(1)

Den 14. august 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse (»undersøgelsen«) vedrørende importen af fladvalsede aluminiumsprodukter (»AFRP'er« eller den »pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller det »pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 5 (2).

(2)

Den 12. april 2021 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/582 (3) (»forordningen om midlertidig told«).

(3)

Kommissionen orienterede den 13. juli 2021 samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Desuden modtog interesserede parter yderligere oplysninger den 13. august 2021 (»første supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger«) og den 3. september 2021 (»anden supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til de endelige og supplerende fremlæggelser af oplysninger.

(4)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Airoldi Metalli S.p.a. (»Airoldi«), Valeo Systèmes Thermiques SAS (»Valeo«) og de forretningsmæssigt forbundne virksomheder samt TitanX Engine Cooling AB (»TitanX«) oplysninger om en ændring af markedsvilkårene, der indtraf efter undersøgelsesperioden (1. juli 2019-30. juni 2020), og fremførte, at sådanne ændringer ville berettige en suspension af foranstaltningerne, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 4.

(5)

Den 28. juli 2021 besluttede Kommissionen på eget initiativ at anmode de interesserede parter i Unionen om senest den 12. august 2021 at fremsætte bemærkninger til muligheden for at suspendere de endelige foranstaltninger i rette tid. De stikprøveudtagne EU-producenter og deres sammenslutning blev også anmodet om at fremlægge oplysninger om visse skadesindikatorer efter undersøgelsesperioden. Der blev modtaget bemærkninger fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, fra European Aluminium Association (»EA«), fra 12 brugere og deres sammenslutning og fra fem importører og deres sammenslutning. De stikprøveudtagne EU-producenter og European Aluminium (»EA«) fremlagde også de ønskede oplysninger vedrørende visse indikatorer. Efter udløbet af fristen for fremsættelse af bemærkninger sendte EA den 20. august 2021 også et brev til Kommissionen, hvori den gav udtryk for sin modstand mod en eventuel suspension af foranstaltningerne. Euranimi og Airoldi fremsatte bemærkninger til EA's brev.

(6)

Den 1. september 2021 oplyste Kommissionen, at den havde til hensigt at suspendere foranstaltningerne i ni måneder fra datoen for deres indførelse, og anmodede parterne om at fremsætte bemærkninger senest den 6. september 2021.

(7)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA, at den tid, der var til at besvare anmodningen om bemærkninger, jf. betragtning 5, var i strid med grundforordningens artikel 6, stk. 2, da de stikprøveudtagne EU-producenter og EA kun fik 15 dage til at svare i stedet for de 30 dage, der er nævnt i den pågældende bestemmelse.

(8)

Kommissionen fandt, at artikel 6, stk. 2, i modsætning til, hvad der gælder i forbindelse med undersøgelser som dem, der er indledt i henhold til grundforordningens artikel 5, artikel 11, stk. 2, eller artikel 11, stk. 3, ikke finder anvendelse i forbindelse med artikel 14, stk. 4, hvor Kommissionen vurderer, om tolden bør suspenderes. Artikel 14, stk. 4, indeholder ingen henvisning til specifikke frister eller andre bestemmelser i grundforordningen i denne henseende. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at fristen for fremlæggelse af de ønskede oplysninger var rimelig i betragtning af det begrænsede omfang (6 åbne spørgsmål og kun et begrænset antal indikatorer sammenlignet med et standardspørgeskema) og den periode, der var omfattet (12 måneder). Desuden forsøgte Kommissionen at imødekomme EU-erhvervsgrenens anmodning om en forlængelse ved at indrømme 2-4 ekstra arbejdsdage (afhængigt af arten af oplysningerne) til de stikprøveudtagne EU-producenter, så de kunne afgive deres fuldstændige besvarelser. På dette grundlag fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen havde tilstrækkelig tid til at fremlægge de ønskede oplysninger, og denne påstand blev afvist.

