|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/3467 |
24.7.2026 |
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Horisont Europa — Det tiende rammeprogram for forskning og innovation
(C/2026/3467)
|
I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER
Anbefalet ændring 1
Betragtning 11
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
EU-missioner som fastsat i forordning (EU) 2021/695 bør muliggøre en transformativ og systemisk indvirkning på samfundet ved at fremme tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk og grænseoverskridende samarbejde. De bør bygge på forskning og innovation for at udvikle de banebrydende teknologier, tjenester, produkter og sociale innovationer, der er nødvendige for at nå deres ambitiøse mål. Til gengæld bør EU-missioner fremskynde udvikling, skalering og udbredelse af innovative løsninger og bidrage til at skabe førende markeder for nye produkter og tjenester. Rammeprogrammet bør finansiere missionernes forsknings- og innovationsaktiviteter, mens udrulningen og opskaleringen bør ske gennem andre EU-programmer og national finansiering. |
EU-missioner som fastsat i forordning (EU) 2021/695 bør muliggøre en transformativ og systemisk indvirkning på samfundet ved at fremme tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk, grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde , der fuldt ud afspejler de specifikke behov i bjergområder, landdistrikter, øområder og andre regioner i den yderste periferi . De bør bygge på forskning og innovation for at udvikle de banebrydende teknologier, tjenester, produkter og sociale innovationer, der er nødvendige for at nå deres ambitiøse mål. Til gengæld bør EU-missioner fremskynde udvikling, skalering og udbredelse af innovative løsninger og bidrage til at skabe førende markeder for nye produkter og tjenester. Rammeprogrammet bør finansiere missionernes forsknings- og innovationsaktiviteter, mens udrulningen og opskaleringen bør ske gennem andre EU-programmer og national finansiering. Byer og regioner bør ligeledes kunne fungere som centrale miljøer for gennemførelse af storstilede forsøg, validering og udrulning af løsninger, der udvikles inden for rammerne af EU’s missioner, navnlig gennem pilot- og demonstrationsprojekter i den virkelige verden. |
Begrundelse
Der skal tages højde for alle regionale særlige karakteristika, både grænseområder, kystområder, bjergområder osv. Sikring af eksplicit tværregionalt samarbejde forhindrer, at innovationsinvesteringer kun koncentreres i allerede stærke knudepunkter og i højere grad imødegår hjerneflugt og strukturelle ulemper i udkantsområder.
Anbefalet ændring 2
Betragtning 14
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
P rogrammet bør styrke forbindelserne mellem universiteter og innovationsøkosystemer, herunder den private sektor. |
Rammep rogrammet bør styrke forbindelserne mellem universiteter og innovationsøkosystemer, herunder den private sektor , og forbinde lokale og regionale økosystemer . |
Begrundelse
Sammenkobling af de regionale økosystemer vil fremme en hurtig udvikling af innovationer, og rammeprogrammet skal lette disse forbindelser.
Anbefalet ændring 3
Betragtning 15
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Det Europæiske Innovationsråd (EIC) bør stimulere markedsskabende innovation inden for deep tech. Det bør identificere, udvikle og udbrede disse deep tech-innovationer gennem sine instrumenter. Gennem sammenhængende og strømlinet støtte bør EIC udfylde tomrummet inden for offentlig støtte og private investeringer med henblik på banebrydende teknologier og innovation inden for deep tech. EIC bør sigte mod gennem sine instrumenter at bygge bro over, integrere og fremskynde innovatorens rejse fra forskning til marked og gøre det muligt for Unionen at have førende virksomheder inden for nye teknologiområder for at opfylde sine sociale og økonomiske mål og undgå afhængighed af andre regioner. EIC bør støtte højrisikoinnovationer med stort potentiale og virksomheder, der udgør sådanne teknologiske, videnskabelige, finansielle, ledelsesmæssige eller markedsmæssige risici, som de endnu ikke anses for at være fuldt ud egnede til bankfinansiering og derfor ikke kan øge det nødvendige investeringsniveau for at være globalt konkurrencedygtige fra markedet. |
Det Europæiske Innovationsråd (EIC) bør stimulere markedsskabende innovation inden for deep tech. Det bør identificere, udvikle og udbrede disse deep tech-innovationer gennem sine instrumenter. Gennem sammenhængende og strømlinet støtte bør EIC udfylde tomrummet inden for offentlig støtte og private investeringer med henblik på banebrydende teknologier og innovation inden for deep tech. EIC bør sigte mod gennem sine instrumenter at bygge bro over, integrere og fremskynde innovatorens rejse fra forskning til marked ved at styrke forbindelserne mellem EFR og EIC og gøre det muligt for Unionen at have førende virksomheder inden for nye teknologiområder for at opfylde sine sociale og økonomiske mål og undgå afhængighed af andre regioner. EIC bør støtte højrisikoinnovationer med stort potentiale og virksomheder, der udgør sådanne teknologiske, videnskabelige, finansielle, ledelsesmæssige eller markedsmæssige risici, som de endnu ikke anses for at være fuldt ud egnede til bankfinansiering og derfor ikke kan øge det nødvendige investeringsniveau for at være globalt konkurrencedygtige fra markedet. |
Begrundelse
Den fremragende forskning, der udvikles takket være Det Europæiske Forskningsråd, skal føre til innovation. Der skal etableres en sammenkobling mellem DEF’s forskningsprogram og de muligheder, som EIC tilbyder, inden forskningsprogrammet afsluttes
Anbefalet ændring 4
Betragtning 16
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Finansiering af deep tech-opskalering under Scaleup Europe-Fonden, der blev annonceret i opstarts- og opskaleringsstrategien for EU, og som eksisterede på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, bør gennemføres på de vilkår, der er aftalt i FFR 2021-2027. Al opskalering af finansieringen under FFR 2028-2034 bør finde sted inden for rammerne af ECF. |
Finansiering af deep tech-opskalering under Scaleup Europe-Fonden, der blev annonceret i opstarts- og opskaleringsstrategien for EU, og som eksisterede på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, bør gennemføres på de vilkår, der er aftalt i FFR 2021-2027. Al opskalering af finansieringen under FFR 2028-2034 bør finde sted inden for rammerne af ECF. I den forbindelse bør RU og de lokale og regionale myndigheder inddrages ligeligt og på behørig vis i forvaltningen af ECF, herunder informeres på forhånd om programmeringsafgørelser og kommende nye initiativer. Denne inddragelse skal sikre en afbalanceret repræsentation af de forskellige territoriale niveauer, og at regionerne i den yderste periferi er repræsenteret. |
Begrundelse
De forskellige territoriale niveauer skal repræsenteres på en afbalanceret måde, og de særtræk, der kendetegner regionerne i den yderste periferi, som omhandlet i artikel 349 i TEUF, skal ligeledes anerkendes.
Anbefalet ændring 5
Betragtning 17
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør fortsat levere uafhængig, videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele politikcyklussen. JRC’s direkte aktioner bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, som tager hensyn til EU-politikkernes behov og de relevante behov hos JRC’s brugere, og som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser. JRC bør fortsat generere yderligere ressourcer, som det kan bruge til at støtte sine videnskabelige og tekniske aktiviteter. |
Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør fortsat levere uafhængig, videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele politikcyklussen. JRC’s direkte aktioner bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, som tager hensyn til EU-politikkernes behov og de relevante behov hos JRC’s brugere , som vil være medlemsstater, regioner og byer , og som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser. JRC bør fortsat generere yderligere ressourcer, som det kan bruge til at støtte sine videnskabelige og tekniske aktiviteter. Der skal lægges særlig vægt på at slå bro over kløften mellem EU’s politiske mål og deres gennemførelse på regionalt og lokalt plan ved at styrke integrationen mellem forskning, innovation og markedsudbredelse, herunder støtte til opskalering af innovationer. |
Begrundelse
Det Fælles Forskningscenters arbejde er meget vigtigt for regionerne. Et fælles arbejde via RU skal fortsætte. En styrkelse af forbindelsen fra forskning til markedsudbredelse forbedrer virkningen, støtter regional innovation og hjælper med at opskalere løsninger i hele Europa.
