeret på deres område, arbejds- og ansættelsesvilkår<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> vedrørende så væsentlige aspekter som bl.a. maksimal arbejdstid og minimal hviletid, mindsteløn og sundhed på arbejdspladsen. Hertil kommer direktivets artikel 3, stk. 7, som under alle omstændigheder sikrer <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>anvendelse af arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstagerne<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Det særlige ved den ordning, der indføres med direktiv 96/71, bliver endnu tydeligere, når den sammenlignes med de generelle regler for, hvilken lov der skal anvendes i artikel 3 og 6 i Romkonventionen af <DATE ISO="19800619">19.6.1980</DATE> om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="266" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1980">EFT L 266, s. 1</REF.DOC.OJ>). Konventionen vælger en anden løsning, idet den foreskriver, at i mangel af parternes lovvalg (hovedkriteriet) er arbejdsaftalen undergivet loven i den stat, hvor arbejdstageren ved opfyldelsen af aftalen sædvanligvis udfører sit arbejde, selv om han midlertidigt er beskæftiget i en anden stat, eller loven i det land, hvor det forretningssted, som har antaget arbejdstageren, er beliggende (subsidiært kriterium), med forbehold for den mulighed, at under bestemte betingelser finder en anden lovgivning, sideordnet med den lov, der ellers skal anvendes, anvendelse, især lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område en arbejdstager midlertidigt er udstationeret (den tvingende norms kriterium).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Afslutningsvis anerkender artikel 3, stk. 10, at medlemsstaterne under iagttagelse af traktaterne pålægger virksomheder, som udstationerer arbejdstagere til deres område, arbejds- og ansættelsesvilkår på andre områder end dem, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, første afsnit, for så vidt der er tale om grundlæggende retsprincipper (ordre public).</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Den ovenfor anførte ordning, der kan kvalificeres som direktivets materielle kerne, for så vidt den vedrører arbejdsforholdet, sameksisterer med accessoriske bestemmelser, som også er væsentlige for overholdelsen af den førstnævnte ordning, nemlig de nationale kontrol- og beskyttelsesbestemmelser, der skal efterprøve overholdelsen af de pågældende arbejdstageres rettigheder. Det er netop i denne gruppe, at de belgiske bestemmelser, der er omtvistet i den foreliggende sag, befinder sig. Disse bestemmelser, der sædvanligvis vedtages og gennemføres af værtsmedlemsstaten, indgår ikke i direktivets materielle del — for det første fordi de ikke er indeholdt i artikel 3, og for det andet fordi artikel 5 overlader det til medlemsstaterne at sikre, at direktivets mål opnås.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Heraf følger, at for så vidt direktivets artikel 5 giver medlemsstaterne beføjelse til at træffe foranstaltninger til sikring af direktiv 96/71, skal disse foranstaltningers overensstemmelse med EU-retten sikres på grundlag af traktaterne<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Dom af <DATE ISO="20041012">12.10.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-60/03" PAGE.ECR="I-9553" YEAR="2004">C-60/03, Wolf &amp; Müller, Sml. I, s. 9553</REF.DOC.ECR>, præmis 30.</P></NOTE>. Den foreliggende sag kræver derfor ikke i så høj grad en fortolkning af artikel 5 som af artikel 56 TEUF og 57 TEUF, som anerkender fri udveksling af tjenesteydelser samt de grundlæggende krav, der er pålagt medlemsstaterne for at beskytte den pågældende friheds effektive virkning.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9147"?><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Dette resultat stemmer endvidere overens med Domstolens praksis. Domstolen har for nyligt anlagt en vid fortolkning af de materielle bestemmelser i direktiv 96/71, der tillagde hensynet til den frie udveksling af tjenesteydelser særlig vægt. Som bekendt anlagde Laval un Partneri-dommen en fortolkning af artikel 3 i direktiv 96/71, som begrænser medlemsstaternes skøn med hensyn til at pålægge udenlandske virksomheder, som udstationerer arbejdstagere på deres område, andre foranstaltninger til social beskyttelse end de i den nævnte artikel opregnede. Denne fortolkning af artikel 3 i direktiv 96/71 er ligeledes betingende for anvendelsen af artikel 56 TEUF, nærmere bestemt af den kontrol, der skal foretages af de nationale foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere. Denne fortolkning, der ikke har undgået kritik, og som er noget tvetydig<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>C. Kilpatrick, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>The ECJ and Labour Law: A 2008 Retrospective<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, <HT TYPE="ITALIC">Industrial Law Journal</HT>, bind 38, nr. 2, Oxford University Press, 2009, s. 196-202.</P></NOTE>, er for nylig blevet gentaget i Rüffert-dommen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Dom af <DATE ISO="20080403">3.4.2008</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-346/06" PAGE.ECR="I-1989" YEAR="2008">C-346/06, Sml. I, s. 1989</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og i dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Dom af <DATE ISO="20080619">19.6.2008</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-319/06" PAGE.ECR="I-4323" YEAR="2008">C-319/06, Sml. I, s. 4323</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Når de pågældende foranstaltninger vedrører de kontrol- og overvågningsforanstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at sikre overholdelsen af artikel 3 i direktiv 96/71, har Domstolen imidlertid bekræftet, at det relevante kontrolparameter er traktaten. Dette fremgår af dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg, hvor Domstolen bedømte nationale materielle foranstaltninger på grundlag af artikel 3 i direktiv 96/71 og efterprøvede kontrol- og overvågningsforanstaltningerne på baggrund af traktaterne.