(9)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA og Elval Halcor S.A. (»Elval«), at de anmodende parter ikke var repræsentative for brugere og importører i Unionen. De fremførte, at en procedure for suspension af antidumpingtold er en anden specifik procedure, som bør nyde godt af de samme proceduremæssige rettigheder og garantier som indledende undersøgelser og fornyede undersøgelser. De hævdede navnlig, at det årlige forbrug af AFRP'er hos de to brugere, der anmodede om suspension af foranstaltningerne, udgjorde mindre end 5 % af EU-markedet, og at en afgørelse om suspension ville være ude af proportioner med deres repræsentativitet på det samlede EU-marked.

(10)

EA hævdede endvidere, at Kommissionen ikke sikrede, at EA blev gjort bekendt med indholdet af disse anmodninger og derfor tilsidesatte sin forpligtelse til at sikre, at alle parter havde adgang til de samme oplysninger rettidigt. EA gjorde navnlig gældende, at anmodningerne enten var indgivet på et sent tidspunkt eller var vage, uden henvisning til artikel 14, stk. 4, og ikke var underbygget af dokumentation. På dette grundlag hævdede EA, at Kommissionens mangel på god forvaltning udelukkede parterne fra muligheden for at tilbagevise visse ansøgeres påstande og således gav sidstnævnte en fortrinsstilling. EA hævdede endvidere, at anmodningerne om suspension skulle have været indgivet til »klageinstansen« for at afgøre, om de opfyldte kriterierne for undersøgelse. På dette grundlag hævdede EA, at den blev behandlet på en diskriminerende måde i strid med artikel 19, stk. 2, da den ikke havde kendskab til anmodningerne.

(11)

Kommissionen afviste på det bestemteste disse påstande. I modsætning til grundforordningens artikel 4, stk. 1, indeholder artikel 14, stk. 4, ingen retlige krav i form af at repræsentere en procentdel eller en part for at anmode om suspension af endelige foranstaltninger. Tværtimod giver denne artikel Kommissionen mulighed for at behandle et sådant spørgsmål på eget initiativ. Som anført i betragtning 5 begyndte Kommissionen at indsamle oplysninger på eget initiativ med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt en suspension som omhandlet i artikel 14, stk. 4, var hensigtsmæssig. Under alle omstændigheder repræsenterer de pågældende brugere og importører langt flere end det, EA fremførte, både overordnet set og med hensyn til andelen af importmængder fra det pågældende land. Endvidere foreskriver artikel 14, stk. 4, ikke, at interesserede parter skal indgive deres anmodning om suspension til »klageinstansen«, og bestemmelsen pålægger heller ikke Kommissionens tjenestegrene at anvende en specifik intern procedure til at afgøre, om elementerne i artikel 14, stk. 4, er opfyldt. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(12)

For så vidt angår adgangen til anmodninger om suspension, giver grundforordningens artikel 14, stk. 4, ikke parterne mulighed for at fremsætte bemærkninger til anmodninger om suspension. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at EA havde rig lejlighed til at fremsætte bemærkninger til den eventuelle suspension af foranstaltningerne efter fremlæggelsen af Kommissionens endelige konklusioner, hvor der blev henvist til en sådan mulighed (se betragtning 367 i den endelige fremlæggelse) og efter Kommissionens anmodning om at fremsætte bemærkninger til muligheden for at suspendere de endelige foranstaltninger, jf. betragtning 5.

(13)

Desuden havde EA også lejlighed til at fremsætte bemærkninger til anmodningerne om suspension efter Airoldis bemærkninger af 30. juli 2021 og Valeos reviderede bemærkninger af 27. august 2021, hvor de anmodede om suspension af foranstaltningerne som nævnt i betragtning 4. Desuden fandt Kommissionen, at disse anmodninger om suspension i realiteten var baseret på andre påstande, som allerede var fremsat af de parter, der fremsatte anmodningerne, i løbet af undersøgelsen. EA havde således rig lejlighed til at fremsætte bemærkninger til disse påstande. Kommissionen bemærkede også, at disse elementer tydede på midlertidige ændrede markedsvilkår, som EU-erhvervsgrenen selv havde taget hensyn til i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 528 i forordningen om endelig told.