Anbefalet ændring 6
Betragtning 19
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Programmet bør støtte europæiske forsknings- og teknologiinfrastrukturer med henblik på at fremme videnskabelig og teknologisk ekspertise og industriel konkurrenceevne ved at støtte kontinuiteten i forsknings- og innovationscyklussen fra grundforskning til anvendt forskning og udbredelse i samfundet/markedet. |
Programmet bør støtte europæiske forsknings- og teknologiinfrastrukturer med henblik på at fremme videnskabelig og teknologisk ekspertise og industriel konkurrenceevne ved at støtte kontinuiteten i forsknings- og innovationscyklussen fra grundforskning til anvendt forskning og udbredelse i samfundet/markedet på tværs af regionale og nationale grænser og hele det europæiske forskningsrum . Udbredelsen bør derfor overvåges, så man kan vurdere den geografiske fordeling af midler og undgå uforholdsmæssigt store tildelinger af midler til bestemte områder. |
Begrundelse
RU’s forslag styrkes ved at indføre territoriale overvågningsmekanismer.
Anbefalet ændring 7
Betragtning 20
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Programmet bør gennemføre konkrete foranstaltninger til støtte for kapacitetsopbygning i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, og styrkelse af samarbejdet i hele Unionen ved at øge forsknings- og innovationskapaciteten i udvidelses- og overgangslandene og føre til et mere sammenhængende og integreret europæisk FoI-system og bidrage til målet om at investere mindst 3 % af BNP i forskning og udvikling. De støtteberettigede medlemsstater fra perioden 2021-2027 bør opdeles i to grupper for hele programmets varighed på grundlag af indekset for resultattavlen for innovation og det relative finansielle afkast pr. bruttonationalindkomst (BNI) på grundlag af følgende kriterier: i) »overgangslande« med både et indeks for resultattavlen for innovation (2023-2025) på over 75 % af EU-gennemsnittet og et positivt relativt finansielt afkast pr. BNI (2021-2025) under Horisont Europa ii) »udvidelseslande«, alle andre medlemsstater, der er støtteberettigede i perioden 2021-2027. |
Programmet bør gennemføre konkrete foranstaltninger til støtte for kapacitetsopbygning i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, styrkelse af samarbejdet i hele Unionen og inddragelse af regioner og store byer, samtidig med at man sørger for at øge forsknings- og innovationskapaciteten i udvidelses- og overgangslandene , og føre til et mere sammenhængende og integreret europæisk FoI-system og bidrage til målet om at investere mindst 3 % af BNP i forskning og udvikling. De støtteberettigede medlemsstater fra perioden 2021-2027 bør opdeles i to grupper for hele programmets varighed på grundlag af indekset for resultattavlen for innovation og det relative finansielle afkast pr. bruttonationalindkomst (BNI) på grundlag af følgende kriterier: i) »overgangslande« med både et indeks for resultattavlen for innovation (2023-2025) på over 75 % af EU-gennemsnittet og et positivt relativt finansielt afkast pr. BNI (2021-2025) under Horisont Europa ii) »udvidelseslande«, alle andre medlemsstater, der er støtteberettigede i perioden 2021-2027. |
Begrundelse
Indsatsen for at mindske innovationskløften inden for EU kan ikke kun foregå på nationalt plan, da dette risikerer at øge selvsamme kløft mellem regionerne. Anerkendelse af byernes rolle som innovationsknudepunkter gør det muligt at styrke effektiviteten af det europæiske FoI-system og fremskynde udbredelsen af innovationer.
Anbefalet ændring 8
Betragtning 22
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
For at styrke Unionens strategiske autonomi og sikre langsigtet bæredygtig økonomisk vækst er det afgørende at styrke dens globale konkurrenceevne og samtidig beskytte dens strategiske aktiver og interesser som skitseret i den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi[1]. Artikel 136 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 som suppleret ved artikel 10 i forordning (EU) XXX [Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne] fremmer Unionens konkurrenceevne og beskytter dens økonomiske sikkerhed. Anvendelsen af disse bestemmelser i forbindelse med programmet bør udgøre en passende retlig ramme, der om nødvendigt gør det muligt at fastsætte særlige betingelser vedrørende tildelingsprocedurer, der fremmer forskningsbaseret konkurrenceevne og beskytter Unionens interesser og strategiske autonomi, herunder foranstaltninger, der har til formål at begrænse deltagelse eller beskytte resultater og sikre sammenhæng og overensstemmelse med specifikke regler under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevnes vinduer. Om nødvendigt bør der anvendes en risikobaseret tilgang for at sikre, at risici i forbindelse med forskning og innovation identificeres, vurderes og håndteres ved hjælp af forholdsmæssige og effektive foranstaltninger[2]. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 136 bør der af sikkerhedshensyn gælde begrænsninger af højrisikoleverandørers støtteberettigelse. |
For at styrke Unionens strategiske autonomi og sikre langsigtet bæredygtig økonomisk vækst er det afgørende at styrke dens globale konkurrenceevne og samtidig beskytte dens strategiske aktiver og interesser som skitseret i den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi[1]. Artikel 136 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 som suppleret ved artikel 10 i forordning (EU) XXX [Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne] fremmer Unionens konkurrenceevne og beskytter dens økonomiske sikkerhed. Anvendelsen af disse bestemmelser i forbindelse med programmet bør udgøre en passende retlig ramme, der om nødvendigt gør det muligt at fastsætte særlige betingelser vedrørende tildelingsprocedurer, der fremmer forskningsbaseret konkurrenceevne og beskytter Unionens interesser og strategiske autonomi, herunder foranstaltninger, der har til formål at begrænse deltagelse eller beskytte resultater og sikre sammenhæng og overensstemmelse med specifikke regler under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevnes vinduer. Om nødvendigt bør der anvendes en risikobaseret tilgang for at sikre, at risici i forbindelse med forskning og innovation identificeres, vurderes og håndteres ved hjælp af forholdsmæssige og effektive foranstaltninger[2]. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 136 bør der af sikkerhedshensyn gælde begrænsninger af højrisikoleverandørers støtteberettigelse. Byer og regioner anerkendes som centrale aktører i innovationsøkosystemer, der bidrager til udvikling, afprøvning, udbredelse og skalering af løsninger i tæt samarbejde med industrien og forskningsorganisationer. |
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Byer og regioner er centrale for gennemførelse og udbredelse af innovation. De mobiliserer industrielt og akademisk samarbejde til opfyldelse af EU’s mål. En anerkendelse af deres rolle styrker økosystemerne og bidrager til konkurrenceevne, modstandsdygtighed og økonomisk sikkerhed i hele Europa.
Anbefalet ændring 9
Betragtning 25
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Programmet anerkender klimaændringer som en af de største globale og samfundsmæssige udfordringer og klimaindsatsen som en drivkraft for industriens konkurrenceevne. Aktiviteterne bør afspejle, hvor vigtigt det er at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen. |
Programmet anerkender klimaændringer som en af de største globale og samfundsmæssige udfordringer og klimaindsatsen som en drivkraft for industriens konkurrenceevne. Aktiviteterne bør afspejle, hvor vigtigt det er at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen. EU-missionerne bør ved hjælp af ny viden på forskningsområdet i højere grad satse på en storstilet udbredelse, gentagelse og anvendelse af investeringer for at maksimere deres indvirkning på innovationsøkosystemet, samfundet, den grønne sektor og økonomien i hele Unionen. |
Begrundelse
EU-missionerne har til formål at opnå systemiske virkninger i alle dele af Europa. Ny FUI-baseret viden er af afgørende betydning. Byer og regioner spiller allerede en central rolle i gennemførelsen. En styrkelse af forbindelserne til udbredelse og investeringer sikrer reelle resultater og støtter konkurrenceevnen og de samfundsmæssige resultater.
Anbefalet ændring 10
Betragtning 29
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Der er behov for støtteforanstaltninger for at styrke og skabe bedre forbindelse mellem innovationsøkosystemer. Sådanne foranstaltninger bør støtte organisationer og innovatorer i at skabe konkurrencedygtige, robuste og forbundne innovationsøkosystemer og forbedre rammebetingelserne gennem samarbejde og videnudveksling. De bør bidrage til at forbinde nationale, regionale og lokale økosystemer ved at fjerne hindringer på det indre marked såsom markedsfragmentering, begrænset adgang til kapital og segmenterede nationale kapitalmarkeder, langsom udbredelse af innovation og underudnyttelse af innovationsindkøb. |
Der er behov for støtteforanstaltninger for at styrke og skabe bedre forbindelse mellem innovationsøkosystemer. Sådanne foranstaltninger bør støtte organisationer og innovatorer i at skabe konkurrencedygtige, robuste og forbundne innovationsøkosystemer og forbedre rammebetingelserne gennem samarbejde og videnudveksling. De bør bidrage til at forbinde nationale, regionale og lokale økosystemer ved at fjerne hindringer på det indre marked såsom markedsfragmentering, begrænset adgang til kapital og segmenterede nationale kapitalmarkeder, langsom udbredelse af innovation og underudnyttelse af innovationsindkøb. De eksisterende værktøjer såsom regionale innovationsknudepunkter, kvalitetsmærket »Seal of Excellence«, Interreg og fornyet intelligent specialisering (S3/S4) bør opretholdes inden for det næste program sammen med relevante europæiske missionsinitiativer og digitale innovationsknudepunkter (DiH’er/EDiH’er), da de alle fremmer netværkssamarbejde mellem innovationsøkosystemer. Disse strategier bør være et bindende element i fastlæggelsen af programmets investeringsprioriteter på regionalt og tværregionalt plan. Der bør lægges særlig vægt på at integrere regioner med mindre strukturel konnektivitet i europæiske videns- og innovationsnetværk, da deres udgangsposition begrænser adgangen til samarbejde, videnstrømme og afsmittende virkninger (spillovers). |
Begrundelse
Tilføjelsen styrker RU’s ændringsforslag og fremhæver den særlige situation, der gælder for regioner med mindre strukturel konnektivitet i europæiske videns- og innovationsnetværk.
