Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 26. marts 2009 –
Pignataro mod Ufficio centrale circoscrizionale presso il Tribunale di Catania m.fl.
(Sag C-535/08)
»Betingelser for at komme i betragtning til regionale valg – krav om bopæl i den pågældende region – artikel 17 EF og 18 EF – grundlæggende rettigheder – manglende tilknytning til fællesskabsretten – manglende kompetence for Domstolen«
1. Unionsborgerskab – traktatbestemmelser – materielt anvendelsesområde – rent interne situationer udelukket (art. 17 EF og 18 EF) (jf. præmis 14-18 og konkl. 1)
2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – spørgsmål forelagt inden for rammerne af en tvist vedrørende anvendelsen af en national retsforskrift, der ikke henhører under fællesskabsrettens anvendelsesområde – ikke omfattet (art. 234 EF) (jf. præmis 22-24 og konkl. 2)
Angående
| Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunale amministrativo regionale per la Sicilia – fortolkning af artikel 6 EU, artikel 3 i tillægsprotokol nr. 1 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, artikel 2 i tillægsprotokol nr. 4 til den nævnte konvention og artikel 25 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder – fortolkning af artikel 17 EF og 18 EF – foreneligheden af regionale bestemmelser, hvorefter en italiensk statsborgers ret til at blive valgt til et offentligt politisk embede begrænses, idet der kræves bopæl i regionen. |
Konklusion
|
1) |
Artikel 17 EF og 18 EF er ikke til hinder for nationale bestemmelser, der fastsætter, at det i en situation som den i hovedsagen omhandlede er en betingelse for at være valgbar til en regional forsamling, at kandidaten er bosiddende i den pågældende region på tidspunktet for kandidaturet. |
|
2) |
De Europæiske Fællesskabers Domstol har ikke kompetence til at besvare det første af de af Tribunale amministrativo regionale per la Sicilia forelagte præjudicielle spørgsmål. |