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Bedømmelsesparametret samt den kontrolstandard, der skal anvendes på de pågældende nationale foranstaltninger, er derfor det i traktaterne fastsatte, sådan som det var tilfældet i sagen Arblade m.fl. Den retspraksis, som den nævnte sag gav anledning til, er således fortsat fuldt anvendelig til trods for den seneste udvikling efter Laval un Partneri-dommen.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Denne konklusion er imidlertid ikke, som Domstolen fastslog i dommen i sagen Arblade m.fl., til hinder for, at den forelæggende ret <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>i overensstemmelse med et princip i national strafferet tager hensyn til de mere lempelige bestemmelser i direktiv 96/71 ved anvendelsen af national ret, selv om fællesskabsretten ikke indeholder nogen forpligtelse hertil<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Dommens præmis 29.</P></NOTE>. I det omfang direktiv 96/71 indfører kriterier, som lemper de tiltaltes strafferetlige ansvar, kan der således tages hensyn til direktivet ved anvendelsen af artikel 56 TEUF og 57 TEUF.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser og deres begrundelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>I et scenario med manglende harmonisering af de bestemmelser, der skal anvendes på<?PAGE NO="I-9148"?> tjenesteydelser, udspringer hindringerne for artikel 56 TEUF undertiden af, at de nationale lovgivninger omfatter alle, der befinder sig på det nationale område, også tjenesteydere, som er etableret i andre medlemsstater, men midlertidigt befinder sig på deres område. Retspraksis har gentagne gange fastslået, at denne grundlæggende frihed ikke alene kræver afskaffelse af enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet til skade for grænseoverskridende tjenesteydere, men også ophævelse af enhver restriktion — selv om den anvendes uden forskel på nationale tjenesteydere og tjenesteydere fra andre medlemsstater — som kan indebære, at den virksomhed, der udøves af en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat, hvor han lovligt leverer tilsvarende tjenesteydelser<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Dom af <DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-76/90" PAGE.ECR="I-4221" YEAR="1991">C-76/90, Säger, Sml. I, s. 4221</REF.DOC.ECR>, præmis 12, af <DATE ISO="19970605">5.6.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-398/95" PAGE.ECR="I-3091" YEAR="1997">C-398/95, SETTG, Sml. I, s. 3091</REF.DOC.ECR>, præmis 16, af <DATE ISO="20060119">19.1.2006</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-244/04" PAGE.ECR="I-885" YEAR="2006">C-244/04, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 885</REF.DOC.ECR>, præmis 30, og af <DATE ISO="20091001">1.10.2009</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-219/08" PAGE.ECR="I-9213" YEAR="2009">C-219/08, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 9213</REF.DOC.ECR>, præmis 13.</P></NOTE>, hindres, forbydes eller bliver mindre attraktiv.</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Domstolen opererer således med et vidt <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>restriktionsbegreb<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/> med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser, der indbefatter alt lige fra et faktisk forbud mod en aktivitet til det blotte tab af dens attraktivitet. Denne udvikling stemmer overens med udviklingen i andre friheder, navnlig den frie bevægelighed for varer.</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Ifølge artikel 52, stk. 1, TEUF, som finder anvendelse på fri udveksling af tjenesteydelser ved artikel 62 TEUF’s henvisning til samme, kan restriktioner for den pågældende frihed være berettiget af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Hvis restriktionen imidlertid er en foranstaltning, som uden forskel finder anvendelse og ikke giver anledning til direkte forskelsbehandling, har Domstolen anerkendt, at sådanne foranstaltninger også kan begrundes <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>i tvingende almene hensyn, og som gælder for enhver person eller ethvert selskab, der driver virksomhed på værtsmedlemsstatens område, og kun i det omfang disse hensyn ikke tilgodeses i kraft af de bestemmelser, tjenesteyderen er undergivet i den medlemsstat, hvor denne er etableret<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>I denne retning dommen i sagen Arblade m.fl., præmis 34, dom af <DATE ISO="20010315">15.3.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-165/98" PAGE.ECR="I-2189" YEAR="2001">C-165/98, Mazzoleni og ISA, Sml. I, s. 2189</REF.DOC.ECR>, præmis 27, og af <DATE ISO="20011025">25.10.2001</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-49/98+C-50/98+C-52/98+C-53/98+C-54/98+C-68/98+C-69/98+C-70/98+C-71/98" PAGE.ECR="I-7831" YEAR="2001">C-49/98, C-50/98, C-52/98 — C-54/98 og C-68/98 — C-71/98, Finalarte m.fl., Sml. I, s. 7831</REF.DOC.ECR>, præmis 33, samt dommen i sagen International Transport Workers’ Federation og Finnish Seamen’s Union, præmis 77, og i sagen Laval un Partneri, præmis 103.</P></NOTE>. Denne begrundelse skal fortolkes strengt<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Dommen af <DATE ISO="20080619">19.6.2008</DATE> i sagen Kommissionen mod Luxembourg, præmis 30.</P></NOTE> og underkastes en proportionalitetskontrol<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Dommen i sagen Arblade m.fl., præmis 35.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Fra den <DATE ISO="20091201">1. december 2009</DATE>, på hvilken dato Lissabontraktaten trådte i kraft, skal der imidlertid tages hensyn til en række primærretlige sociale bestemmelser, som påvirker rammerne for frihederne. På det konkrete plan skal udstationering af arbejdstagere, i det omfang den kan påvirke intensiteten af den frie udveksling af tjenesteydelser, fortolkes i lyset af de sociale bestemmelser, der er indført med den nævnte traktat. Artikel 9 TEUF indeholder nemlig en tværgående bestemmelse<?PAGE NO="I-9149"?