Anbefalet ændring 11
Artikel 2 — Definitioner
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
I denne forordning forstås ved: |
I denne forordning forstås ved: |
|
[…] |
[…] |
|
...(23) »innovationsøkosystem«: et økosystem, der på EU-plan samler organisationer, hvis funktionelle mål er at muliggøre teknologisk udvikling og innovation; innovationsøkosystem omfatter forbindelser mellem materielle ressourcer (såsom midler, udstyr og faciliteter, herunder forsknings- og teknologiinfrastrukturer), institutionelle enheder (såsom videregående uddannelsesinstitutioner og støttetjenester, forsknings- og teknologiorganisationer, virksomheder, venturekapitaludbydere og finansielle formidlere) samt nationale, regionale og lokale politikudformnings- og finansieringsenheder |
...(23) »innovationsøkosystem«: et økosystem, der på lokalt, regionalt, nationalt og på EU-plan samler organisationer, hvis funktionelle mål er at muliggøre teknologisk udvikling og innovation; innovationsøkosystem omfatter forbindelser mellem materielle ressourcer (såsom midler, udstyr og faciliteter, herunder forsknings- og teknologiinfrastrukturer), institutionelle enheder (såsom videregående uddannelsesinstitutioner og støttetjenester, forsknings- og teknologiorganisationer og sundhedssystemer) som privilegerede miljøer for videnopbygning, validering og udbredelse af innovationer , virksomheder, venturekapitaludbydere og finansielle formidlere samt nationale, regionale og lokale politikudformnings- og finansieringsenheder |
|
(24) »videntrekant«: oprettelse af netværk mellem uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og erhvervsliv med det formål at skabe innovationsøkosystemer, der tager sigte på at skabe en innovationspipeline fra starten af innovation til iværksætteruddannelse til opbygning af nye virksomheder og vækstvirksomheders vækst. |
(24) »videntrekant«: oprettelse af netværk mellem uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og erhvervsliv med det formål at skabe innovationsøkosystemer, der tager sigte på at skabe en innovationspipeline fra starten af innovation til iværksætteruddannelse til opbygning af nye virksomheder og vækstvirksomheders vækst. |
|
|
(25) »firedobbelt helix«: en række interaktioner mellem fire større aktører i innovationssystemet: videnskab, offentlige myndigheder, industri og samfund. |
Begrundelse
Innovationsøkosystemerne supplerer hinanden, og de skal alle tages i betragtning i Horisont Europa. Selv om videntrekanten er vigtig, må vi ikke glemme den firdobbelte helix, der gør det muligt at inddrage samfundet i videnskaben. Desuden styrkes sundhedssystemernes rolle i økosystemerne for innovation som reelle forsknings- og innovationsmiljøer, hvor der opbygges dokumentation, løsninger valideres, og forskningens udbredelse fremskyndes, hvilket skaber en bedre forbindelse mellem teknologisk udvikling og praktisk anvendelse i overensstemmelse med EU’s mål.
Anbefalet ændring 12
Artikel 3 — Programmets målsætninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
Programmet har følgende specifikke mål: |
Programmet har følgende specifikke mål: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
Begrundelse
For at nå sine mål skal EU styrke gennemførelsen i praksis. Det forudsætter, at der lægges vægt på den rolle, som forsknings- og teknologiinfrastrukturer spiller for regional innovation. Bedre adgang for virksomheder er med til at støtte SMV’er, styrker innovationskapaciteten i alle EU’s regioner. Der foreslås territoriale overvågningsmekanismer. Den regionale resultattavle for innovation er et dokumenteret, datadrevet værktøj, der bedre afspejler subnationale forskelle end indikatorer på nationalt plan alene, og bør derfor tjene som benchmark for beslutninger om udvidelse af deltagerkredsen.
Anbefalet ændring 13
Artikel 4 — Programstruktur
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Forskning og innovation har deres udspring i de regionale økosystemer. Ved at støtte udviklingen af disse økosystemer og fremme deres indbyrdes sammenkobling vil det blive muligt at skabe en hurtig udvikling af den mest konkurrencedygtige innovation.
Anbefalet ændring 14
Artikel 8 — Alternativ, kombineret og kumulativ finansiering
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Programmet gennemføres i synergi med andre EU-programmer. En aktion, der har modtaget et EU-bidrag fra et andet program, kan også modtage et bidrag under dette program. |
Programmet gennemføres i synergi med andre EU-programmer og nationale og regionale programmer under hensyntagen til kompetencerne hos regionale myndigheder med reguleringsmæssigt eller strategisk ansvar for forskning, innovation og økonomisk udvikling i overensstemmelse med nærhedsprincippet og princippet om flerniveaustyring . Programmets synergier med Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF) og fonden for nationale og regionale partnerskaber (NRPP) skal præciseres. |
Begrundelse
Den generelle henvisning til »lokale og regionale myndigheder« skelner ikke mellem meget forskellige institutionelle realiteter.
Anbefalet ændring 15
Artikel 12 — Det Europæiske Forskningsråd
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
EFR skal tiltrække de mest talentfulde forskere fra hele verden og etablere Unionen som et globalt førende centrum for forskning og innovation. |
EFR skal tiltrække de mest talentfulde forskere fra hele verden og etablere Unionen som et globalt førende centrum for forskning og innovation. |
|
|
Der vil blive oprettet en statut for europæiske forskere for at støtte fremragende forskere ved at lette deres aktiviteter i hele Den Europæiske Union. |
Begrundelse
Forskning af høj kvalitet skal udvikles i hele Europa. En statut for europæiske forskere, der sikrer vejen til topkvalitet og fremmer kontakten mellem forskere, vil bidrage til at øge forskningsresultaterne og forebygge hjerneflugt.
Anbefalet ændring 16
Artikel 14 — Det Fælles Forskningscenter
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Det Fælles Forskningscenter tilvejebringer uafhængig, evidensbaseret viden og videnskab og støtter EU’s politikker med henblik på at få en positiv indvirkning på samfundet. |
Det Fælles Forskningscenter tilvejebringer uafhængig, evidensbaseret viden og videnskab og støtter EU’s politikker såvel som nationale og regionale politikker med henblik på at få en positiv indvirkning på samfundet. |
Begrundelse
Det Fælles Forskningscenters arbejde er meget vigtigt for regionerne. Et fælles arbejde via RU skal fortsætte.
