Konkurrenceevnekompasset af 29. januar 2025 fremhævede EU's behov for at "søge nye måder at uddybe sine partnerskaber og skabe fordele for vores virksomheder på", herunder gennem aftaler om fremme af bæredygtige investeringer ("SIFA'er") 1 . EU's første SIFA med Angola trådte i kraft den 1. september 2024 2 . Den 12. juni 2025 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en afgørelse om bemyndigelse til indledning af SIFA-forhandlinger med Elfenbenskysten 3 .

På det 8. møde i mekanismen for bilaterale politiske konsultationer mellem EU og Ecuador den 13. juni 2024 udtrykte Ecuador interesse for at forhandle om en SIFA med EU. Den 16. december 2024 fremsendte Ecuadors udenrigsminister, Gabriela Sommerfield, så breve til Maroš Šefčovič, kommissær med ansvar for handel og økonomisk sikkerhed, og til Kaja Kallas, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, og gentog sit lands interesse i at forhandle om en SIFA med EU.

I 2023 beløb EU's direkte udenlandske investeringer sig til 8,2 mia. EUR i Ecuador, hvilket var en stigning fra 7,1 mia. EUR i 2022. EU har indgået en flerpartshandelsaftale med Andespagtlandene, som Ecuador er part i. Denne handelsaftale indeholder bestemmelser om tjenesteydelser og investeringer, herunder forpligtelser vedrørende markedsadgang og national behandling hvad angår EU-investorer. I den forbindelse vil en SIFA være en mulighed for at uddybe investeringsforbindelserne mellem EU og Ecuador og støtte EU-investorer i at drage yderligere fordel af de muligheder, som handelsaftalen skaber, ved at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og procedurer for investeringer. Med denne aftale søges dette opnået gennem forpligtelser vedrørende investeringsfremme, som f.eks. øget gennemsigtighed og forudsigelighed for investeringsrelaterede love og bestemmelser, forenkling af procedurerne for godkendelse af investeringer og forbedring af den offentlig-private dialog gennem kontaktpunkter for investorer og inddragelse af interessenter. Det endelige mål vil være at fremme et mere gennemsigtigt, effektivt og forudsigeligt investeringsklima og dermed støtte Ecuador i at tiltrække udenlandske direkte investeringer, samtidig med at standarderne vedrørende miljø, arbejdstagerrettigheder og klima opretholdes. Derigennem vil denne aftale fremme bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og jobskabelse. I lyset af ovenstående anbefaler Kommissionen, at der indledes forhandlinger om en SIFA med Ecuador.

Målene er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig EU's udviklingspolitik.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om den påtænkte aftale er artikel 218, stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

I artikel 218, stk. 3, i TEUF fastsættes det, at hvis den påtænkte aftale ikke udelukkende eller hovedsagelig vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, forelægger Kommissionen Rådet henstillinger. Rådet vedtager en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og om udnævnelse af Unionens forhandler eller chefen for Unionens forhandlingsteam.

I henhold til artikel 218, stk. 4, i TEUF kan Rådet give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne.

Kommissionen henstiller, at der indledes forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Republikken Ecuador om en international aftale vedrørende investeringsfremme. Kommissionen skal udpeges som forhandler.

Denne retsakt falder ind under den fælles handelspolitik, og det materielle retsgrundlag er derfor artikel 207, stk. 4, i TEUF.

Eftersom den påtænkte aftale udelukkende omfatter andre spørgsmål end den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal Kommissionen i henhold til artikel 218, stk. 3, i TEUF udpeges som forhandler.

Denne retsakt falder ind under den fælles handelspolitik i henhold til artikel 207 i TEUF. Den hører derfor under Unionens enekompetence (artikel 3, stk. 1, i TEUF).

Genstanden for de påtænkte forhandlinger vedrører den fælles handelspolitik. I henhold til artikel 5, stk. 3, i TEU finder nærhedsprincippet ikke anvendelse på de områder, hvor Unionen har enekompetence. Den fælles handelspolitik er et af de områder, hvor Unionen har enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1, i TEUF. Denne politik omfatter forhandlinger om handels- og investeringsaftaler, jf. bl.a. artikel 207 i TEUF.

Kommissionens henstilling er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da indgåelse af en international aftale er det vigtigste instrument til at påtage sig gensidige rettigheder og forpligtelser med et folkeretligt subjekt såsom et andet land.

Denne henstilling med henblik på Rådets afgørelse fremlægges i overensstemmelse med artikel 218, stk. 3 og 4, i TEUF, hvori det fastsættes, at Rådet vedtager en afgørelse til at indlede forhandlinger og udpege Unionens forhandler. Rådet kan også udstede forhandlingsdirektiver til forhandleren. Der findes ingen andre retlige instrumenter, der kan anvendes til at nå det mål, der er omhandlet i denne henstilling.

Ikke relevant.

Kommissionen gennemførte en offentlig høring i 2021 som led i den efterfølgende evaluering af flerpartshandelsaftalen mellem Det Andinske Fællesskab og EU, som omfattede interessenternes synspunkter om investeringer i de omfattede lande, herunder Ecuador. Kommissionen hører endvidere regelmæssigt de interesserede parter, bl.a. i ekspertgruppen om handelsaftaler 10 og som led i civilsamfundsdialogen 11 .

Dette forslag bygger på ekstern ekspertise, der er indsamlet i forbindelse med et projekt udført af Verdensbanken og bestilt af Europa-Kommissionen. I rapporten blev der navnlig peget på, at investorer 12 nævner manglende gennemsigtighed og forudsigelighed i kontakten med offentlige organer, pludselige ændringer af love og bestemmelser og forsinkelser i forbindelse med indhentning af regeringstilladelser og -godkendelser som kritiske faktorer, der påvirker deres investeringsbeslutninger i udviklingslandene. Det er disse områder, der vil være omfattet af den foreslåede SIFA.

Forpligtelserne vedrørende investeringsfremme i en SIFA fokuserer på anvendelsen af principper for god regeringsførelse og god reguleringspraksis, herunder gennemsigtighed, forudsigelighed og administrativ effektivitet, i et partnerlands investeringsramme (investeringslove, -forskrifter og -procedurer). Virkningen af disse investeringsfremmende foranstaltninger vedrører i vid udstrækning et partnerlands gennemførelse af aftalen og den langsigtede forbedring af dets investeringsmiljø. Den samlede virkning påvirkes også af individuelle investeringer, som en sådan forbedret investeringsramme kan tiltrække. Med SIFA'en kodificeres praksis, der allerede er veletableret i EU.

Desuden drager initiativet fordel af flere eksisterende vurderinger, der er foretaget i årenes løb, herunder en bæredygtighedsvurdering, der omfattede handelen mellem EU og Det Andinske Fællesskab (2009), en rapport med en vurdering af de økonomiske virkninger af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Ecuador (2016) og den efterfølgende evalueringsrapport om handelsaftalen mellem EU og Det Andinske Fællesskab (2021).

Dette forslag har til formål at henstille til Rådet, at det vedtager en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en SIFA med Ecuador. Forslaget indebærer ikke udveksling af data, automatisering af processer, brug af digitale systemer eller levering af offentlige tjenester. Princippet om "digital betjening som standard" finder derfor ikke anvendelse, da det ikke indfører specifikke digitale krav.

Initiativet er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Initiativet har ingen virkninger for Unionens budget.

Forhandlingerne om SIFA'en forventes afsluttet i 2026.

Ikke relevant.