> om social beskyttelse, som forpligter institutionerne til at tage hensyn til <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>. Dette krav følger efter erklæringen i artikel 3, stk. 3, TEU om, at opbygningen af det indre marked udmøntes i en politik, der er baseret på <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Dette sociale mandat afspejles endnu klarere i artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som nu udgør en del af Unionens primærret, og hvor det proklameres, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>[e]nhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>. Disse forhold vedrører bl.a. en relativ sikring af arbejdets varighed, hviletid og ferie med løn, som udgør, om end ikke udtømmende, en mindsteramme for beskyttelse af arbejdstageren.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Lissabontraktatens ikrafttræden kræver, at hvis arbejdsbetingelserne udgør tvingende almene interesser, som kan begrunde en undtagelse fra den frie udveksling af tjenesteydelser, skal de ikke længere fortolkes strengt. For så vidt som beskyttelsen af arbejdstageren udgør en faktor, hvis sikring er forankret i traktaterne selv, er der ikke tale om en simpel undtagelse fra en frihed, og slet ikke om en uskrevet undtagelse, som er udledt af retspraksis. Ifølge den nye primærretlige ramme kan medlemsstaterne, i det omfang den foreskriver en høj grad af social beskyttelse, begrænse en frihed med henblik på sikring af et vist socialt beskyttelsesniveau, uden at EU-retten anser det for noget ekstraordinært og dermed som en undtagelse, der skal bedømmes strengt. Denne opfattelse, der er forankret i de nye forskrifter i de ovenfor nævnte traktater, kommer i praksis til udtryk ved anvendelsen af proportionalitetsprincippet.</TXT></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>For at værtsstatens omtvistede beskæftigelsesforanstaltninger skal kunne anses for at være begrundede som ovenfor anført, skal de være egnede til at sikre virkeliggørelsen af det mål, de forfølger, og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet. Dette proportionalitetskriterium, som Domstolen gentagne gange har anvendt i sin praksis vedrørende grundlæggende friheder, betegnes sædvanligvis henholdsvis som egnetheds- og nødvendighedstesten.</TXT></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Det skal således afgøres, om de omtvistede foranstaltninger udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, og i bekræftende fald skal det vurderes, om de er berettigede på grundlag<?PAGE NO="I-9150"?> af en proportionalitetskontrol. Denne analyse skal gennemføres individuelt med en særskilt undersøgelse af hver af de pågældende foranstaltninger og i lyset af en kontrolstandard, som i medfør af traktaten skal tillægge den sociale beskyttelse af arbejdstageren særlig vægt.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">De belgiske kontrolforanstaltninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>Den forenklede ordning, der blev indført i Belgien i 2002, fritager en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, for at oprette visse dokumenter, som er foreskrevet i værtslandets ret, forudsat at han a) til det belgiske arbejdstilsyn sender en forudgående anmeldelse vedrørende hver arbejdstager, som han udstationerer, i overensstemmelse med en detaljeret model, b) opbevarer og holder til rådighed for de relevante myndigheder de dokumenter fra virksomhedens etableringsland, som svarer til de individuelle konti og lønsedler, der er omhandlet i den belgiske lovgivning, og c) den midlertidige udstationering ikke overstiger seks måneder.</TXT></NP><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Den forenklede ordning finder således aldrig anvendelse på en udstationering, der varer længere end seks måneder, men den er ligeledes udelukket ved en udstationering, der er kortere end seks måneder, hvis kravet om forudgående anmeldelse ikke opfyldes, idet den generelle ordning i så fald finder anvendelse.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den forudgående udstationeringsanmeldelse</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Problemstilling</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>Kommissionen og de tiltalte i hovedsagen har gjort gældende, at den præceptive anmeldelse og følgerne af undladelsen af at fremsende den i realiteten skjuler en reel godkendelse, som hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser. Den belgiske regering har derimod understreget, at Fællesskabets retspraksis udtrykkeligt har anerkendt denne kontrolmetode, og at den ikke udgør en nødvendig betingelse for at undgå den almindelige ordning.</TXT></NP><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Til trods for de af Belgien fremførte argumenter tyder alt på, at der er tale om en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, henset til at medlemsstaten ikke anvender samme vilkår for udenlandske tjenesteydere som for de nationale tjenesteydere, da anmeldelsen kun afkræves de førstnævnte.</TXT></NP><NP><NO.P>60.</NO.P><TXT>Som udgangspunkt skal det bemærkes, at retspraksis har fastslået, at en forudgående udstationeringsanmeldelse er begrundet med henblik på beskyttelsen af arbejdstagere<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Dom af <DATE ISO="20041021">21.10.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-445/03" PAGE.ECR="I-10191" YEAR="2004">C-445/03, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. I, s. 10191</REF.DOC.ECR>, præmis 46, samt dommen af <DATE ISO="20060119">19.1.2006</DATE> i sagen Kommissionen mod Tyskland, præmis 41 og 42, og dommen i sagen Kommissionen mod Belgien, præmis 16.</P></NOTE>. Der kan rent faktisk ikke gøres indsigelse<?PAGE NO="I-9151"?> mod tjenesteyderens forpligtelse til at udføre en sådan handling for at attestere, at de berørte arbejdstagere opfylder de gældende retsforskrifter, navnlig med hensyn til bopæl, arbejdstilladelse og social dækning i den medlemsstat, hvor de beskæftiges af virksomheden. En sådan foranstaltning går således ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at forebygge det misbrug, som gennemførelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser kan give anledning til.