Anbefalet ændring 17
Artikel 15 — Forskningssamarbejde
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
4. Programmet støtter aktiviteter til håndtering af globale samfundsmæssige udfordringer inden for styrkelse af de demokratiske værdier og bekæmpelse af desinformation, herunder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder fremme af socioøkonomiske forandringer, der bidrager til inklusion og vækst, håndtering af demografiske udfordringer og udfordringer mellem generationerne, bl.a. fra et ungdomsperspektiv, og herunder migrationsstyring og integration af migranter. |
4. Programmet støtter aktiviteter til håndtering af globale samfundsmæssige udfordringer inden for styrkelse af de demokratiske værdier og bekæmpelse af desinformation, herunder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder fremme af socioøkonomiske forandringer, der bidrager til inklusion og vækst, håndtering af demografiske udfordringer og udfordringer mellem generationerne, bl.a. fra et ungdomsperspektiv, og herunder migrationsstyring og integration af migranter. Med dette for øje skal samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, herunder de kulturelle og kreative sektorer, udtrykkeligt og i tilstrækkelig grad støttes gennem hele programmet, herunder i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og implementeringen af forsknings- og innovationstiltag, hvor der tages fat på store samfundsmæssige udfordringer. |
|
5. Programmet skal bidrage til EU-missionerne, navnlig gennem fastlæggelse af prioriterede foranstaltninger til finansiering af forskning og innovation med henblik på udvikling af ny viden, nye teknologier, tjenester og produkter i lyset af deres mål. Finansieringen af de EU-missioner, der er oprettet i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2021/695, tildeles på grundlag af arbejdsprogrammer, der dækker frem til regnskabsåret 2030. |
5. Programmet skal bidrage til EU-missionerne, navnlig gennem fastlæggelse af prioriterede foranstaltninger til finansiering af forskning og innovation med henblik på udvikling af ny viden, nye teknologier, tjenester og produkter i lyset af deres mål. Finansieringen af de EU-missioner, der er oprettet i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2021/695, tildeles på grundlag af arbejdsprogrammer, der dækker frem til regnskabsåret 2030 , med styrket inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i forvaltningen af EU-missionerne . |
|
|
Der lægges særlig vægt på byernes og regionernes rolle som steder, hvor der kan gennemføres innovative løsninger til håndtering af bymæssige udfordringer på områder som boliger, social inklusion, bæredygtig mobilitet, energiomstilling og modstandsdygtighed over for klimaændringer. |
Begrundelse
Mange innovative iværksætterprojekter har vanskeligt ved at opnå en tilstrækkelig efterspørgsel og operationel validering af deres løsninger i starten.
Anbefalet ændring 18
Artikel 17 — Innovationsøkosystemer
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. Programmet støtter organisationer i at skabe konkurrencedygtige, robuste og forbundne innovationsøkosystemer og rammebetingelser. Der tilstræbes følgelig synergier med EU-programmer, nationale og regionale programmer. |
1. Programmet støtter organisationer i at skabe konkurrencedygtige, robuste og forbundne innovationsøkosystemer og rammebetingelser såsom regionale innovationsknudepunkter . Der tilstræbes følgelig synergier med EU-programmer, nationale og regionale programmer. Desuden har stedbaseret innovation til formål at fremme økonomisk vækst, forbedre livskvaliteten og bidrage til bæredygtig udvikling på regionalt og lokalt plan og skal derfor også støttes. Programmet vil ligeledes støtte social innovation som en væsentlig drivkraft for inklusiv vækst, territorial samhørighed og samfundsmæssig modstandsdygtighed. |
|
2. Programmet støtter aktiviteter til fremme af integrationen af videntrekanten — videregående uddannelse, forskning og innovation samt erhvervsliv — i hele Unionen. |
2. Programmet støtter aktiviteter til fremme af integrationen af videntrekanten og den firedobbelte helix — videregående uddannelse, forskning og innovation samt erhvervsliv og samfund — i hele Unionen. |
|
|
3. Programmet skal gennemføres inden for alle prioritetsområder og relevante aktivitetsområder på en politisk og økonomisk afbalanceret måde. |
|
|
4. Programmet tilskynder til strategisk anvendelse af offentlige indkøb af innovation som et vigtigt redskab til at øge udbredelsen af innovative løsninger hos lokale og regionale myndigheder. |
|
|
5. Programmet støtter udviklingen af storstilede pilot- og demonstrationsprojekter, som byer og regioner tager initiativ til, og bakker op om innovative iværksætterøkosystemer, der letter adgangen til finansiering, forsøgsinfrastrukturer, internationale netværk og første kunder for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, bl.a. gennem strategisk anvendelse af offentlige indkøb af innovation. |
|
|
6. Programmet tilskynder ligeledes til udvikling af åbne innovationsinstrumenter, der letter samarbejdet mellem offentlige forvaltninger, virksomheder, universiteter, forskningscentre, nystartede virksomheder og civilsamfundet, herunder gennem samarbejdsplatforme, forsøgsmiljøer og åbne innovationsprogrammer drevet af byer og regioner. |
|
|
7. Programmet fremmer ligeledes en aktiv integration af regioner med mindre strukturel konnektivitet i europæiske og internationale videns- og innovationsnetværk og letter deres deltagelse i konsortier og deres position på nye strategiske områder. |
Begrundelse
De regionale innovationsøkosystemer svarer på deres plan til, hvad innovation bør være på europæisk plan. Disse økosystemer skal kunne regne med støtte fra EU, så de kan udvikle sig, indgå i et samspil med hinanden og fremme oprettelsen af europæiske økosystemer. Offentlige indkøb er et vigtigt redskab til at skabe efterspørgsel efter innovation og lette markedsadgangen for nye løsninger. Åben innovation gør det muligt at fremskynde videnoverførsel og udbredelsen af innovative løsninger. En styrket regional deltagelse i programmet kræver en parallel indsats med to komplementære dimensioner: På den ene side en styrkelse af den interne kapacitet med hensyn til adgang, forvaltning, udnyttelse og videnskabeligt iværksætteri. På den anden side bedre integration af mindre forbundne regioner i de europæiske videns- og innovationsnetværk, som samarbejde, konsortier og afsmittende virkninger er stærkt afhængige af.
Anbefalet ændring 19
Artikel 18 — Det europæiske forskningsrum og infrastrukturer
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
2. Programmet sikrer effektiv fremme og beskyttelse af værdier og principper i det europæiske forskningsrum og pagten for forskning og innovation, navnlig etik og integritet i forskning og innovation, frihed til videnskabelig forskning, ligestilling mellem kønnene og lige muligheder samt fremme af attraktive forsknings karrierer og mobilitet. Finansieringen af forsknings- og teknologiinfrastrukturer skal være med til at give Unionen et stærkt og sammenhængende økosystem af bæredygtige faciliteter og tjenester i verdensklasse, der bygger på prioriterede paneuropæiske infrastrukturer og supplerende avancerede nationale kapaciteter, og som anvender finansieringsinstrumenter, herunder europæiske partnerskaber. Programmet bidrager med op til 20 % af omkostningerne til opbygning af kritisk ny kapacitet i verdensklasse i europæisk forsknings- og teknologiinfrastruktur. |
2. Programmet sikrer effektiv fremme og beskyttelse af værdier og principper i det europæiske forskningsrum og pagten for forskning og innovation, navnlig etik og integritet i forskning og innovation, frihed til videnskabelig forskning, ligestilling mellem kønnene og lige muligheder samt fremme af attraktive karrierer inden for forskning og innovation samt mobilitet. Finansieringen af forsknings- og teknologiinfrastrukturer skal være med til at give Unionen og medlemsstaterne et stærkt og sammenhængende økosystem af bæredygtige faciliteter og tjenester i verdensklasse, der bygger på prioriterede paneuropæiske infrastrukturer på tværs af EU, som er tilgængelige for alle interessenter, herunder SMV’er, nystartede virksomheder, sundhedssystemer og deres spinoffvirksomheder. Denne infrastruktur vil supplere avancerede nationale og regionale kapaciteter, som anvender finansieringsinstrumenter, herunder europæiske partnerskaber. Programmet bidrager med op til 20 % af omkostningerne til opbygning af kritisk ny kapacitet i verdensklasse i europæisk forsknings- og teknologiinfrastruktur. |
Begrundelse
Byer og regioner finansierer forskningsinfrastrukturer og fremmer udviklingen af nye infrastrukturer, der har merværdi på nationalt og europæisk plan. Derudover skal disse infrastrukturer fortsat være tilgængelige for SMV’er og nystartede virksomheder samt for sundhedssystemer og deres spinoffvirksomheder som reelle forsknings- og innovationsmiljøer, hvor der udvikles banebrydende innovation.
