31.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 199/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 686/2010

af 28. juli 2010

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 for så vidt angår specifikationer for Bacoma-sorteringsvindue og T90-trawl i fiskeriet i Østersøen, Bælterne og Øresund

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (1), særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2187/2005 er der fastsat tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund. Den pågældende forordning indeholder bl.a. specifikke bestemmelser for størrelse og type af samtlige dele, som fiskeredskaber består af, herunder maskestørrelse.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1226/2009 af 20. november 2009 om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen (2) er der fastsat, at maskestørrelsen og længden af Bacoma-sorteringsvinduet samt maskestørrelsen i T90-trawl i ICES-underafsnit 22-32 skal forøges. Eftersom forordning (EF) nr. 1226/2009 kun gælder for 2010, og da der er tale om bestemmelser af permanent art, fordi de giver forbedret selektivitet, bør de pågældende forøgelser indarbejdes i forordning (EF) nr. 2187/2005 fra januar 2011 og forordningen ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Tillæg 1 og 2 til bilag II til forordning (EF) nr. 2187/2005 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1.

(2)   EUT L 330 af 16.12.2009, s. 1.


BILAG

»Tillæg 1

Specifikationer for Bacoma-fangstposer

Beskrivelse

a)   Fangstposens, forlængelsesstykkets og trawlbagendens størrelse

i)

Fangstposen skal bestå af to paneler, der er samlet ved hjælp af to lige lange sømliner, én i hver side.

ii)

Maskestørrelsen i diamantmaskerne skal være mindst 105 mm. Garnet skal være lavet af polyethylentråd med en tykkelse på højst 6 mm ved enkeltgarn og højst 4 mm ved dobbeltgarn.

iii)

Det er forbudt at anvende fangstposer og forlængelsesstykker, der er lavet af kun ét netstykke og kun har én sømline.

iv)

Antallet af åbne diamantmasker, ekskl. sømlinemaskerne, må ikke på noget sted i et forlængelsesstykkes omkreds være mindre eller større end det højeste antal masker i omkredsen af fangstposens forende (figur 1).

b)   Vinduets placering

i)

Vinduet skal monteres i fangstposens overpanel (figur 2).

ii)

Vinduet skal slutte højst fire masker fra bindestrikken, inkl. den håndflettede række masker, som bindestrikken føres igennem (figur 3 og 4).

c)   Vinduets størrelse

i)

Vinduets bredde, udtrykt i antal maskestolper, skal være lig med antallet af åbne diamantmasker i overpanelet divideret med to. Om nødvendigt tillades det at bevare højst 20 % af antallet af åbne diamantmasker i toppanelet fordelt ligeligt på begge sider af vinduespanelet (figur 4).

ii)

Vinduet skal være mindst 5,5 m langt.

iii)

Uanset nr. ii) skal vinduets længde være mindst 6 m, hvis der til vinduet er fastgjort en sensor til måling af fangsterne.

d)   Vinduets net

i)

Maskestørrelsen skal være mindst 120 mm. Maskerne skal være kvadratmasker, dvs. alle fire sider i vinduet skal være skåret stolperet.

ii)

Nettet monteres sådan, at stolperne er parallelle med og vinkelrette på fangstposens længderetning. Netstykket skal bestå af knudeløst, flettet enkeltgarn eller have tilsvarende dokumenterede selektionsegenskaber. Ved knudeløst net forstås net, der består af firsidede masker, hvis hjørner dannes ved sammenvævning af garnerne fra to hosliggende maskesider.

iii)

Enkeltgarnets diameter skal være mindst 5 mm.

e)   Andre specifikationer

i)

Bagstroppen må ikke ligge omkring Bacoma-sorteringsvinduet.

ii)

En fangstposebøje skal være kugleformet og må højst måle 40 cm i diameter. Den skal være fastgjort til bindestikken ved hjælp af bøjerebet.

iii)

Et stopgarn må ikke overlappe Bacoma-sorteringsvinduet.

Figur 1

Et trawlredskab kan opdeles i tre forskellige dele efter disses form og funktion. Trawlkroppen er altid en tilspidset del. Forlængelsesstykket er en utilspidset del, der normalt er fremstillet af ét eller to netstykker. Fangstposen er også en utilspidset del, der ofte er fremstillet af dobbeltgarn for at opnå større slidstyrke. Delen under løftestroppen kaldes løfteposen.