(14)

EA tilføjede, at manglen på en korrekt procedure blev forværret af fristen på tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger, og hævdede, at fristen for at fremsætte bemærkninger til dokumentet med fremlæggelse af oplysninger om suspension var i strid med grundforordningens artikel 20, stk. 5. Desuden blev anmodningen om forlængelse af fristen afvist uden behørig begrundelse. EA hævdede, at fristen for at fremsætte bemærkninger burde have været mindst 10 dage.

(15)

Kommissionen fandt, at grundforordningens artikel 20, stk. 5, ikke finder anvendelse i forbindelse med artikel 14, stk. 4. Artikel 14, stk. 4, henviser således ikke til artikel 20, stk. 5, for så vidt angår bemærkninger, og fastsætter i modsætning til andre artikler i grundforordningen ikke det antal dage, der skal gives til høring af EU-erhvervsgrenen. Endvidere kræver artikel 14, stk. 4, blot, at Kommissionen giver EU-erhvervsgrenen en »lejlighed til at fremsætte bemærkninger«, uden at der fastsættes nogen obligatorisk frist i denne henseende. Da EU-erhvervsgrenen havde tre arbejdsdage til sin rådighed, havde den tid til at fremsætte relevante bemærkninger.

(16)

Kommissionen havde allerede i sit spørgeskema af 28. juli anmodet om EU-erhvervsgrenens holdning til muligheden for at suspendere og havde medtaget et afsnit om EU-erhvervsgrenens holdning i sit dokument med fremlæggelse af oplysninger af 1. september. På denne baggrund var det ikke urimeligt at få tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens vurdering af tidligere fremsendte oplysninger og synspunkter. Det var derfor heller ikke retfærdiggjort at forlænge fristen. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(17)

Den 8. september 2021 gentog EA sine betænkeligheder under en høring over for høringskonsulenten og anmodede hende om at foretage en operationel konstatering af, at Kommissionen ved lov ville blive forhindret i at træffe en sådan afgørelse om suspension på nuværende tidspunkt på grund af betydelige procedurefejl samt materielle fejl i udkastet til afgørelse. Efter en kontradiktorisk høring konkluderede høringskonsulenten, at grundforordningens artikel 14, stk. 4, ikke indeholdt specifikke frister eller procedureregler, som angiveligt var blevet overtrådt. Hun bemærkede, at EA klart havde haft kendskab til en eventuel suspension efter modtagelsen af det spørgeskema, der blev sendt den 28. juli. Hun anbefalede også, at Kommissionen indfører et effektivt system til overvågning efter en afgørelse, således at Kommissionen kan reagere hurtigt, hvis omstændighederne ændrer sig.

(18)

Den 11. oktober 2021 indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 (4) (»forordningen om endelig told«) en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina Antidumpingtoldsatserne varierer fra 14,3 % til 24,6 %.

(19)

Efter på grundlag af de foreliggende oplysninger at have fastslået, at indførelsen af antidumpingtold var berettiget, undersøgte Kommissionen yderligere, om suspensionen af antidumpingforanstaltningerne over for den pågældende vare var berettiget i betragtning af betingelserne i grundforordningens artikel 14, stk. 4.

(20)

Ifølge artikel 14, stk. 4, i grundforordningen kan antidumpingforanstaltninger suspenderes, hvis det er i Unionens interesse, og hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen.

(21)

Den undersøgelse, der førte til forordningen om endelig told, viste, at importen fra Kina i den betragtede periode (2017-juni 2020) var steget med 70 % og havde ført til betydelige tab af produktion (-11 %), salg (-14 %), markedsandel (-3 %) og rentabilitet (fra 3,1 % i 2017 til -1,8 % i undersøgelsesperioden) for EU-erhvervsgrenen. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten.