Anbefalet ændring 20
Artikel 19 — Udvidelse
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. »Udvidelseslandene« er Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet med henblik på finansiering af foranstaltningerne i stk. 5, litra a) og b). |
1. »Udvidelseslandene« er Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet med henblik på finansiering af foranstaltningerne i stk. 5, litra a) og b). |
|
3. Kun juridiske enheder, der er etableret i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen eller overgangslande, er støtteberettigede som koordinatorer under komponenten »Udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet« i programmets del »Styrkelse af EFR«. |
3. Kun juridiske enheder , herunder lokale og regionale myndigheder , der er etableret i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen eller overgangslande , og regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 355, stk. 1, i TEUF , er støtteberettigede som koordinatorer under komponenten »Udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet« i programmets del »Styrkelse af EFR«. |
|
4. For associerede lande er juridiske enheder fra listen over støtteberettigede lande som defineret på grundlag af en indikator og offentliggjort i arbejdsprogrammet fuldt ud støtteberettigede som koordinatorer under denne komponent. Juridiske enheder fra regioner i den yderste periferi som defineret i artikel 349 i TEUF er også støtteberettigede som koordinatorer under denne komponent og er underlagt de samme regler gældende for lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen i henhold til denne artikel, med undtagelse af stk. 7. |
4. For associerede lande er juridiske enheder fra listen over støtteberettigede lande som defineret på grundlag af en indikator og offentliggjort i arbejdsprogrammet fuldt ud støtteberettigede som koordinatorer under denne komponent. |
|
5. »Udvidelse« omfatter følgende: (a) kapacitetsopbyggende foranstaltninger, (b) foranstaltninger til støtte for netværkssamarbejde, vidensudnyttelse, bekæmpelse af hjerneflugt og målrettet støtte til nationale kontaktpunkter. |
5. »Udvidelse« omfatter følgende: (a) kapacitetsopbyggende foranstaltninger, (b) foranstaltninger til støtte for netværkssamarbejde, vidensudnyttelse, bekæmpelse af hjerneflugt og målrettet støtte til nationale kontaktpunkter. |
|
6. Programmet skal hjælpe udvidelses- og overgangslandene med at øge deres deltagelse og fremme en bred geografisk dækning i samarbejdsprojekter af topkvalitet. Disse bestræbelser skal afspejles i forholdsmæssige foranstaltninger fra medlemsstaternes side. |
6. Programmet skal hjælpe udvidelses- og overgangslandene med at øge deres deltagelse og fremme en bred geografisk dækning i samarbejdsprojekter af topkvalitet. Disse bestræbelser skal afspejles i forholdsmæssige foranstaltninger fra medlemsstaternes og regionernes side og skal ligeledes bidrage til at modvirke hjerneflugt og støtte fastholdelse og udbredelse af talenter, navnlig i mindre udviklede regioner, landdistrikter, fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi . |
|
7. Fra 2030 og fremefter er adgangen til kapacitetsopbygningsforanstaltninger begrænset til de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, og som har øget deres reelle udgifter til offentlige investeringer i forskning og udvikling i det seneste kendte år i forhold til året før . |
7. Fra 2030 og fremefter vurderes adgangen til kapacitetsopbygningsforanstaltninger under hensyntagen til såvel indsatsen på nationalt plan som udviklingen i regionale og lokale forsknings- og innovationsøkosystemer på grundlag af relevante territoriale indikatorer, herunder regionale innovationsresultattavler, hvor det er relevant . |
Begrundelse
Regionerne i den yderste periferi er fra perioden 2021-2027 støtteberettigede under dette kapitel på samme niveau som de støtteberettigede lande på nationalt plan. Denne anerkendelse fremgår ikke klart af Kommissionens forslag. Ændringsforslaget har blot til formål at præcisere dette punkt.
Anbefalet ændring 21
Artikel 2 — Operationelle målsætninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
2. Særprogrammet har følgende operationelle mål: (f) forbinde og udvikle forsknings- og teknologiinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsrum (EFR) for at give tværnational adgang dertil (g) støtte oprettelsen og opskaleringen af deep tech-virksomheder og innovative nystartede virksomheder (i) øge deltagelsen af forskningsorganisationer fra de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, og overgangslande, jf. artikel 19 i forordning XXX [henvisning til Horisont Europa-forordningen] (j) fremme åben videnskab og sikre synlighed for offentligheden og åben adgang til resultater, hvor det er muligt. |
(2) Særprogrammet har følgende operationelle mål: (f) forbinde og udvikle forsknings- og teknologiinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsrum (EFR) for at give tværnational , tværregional og grænseoverskridende adgang dertil (g) støtte oprettelsen og opskaleringen af deep tech-virksomheder og innovative nystartede virksomheder (i) øge deltagelsen af forskningsorganisationer fra de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, og overgangslande, jf. artikel 19 i forordning XXX [henvisning til Horisont Europa-forordningen] (j) fremme åben videnskab og sikre synlighed for offentligheden og åben adgang til resultater, hvor det er muligt , blandt andet gennem mediekampagner som led i initiativet "Videnskab med og for samfundet på lokalt og regionalt plan. |
Begrundelse
Udviklingen af et forsknings- & innovationssystem i verdensklasse kan ikke ske uden det lokale og regionale niveau, og dette niveau skal tages i betragtning ved gennemførelsen af disse mål.
Anbefalet ændring 22
Artikel 4 — Arbejdsprogrammer
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
2. Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 1, stk. 3: (a) det Europæiske Forskningsråd (EFR), for hvilket udkastet til arbejdsprogram udarbejdes af EFR’s Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7, stk. 9, litra a), nr. ii), i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3. Kommissionen afviger kun fra udkastet til arbejdsprogram udarbejdet af EFR’s Videnskabelige Råd i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, andet afsnit i så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4 Kommissionen skal behørigt begrunde dette (b) det Europæiske Innovationsråd (EIC), for hvilket arbejdsprogrammet udarbejdes efter rådgivning fra EIC-Udvalget i henhold til artikel 12, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4 (c) Marie Skłodowska-Curie-aktioner (MSCA), globale samfundsmæssige udfordringer, EU-missioner, det nye europæiske Bauhaus-facilitet, innovationsøkosystemer, reform og forbedring af det europæiske FoI-system, forsknings- og teknologiinfrastrukturer, udvidelse af deltagelsen og udbredelse af topkvalitet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4 (d) JRC, hvortil der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra styrelsesrådet for JRC som omhandlet i Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom. |
2. Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 1, stk. 3 , og RU bør underrettes om disse arbejdsprogrammer : (a) det Europæiske Forskningsråd (EFR), for hvilket udkastet til arbejdsprogram udarbejdes af EFR’s Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7, stk. 9, litra a), nr. ii), i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3. Kommissionen afviger kun fra udkastet til arbejdsprogram udarbejdet af EFR’s Videnskabelige Råd i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, andet afsnit i så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4 Kommissionen skal behørigt begrunde dette (b) det Europæiske Innovationsråd (EIC), for hvilket arbejdsprogrammet udarbejdes efter rådgivning fra EIC-Udvalget i henhold til artikel 12, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4 (c) Marie Skłodowska-Curie-aktioner (MSCA), globale samfundsmæssige udfordringer, EU-missioner, det nye europæiske Bauhaus-facilitet, innovationsøkosystemer, reform og forbedring af det europæiske FoI-system, forsknings- og teknologiinfrastrukturer, udvidelse af deltagelsen og udbredelse af topkvalitet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4 . For disse komponenters vedkommende skal Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget indgå i de relevante programmeringsudvalg og -bestyrelser, hvilket også gælder for repræsentanter for lokale myndigheder, navnlig store byer, hvis det er relevant (d) JRC, hvortil der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra styrelsesrådet for JRC som omhandlet i Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom. |
Begrundelse
Forskning og innovation udvikler sig på lokalt og regionalt plan. Takket være sin tætte tilknytning til og viden om innovationsøkosystemer har Det Europæiske Regionsudvalg gennem sine medlemmer al den nødvendige legitimitet til at kunne afgive udtalelse om programmeringen af rammeprogrammet.
Anbefalet ændring 23
Artikel 5 — Europæiske partnerskaber
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
1. (a) |
1. (a) |
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Medlemmerne af disse partnerskaber udgør en del af regionernes økonomiske og innovative økosystemer. Derfor skal udvalget informeres om deres partnerskaber, deres udvikling og deres resultater.
Anbefalet ændring 24
Artikel 6 — Det Europæiske Forskningsråd
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
4. EFR’s formand udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som omfatter et uafhængigt specifikt indstillingsudvalg. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af EFR’s Videnskabelige Råd. EFR’s formands mandatperiode er begrænset til to år og kan fornys én gang for en periode på op til to år. |
4. EFR’s formand udnævnes af Kommissionen , Europa-Parlamentet, Rådet og andre relevante institutioner efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som omfatter et uafhængigt specifikt indstillingsudvalg. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af EFR’s Videnskabelige Råd. EFR’s formands mandatperiode er begrænset til to år og kan fornys én gang for en periode på op til to år. |
Begrundelse
Forskning og innovation udvikler sig på lokalt og regionalt plan. Takket være sin tætte tilknytning til og viden om innovationsøkosystemer har Det Europæiske Regionsudvalg gennem sine medlemmer al den nødvendige legitimitet til at kunne afgive udtalelse om denne ledelse.
Anbefalet ændring 25
Artikel 7 — EFR’s Videnskabelige Råd
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Af ovennævnte grunde skal udvalget informeres om udviklingen og resultatet af ERC’s Videnskabelige Råds aktiviteter.