</TXT></NP><NP><NO.P>61.</NO.P><TXT>Som det anføres nedenfor, kan denne begrundelse udmærket forsvares med hensyn til anmeldelsens <HT TYPE="ITALIC">indhold</HT> og <HT TYPE="ITALIC">form</HT>. At den skal godkendes <HT TYPE="ITALIC">før</HT> udstationeringen samt visse aspekter vedrørende dens <HT TYPE="ITALIC">praktiske anvendelse</HT>, sår imidlertid tvivl om dens forenelighed med artikel 56 TEUF.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Anmeldelsens indhold</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>62.</NO.P><TXT>De oplysninger, der ifølge artikel 4 i kongelig anordning af <DATE ISO="20020329">29. marts 2002</DATE> skal indeholdes i den forudgående anmeldelse, rejser ingen videre tvivl efter en analyse på grundlag af traktaterne. Sådan som de medlemsstater, der har indgivet indlæg, har anført, er det formål, som disse detaljerede oplysninger forfølger, i overensstemmelse med kriterierne i direktiv 96/71 at bevise, at arbejdstagerne opfylder de gældende retsforskrifter i oprindelsesstaten, og fastsætte deres rettigheder på stedet for den midlertidige levering af tjenesteydelserne. Disse oplysninger er endvidere absolut nødvendige, for at det kan afgøres, hvilke bestemmelser der er mest gunstige for dem. De detaljerede oplysninger vedrørende arbejdsgiveren, arbejdstagerne selv<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Med særlig relevans <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>datoen for indgåelse af arbejdskontrakten, datoen for påbegyndelse af beskæftigelsen i Belgien og den udførte arbejdsopgave<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>.</P></NOTE> og de arbejdsvilkår, der finder anvendelse, nærmere bestemt den ugentlige arbejdstid og arbejdstiderne, har til formål at efterprøve lovligheden af deres ansættelse i oprindelsesstaten. Formålet bestående i at undersøge de anerkendte rettigheder for de ansatte i værtsstaten står således i et rimeligt forhold til undersøgelsen af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>typen af de serviceydelser, der skal leveres inden for rammerne af udstationeringen, datoen for udstationeringens påbegyndelse, dens forventede varighed og stedet for udførelsen af arbejdet<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>63.</NO.P><TXT>Oplysningerne om det sted, hvor de tilsvarende dokumenter føres og opbevares, og oplysningerne om den person, der er ansvarlig for dem i Belgien, er ligeledes relevante for en effektiv beskyttelse af arbejdstagerne. I dommen i sagen Arblade m.fl. fastslog Domstolen, at den pågældende beskyttelse, navnlig med hensyn til sikkerhed, sundhed og arbejdstid <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>kan forudsætte, at visse dokumenter holdes til rådighed på byggepladsen eller i det mindste på et sted i værtsmedlemsstaten, der er tilgængeligt og <HT TYPE="ITALIC">klart defineret</HT> for denne stats kontrolmyndigheder, navnlig i mangel af et organiseret system med samarbejde eller<?PAGE NO="I-9152"?> udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne som foreskrevet i artikel 4 i direktiv 96/71<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Anmeldelsens form</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>64.</NO.P><TXT>Kravet om, at anmeldelsen affattes efter en standardmodel, kan heller ikke anses for en urimelig byrde for tjenesteyderen, idet det giver ham retlig klarhed og forenkler opgaven med at fremsende anmeldelsen. Tjenesteyderen kan desuden udfylde formularen på sit eget sprog<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Dette oplystes under retsmødet af den belgiske regerings repræsentant.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>Attestering af anmeldelsens forskriftsmæssighed før udstationeringen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>65.</NO.P><TXT>Nøjere overvejelse fortjener de belgiske forskrifter, der ledsager de her omhandlede bestemmelser, navnlig dem, der fritager for at udfærdige og føre de belgiske arbejdsretlige dokumenter, såfremt tilsynet attesterer <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>anmeldelsens modtagelse og forskriftsmæssighed<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> inden for fem arbejdsdage efter dens modtagelse, tildeler et registreringsnummer for anmeldelsen og meddeler det til arbejdsgiveren.</TXT></NP><NP><NO.P>66.</NO.P><TXT>Belgien har kvalificeret ordningen med forudgående anmeldelse som en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>simpel underretningsprocedure<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Punkt 32 i medlemsstatens interventionsindlæg.</P></NOTE> og har afvist, at det drejer sig om en nødvendig forudsætning for at foretage en udstationering. Denne fortolkning synes imidlertid at være i strid med Belgiens oplysning om, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>anvendelsen af den forenklede ordning er betinget af fremsendelse af en udstationeringsanmeldelse<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Punkt 31 i medlemsstatens interventionsindlæg.</P></NOTE>, og med ordlyden af de forskrifter, der regulerer anmeldelsen.</TXT></NP><NP><NO.P>67.</NO.P><TXT>Ifølge dommen i sagen Kommissionen mod Tyskland går en forudgående kontrol foretaget af myndighederne i værtslandet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>ud over, hvad der er nødvendigt for at forebygge det misbrug, som gennemførelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser kan give anledning til<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Dommens præmis 42.</P></NOTE>. Den forudgående kontrol af overholdelse af kravene er til hinder for det rent informative formål, som retspraksis tillægger denne type meddelelser, der blot giver de nationale myndigheder mulighed for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>efterfølgende at kontrollere oplysningerne og for at træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af, at arbejdstagernes situation er ulovlig<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Ibidem, præmis 41.