Raad van State ønsker med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse Domstolens fortolkning af to rækker spørgsmål. Retten ønsker nærmere bestemt oplyst, om:
Rådets direktiv af Rådets direktiv af
Indledningsvis ønsker Raad van State dog tillige oplyst, hvilken version af direktiv 83/189 der skulle anvendes på det for hovedsagen relevante tidspunkt.
Jf. bl.a. dom af
Jf. tredje betragtning til direktiv 83/189.
Sag
... ...
I artikel 10.1, stk. 1, i Voertuigreglement 1994 (nederlandsk bekendtgørelse til gennemførelse af Wegenverkeerswet) er det bestemt, at datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj skal forstås som datoen for den første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej.
Min fremstilling støttes på artikel 2-8 i den omtvistede bekendtgørelse (jf. i denne forbindelse s. 4 og 5 i den franske oversættelse af forelæggelseskendelsen, punkt 44 og 45 i den nederlandske regerings indlæg og punkt 22-28 i Kommissionens indlæg).
Fremviser motorkøretøjet tydelige spor af brug, fastsætter DW af egen drift produktionsdatoen som datoen for den første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej Ifølge den omtvistede bekendtgørelses artikel 8 kan den person, der søger om registrering, føre modbevis på grundlag af dokumenter, der er oprørt på en udtømmende liste.
Er der derimod ikke tydelige spor af brug, er DW bemyndiget til at udstede en I den omtvistede bekendtgørelses artikel 3, stk. 4, er det bestemt, at DW, hvis der ikke foreligger et sådant dokument, forhører sig hos de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater. Konstaterer DW, at motorkøretøjet tidligere har været registreret i udlandet, fastsættes datoen for den første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej som datoen for udstedelsen af den udenlandske registreringsattest. Giver undersøgelsen derimod intet resultat, er DW bemyndiget til at udstede en
Er der ikke tydelige spor af brug, er DW bemyndiget til at udstede en
Hvis motorkøretøjet derimod fremviser tydelige spor af brug, eller hvis det har været registreret i udlandet i mere end to dage, udsteder DW en registreringsattest, der som dato for første godkendelse af motorkøretøjet til færdsel på offentlig vej angiver datoen for den første godkendelse i udlandet som angivet i den udenlandske registreringsattest.
DW begrundede sin afgørelse med, at motorkøretøjet havde været registreret uden for Nederlandene i mere end to dage. I henhold til den omtvistede bekendtgørelses artikel 4 og 5 kunne DW derfor ikke udstede en
Jf. punkt 6-11 i Snellers' indlæg.
S. 12 i den danske oversættelse.
Men i den foreliggende sag blev den omtvistede bekendtgørelse udstedt den
Den forelæggende ret søger således oplyst, hvilken version af direktiv 83/189 der skal anvendes som grundlag for afgørelsen af, om den omtvistede bekendtgørelse er en teknisk forskrift, og om den i givet fald var undergivet meddelelsespligten i henhold til direktivet.
På den ene side er det i EF-traktatens artikel 189, stk. 3 (nu artikel 249, stk. 3, EF), bestemt:
Det følger af denne bestemmelse, at Dom af
For det andet hedder det i EF-traktatens artikel 191 (nu artikel 254 EF), at direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, træder i kraft på det i retsakterne fastsatte tidspunkt, eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen. Andre direktiver får virkning fra den dato, hvor de meddeles de medlemsstater, de er rettet til Forud for ændringen ved traktaten om Den Europæiske Union var det i EØF-traktatens artikel 191 bestemt, at alle direktiver fik virkning på den dato, hvor de blev meddelt dem, de var rettet til.
I henhold til traktatens artikel 191 begynder forpligtelsen til at omsætte direktivet til national ret for medlemsstaterne at løbe på datoen for direktivets ikrafttrædelse Jf. i denne retning generaladvokat Jacobs' forslag til afgørelse i sag
I Inter-Environnement Wallonie-dommen har Domstolen i øvrigt af denne forpligtelse til at omsætte direktivet til national ret udledt, at der er visse grænser for medlemsstaternes lovgivningsmæssige frihed i perioden frem til udløbet af gennemførelsesfristen for EF-direktiver Jf. også herom generaladvokat Mancinis forslag til afgørelse i sag
Domstolen udtalte, at Inter-Environnement Wallonie-dommen, præmis 41. Samme dom, præmis 45.
I henhold til traktatens artikel 189, stk. 3, begynder gennemførelsesforpligtelsen dog i princippet først at løbe fra udløbet af den i selve direktivet fastsatte frist for at omsætte direktivet til national ret Undtagen hvis en medlemsstat har omsat direktivet til national ret fer udløbet af fristen herfor. I så fald følger gennemførelsesforpligtelsen alene af de nationale foranstaltninger, der er truffet for at omsætte direktivet til national ret, og den får virkning fra det tidspunkt, der er fastsat ved de nævnte foranstaltninger.
I Becker-dommen har Domstolen fastslået, at det Becker-dommen, præmis 18 (min fremhævelse). I denne retning kan der også henvises til dom af
I Inter-Environnement Wallonie-dommen har Domstolen endvidere udtalt:
... Herved Præmis 43 og 45 (mine fremhævelser).
