1

Med søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren, Danske Fragtmænd A/S, nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2022/459 af 10. september 2021 vedrørende statsstøtte SA.49668 (2019/C) (ex 2017/FC) og SA.53403 (2019/C) (ex 2017/FC) gennemført af Danmark og Sverige for PostNord AB og Post Danmark A/S (EUT 2022, L 93, s. 146, herefter »den anfægtede afgørelse«).

Tvistens baggrund

2

Sagsøgeren er et dansk selskab, der navnlig driver virksomhed på det danske marked for vejgodstransporttjenester af varer og omdeling af pakker.

3

PostNord AB er et selskab, hvis hovedvirksomhed er omdeling af breve. Dette selskab driver hovedsageligt virksomhed på det svenske, det danske, det norske og det finske marked for posttjenester. 40% af PostNords selskabskapital ejes af Kongeriget Danmark, og 60% heraf ejes af Kongeriget Sverige. Stemmerettighederne er fordelt med 50% til begge de aktiehavende stater. PostNord Group AB er helejet af PostNord.

4

Post Danmark A/S er PostNord Groups helejede datterselskab og driver virksomhed på det danske og det udenlandske marked for posttjenester. Siden liberaliseringen af det danske postmarked i 2011 har Post Danmark konkurreret med andre postvirksomheder.

5

Bl.a. som følge af digitaliseringen af breve faldt Post Danmarks indtægter med 55% i perioden 2009-2019. Siden 2012 har selskabet bogført underskud.

6

Den 20. oktober 2017 indgik Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige en bilateral aftale med titlen »Agreement between the Kingdom of Sweden and the Kingdom of Denmark regarding [PostNord]« (herefter »aftalen af oktober 2017«). I denne aftale foreskrives flere foranstaltninger til fordel for PostNord og Post Danmark med henblik på at imødegå udfordringerne med digitaliseringen i Danmark og gennemføre den nye produktionsmodel, som PostNords bestyrelse havde udarbejdet. Ifølge nævnte aftale skulle den nye produktionsmodel bl.a. finansieres ved to kapitaltilførsler til fordel for PostNord, gennemført af Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige, samt ved en intern tilførsel fra PostNord Group til Post Danmark.

7

Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige foretog særskilt hver især en kapitaltilførsel til fordel for PostNord på henholdsvis 267 mio. svenske kroner (SEK) (ca. 23,1 mia. EUR) og 400 mio. SEK (ca. 34,6 mio. EUR), og PostNord Group gennemførte en kapitaltilførsel til fordel for Post Danmark på 2,339 mia. danske kroner (DKK) (ca. 313,6 mio. EUR) (herefter samlet »kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017«).

8

Den 27. november 2017 indgav en brancheorganisation for de danske selskaber, der driver virksomhed i vejtransportsektoren og inden for logistik i Danmark (Brancheorganisation for den danske vejgodstransport – ITD), en klage til Europa-Kommissionen, hvorved det anførtes, at de danske og de svenske myndigheder med forskellige tidligere eller fremtidige foranstaltninger havde indrømmet eller ville indrømme Post Danmark ulovlig statsstøtte. Disse foranstaltninger omfattede kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017.

9

Den 14. juni 2019 besluttede Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i medfør af artikel 108, stk. 2, TEUF vedrørende kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017.

10

Den 10. september 2021 vedtog Kommissionen den anfægtede afgørelse ved afslutningen af den formelle undersøgelsesprocedure. I denne afgørelse konstaterede Kommissionen, at kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017 bestod af tre særskilte foranstaltninger, som skulle vurderes særskilt. Kommissionen fandt, at PostNord Groups kapitaltilførsel til fordel for Post Danmark ikke indebar tildeling af en fordel, og at denne foranstaltning følgelig ikke udgjorde statsstøtte. Denne institution fandt derimod, at Kongeriget Danmark og Kongeriget Sveriges kapitaltilførsler til fordel for PostNord udgjorde ulovlig statsstøtte, som var uforenelig med det indre marked, og pålagde tilbagesøgning heraf fra PostNord.

Parternes påstande

11

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–

Den anfægtede afgørelse annulleres.

–

Kommissionen, Kongeriget Sverige og Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

12

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–

Frifindelse.