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9153"?><NP><NO.P>68.</NO.P><TXT>Det skal tilføjes, at hvad angår udstationering af et tredjelands arbejdstagere, som er beskæftigede i en virksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union, er det i retspraksis fastslået, at en national ordning ikke kan gøre deres levering af tjenesteydelser betinget af, at der foreligger en tilladelse hertil fra en forvaltningsmyndighed<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Ifølge dom af <DATE ISO="19940809">9.8.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-43/93" PAGE.ECR="I-3803" YEAR="1994">C-43/93, Vander Elst, Sml. I, s. 3803</REF.DOC.ECR>, præmis 15, dommen af <DATE ISO="20041021">21.10.2004</DATE> i sagen Kommissionen mod Luxembourg, præmis 24, og af <DATE ISO="20060119">19.1.2006</DATE> i sagen Kommissionen mod Tyskland, præmis 34, udgør dette krav en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 EF’s forstand.</P></NOTE>. Det er derfor rimeligt, at Domstolen opretholder et tilsvarende standpunkt, når der er tale om ansatte, der er unionsborgere, som det er tilfældet med Termiso Limitadas ansatte.</TXT></NP><NP><NO.P>69.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag udviser imidlertid et særtræk i forhold til retspraksis vedrørende statsborgere fra tredjelande, idet de belgiske myndigheder nødvendigvis skal tildele et registreringsnummer, efter at arbejdsgiveren har udfærdiget den krævede forhåndsanmeldelse. Som tidligere anført indebærer en godkendelse fra værtsmedlemsstatens myndigheder ikke altid en kontrol af, at udstationeringen opfylder alle de krav, der er fastsat i den sociale lovgivning. Godkendelsen kan snarere tværtimod fortolkes som en formalitet, som begrænser sig til at konstatere, at anmeldelsen er korrekt udfyldt. Den belgiske ordning bør imidlertid vurderes på en helt anden måde, når det tages i betragtning, at det ikke er muligt at påbegynde leveringen af tjenesteydelser, før det nævnte registreringsnummer er tildelt og fremsendt til arbejdsgiveren, uden hvilket udstationering som tidligere påvist ikke kan finde sted.</TXT></NP><NP><NO.P>70.</NO.P><TXT>Følgelig kan den blotte fremsendelse af oplysninger til myndighederne i bestemmelseslandet samt bekræftelsen af modtagelsen potentielt omdannes til mekanismer til kontrol og godkendelse forud for præstationen af tjenesteydelsen. Et sådant resultat kan vanskeligt forenes med traktaterne, og endnu mindre hvis det ses i lyset af virkningen heraf.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>Anmeldelsens administrative virkning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>71.</NO.P><TXT>Det er klart, at kendskab til omstændighederne vedrørende et bestemt arbejdsforhold letter tilsynsopgaven. Med attesteringen af den forudgående udstationeringsanmeldelses forskriftsmæssighed får den tilsynsførende kendskab til indholdet i arbejdsforholdet og kan således afhjælpe eventuelle mangler, der kunne gøre sig gældende før arbejdets påbegyndelse. Opdages der sådanne uregelmæssigheder, får arbejdsgiveren ikke tildelt registreringsnummeret (da der som tidligere anført ikke finder udstationering eller arbejde sted uden registrering), hvorved det undgås, at den tilsynsførende konstaterer sådanne mangler på arbejdsstedet.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9154"?><NP><NO.P>72.</NO.P><TXT>Set i lyset af artikel 56 TEUF begrunder en sådan forvaltningsmæssig effektivitet imidlertid ikke, at udstationering betinges af, at anmeldelsen godkendes ved hjælp af et registreringsnummer.</TXT></NP><NP><NO.P>73.</NO.P><TXT>Dommen i sagen Arblade m.fl. giver kategorisk udtryk for, at kriteriet om at gøre det lettere for myndighederne at opfylde deres kontrolopgave <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>ikke er tilstrækkeligt til at begrunde en sådan hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, og tilføjer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>[d]et må også kræves, at de pågældende myndigheder ikke kan udføre deres kontrolopgave på effektiv vis<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Dommens præmis 76.</P></NOTE>. I samme retning fastslog dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg, at kravet om, at en befuldmægtiget, som var bosiddende i Luxembourg, opbevarede bestemte dokumenter, var uforholdsmæssigt ud fra den betragtning, at Storhertugdømmet Luxembourg <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>ikke har fremført nogen konkrete omstændigheder til støtte for sin opfattelse om, at myndighederne i denne medlemsstat kun har mulighed for at udføre den kontrol, som påhviler dem, såfremt dokumenterne opbevares hos en befuldmægtiget, som er bosiddende i Luxembourg<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Dommen af <DATE ISO="20080619">19.6.2008</DATE>, præmis 91.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>74.</NO.P><TXT>Oplysningerne i anmeldelsen er tilstrækkeligt klare til, at der efterfølgende kan udføres kontrol, uden at det forekommer indlysende, i hvilket omfang en godkendelse inden for fem dage er nødvendig for gennemførelse af kontrollen.</TXT></NP><NP><NO.P>75.</NO.P><TXT>Et sådant krav indebærer heller ikke en reel eller yderligere fordel for udstationerede arbejdstagere i forhold til en efterfølgende kontrol<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Kriteriet om en yderligere fordel for arbejdstagerne, om end begrænset til en sammenholdelse af lovgivningen i oprindelses- og værtslandet, fremgår af dommen i sagen Finalarte m.fl.</P></NOTE>. Selve tvisten ved den nationale ret, hvor myndighederne undersøger Termiso Limitadas arbejdstageres lønkrav, udgør faktisk et bevis på, at den forudgående kontrol af den individuelle udstationeringsanmeldelse ikke er afgørende for det belgiske arbejdstilsyns opgaver.</TXT></NP><NP><NO.P>76.