Anbefalet ændring 26
Artikel 9 — Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
3. Gennemførelsen af MSCA skal: |
3. Gennemførelsen af MSCA skal: |
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Byer og regioner udvikler regelmæssigt kvalitetsmærker og mentorprogrammer for vindere af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter. De støtter, hvad Europa kan iværksætte for at støtte disse forskere.
Anbefalet ændring 27
Artikel 10 — Det Fælles Forskningscenter
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
1. Det Fælles Forskningscenters (JRC) aktiviteter supplerer indirekte aktioner til støtte for mere langsigtede politiske mål. JRC samarbejder derfor med internationale, nationale, regionale og lokale interessenter, herunder gennem videnskabelige samarbejdsaftaler. |
1. Det Fælles Forskningscenters (JRC) aktiviteter supplerer indirekte aktioner til støtte for mere langsigtede politiske mål. JRC samarbejder derfor med internationale, nationale, regionale og lokale interessenter, herunder gennem videnskabelige samarbejdsaftaler. |
||||
|
JRC’s aktiviteter skal: |
JRC’s aktiviteter skal: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Intelligente specialiseringsstrategier (S3/S4) er et vigtigt redskab til topkvalitet inden for lokal og regional innovation. Det fælles arbejde mellem udvalget og JRC bør fortsætte og give regionerne mulighed for yderligere at præcisere deres specialiseringsområde.
Anbefalet ændring 28
Artikel 11 — Forskningssamarbejde
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
(b) (i) |
(b) (i) |
|
fremme af social inklusion, sociale og økonomiske forandringer, inklusive samfund og social samhørighed og tackle uligheder for at skabe muligheder for alle under hensyntagen til landdistrikternes særlige forhold, håndtere demografiske ændringer og retfærdighed mellem generationerne, herunder velforvaltet migration og mobilitet, støtte mental sundhed og samfundsmæssig trivsel, herunder for unge |
fremme af social inklusion, sociale og økonomiske forandringer, inklusive samfund , social samhørighed og ligestilling mellem kønnene og tackle uligheder for at skabe muligheder for alle under hensyntagen til landdistrikternes særlige forhold, håndtere demografiske ændringer og retfærdighed mellem generationerne, herunder velforvaltet migration og mobilitet, støtte sundhed, bl.a. mental sundhed og samfundsmæssig trivsel, herunder for unge |
Begrundelse
Ligestilling mellem kønnene skal være en prioritet i Horisont Europa, både hvad angår støtte til fremragende forskere og i forhold til forskningsemnerne. Henvisningen til sundhed styrkes ved hjælp af en samlet tilgang, der udtrykkeligt inkluderer mental sundhed som et væsentligt element i trivsel og social samhørighed.
Anbefalet ændring 29
Artikel 12 — Udvalget for Det Europæiske Innovationsråd
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
2. EIC-Udvalget kan på Kommissionens anmodning rette henstillinger til Kommissionen om: (a) ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Unionen, resultaterne og virkningerne af EIC’s målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger (b) indkredsning i samarbejde med de relevante tjenestegrene inden for Kommissionen og nationale og regionale myndigheder og andre relevante enheder af eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som iværksættere støder på, herunder navnlig sådanne, som modtager støtte under EIC (c) programmering i andre dele af særprogrammet. |
2. EIC-Udvalget kan på Kommissionens anmodning rette henstillinger til Kommissionen om: (a) ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Unionen, i overensstemmelse med den fornyede strategi for intelligent specialisering (S3/S4) og målene for det europæiske forskningsrum (EFR) , resultaterne og virkningerne af EIC’s målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger (b) indkredsning i samarbejde med de relevante tjenestegrene inden for Kommissionen og nationale og regionale myndigheder og andre relevante enheder , herunder RU af eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som iværksættere støder på, herunder navnlig sådanne, som modtager støtte under EIC (c) programmering i andre dele af særprogrammet. |
Begrundelse
Takket være sin tætte tilknytning til og indsigt i innovationsøkosystemerne har Det Europæiske Regionsudvalg gennem sine medlemmer al den nødvendige legitimitet til at kunne afgive udtalelse om de anbefalinger, som EIC-udvalget fremsætter.
Anbefalet ændring 30
Artikel 13 — Innovationsøkosystemer
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
Særprogrammet støtter: |
Særprogrammet støtter: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
Begrundelse
I lyset af ovenstående argumenter bør den økosystemiske tilgang baseret på den firdobbelte helix, som muliggør inddragelse af samfundet i videnskaben, samt hensyntagen til det regionale og lokale niveau, inddrages i forbindelse med gennemførelsen af dette program. Åbne innovationsinstrumenter er afgørende for at forbinde det teknologiske udbud med den faktiske efterspørgsel, reducere tiden for markedsudbredelse og styrke de europæiske innovationsøkosystemers konkurrenceevne. Overgangen fra forskning til udbredelse kræver reelle rum til teknisk, reguleringsmæssig og operationel validering.
Anbefalet ændring 31
Artikel 15 — Udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Særprogrammet skal støtte et virkelig integreret og sammenhængende FoI-økosystem i Unionen, idet det navnlig behandler det tredje og fjerde prioriterede område i pagten for forskning og innovation, styrker adgangen til forsknings- og innovationsekspertise i hele Unionen og prioriterer investeringer og reformer. Forskelle mellem førende og mindre udviklede lande med hensyn til FoI-resultater skal tackles gennem aktiviteter, der opbygger et solidt videnskabeligt grundlag og forbinder aktører og økosystemer, og som tilskynder til strukturelle politiske reformer på nationalt og regionalt plan med henblik på f.eks. at gøre forskningskarrierer mere attraktive, internationalisering, effektiv forvaltning og forvaltning af forsknings- og innovationsinstitutioner eller matchning af aktiviteter med EU-initiativer. |
Særprogrammet skal støtte et virkelig integreret og sammenhængende FoI-økosystem i Unionen, idet det navnlig behandler det tredje og fjerde prioriterede område i pagten for forskning og innovation, styrker adgangen til forsknings- og innovationsekspertise i hele Unionen og prioriterer investeringer og reformer. Forskelle mellem førende og mindre udviklede lande og regioner med hensyn til FoI-resultater skal tackles gennem aktiviteter, der opbygger et solidt videnskabeligt grundlag og forbinder aktører og økosystemer, og som tilskynder til strukturelle politiske reformer på nationalt og regionalt plan med henblik på f.eks. at gøre forskningskarrierer mere attraktive, internationalisering, effektiv forvaltning og forvaltning af forsknings- og innovationsinstitutioner eller matchning af aktiviteter med EU-initiativer. Sådanne tiltag vil også bidrage til at modvirke hjerneflugt og fremme fastholdelse og mobilitet af talenter, især i mindre udviklede regioner, landområder og fjerntliggende regioner. |
|
|
I den forbindelse spiller byer og regioner en central rolle som knudepunkter, der forbinder innovationsøkosystemer og fungerer som samlingspunkt for talent, forskningsinfrastruktur, nystartede virksomheder, allerede etablerede virksomheder, investeringsnetværk og tjenester, der kan støtte innovative iværksættere. |
Begrundelse
Selv om programmet på nationalt plan giver mulighed for udvikling af forskning i alle europæiske lande, må man ikke glemme, at der inden for samme land er forskelle mellem regionerne. Desuden ville det være et nyttigt bidrag til programmets succes, hvis det blev muligt at gennemføre programmet på dette niveau (eksempelvis ved at anvende den regionale resultattavle for innovation som benchmark).
