C-381/9261992J03810009.000221812225CJDOM AF 26. 1. 1994 — SAG C-381/92KOMMISSIONEN MOD IRLAND<TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><DATE ISO="19940126">26. januar 1994</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI>

I sag C-381/92,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Christopher Docksey, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georgios Kremlis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsøger,mod

Irland ved Chief State Solicitor Louis J. Dockery som befuldmægtiget, og med valgt adresse på Den Irske Ambassade, 28, route d'Arlon,

sagsøgt,

angående en påstand om, at det fastslås, at Irland ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler det i henhold til EØF-traktaten, idet det ikke inden for den fastsatte frist har sat de love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med frosset tyresæd og indførsel heraf (EFT L 94, s. 10), Rådets direktiv 90/120/EØF af 5. marts 1990 om ændring af direktiv 88/407/EØF (EFT L 71, s. 37) og Rådets direktiv 88/658/EØF af 14. december 1988 om ændring af direktiv 77/99/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet (EFT L 382, s. 15),

har

DOMSTOLEN

sammensat af præsidenten, O. Due, afdelingsformændene G. F. Mancini, J. C. Moitinho de Almeida og D. A. O. Edward (refererende dommer) samt dommerne R. Joliét, F. Α. Schockweiler, G. C. Rodríguez Iglesias, F. Grévisse og M. Zuleeg,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretær: J.-G. Giraud,

på grundlag af den refererende dommers rapport,og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 18. november 1993,

afsagt følgende

<TI><P>Dom</P></TI>1Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 21. oktober 1992 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af EØF-traktatens artikel 169 anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Irland ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler det i henhold til EØF-traktaten, idet det ikke inden for den fastsatte frist har sat de love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med frosset tyresæd og indførsel heraf (EFT L 194, s. 10), Rådets direktiv 90/120/EØF af 5. marts 1990 om ændring af direktiv 88/407/EØF (EFT L 71, s. 37) og Rådets direktiv 88/658/EØF af 14. december 1988 om ændring af direktiv 77/99/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet (EFT L 382, s. 15).2Med hensyn til direktiv 88/407 og direktiv 90/120, som skulle have været gennemført henholdsvis den 1. januar og den 1. april 1990, har den irske regering som begrundelse for forsinkelsen påberåbt sig, at de fornødne lovændringer er særdeles komplicerede. Den har anført, at gennemførelsesforanstaltningerne træder i kraft så snart som muligt, og at de under alle omstændigheder allerede anvendes i praksis, eftersom importen af frosset tyresæd til Irland finder sted i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i de omhandlede direktiver.3Den 16. september 1993 underrettede den irske regering Kommissionen om, at den havde vedtaget European Communities (Trade in Bovine Breeding Animals, their Semen, Ova and Embryos) Regulations 1993 (S.I. nr. 259 fra 1993), hvorved de nævnte direktiver gennemføres i irsk ret.4Ved skrivelse indgået til Domstolen den 24. november 1993 — efter generaladvokatens forslag til afgørelse — har Kommissionen hævet sagen, for så vidt angår direktiv 88/407 og direktiv 90/120, men har gjort opmærksom på, at den viderefører sagen, for så vidt angår direktiv 88/658.5Det er derfor ufornødent at undersøge klagepunkterne vedrørende direktiv 88/407 og direktiv 90/120.6Med hensyn til direktiv 88/658, som skulle gennemføres senest den 1. juli 1990, og — for visse bestemmelsers vedkommende — den 1. januar 1992, har den irske regering anført, at den har gennemført direktivet administrativt, nærmere bestemt ved hjælp af instrukser til vedkommende embedsmænd, og at den i øvrigt har underrettet Kommissionen om disse instrukser den 7. juni 1991. Den irske regering har tilføjet, at direktivet under alle omstændigheder ikke længere finder anvendelse, da det er blevet afløst af Rådets direktiv 92/5/EØF af 10. februar 1992 om ændring og ajourføring af direktiv 77/99/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet og om ændring af direktiv 64/433/EØF (EFT L 57, s. 1), som trådte i kraft den 1. januar 1993. Under disse omstændigheder finder den ikke, at den kan anses for at have gjort sig skyldig i traktatbrud.7For det første bemærkes, at en rent administrativ praksis, som ifølge sagens natur frit kan ændres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, ikke kan anses for at udgøre en gyldig opfyldelse af forpligtelserne i henhold til traktaten (dom af 17.11.1992, sag C-236/91, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 5933, præmis 6).8For det andet bemærkes, at de forpligtelser, der blev pålagt medlemsstaterne ved direktiv 88/658, ikke er blevet ophævet ved direktiv 92/5, men blot er blevet ajourført. Under disse omstændigheder kunne Irland — selv om direktiv 88/658 ikke har været gældende siden den 1. januar 1993— kun antages at have afhjulpet det traktatbrud, der påtales under nærværende sag, hvis det faktisk havde gennemført direktiv 92/5. Hvorom alting er, har Irland ikke gjort gældende, at det har gennemført sidstnævnte direktiv.9Følgelig vil der være at afsige dom for traktatbrud efter Kommissionens påstande vedrørende direktiv 88/658.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>10I medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 5, første afsnit, pålægges det den part, som hæver sagen, at betale sagens omkostninger, medmindre det som følge af den anden parts forhold findes berettiget, at denne betaler omkostningerne. Da Irland først har gennemført direktiv 88/407 og direktiv 90/120, efter at sagen var anlagt, bør det betale omkostningerne i forbindelse hermed. Da Irland i øvrigt har tabt sagen, bør det tillige i medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2, betale sagens øvrige omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1)Irland har ikke overholdt de forpligtelser, der påhviler det i henhold til EØF-traktaten, idet det ikke inden for den fastsatte frist har sat de love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme Rådets direktiv 88/658/EØF af 14. december 1988 om ændring af direktiv 77/99/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet.2)Irland betaler sagens omkostninger.

Due

Mancini

Moitinho de Almeida

Edward

Joliét

Schockweiler

Rodríguez Iglesias

Grévisse

Zuleeg

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 26. januar 1994.

J.-G. Giraud

Justitssekretær

O. Due

Præsident