</NO.P><TXT>Med hensyn til de belgiske myndigheders frist på fem dage til at bekræfte modtagelsen og tildele registreringsnummeret er det desuden blevet påvist, at denne — om end kortvarige — tidsfrist kan skabe hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser for virksomheder som Termiso, for så vidt som gennemførelsen af den type tjenesteydelser, som virksomheden tilbyder, kræver en næsten øjeblikkelig udstationering af dens arbejdstagere til Belgien<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Som det fremgår af de tiltalte i hovedsagens argumenter, som blev bekræftet under retsmødet, kræver reparationer som dem, der foretages af Termiso, at arbejdstagerne straks udstationeres.</P></NOTE>, hvilket ikke vil kunne lade sig gøre, hvis virksomheden skal afvente svaret fra arbejdstilsynet inden for den nævnte frist. En alternativ metode kunne f.eks. være en ordning med stiltiende accept, ifølge hvilken registreringsnummeret anses for at være blevet tildelt, såfremt myndigheden ikke har givet et svar inden for fristen. En sådan løsning viser således, at der findes mindre indgribende midler end afventning af bekræftelsen og registreringsnummeret, og dermed<?PAGE NO="I-9155"?> bekræftes det, at det pågældende system ikke står for en proportionalitetskontrol<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>At Kommissionens befuldmægtigede anerkendte dette under retsmødet, er særligt illustrativt.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>Sammenfatning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>77.</NO.P><TXT>I lyset af de anførte argumenter skal artikel 56 TEUF og 57 TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter arbejdstilsynet skal bekræfte modtagelse og forskriftsmæssighed af anmeldelsen inden for en frist på fem arbejdsdage efter datoen for dens modtagelse, inden arbejdstagerne kan udstationeres og leveringen af tjenesteydelserne kan påbegyndes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Etableringsstatens dokumenter, der svarer til værtslandets dokumenter</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Problemstilling</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>78.</NO.P><TXT>Den anden foranstaltning, som har givet anledning til Rechtbanks tvivl, er forpligtelsen for en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, til at holde visse dokumenter fra oprindelseslandet, som svarer til dokumenter i værtslandet, nærmere bestemt dokumenter vedrørende belgiske individuelle konti og lønsedler, til rådighed for de kompetente myndigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>79.</NO.P><TXT>Forbuddet mod <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>dobbelt kontrol<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>, som er forbundet med Domstolens praksis, giver grundlag for at fastslå, at direktiv 96/71 kræver, at der foreligger en rimelig grad af ækvivalens mellem de garantimekanismer, der er pålagt virksomhederne i værtsstaten, og de garantimekanismer, der kræves i arbejdsgiverens oprindelsesstat. Der stilles hyppigt krav om sammenlignelige vilkår, når der er tale om arbejdsretlige dokumenter, som er det sædvanlige udgangspunkt for arbejdstilsynet.</TXT></NP><NP><NO.P>80.</NO.P><TXT>I sit forslag til afgørelse i sagen Arblade m.fl. undersøgte generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer, hvordan ækvivalenskravet fungerer, og påpegede, at bestemmelsesstaterne <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>skal [...] sikre sig, at virksomhederne ikke allerede opfylder lignende forpligtelser i henhold til lovgivningen i etableringsmedlemsstaten, hvorved de ikke så meget skal tage hensyn til benævnelsen af de forskellige dokumenter, men mere til deres indhold og formål. Såfremt dette er tilfældet, skal de anerkende, at reglerne i etableringsmedlemsstaten er i overensstemmelse med deres egne regler<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>. Bestemmelsesstaterne kan således <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>kun [...] kræve, at [tjenesteyderne] retter sig efter deres lovgivning, i det omfang hvor denne supplerer lovgivningen i etableringsmedlemsstaten, men<?PAGE NO="I-9156"?> ikke, hvis lovgivningerne dermed anvendes dobbelt<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> (punkt 89).</TXT></NP><NP><NO.P>81.</NO.P><TXT>Dette ræsonnement tilsluttede Domstolen sig i dommen i ovennævnte sag, hvor den fastslog, at forpligtelsen til at udfærdige og føre værtsmedlemsstatens dokumenter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>medfører udgifter og yderligere administrative og økonomiske byrder for virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat, således at disse virksomheder ikke i konkurrencemæssig henseende behandles på lige fod med arbejdsgivere, der er etableret i værtsmedlemsstaten<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> (punkt 58). Domstolen fastslog endvidere, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>[d]erimod kan den blotte omstændighed, at der findes visse forskelle med hensyn til form eller indhold, ikke begrunde, at der skal føres to sæt dokumenter, nemlig et, der er i overensstemmelse med etableringsmedlemsstatens regler, og et, der er i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens regler, hvis de oplysninger, der er indeholdt i de dokumenter, som kræves efter etableringsmedlemsstatens regler, samlet er tilstrækkelige til, at der kan foretages den nødvendige kontrol i værtsmedlemsstaten<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Dommen i sagen Arblade m.fl., præmis 64.</P></NOTE>. Domstolen nåede følgelig til den konklusion, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>[e]n sådan forpligtelse udgør [...] en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i traktatens artikel 59<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Ibidem, præmis 59.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>82.