(22)

Anden halvdel af undersøgelsesperioden faldt også sammen med covid-pandemien, hvor der var en afmatning af økonomien, hvilket førte til et fald i efterspørgslen og et deraf følgende fald i EU-erhvervsgrenens kapacitet, produktion og salg. Kommissionen fandt imidlertid, at dette element ikke svækkede årsagssammenhængen mellem væsentlig skade og dumpingimport, fordi dumpingimporten med oprindelse i Kina allerede var steget betydeligt mellem 2017 og 2019, før covid-pandemien, og havde ført til en forværring af langt de fleste skadesindikatorer. I forbindelse med undersøgelsen konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre endelig told på importen af AFRP'er med oprindelse i Kina. Kommissionen bemærkede navnlig, at de elementer, der forelå på daværende tidspunkt, tydede på en midlertidig situation efter covid, der havde en indvirkning på priserne, og at en sådan genopretning ikke kunne forudses, og at det krævede en vis tid, før markedet kunne tilpasse sig, indtil den økonomiske genopretning og væksten ville normalisere sig, og udbud og efterspørgsel ville være i balance igen.

(23)

Analysen af de supplerende oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om for i rette tid at undersøge muligheden for at suspendere tolden, viste, at EU-erhvervsgrenens situation efter undersøgelsesperioden forbedredes betydeligt. I første halvår af 2021 steg EU-producenternes salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne parter med over 55 % i forhold til undersøgelsesperioden og med 34 % i forhold til 2017, hvilket var det bedste år i den betragtede periode. Produktionsmængden og produktionskapaciteten udviklede sig også positivt i samme periode med stigninger på henholdsvis 11 % og 25 % i forhold til 2017. De gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 2,4 % i første halvår af 2021 i forhold til 2017 og med 6,5 % i forhold til undersøgelsesperioden. Rentabiliteten nåede op på 1,9 % i første halvår af 2021, mens EU-erhvervsgrenen led tab i undersøgelsesperioden (-1,8 %). En række interesserede parter fremlagde også dokumentation for, at EU-producenterne ikke kunne levere de ønskede varer, fordi de havde opbrugt deres ordrekapacitet for 2021 og i hvert fald første halvår af 2022. På dette grundlag bemærkede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation generelt er blevet bedre efter undersøgelsesperioden.

(24)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA, at EU-erhvervsgrenen stadig led væsentlig skade ud fra den fortjeneste, der blev opnået i 2021. Desuden pegede EA og Elval på Valeo-koncernens (5) resultater for første halvår af 2021 (med hensyn til EBITDA, salg, likviditet, ordretilgang) og dens udsigter for 2021. På dette grundlag hævdede de, at brugerindustrien er i en sund tilstand, hvilket står i kontrast til EU-erhvervsgrenen og dens langt mere skrøbelige situation.

(25)

I den forbindelse fandt Kommissionen, at vurderingen af EU-erhvervsgrenens skadessituation efter undersøgelsesperioden var baseret på en vurdering af de forskellige skadesindikatorer, der er omhandlet i betragtning 23, og ikke kun af fortjenstniveauet. I det foreliggende tilfælde viste alle de indikatorer, for hvilke Kommissionen anmodede om oplysninger for perioden efter undersøgelsesperioden, en betydelig forbedring, når første halvår af 2021 blev sammenlignet med undersøgelsesperioden. Det samme gælder ved sammenligning af data for første halvår 2021 med data for 2017 med undtagelse af kapacitetsudnyttelsesgrad og rentabilitet. Kommissionen bemærkede, at rentabiliteten ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen havde begyndt en positiv tendens siden slutningen af undersøgelsesperioden, lå over 2018-niveauet og gradvist nærmede sig 2017-fortjenstniveauet, som var det højeste i den betragtede periode. På denne baggrund er det usandsynligt, at den positive tendens med hensyn til fortjeneste ville blive hæmmet af suspensionen af foranstaltningerne.