–

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

13

Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige har nedlagt påstand om, at Kommissionen frifindes.

14

Post Danmark og PostNord Group har nedlagt følgende påstande:

–

Kommissionen frifindes.

–

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

15

UPS Europe NV/SA har nedlagt følgende påstande:

–

Den anfægtede afgørelse annulleres.

–

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

16

Dansk Avis Omdeling A/S har ikke indgivet interventionsindlæg.

Retlige bemærkninger

17

Kommissionen har, støttet af Kongeriget Danmark, Kongeriget Sverige, Post Danmark og PostNord Group, gjort gældende, at søgsmålet skal afvises, eftersom sagsøgeren savner søgsmålskompetence. Sagsøgeren har bl.a. ikke påvist, at dette selskabs stilling på markedet påvirkes væsentligt af kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017.

18

Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet har søgsmålskompetence. Kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017 har påvirket selskabets stilling på markedet for posttjenester i Danmark og de nordiske lande væsentligt. Post Danmark har herved fået mulighed for at »dumpe priserne til et niveau, der er lavere end det niveau, der følger af konkurrencen«. Sagsøgeren har anført, at disse kapitaltilførsler har medført, at selskabet har mistet et betydeligt antal kunder, og således har bevirket, at dets markedsandel er faldet med 30%, hvilket det har bevist.

19

Det skal i denne henseende bemærkes, at i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF kan enhver fysisk eller juridisk person på det grundlag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, indbringe klage med henblik på prøvelse af retsakter, der er rettet til vedkommende, eller som berører denne umiddelbart og individuelt, samt af regelfastsættende retsakter, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.

20

For det første fremgår det i det foreliggende tilfælde af den anfægtede afgørelses artikel 7, at de eneste adressater for afgørelsen er Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige og ikke sagsøgeren. Nærværende søgsmål kan derfor ikke antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 263, stk. 4, første sætningsled, TEUF.

21

For det andet er kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017 individuelle. Den anfægtede afgørelse kan således ikke kvalificeres som en regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, tredje sætningsled, TEUF (jf. i denne retning kendelse af 10.10.2017, Greenpeace Energy mod Kommissionen, C-640/16 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2017:752, præmis 26, og dom af 3.12.2014, Castelnou Energía mod Kommissionen, T-57/11, EU:T:2014:1021, præmis 23). Nærværende søgsmål kan således ikke antages til realitetsbehandling i medfør heraf.

22

Nærværende søgsmål kan dermed kun antages til realitetsbehandling, hvis sagsøgeren i overensstemmelse med artikel 263, stk. 4, andet sætningsled, TEUF er umiddelbart og individuelt berørt af den anfægtede afgørelse, idet disse to betingelser er kumulative.

23

I den foreliggende sag finder Retten det hensigtsmæssigt at undersøge betingelsen om at være individuelt berørt først.

24

Det fremgår af fast retspraksis, at andre personer end en afgørelses adressater kun kan gøre gældende, at de er individuelt berørt, hvis denne afgørelse rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten for en sådan afgørelse (jf. dom af 22.11.2007, Sniace mod Kommissionen, C-260/05 P, EU:C:2007:700, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).

25

Hvad nærmere bestemt angår området for statsstøtte skal en sagsøger, der har anfægtet begrundelsen for en afgørelse om vurdering af støtten, som er blevet truffet ved afslutningen af den formelle undersøgelsesprocedure, godtgøre, at denne sagsøger har en særlig status i henhold til den i præmis 24 ovenfor omtalte retspraksis. Det forholder sig bl.a. således, når sagsøgerens stilling på det pågældende marked påvirkes væsentligt af den støtte, der er genstand for den pågældende afgørelse (jf. dom af 15.7.2021, Deutsche Lufthansa mod Kommissionen, C-453/19 P, EU:C:2021:608, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

26

Den omstændighed, at sagsøgerens konkurrencemæssige stilling på det pågældende marked påvirkes væsentligt, følger ikke af en dybtgående analyse af de forskellige konkurrenceforhold på dette marked, som gør det muligt præcist at fastslå, i hvilket omfang dennes konkurrencestilling påvirkes, men principielt af en prima facie-konstatering af, at den foranstaltning, der er omfattet af Kommissionens afgørelse, fører til, at denne stilling påvirkes væsentligt (dom af 15.7.2021, Deutsche Lufthansa mod Kommissionen, C-453/19 P, EU:C:2021:608, præmis 58).