</NO.P><TXT>Bag den retspraksis, som følger af dommen i sagen Arblade m.fl., ligger et princip om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, da afvisningen af en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>dobbelt byrde<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> indebærer anerkendelse af lovgivningen i en anden medlemsstat (oprindelsesstaten) som et gyldigt grundlag for at varetage almene hensyn i værtsstaten.</TXT></NP><NP><NO.P>83.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående kan det hævdes, at kravet om dokumenter fra oprindelseslandet (<HT TYPE="ITALIC">in abstracto,</HT> uden hensyn til pligten til opbevaring) ikke strider mod artikel 56 TEUF, dels fordi virksomheden, præcis som alle andre, skal oprette dem i den stat, hvor den er etableret, dels fordi virksomheder, der er etableret på det sted, hvor tjenesteydelsen skal leveres, også skal fremlægge <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>tilsvarende<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> dokumenter jf. belgisk lovgivning. Den belgiske ordnings konkrete karakter, navnlig pligten til opbevaring af de nævnte dokumenter, kan imidlertid, som det vises nedenfor, føre til et andet resultat.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Dokumenter svarende til værtslandets individuelle konti og lønsedler</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>84.</NO.P><TXT>Uden at komme ind på betydningen af det valg, som Belgiens ordning, ifølge den belgiske regering, giver tjenesteyderen (enten at anvende den forenklede ordning eller direkte at påtage sig at udfærdige de i Belgien<?PAGE NO="I-9157"?> foreskrevne dokumenter), kan det konstateres, at den forenklede ordning har til formål at fritage arbejdsgiveren for nogle formaliteter, såsom udarbejdelse og opbevaring af visse dokumenter (bl.a. de individuelle konti og lønsedler), som i overensstemmelse med artikel 56 TEUF kun kan kræves i forbindelse med midlertidig udstationering af arbejdstagere, når deres sociale beskyttelse ikke er sikret ved de dokumenter, der er foreskrevet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.</TXT></NP><NP><NO.P>85.</NO.P><TXT>Belgiens argumenter bekræfter denne fortolkning. Eftersom dommen i sagen Arblade m.fl. forhindrer indførelsen af en generel pligt for udenlandske arbejdsgivere til at udfærdige de i belgisk ret foreskrevne individuelle konti, fritager denne ret under visse betingelser arbejdsgiveren for en sådan byrde.</TXT></NP><NP><NO.P>86.</NO.P><TXT>Retspraksis opstillede et hovedkriterium og et subsidiært kriterium i ovennævnte dom og pålagde klart myndighederne og i givet fald domstolene i værtsmedlemsstaten, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>inden det kræves, at der udfærdiges og føres arbejdsretlige dokumenter på denne stats område i overensstemmelse med statens egne regler, [at undersøge], om det hensyn til social beskyttelse af arbejdstagerne, der kan begrunde disse krav, ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses ved, at der inden for en rimelig frist fremlægges dokumenter, der føres i etableringsmedlemsstaten, eller kopi heraf<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Ibidem, præmis 65.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>87.</NO.P><TXT>Såfremt arbejdsgiveren ikke er i besiddelse af sådanne tilsvarende dokumenter, forpligter værtsmedlemsstatens lovgivning ham til at udfærdige og føre de individuelle konti og lønsedler, der er omhandlet i den belgiske lovgivning. Man kan således ikke underkende en ordning, som kræver nogle arbejdsretlige dokumenter forelagt, der svarer til etableringslandets dokumenter, og derved fortrænge kravene efter de almindelige dokumentationskrav. Det er klart, at dette er foreneligt med Domstolens praksis i dommen i sagen Arblade m.fl.</TXT></NP><NP><NO.P>88.</NO.P><TXT>Det er imidlertid vanskeligere at begrunde, at Belgien begrænser Domstolens praksis til udstationeringer på under seks måneder, henset til at længere udstationeringer også er omfattet af artikel 56 TEUF. Når alt kommer til alt, er selv udstationeringer, der overstiger seks måneder, stadig midlertidige, som det kan udledes af dommene i sagerne Rush Portuguesa, Vander Elst, Finalarte og Kommissionen mod Luxembourg, hvor Domstolen udtalte, at for så vidt arbejdstagerne er udstationeret for en virksomheds regning, som ikke etablerer sig i værtsmedlemsstaten, men leverer tjenesteydelser dér, kan de <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0053" ID="QS0053"/>ikke [...]<?PAGE NO="I-9158"?> kræve at få adgang til udstationeringsmedlemsstatens arbejdsmarked<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. dom af <DATE ISO="19900327">27.3.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-113/89" PAGE.ECR="I-1417" YEAR="1990">C-113/89, Rush Portuguesa, Sml. I, s. 1417</REF.DOC.ECR>, præmis 15, Vander Elst-dommen, præmis 21, dommen i sagen Finalarte m.fl., præmis 22, dommen af <DATE ISO="20041021">21.10.2004</DATE> i sagen Kommissionen mod Luxembourg, præmis 38.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Dokumenternes indhold</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>89.</NO.P><TXT>En arbejdstagers individuelle konto indeholder oplysninger om, hvilket arbejde arbejdstageren har udført i løbet af et år, og den modtagne løn. Lønsedlerne, som sendes til arbejdstageren i hver lønperiode, angiver den nøjagtige lønberegning og de beløb, der er tilbageholdt.</TXT></NP><NP><NO.P>90.</NO.P><TXT>Det er åbenbart, at disse to dokumenter er egnede til at anskueliggøre arbejdstagerens økonomiske rettigheder, da de gør det muligt at kontrollere, at de grænser, der er fastsat enten ved lov eller kollektiv overenskomst, er overholdt, og om der faktisk er udbetalt løn for alle de dage, hvor leveringen af tjenesteydelser har fundet sted, herunder helligdage og årlig ferie, idet dette ligeledes er nødvendigt for at kontrollere overholdelsen af mindstelønnen og overtidsbetaling. De nævnte dokumenter er endvidere nødvendige for at sammenligne den ansattes rettigheder i de forskellige retsordener, og henset til at etableringsmedlemsstatens dokumenter anerkendes som svarende til værtslandets, er de mindre indgribende end andre alternativer, såsom direkte at udfylde de belgiske dokumenter.