Med hensyn til nærmere oplysninger om direktivers direkte virkning henviser jeg til mit forslag til afgørelse i Linstersagen (sag
Som bekendt bygger Domstolens anerkendelse af direktivers direkte virkning især på den adfærd, der er udvist af medlemsstater, der ikke har overholdt deres forpligtelser. Domstolen har således fastslået, at Ratti-dommen, præmis 22. Dom af Dom af
Ifølge Domstolens faste praksis kan Dom af Denne fortolkning er yderligere blevet bekræftet i Domstolens praksis vedrørende EFgøreisentraktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF). Som generaladvokat Jacobs med rette har fremhævet i sit forslag til afgørelse i Inter-Environnement Wallonie-sagen,
I denne forbindelse skal det påpeges, at hvis den omtvistede bekendtgørelse skal kvalificeres som en
Men på tidspunktet for udstedelsen af den omtvistede bekendtgørelse, den
Men da der ikke foreligger oplysninger om en sådan
Endvidere fremgår det af forelæggelseskendelsens præmisser Jf. s. 10 og 16 i den danske oversættelse.
Forenede sager
Bl.a. CIA Security International-dommen og Bic Benelux-dommen.
Jf. CIA Security International-dommen, præmis 29 og 30. Bic Benelux-dommen, præmis 19.
Jf. den østrigske regerings indlæg (s. 6 og 7 i den franske oversættelse), den belgiske regerings indlæg (s. 2), den franske regerings indlæg (punkt 6.1-6.3), den nederlandske regerings indlæg (punkt 87-93) og Kommissionens indlæg (punkt 66-71).
Datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej er således bestemmende for den dato, hvor de kompetente myndigheder officielt godkender den brug, det pågældende produkt er beregnet til, samt varigheden af det tidsrum, hvor motorkøretøjet eventuelt er genstand for denne brug. Desuden er denne dato afgørende for, hvornår visse krav vedrørende Rådets direktiv af Denne frist kan afkortes til ét år afhængig af køretøjskategori, jf. bilag I til direktiv 96/96.
Endvidere viser bestemmelserne i den omtvistede bekendtgørelse, at datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej direkte afspejler visse tekniske oplysninger vedrørende motorkøretøjets
I denne forbindelse skal det bemærkes, at datoen for den første godkendelse af et motorkøretøj til færdsel på offentlig vej er anført i del I af de nederlandske registreringsattester, som indeholder
Jf. s. 3 i den danske oversættelse af forelæggelseskendelsen.
Det fremgår endvidere af forelæggelseskendelsen (s. 15 og 16 i den danske oversættelse), at den omtvistede bekendtgørelse også på andre måder kan påvirke de frie vare-Bevægelser. Det synes nemlig at fremgå, at automobilproducenterne i visse medlemsstater pålægger de forhandlere, der indgår i deres officielle distributionsnet, at lade de motorkøretøjer, der skal videresælges til parallelimportører, registrere, så snart de har forladt fabrikken. 1 modsætning til de officielle forhandlere kan parallelimportørerne således hos de pågældende forhandlere kun købe motorkøretøjer, der allerede er registreret i eksportlandet. Men ifølge den omtvistede bekendtgørelse er det en udtrykkelig betingelse for udstedelse af en
Dette argument kan ikke tiltrædes.
Domstolen har i Lemmens-dommen fastslået, at Dom af
Lemmens-sagen vedrørte nationale regler for, hvilke kendetegn de alkometre, der anvendes af politiet i forbindelse med spiritusprøver, skal have. Domstolen var blevet anmodet om at tage stilling til, hvilke konsekvenser en manglende meddelelse af sådanne regler skulle have for straffesager mod førere af automobiler, der var tiltalt for kørsel i spirituspåvirket tilstand på grundlag af en spiritusprøve udført ved brug af de nævnte alkometre.
Domstolen fastslog, at Samme dom, præmis 35 (min fremhævelse).
Domstolen udtalte, at nationale regler, som anvendes over for de tiltalte i hovedsagen — dvs. de regler, der forbyder kørsel i spirituspåvirket tilstand, og de regler, der forpligter køretøjets fører til at blæse i et alkometer — afviger fra de regler, som på grund af manglende meddelelse ikke kan gøres gældende over for borgerne. Domstolen bemærkede således, at Samme dom, præmis 36.
Rådets direktiv af
Dette direktiv har til formål at harmonisere registreringsattesternes form og indhold for at lette forståelsen og dermed bidrage til den frie bevægelighed ved kørsel med et køretøj i andre medlemsstater end den, det er registreret i Jf. tredje betragtning til direktiv 1999/37. Jf. afsnit V, litra B, i bilag I og II.
Med udgangspunkt i de nævnte bilag har den nederlandske regering hævdet, at direktiv 1999/37 medførte, at medlemsstaterne mistede friheden til at bestemme, hvorledes datoen for den første godkendelse af motorkøretøjer på deres område skulle fastlægges. Derimod finder den franske regering, at direktiv 1999/37 blot forpligter til at anføre datoen for den første registrering af motorkøretøjet i registreringsattesten, men ikke har til formål at fastlægge,
Jeg skal i den forbindelse blot nævne, at Rådet vedtog direktiv 1999/37 den
Raad van State har således i forelæggelseskendelsen udtrykkeligt anført følgende:
En medlemsstat, der udsteder en national bestemmelse som den ovenfor anførte, er i henhold til artikel 8 i direktiv 83/189, som ændret ved direktiv 88/182, forpligtet til at give Kommissionen meddelelse herom.