27

Det følger heraf, at denne betingelse kan opfyldes, når sagsøgeren har fremlagt dokumentation for, at den pågældende foranstaltning vil kunne skade dennes stilling på det pågældende marked væsentligt (jf. dom af 15.7.2021, Deutsche Lufthansa mod Kommissionen, C-453/19 P, EU:C:2021:608, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).

28

For det første skal det med henblik på afgørelsen af, om stillingen på markedet påvirkes væsentligt, bemærkes, at den blotte omstændighed, at en retsakt er egnet til at øve en vis indflydelse på de på det relevante marked herskende konkurrenceforhold, og at den berørte virksomhed på en eller anden måde konkurrerede med den af denne retsakt begunstigede, under alle omstændigheder ikke er tilstrækkelig til, at nævnte pågældende virksomhed kan betragtes som individuelt berørt af nævnte retsakt. En virksomhed kan således ikke alene påberåbe sig sin status som konkurrent i forhold til den støttemodtagende virksomhed (jf. dom af 15.7.2021, Deutsche Lufthansa mod Kommissionen, C-453/19 P, EU:C:2021:608, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).

29

For det andet skal det bemærkes, at godtgørelsen af en væsentlig påvirkning af en konkurrents stilling på markedet ikke kan begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt visse forhold, der indikerer en nedgang i sagsøgerens kommercielle eller økonomiske formåen, er til stede, såsom en væsentlig omsætningsnedgang, ikke-ubetydelige økonomiske tab eller endog en væsentlig nedgang i markedsandele som følge af tildelingen af den omhandlede støtte. Tildelingen af en statsstøtte kan ligeledes skade en operatørs konkurrencesituation på andre måder, bl.a. ved at forårsage en manglende indtjening eller en mindre fordelagtig udvikling end den, der ville have været, såfremt en sådan støtte ikke havde foreligget (jf. dom af 15.7.2021, Deutsche Lufthansa mod Kommissionen, C-453/19 P, EU:C:2021:608, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).

30

Det er i lyset af disse principper, at det skal undersøges, om sagsøgeren, der bærer bevisbyrden, som det er anført i præmis 27 ovenfor, har påvist, at dette selskab er individuelt berørt af den anfægtede afgørelse.

31

Med henblik på at afgøre, om sagsøgeren har påvist, at selskabet er individuelt berørt af den anfægtede afgørelse, skal det konstateres, at dette selskab dels har anført, at kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017 blev indrømmet Post Danmark den 20. oktober 2017, dels at det konkurrerer med Post Danmark.

32

For det første har sagsøgeren i denne forbindelse med føje gjort gældende, at dette selskab spillede en aktiv rolle i den administrative procedure for Kommissionen. Sagsøgeren indgav nemlig bemærkninger som led i den formelle undersøgelsesprocedure som berørt part. Det kan imidlertid under alle omstændigheder ikke af sagsøgerens deltagelse i den administrative procedure i sig selv udledes, at dette selskab er individuelt berørt af den anfægtede afgørelse, selv om det spillede en vigtig rolle i denne administrative procedure (jf. i denne retning dom af 12.4.2019, Deutsche Lufthansa mod Kommissionen, T-492/15, EU:T:2019:252, præmis 143 og den deri nævnte retspraksis).

33

For det andet har sagsøgeren med hensyn til det forhold, at selskabets stilling på markedet er væsentligt påvirket, som det er anført i præmis 18 ovenfor, gjort gældende, at det har mistet et betydeligt antal kunder og ca. 30% af sin markedsandel som følge af, at Post Danmark har kunnet »dumpe priserne til et niveau, der er lavere end det niveau, der følger af konkurrencen«, takket være kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017. I replikken har sagsøgeren ligeledes gjort gældende, at tildelingen af de omhandlede kapitaltilførsler medførte en ændring af kundernes adfærd, idet disse besluttede ikke længere at benytte selskabets tjenester. Sagsøgeren har anført, at dette selskab inden indrømmelsen af nævnte kapitaltilførsler mistede kunder til fordel for forskellige konkurrenter, mens det efter indrømmelsen heraf næsten udelukkende har mistet kunder til fordel for Post Danmark.