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>Opbevaring af dokumenterne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>91.</NO.P><TXT>Med hensyn til opbevaring af dokumenterne skal tre forskellige aspekter fremhæves. Det første vedrører tilrådighedsstillelsen og opbevaringen af de tilsvarende dokumenter i den periode, hvor de udstationerede arbejdstagere er beskæftiget i Belgien. Det andet vedrører udstrækningen af opbevaringspligten til fem år regnet fra udløbet af de seks måneder efter den første udstationering. Det tredje vedrører opbevaringsstedet, dvs. det sted, hvor den udstationerede arbejdstager udfører arbejdet, eller på den belgiske bopæl for en fysisk person, der som fuldmægtig opbevarer dokumenterne.</TXT></NP><NP><NO.P>92.</NO.P><TXT>For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af den nævnte forpligtelse gør det<?PAGE NO="I-9159"?> organiserede system med samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 96/71, det overflødigt at opbevare sådanne dokumenter i værtsmedlemsstaten, når arbejdsgiveren ikke længere beskæftiger arbejdstagere dér<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Dommen af <DATE ISO="20080619">19.6.2008</DATE> i sagen Kommissionen mod Luxembourg, præmis 92, og dommen i sagen Arblade m.fl., præmis 79.</P></NOTE>. På den anden side tillader retspraksis <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0054" ID="QS0054"/>opbevaring af bestemte dokumenter hos en fysisk person, der er bosat i værtsmedlemsstaten<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>, men begrænset til den tid, udstationeringen varer<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Dette fremgår modsætningsvis af præmis 74 i dom af <DATE ISO="20070718">18.7.2007</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-490/04" PAGE.ECR="I-6095" YEAR="2007">C-490/04, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 6095</REF.DOC.ECR>: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0055" ID="QS0055"/>Det er ganske vist korrekt, at Domstolen i denne doms [dommen i sagen Arblade m.fl.] præmis 76 har fastslået, at det ikke er tilstrækkeligt for at begrunde en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser — der består i at pålægge den udenlandske arbejdsgiver at opbevare visse dokumenter på bopælen for en fysisk person i værtsmedlemsstaten — at tilstedeværelsen af sådanne dokumenter på værtsmedlemsstatens område generelt kan gøre det lettere for denne stats myndigheder at opfylde deres kontrolopgave. Denne præmis i nævnte dom vedrørte dog arbejdsgiverens forpligtelse til at stille visse dokumenter til rådighed for de kompetente myndigheder, selv om denne ikke længere havde arbejdstagere beskæftiget i værtsmedlemsstaten.<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/></P></NOTE>. Kravet om, at de tilsvarende dokumenter skal opbevares i udstationeringsperioden, er ganske vist forholdsmæssigt, men det er mere tvivlsomt, om forpligtelsen kan udstrækkes til fem år efter, at arbejdet er ophørt, hvilket bekræftes i præmis 77 og 78 i dommen i sagen Arblade m.fl. samt i præmis 90-94 i dommen af <DATE ISO="20080619">19. juni 2008</DATE> i sagen Kommissionen mod Luxembourg. Den omstændighed, at medlemsstaterne råder over alternative samarbejdsformer, der fritager arbejdsgiveren for denne byrde, der desuden indebærer administrationsomkostninger, som unødigt afskrækker fra at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat end etableringsstaten, bekræfter, at det drejer sig om et uforholdsmæssigt krav, som strider imod artikel 56 TEUF.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>Sammenfatning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>93.</NO.P><TXT>Af det ovenfor anførte fremgår det, at artikel 56 TEUF og 57 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som kræver, at visse dokumenter fra etableringslandet, som svarer til dem, der skal udfærdiges i værtsstaten (i den foreliggende sag belgiske individuelle konti og lønsedler), skal fremlægges. En ordning som den belgiske, der kræver opbevaring af visse af etableringsstatens dokumenter, der svarer til dem i værtsmedlemsstaten, efter arbejdstagernes udstationering faktisk er ophørt, er derimod uforholdsmæssig og kan ikke berettiges efter artikel 56 TEUF og 57 TEUF. Samme kritik kan rettes mod et system, som direkte kræver disse dokumenter fra værtsstaten ved midlertidig udstationering af arbejdstagere, der overstiger seks måneder.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-9160"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VII —</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>94.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående foreslår jeg, at Domstolen besvarer det præjudicielle spørgsmål således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0056" ID="QS0056"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 56 TEUF og 57 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter arbejdstilsynet skal bekræfte modtagelse og forskriftsmæssighed af anmeldelsen inden for fem arbejdsdage efter datoen for dens modtagelse, inden arbejdstagerne kan udstationeres, og leveringen af tjenesteydelser kan påbegyndes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Artikel 56 TEUF og 57 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national ordning, som kræver fremlæggelse af visse dokumenter fra etableringslandet, som svarer til dem, der skal udfærdiges i værtsstaten (i den foreliggende sag de belgiske individuelle konti og lønsedler).</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Artikel 56 TEUF og 57 TEUF skal derimod fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som kræver, at visse dokumenter fra etableringsstaten, som svarer til dokumenterne fra værtsstaten, opbevares, efter at arbejdstagernes udstationering faktisk er ophørt</P></ITEM><ITEM><P>dokumenter fra værtsstaten indhentes ved midlertidig udstationering af arbejdstagere, som overstiger seks måneder.<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/></P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>