2006R1463 — DA — 01.01.2007 — 000.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1463/2006 af 19. juni 2006 (EFT L 277, 9.10.2006, p.1) |
Berigtiget ved:
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1463/2006
af 19. juni 2006
om tilpasning af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, undertegnet i Luxembourg den 25. april 2005, særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 56,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 ( 1 ) blev der indført almindelige bestemmelser for EF-støtte til udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2007-2013, og der blev fastsat højt prioriterede mål og foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne. |
|
(2) |
Disse almindelige bestemmelser og foranstaltninger bør tilpasses, så de kan gennemføres i Bulgarien og Rumænien fra disse landes tiltrædelse af Den Europæiske Union. |
|
(3) |
Ved forordning (EF) nr. 1698/2005 indføres der en obligatorisk Leader-akse i programmet for udvikling af landdistrikterne, som skal tegne sig for en minimumsprocentdel af ELFUL-bidraget til programmet. På grund af Bulgariens og Rumæniens manglende erfaring med at anvende Leader-metoden og for at opbygge tilstrækkelig lokal kapacitet til at anvende Leader bør det gennemsnitlige bidrag på 2,5 % til Leader-aksen gælde for disse lande i perioden 2010-2013. |
|
(4) |
For at Bulgarien og Rumænien indtil 2013 kan blive omfattet af overgangsforanstaltningerne vedrørende støtte til delvis selvforsynende landbrug og oprettelse af producentsammenslutninger, bør de to lande føjes til listen over lande, som er omfattet af disse foranstaltninger. |
|
(4a) |
Med henblik på at give Bulgarien og Rumænien de samme fordele som de medlemsstater, der tiltrådte Fællesskabet den 1. maj 2004, med hensyn til intensiteten af støtten til investeringer, der foretages for at opfylde kravene i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget ( 2 ), bør Bulgarien og Rumænien tilføjes på listen over de lande, der nyder godt af den maksimale sats på 75 %. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 1698/2005 bør derfor ændres — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1698/2005 ændres således:
1) I artikel 17, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»For Bulgarien og Rumænien skal gennemsnittet på mindst 2,5 % af ELFUL's samlede bidrag til akse 4 overholdes i perioden 2010-2013. Eventuelle bidrag fra ELFUL til denne akse i perioden 2007-2009 indgår i beregningen af procentsatsen.«
2) I artikel 20, litra d), affattes indledningen således:
»overgangsforanstaltninger for Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet, for så vidt angår:«;
3) I bilagets fjerde kolonne, i rubrikkerne vedrørende artikel 26, stk. 2, affattes den sjette rubrik således:
»Af de støtteberettigede investeringer i de medlemsstater, som tiltrådte Fællesskabet den 1. maj 2004, og i Bulgarien og Rumænien til gennemførelse af Rådets direktiv 91/676/EØF (1) inden for højst fire år fra tiltrædelsesdatoen jf. artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.«
.Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2007 under forudsætning af, at traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse træder i kraft.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
( 1 ) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
( 2 ) EUT L 375 af 31.12.1991, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).