34

Til støtte for sin argumentation har sagsøgeren fremlagt tre lister over kunder, som forlod selskabet for at tilslutte sig PostNord i perioden fra januar 2016 til november 2021. Ifølge sagsøgeren har disse kunder ved at tilslutte sig PostNord navnlig benyttet de tjenester, der udbydes af Post Danmark. Den første liste omfatter nærmere bestemt perioden fra januar 2016 til oktober 2018. Den anden liste, som delvist overlapper den første liste, dækker perioden fra januar 2018 til juni 2019. Endelig omfatter den tredje liste perioden fra oktober 2019 til november 2021 (herefter »listerne over kunder, der angiveligt er mistet til fordel for PostNord«).

35

For det første skal det i denne henseende fastslås, at sagsøgerens argument om, at dette selskab har mistet ca. 30% af sine markedsandele, skal forkastes, idet det ikke er underbygget af foreløbige beviser.

36

For det andet skal det med hensyn til sagsøgerens argumentation i replikken om den angivelige ændring i adfærden hos de kunder, der besluttede ikke længere at benytte dette selskabs tjenester, bemærkes, at sagsøgeren har henvist til listerne over kunder, der angiveligt er mistet til fordel for PostNord. På den første af disse lister, som delvist dækker perioden forud for indrømmelsen af de omhandlede foranstaltninger, identificeres flere virksomheder, som sagsøgerens tidligere kunder anvender, til forskel fra de to andre lister, hvor alene PostNord er identificeret.

37

Som svar på en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse og i retsmødet har sagsøgeren medgivet, at alle de kunder, der er identificeret på den første liste, ligeledes blev mistet til fordel for PostNord, herunder de kunder, der var knyttet til navnene på andre konkurrerende virksomheder, eftersom disse andre virksomheder reelt var PostNords underleverandører.

38

I lyset af sagsøgerens argumentation skal listerne over kunder, der angiveligt er mistet til fordel for PostNord, dermed forstås således, at de identificerer de kunder, der har forladt sagsøgeren for alene at tilslutte sig PostNord eller dennes underleverandører. Henset til denne argumentation kan disse lister derfor ikke fortolkes således, at de vidner om en ændring af disse kunders adfærd efter indrømmelsen af de omhandlede foranstaltninger.

39

Det følger heraf, at eftersom der ikke er andre oplysninger, der underbygger sagsøgerens argument om, at dette selskab før indrømmelsen af de omhandlede foranstaltninger mistede kunder til fordel for flere konkurrenter, hvorimod det efter indrømmelsen af disse foranstaltninger alene mistede kunder til fordel for PostNord, og nærmere bestemt Post Danmark, der var den formodede begunstigede af foranstaltningerne, skal dette argument forkastes, uden at det er fornødent at træffe afgørelse om formaliteten, som Kommissionen har rejst indsigelse mod.

40

For det tredje skal der med hensyn til sagsøgerens argument om, at dette selskab havde mistet et betydeligt antal kunder til fordel for PostNord som følge af indrømmelsen af kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017, anføres følgende.

41

Selv hvis det antages, at listerne over kunder, der angiveligt er mistet til fordel for PostNord, er tilstrækkelige til at godtgøre, at det umiddelbart er sandsynligt, at der foreligger en væsentlig påvirkning af sagsøgerens konkurrencemæssige stilling som omhandlet i den retspraksis, der er omtalt i præmis 26 ovenfor, skal det vurderes, om sagsøgeren har godtgjort, at denne væsentlige påvirkning af dette selskabs konkurrencemæssige stilling kan være forårsaget af kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017 i overensstemmelse med den bevisbyrde, som påhviler selskabet.

42

Selv hvis det anerkendes, at sagsøgeren i listerne over kunder, der angiveligt er mistet til fordel for PostNord, dels korrekt har identificeret de kunder, der har forladt dette selskab for at tilslutte sig PostNord, dels korrekt har anført, at disse kunder navnlig benyttede sig af de tjenester, som blev udbudt af Post Danmark, der var den formodede begunstigede af de omhandlede foranstaltninger, har selskabet ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at der er en forbindelse mellem det angivelig tab af kunder til fordel for PostNord og kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017.