Image 1

Figur 2

A

Forlængelsesstykke

B

Fangstpose

C

Sorteringsvindue, kvadratmasket panel

1

Overpanel, maks. 50 åbne diamantmasker

2

Underpanel, maks. 50 åbne diamantmasker

3

Sømliner

4

Søm

5

Løftestrop

6

Bagstrop

7

Bindestrik

8

Vinduespanelets afstand fra bindestrik (figur 3 og 4)

9

Bøjereb

10

Fangstposebøje

Image 2

Figur 3

MONTERING AF VINDUESPANEL

A

120 mm kvadratmasket panel (25 stolper)

B

Samling af kvadratmasket panel og sømline

C

Samling af kvadratmasket panel og diamantmasket net

D

105 mm diamantmasket net (maks. 50 åbne masker)

E

Vinduespanelets afstand fra bindestrik. Vinduet skal slutte højst 4 masker fra bindestrikken, inkl. den håndflettede række masker, som bindestrikken føres igennem

F

Én række håndflettede bindestriksmasker

Image 3

Figur 4

MONTERING AF VINDUESPANEL

A

120 mm kvadratmasket panel (20 stolper)

B

Samling af kvadratmasket panel og sømline

C

Samling af kvadratmasket panel og diamantmasket net

D

105 mm diamantmasket net (maks. 50 åbne masker)

E

Vinduespanelets afstand fra bindestrik. Vinduet skal slutte højst 4 masker fra bindestrikken, inkl. den håndflettede række masker, som bindestrikken føres igennem

F

Én række håndflettede bindestriksmasker

G

Højst 10 % åbne masker som omhandlet i D i hver side

Image 4

»Tillæg 2

SPECIFIKATIONER FOR T90-TRAWL

a)   Definition

1.

Ved T90-trawl forstås trawl, snurrevod og lignende redskaber med en fangstpose og et forlængelsesstykke, der er fremstillet af diamantmasket net, som er drejet 90°, så hovedretningen i trådens forløb er parallel med slæberetningen.

2.

Trådens forløb i et standarddiamantmasket net (A) og i et net, der er drejet 90° (B), er vist i figur 1 nedenfor.

Figur 1

Image 5

b)   Maskestørrelse og måling

Maskestørrelsen skal være mindst 120 mm. Uanset artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 (*1) skal maskestørrelsen i fangstposen og forlængelsesstykket måles på tværs af fangstredskabets længdeakse.

c)   Trådtykkelse

Fangstposen og forlængelsesstykket skal være fremstillet af polyethylentråd med en tykkelse på højst 6 mm ved enkeltgarn og højst 4 mm ved dobbeltgarn. Denne bestemmelse gælder ikke for den bageste maskerække i fangstposen, hvis den er forsynet med en bindestrikke.

d)   Fremstilling

1.

En fangstpose og et forlængelsesstykke af drejede masker (T90) skal være fremstillet af to paneler, der har samme dimensioner, mindst 50 masker i længderetningen og den ovenfor beskrevne maskeretning, og som er samlet ved hjælp af to sidesømliner.

2.

Antallet af åbne masker i enhver omkreds skal være konstant fra den forreste del af forlængelsesstykket til den bageste del af fangstposen.

3.

På det sted, hvor fangstposen eller forlængelsesstykket er fastgjort til trawlets tilspidsede ende, skal maskeantallet i omkredsen af fangstposen eller forlængelsesstykket være 50 % af den sidste maskerække i trawlets tilspidsede del.

4.

I figur 2 nedenfor er der en illustration af en fangstpose og et forlængelsesstykke.

e)   Omkreds

Maskeantallet i enhver omkreds af fangstposen og forlængelsesstykket, ekskl. maskerne i samlingerne og sømlinerne, må højst være 50.

f)   Samlinger

Forkanten af de paneler, der udgør både fangstpose og forlængelsesstykke, skal være forsynet med en række flettede halvmasker. Fangstposepanelets bagkant skal være forsynet med en fuld række flettede masker, der kan styre bindestrikken.

g)   Fangstposebøje

En fangstposebøje skal være kugleformet og må højst måle 40 cm i diameter. Den skal være fastgjort til bindestikken ved hjælp af bøjerebet.

Figur 2

Image 6

«

(*1)   EUT L 151 af 11.6.2008, s. 5.