Anbefalet ændring 32
Artikel 16 — Forskningsinfrastrukturer
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
2. Forskningsinfrastrukturaktiviteterne skal fokusere på: (a) udvikling, konsolidering og strømlining af Unionens forskningsinfrastruktur, herunder koordinering mellem Unionens og de nationale kapaciteter og bidrag til op til 20 % af omkostningerne til opbygning af kritiske nye kapaciteter i verdensklasse (b) styrkelse af tværnational adgang til forskningsinfrastrukturer på tværs af områder og sektorer og tilpasning til nye brugersamfund (c) at gøre forskningsinfrastrukturer mere modstandsdygtige og bæredygtige og samtidig holde trit med de hurtige teknologiske fremskridt (d) udvikling af et net af søgbare, tilgængelige, interoperable, genanvendelige (FAIR) og maskinelt anvendelige forskningsdata, herunder gennem udvidelse og konsolidering af den europæiske åbne videnskabscloud som Europas forskningsdataområde (e) styrkelse af en europæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde |
2. Forskningsinfrastrukturaktiviteterne skal fokusere på: (a) udvikling, konsolidering og strømlining af Unionens forskningsinfrastruktur, herunder koordinering mellem Unionens , de nationale og regionale kapaciteter og bidrag til op til 20 % af omkostningerne til opbygning af kritiske nye kapaciteter i verdensklasse . I den forbindelse bør det ligeledes anerkendes, at forholdene i visse områder, herunder regionerne i den yderste periferi, skaber særligt velegnede miljøer til forsøg, demonstration, validering og fremstilling af prototyper i tilknytning til innovative løsninger, der implementeres under faktiske forhold (b) styrkelse af tværnational adgang til forskningsinfrastrukturer på tværs af områder og sektorer og tilpasning til nye brugersamfund (c) at gøre forskningsinfrastrukturer mere modstandsdygtige og bæredygtige og samtidig holde trit med de hurtige teknologiske fremskridt (d) udvikling af et net af søgbare, tilgængelige, interoperable, genanvendelige (FAIR) og maskinelt anvendelige forskningsdata, herunder gennem udvidelse og konsolidering af den europæiske åbne videnskabscloud som Europas forskningsdataområde for at sikre anvendelse og udnyttelse af offentlige data, herunder fra lokale og regionale myndigheder samt byer og sikre retfærdig territorial adgang til fordelene ved denne infrastruktur i hele Unionen (e) styrkelse af en europæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde. |
Begrundelse
Samfundet skal ikke blot være et opbevaringssted for videnskabelige opdagelser, men bør indgå som en aktiv deltager i den forskning, der har betydning for Europas befolkning. Forskningsinfrastrukturer bør ikke kun opfattes som fysiske faciliteter, men også som territoriale økosystemer, der kan fremskynde validering og demonstration af innovative løsninger. I den forbindelse tilbyder regionerne i den yderste periferi unikke rammevilkår, der gør dem særligt velegnede som forsøgsområder på strategiske områder såsom energi, vand, klimatilpasning, biodiversitet og den blå økonomi.
Anbefalet ændring 33
Artikel 18 — Udvalgsprocedure
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
2. Udvalget kan træde sammen i følgende sammensætninger under hensyntagen til det emne, der skal drøftes: |
(2) Udvalget , der også involverer Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, kan træde sammen i følgende sammensætninger alt efter hvilket emne, der skal drøftes: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
RU, som er velinformeret om den forskning, der foregår på lokalt og regionalt plan, skal inddrages i dette udvalg for at formidle sin viden på området.
II. POLITISKE ANBEFALINGER
Sikring af et stabilt og ambitiøst budget til fremragende og konkurrencedygtig F&I
|
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at budgettet for rammeprogrammet som foreslået skal være en minimumstildeling, der svarer til de ambitioner, som Unionen har fastsat gennem sin nye innovationsdagsorden og sin strategi for forsknings- og teknologiinfrastrukturer i særdeleshed, og minder om, at rammeprogrammet fortsat skal være et selvstændigt instrument til fordel for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt, retfærdigt og socialt inklusivt Europa og en styrkelse af europæiske teknologisk lederskab og strategisk autonomi; |
|
2. |
opfordrer til, at budgettet udformes på en sådan måde, at det er forankret i krisesikker stabilitet og dermed beskyttet mod tilpasninger til gavn for andre strategiske europæiske programmer og initiativer. Udvalget opfordrer endvidere til, at rammeprogrammets finansiering anvendes til at øge den videnskabelige ekspertise, fremme disruptiv innovation og dermed styrke et globalt konkurrencedygtigt F&I-økosystem, og understreger i denne forbindelse betydningen af grundforskning som en vigtig forudsætning for centrale støtteteknologier; |
|
3. |
minder om, at forskning og innovation ikke er et mål i sig selv, men skal bidrage til konkret at forbedre borgernes livskvalitet, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, støtte offentlige tjenester af høj kvalitet og reagere på den omfattende grønne, digitale og demografiske omstilling på en retfærdig måde, samtidig med at der sikres en stærkere forbindelse mellem forskning, innovation, markedsudbredelse og samfundsmæssige virkninger, hvilket muliggør hurtigere skalering af løsninger og øget mobilisering af private og offentlige investeringer. |
Mod en mere inklusiv strukturering af rammeprogrammet
|
4. |
Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over den foreslåede struktur for rammeprogrammet. Udvalget bemærker ikke desto mindre, at integrationen af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber kunne have været bedre gennem de forskellige søjler og programmer. De er trods alt også en uundværlig løftestang for udbredelse af innovation, dens potentiale for forandring af samfundet og for styrkelse af demokratiet, kritisk tænkning, bekæmpelse af desinformation og de europæiske samfunds modstandsdygtighed; |
|
5. |
opfordrer til, at ligestilling mellem mænd og kvinder integreres i hele rammeprogrammet, både i forvaltning, fastsættelse af prioriteter og forskningsindhold samt i deltagelsesbetingelser og videnskabelige karrierer. Udvalget støtter stærkere foranstaltninger til at tackle vedvarende uligheder i forsknings- og innovationssektorerne; |
|
6. |
beklager, at rammeprogrammet fremmer en national tilgang til gennemførelsen af programmet »Udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet«, og mener samtidig, at det er nødvendigt at lukke innovationskløften i EU, når det gælder innovationsøkosystemer, som oftest udspringer af regionale og lokale økosystemer; |
|
7. |
glæder sig over, at sundhedsforskning bliver et tematisk prioriteret område i rammeprogrammet, men opfordrer til, at forskning på dette område navnlig hvad angår folkesundhed ikke kun forankres i konkurrenceevne, men også i »samfundet«; |
|
8. |
foreslår på baggrund af ovenstående, at man tager højde for den regionale resultattavle for innovation med henblik på at gennemføre tiltag, der skal øge deltagelsen på regionalt og lokalt plan, idet der tages bedre hensyn til de forskellige regioners specifikke behov og innovationskapacitet. |
Gennemførelse af rammeprogrammet med solidt fodfæste i de lokale og regionale innovationsøkosystemer
|
9. |
Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at de regionale og lokale innovationsøkosystemer, som udgør selve kernen inden for innovation i Den Europæiske Union, er grobund for de fremtidige deltagere i rammeprogrammet, og opfordrer til, at styrkelsen af deres ekspertise inddrages fuldt ud i gennemførelsen af de strategiske mål og fremhæver den afgørende rolle, som virksomheder, herunder SMV’er og vækstvirksomheder, spiller i innovationsøkosystemer, og opfordrer til stærkere rammer for at tiltrække private investeringer og støtte virksomhedsetablering og -skalering; |
|
10. |
slår således på ny fast, at byer og regioner spiller en central rolle, når det gælder om at opnå videnskabelig og teknologisk topkvalitet i EU både ved hjælp af samhørighedspolitikken og deres deltagelse i projekter under forskellige rammeprogrammer, ved at skabe grobund for udformning, forskning, udvikling, produktion og formidling af morgendagens viden, vidensudnyttelse og innovation til gavn for samfundet og miljøet; |
|
11. |
opfordrer derfor til aktiv inddragelse og deltagelse af byer, regioner og deres økosystemer i rammeprogrammets forvaltnings- og gennemførelsesstrukturer samt i alle de støtteordninger for innovationsøkosystemer, der vil blive anvendt inden for disse rammer, såsom de europæiske opstarts- og opskaleringsknudepunkter; |
|
12. |
opfordrer til en forenkling af rammeprogrammet for effektivt at gavne universiteter, lokale og regionale myndigheder, offentlige forskningsorganisationer, sundhedssystemer, SMV’er, nystartede virksomheder, aktører inden for den sociale økonomi og almennyttige organisationer, navnlig i områder med mere begrænsede administrative ressourcer, for at sikre en mere retfærdig adgang til EU-finansiering; |
|
13. |