43

Det fremgår nemlig indledningsvis af de af sagsøgeren fremlagte oplysninger, at dette selskab til fordel for PostNord mistede 22 kunder i 2016, 26 kunder i 2017, 19 kunder i 2018, 21 kunder i 2019, 13 kunder i 2020 og 14 kunder i 2021. Det kan følgelig fastslås, at de kunder, som sagsøgeren angiveligt mistede, var relativt stabilt i perioden 2016-2019 på trods af indrømmelsen af de omhandlede foranstaltninger. Fra 2018 var sagsøgerens angivelige tab af kunder til fordel for PostNord endda mindre end det i 2016 registrerede. Eftersom der ikke foreligger andre forklaringer, som gør det muligt at placere de fremlagte tal i en kontekst, har sagsøgeren ikke godtgjort, at disse tal påviser en sandsynlig årsagsforbindelse mellem det angivelig tab af kunder og de omhandlede foranstaltninger.

44

Det skal herefter fastslås, at sagsøgeren ikke har fremlagt foreløbige beviser, der underbygger dette selskabs argument om, at det angivelige tab af kunder specifikt skyldtes de dumpingpriser eller de priser, der var lavere end det niveau, der følger af konkurrencen, som Post Danmark angiveligt anvendte takket være kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017.

45

For det første har sagsøgeren, selv om dette selskab i retsmødet har anført, at det havde klaget til den danske regering over Post Danmarks priser, imidlertid ikke fremlagt beviser for indgivelsen af en sådan klage. Selskabet har heller ikke fremlagt en afgørelse, hvorved det fastslås, at Post Danmark anvendte dumpingpriser, endsige et dokument, der skal godtgøre, at en sådan praksis forelå.

46

For det andet er det med hensyn til sagsøgerens argument om, at PostNords overtagelse af de kunder, som selskabet mistede, godtgør en praksis med dumpingpriser eller priser, der er lavere end det niveau, der følger af konkurrencen, tilstrækkeligt at bemærke, som det er fastslået i præmis 43 ovenfor, at sagsøgerens angivelige tab af kunder til fordel for PostNord var relativt stabilt før og efter indrømmelsen af kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017.

47

Desuden skal sagsøgerens argument om, at tabet af et stort antal kunder til fordel for PostNord er tilstrækkeligt til at godtgøre en årsagsforbindelse mellem dette tab af kunder og kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017, forkastes. Til støtte for dette argument har sagsøgeren støttet sig på dom af 12. december 2006, Asociación de Estaciones de Servicio de Madrid og Federación Catalana de Estaciones de Servicio mod Kommissionen (T-146/03, ikke trykt i Sml., EU:T:2006:386). I denne dom anerkendte Retten ganske vist en påvirkning af den konkurrencemæssige stilling for sagsøgernes medlemmer, alene fordi et af disse medlemmer havde anført et tab af kunder til 52 af sine tankstationer, hvilke kunder efter ikrafttrædelsen af de omtvistede foranstaltninger havde forsynet sig hos modtagerne af disse foranstaltninger. For det første fremgår det imidlertid ikke af den nævnte dom, at antallet af kunder, der var mistet til fordel for modtagerne af de pågældende foranstaltninger, ligesom i den foreliggende sag var relativt identisk før og efter indrømmelsen af nævnte foranstaltninger. For det andet har Retten i senere afgørelser fastslået, at selv om sagsøgeren påberåbte sig et tab af kunder til fordel for modtageren af den pågældende foranstaltning, havde sagsøgeren ikke fremlagt oplysninger, der gjorde det muligt at konstatere, at dette tab skyldtes denne foranstaltning (dom af 12.6.2014, Sarc mod Kommissionen, T-488/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:497, præmis 54, samt kendelse af 11.4.2018, Abes mod Kommissionen, T-813/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:189, præmis 59, og af 17.5.2019, Deutsche Lufthansa mod Kommissionen, T-764/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:349, præmis 134). I lyset af disse senere afgørelser skal det dermed fastslås, at den omstændighed alene, at der foreligger et tab af kunder til fordel for PostNord, ikke er tilstrækkelig til at godtgøre en forbindelse mellem dette tab og kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017.