henleder opmærksomheden på, at små støttemodtagere, navnlig SMV’er eller mindre offentlige forvaltninger, står over for større vanskeligheder med hensyn til at opfylde kravene og formaliteterne i forbindelse med indkaldelser af forslag. Udvalget anmoder derfor om yderligere forenkling og større fokus på disse aktørers udfordringer i kombination med indkaldelser der er rettet mod dem; |
|
14. |
opfordrer til fuld inddragelse af byers, regioners og deres økosystemers deltagelse i programmet for innovationsøkosystemer og de initiativer, som de er tæt knyttet til, såsom de regionale innovationsknudepunkter, for at være i stand til i fællesskab at udvikle de mest fremragende projekter til gavn for innovationsøkosystemer i hele Europa; |
|
15. |
opfordrer til, at samfundsmæssig innovation anerkendes mere eksplicit som en strategisk del af rammeprogrammet på lige fod med teknologisk innovation, navnlig når den gør det muligt at finde nye løsninger på problemer som fattigdom, aldring, adgang til sundhedspleje, boliger, inklusion, uddannelse og borgerdeltagelse samt klimatilpasning, miljømæssig modstandsdygtighed og bæredygtig ressourceanvendelse; |
|
16. |
understreger, at EU-missioners succes afhænger af det territoriale medansvar, den aktive inddragelse af byer og regioner i deres forvaltning og deres evne til at mobilisere borgere, offentlige tjenester, universiteter, virksomheder og civilsamfundet omkring konkrete og målbare mål; |
|
17. |
opfordrer til, at EU-missionerne styrkes i retning af et »Moonshot« -ambitionsniveau, der mobiliserer banebrydende teknologier, koordinerede investeringer og systemisk innovation for at tackle Europas større samfundsmæssige udfordringer og mangler i konkurrenceevnen. |
Forbinde gennemførelsen af rammeprogrammet med gennemførelsen af strategier for intelligent specialisering
|
18. |
Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at den katalyserende og forstærkende rolle, som strategierne for intelligent specialisering (S3/S4) spiller, anerkendes, idet disse strategier kan bygge bro til rammeprogrammet ved at fremme partnerskaber mellem aktører inden for det samme innovationsøkosystem, men også kan koncentrere investeringerne i disse lokale og regionale økosystemer for at fremme den bedste innovation; |
|
19. |
anser det for nødvendigt, at regionerne for at være fuldt ud effektive i videst muligt omfang følger denne tilgang ved at øge specialiseringsgraden i deres strategier; |
|
20. |
foreslår i lyset af ovenstående, at regionerne tilbydes teknisk bistand til at nå dette mål; |
|
21. |
foreslår med henblik på gensidigt at forstærke virkningen af S3 og rammeprogrammet, at sidstnævnte kæder programmeringen og gennemførelsen tættere sammen med programmeringen og gennemførelsen af S3, der vil blive anvendt med henblik på de fremtidige nationale og regionale partnerskabsplaner. Dette kan f.eks. opnås ved i højere grad at knytte programmeringen af indkaldelser af projekter tættere sammen med programmeringen af NRP-planerne, ved at oprette fælles partnerskabsplatforme eller ved at skabe »hop-on«-deltagelsesfaciliteter. |
Gennemføre konkrete og vedvarende synergier mellem rammeprogrammets søjler og andre fonde
Bedre sammenkobling mellem søjlerne med fokus på en »stedbaseret« tilgang
|
22. |
Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over den indsats, der er gjort for at forbinde programmets forskellige søjler, såsom EIC’s overgangsfacilitet eller Horizon Results Booster, og opfordrer til, at der oprettes et mere strukturerende instrument (såsom en »nyttiggørelsesvej«), som byer og regioner i kraft af deres rolle som forvaltningsmyndigheder for NRP-planerne kan benytte sig af til at lette modningen af finansierede projekter ved at flytte dem fra søjle 1 til søjle 3; |
|
23. |
foreslår, at det ønskede »investeringsforløb« gennem EU’s forskellige programmer fuldt ud inddrager byernes og regionernes bidrag i forbindelse med gennemførelsen af NRP-planerne, således at projekter, der finansieres af disse planer eller rammeprogrammet, modtager fælles støtte til at udnytte deres resultater i retning af større samfundsmæssig eller teknologisk modenhed og bidrage til de mål, der er fælles for disse programmer. |
Byer, regioner og deres innovationsøkosystemer er centrale forbindelsesled for vellykkede synergier med rammeprogrammet
|
24. |
Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at rammeprogrammet aktivt sammenkæder EU-midler til støtte for forskning & innovation for at styrke den videnskabelige ekspertise og den europæiske konkurrenceevne samt for at nå rammeprogrammets strategiske mål og understreger den strategiske rolle, som forsknings- og teknologiinfrastrukturer, interoperable dataområder og AI-baserede løsninger spiller som centrale drivkræfter for at fremskynde innovation og opskalere løsninger; |
|
25. |
støtter oprettelsen af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, men mener, at dens gennemførelse afhænger af tætte og stærke forbindelser til rammeprogrammet, navnlig hvad angår fastlæggelsen af de mekanismer, der gør det muligt at forbinde dem. I denne forbindelse skal der, fordi rammeprogrammet for forskning og innovation er selvstændigt, sikres en effektiv inddragelse af forskningssektoren i den overordnede styringsstruktur, som ud over relevante nationale og regionale repræsentanter også omfatter inddragelse af eksperter fra selve forskningssektoren; |
|
26. |
mener, at målet om europæisk konkurrenceevne skal gå hånd i hånd med målene om territorial og social samhørighed, og at man bør undgå enhver overdreven koncentration af finansiering, infrastruktur og innovationskapacitet i et begrænset antal områder, der allerede klarer sig særdeles godt; |
|
27. |
understøtter i den forbindelse, at rammeprogrammet skal skabe mere operationelle synergier med Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, hvor byer og regioner inddrages som nøgleaktører i genoprettelsen af EU’s konkurrenceevne. Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at de inddrages tæt i den fælles forvaltning af rammeprogrammet og Fonden for Konkurrenceevne, uanset hvilken form disse synergier måtte antage; |
|
28. |
understreger, at EU’s investeringer i forskning og innovation skal bidrage til en retfærdig omstilling og støtte skabelsen af kvalitetsjob, udvikling af færdigheder, foregribelse af forandringer på arbejdsmarkedet og retfærdig adgang til de muligheder, der skabes af den grønne og den digitale omstilling i alle områder; |
|
29. |
hilser det velkomment, at gennemførelsen af de nationale reformplaner er blevet forenklet, så byer og regioner kan medinvestere i projekter, der medfinansieres af rammeprogrammet, og opfordrer til, at de inddrages tæt i høringsstrukturer med interessenterne, såsom et råd for industriel og teknologisk konkurrenceevne eller et råd for samfundsmæssige udfordringer. |
For et rammeprogram til fremme af et europæisk forskningsrum og til støtte for en statut for europæiske forskere
|
30. |
Det Europæiske Regionsudvalg gentager, at Europa skal være i stand til at tilbyde sine mest fremragende forskere et sikkert og attraktivt arbejdsmiljø, og at rammeprogrammet skal tjene dette formål. Udvalget understreger betydningen af tværnationalt forskningssamarbejde for det europæiske forskningsrum og fremhæver i den forbindelse de højere læreanstalters rolle med hensyn til at skabe og udnytte viden og opfordrer til, at bevillingerne til Horisont Europa og dens struktur kommer til at afspejle dette; |
|
31. |
opfordrer til, at der oprettes en statut for europæiske forskere, der gennem gensidig anerkendelse blandt fagfæller vil muliggøre en mere smidig udveksling med deres kolleger og sikre dem tryghed med hensyn til løn og sociale ydelser, uanset hvilket land de arbejder i; |
|
32. |
foreslår, at dynamikken i det europæiske forskningsrum styrkes ved at indføre åbne udbud uden tematiske begrænsninger og generelt styrke den bottom-up-baserede karakter af forskningsstøtten. Udvalget opfordrer også til, at man i visse dele af programmet grupperer projekter i henhold til ARPA-tilgangen inden for rammerne af porteføljer og dermed også sikrer en tættere faglig vejledning gennem programledere, bl.a. for at gøre udnyttelsen af forskningsresultaterne mere effektiv; |
|
33. |
mener, at en sådan anerkendelse gennem en sådan statut vil gøre det muligt at dæmme op for hjerneflugten og øge tiltrækningskraften for internationale forskere ved at supplere programmet Choose Europe; |
|
34. |
understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe hjerneflugten og fremme en reel udveksling af talenter i EU, navnlig ved at yde større støtte til regioner, der står over for et varigt kapacitetstab inden for forskning, innovation og færdigheder, for at undgå, at ekspertisen koncentreres i et begrænset antal knudepunkter; |
|
35. |
understreger, at europæisk forskning og innovation er førende på verdensplan inden for bæredygtighed, cirkulær økonomi og tilpasning til klimaforandringer og opfordrer derfor til, at disse områder også i den kommende finansieringsperiode indtager en central plads bl.a. for yderligere at øge EU’s tiltrækningskraft som destination for førende forskere fra hele verden. |
Bruxelles, den 7. maj 2026.
Kata TÜTTŐ
Formand
for Det Europæiske Regionsudvalg
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3467/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)