48

Det skal desuden bemærkes, at det angivelige tab af kunder kan tilskrives andre faktorer indtrådt i 2018. Det fremgår nemlig af sagsøgerens interne dokument med overskriften »Management Report/Annual Report 2019«, som Post Danmark og PostNord Group har fremlagt, at sagsøgerens tab af kunder i 2018 kunne forklares med to faktorer, nemlig dennes indførelse af et tillægsgebyr for kapacitet og pakkeomdelingens utilfredsstillende kvalitet. Sagsøgeren har ganske vist dels bestridt relevansen af dette interne dokument, dels anført, at pakkeomdelingens kvalitet blev forbedret i 2019. Sagsøgeren har imidlertid hverken bestridt, at dette selskab indførte et tillægsgebyr for kapacitet, eller at dets tjenester med pakkeomdeling var af utilfredsstillende kvalitet i 2018, hvilke forhold omtales i selskabets eget interne dokument.

49

Eftersom andre forhold end kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017 kan forklare det angivelige tab af kunder, tilkom det følgelig sagsøgeren, der bærer bevisbyrden som omtalt i præmis 27 ovenfor, at fremlægge oplysninger, som gør det muligt navnlig at godtgøre, at den væsentlige påvirkning af dette selskabs konkurrencemæssige stilling på trods af disse andre faktorer, der er omtalt i præmis 48 ovenfor, kunne skyldes nævnte kapitaltilførsler. Det skal imidlertid fastslås, at sagsøgeren heller ikke har fremlagt sådanne oplysninger.

50

Endelig har Post Danmark og PostNord Group i retsmødet anført, at den omsætningsnedgang, som sagsøgeren registrerede fra 2018 til 2019, var lavere end 3%, hvilket ikke afspejler et angiveligt tab af markedsandele på 30% som følge af de omhandlede foranstaltninger. Sagsøgeren har ikke bestridt, at dette selskabs omsætning kun faldt mindre end 3% fra 2018 til 2019. Dette tal fremgår i øvrigt af et dokument, som selskabet selv har fremlagt under sagens behandling, og som har overskriften »Annual Report 2019«. Den omstændighed, at sagsøgeren havde en relativt fast omsætning i den pågældende periode, selv om de omhandlede foranstaltninger blev indrømmet, godtgør, at disse foranstaltninger ikke kan have påvirket dette selskabs stilling på det pågældende marked væsentligt.

51

På denne baggrund har sagsøgeren, selv om det lægges til grund, at Post Danmark i 2017 modtog kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017 og konkurrerede med sagsøgeren på markedet for posttjenester i Danmark og de nordiske lande, ikke godtgjort, at selskabets konkurrencemæssige stilling kunne være væsentligt påvirket af kapitaltilførslerne omtalt i aftalen af oktober 2017. Det følger heraf, at dette selskab ikke har godtgjort, at det er individuelt berørt af den anfægtede afgørelse, som det kræves i medfør af retspraksis.

52

Henset til det ovenstående skal sagen afvises, idet sagsøgeren savner søgsmålskompetence, uden at det er fornødent at tage stilling til, om sagsøgeren eventuelt er umiddelbart berørt.

Sagsomkostninger

53

Ifølge Rettens procesreglements artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, pålægges det denne at bære sine egne omkostninger og at betale de af Kommissionen, Post Danmark og PostNord Group afholdte omkostninger i overensstemmelse med disses påstand herom.

54

I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger. Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige bærer således hver deres egne omkostninger.

55

I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 3, kan Retten bestemme, at en anden intervenient end dem, der er omtalt i denne artikels stk. 1 og 2, bærer sine egne omkostninger. I det foreliggende tilfælde pålægges UPS Europe og Dansk Avis Omdeling, der er interveneret til støtte for sagsøgerens påstande, at bære deres egne omkostninger.

1)

Sagen afvises.

2)

Danske Fragtmænd A/S bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen, Post Danmark A/S og PostNord Group AB afholdte omkostninger.

3)

Kongeriget Danmark, Kongeriget Sverige, UPS Europe NV/SA og Dansk Avis Omdeling A/S bærer hver deres egne omkostninger.