(26)

Kommissionen fandt, at henvisningen til Valeo-gruppens resultater og udsigter var uhensigtsmæssig, da de tilsvarende data ikke udelukkende vedrørte den sektor, der anvendte den undersøgte vare, eller EU's aktiviteter. Desuden fandt Kommissionen ikke, at Valeo-koncernens resultater var repræsentative for brugerindustrien, som omfatter økonomiske aktører i mange andre sektorer (bygge- og anlægsvirksomhed, emballage og andre industrielle anvendelser). Kommissionen bemærkede også, at det var i strid med EA's påstand i betragtning 9 at anse Valeo Group for at være repræsentativ for brugerindustrien. På dette grundlag afviste Kommissionen denne påstand.

(27)

Analysen af de bemærkninger, som er modtaget fra de forskellige parter efter Kommissionens anmodning, viste, at udviklingen efter undersøgelsesperioden skyldtes flere faktorer.

(28)

Efterspørgslen i og uden for Unionen steg som følge af den økonomiske genopretning efter covid. Desuden henvendte brugere, der plejede at købe fra Kina, sig til EU-erhvervsgrenen efter indledningen af undersøgelsen, hvilket førte til en yderligere stigning i efterspørgslen.

(29)

Selv om EU-erhvervsgrenen øgede sin kapacitet efter undersøgelsesperioden, har den ikke været i stand til at imødekomme den øgede efterspørgsel i de seneste måneder, til dels på grund af den tidligere neddrosling af kapaciteten. Desuden var perioden efter undersøgelsesperioden kendetegnet ved en midlertidig mangel på halvfabrikata af aluminium og primær aluminium (strejke, produktionsstop i eller uden for Unionen, stor efterspørgsel efter russiske slabs af aluminium).

(30)

Alt i alt medførte de midlertidigt ændrede markedsvilkår i første halvår af 2021 en uligevægt mellem udbud og efterspørgsel. I praksis førte dette til betydeligt længere leveringstider (fra 4-12 uger i normale tider til 6-10 måneder) og en betydelig stigning i priserne på fladvalsede aluminiumsprodukter som følge af stigningen i LME-aluminiumsprisen (over 10 % mellem undersøgelsesperioden og den efterfølgende 12-måneders periode), aluminiumspristillægget (over 13 % mellem undersøgelsesperioden og den efterfølgende 12-måneders periode) og forarbejdningsgebyrerne. Stigningen i aluminiumspristillægget blev også påvirket af meddelelsen om, at der blev indført en eksportafgift på 15 % på russisk primær aluminium.

(31)

Kommissionen tog imidlertid følgende forhold i betragtning:

(32)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA, at de data, som suspensionsafgørelsen blev truffet på grundlag af, ikke var blevet verificeret og ikke fandtes i de sagsakter, som de interesserede parter havde adgang til.

(33)

Kommissionen fandt, at de foreliggende oplysninger, herunder bemærkningerne om muligheden for at suspendere de endelige foranstaltninger, der blev fremlagt efter Kommissionens anmodning om oplysninger, jf. betragtning 5, ikke gav anledning til tvivl med hensyn til situationen efter undersøgelsesperioden på EU-markedet og de midlertidigt ændrede markedsvilkår. Disse bemærkninger og den dokumentation, der er knyttet hertil, såsom en erklæring fra en vigtig EU-producent med hensyn til salgsmængde om, at denne ikke midlertidigt kunne opfylde sine kontraktlige forpligtelser, understøttede de samarbejdsvillige parters påstande. De bekræftede faktisk kun undersøgelsesresultaterne, der tydede på en midlertidig ubalance mellem udbud og efterspørgsel efter undersøgelsesperioden, som EU-erhvervsgrenen havde regnet med (jf. betragtning 528 i forordningen om endelig told). På dette grundlag fandt Kommissionen, at dens afgørelse var baseret på pålidelige kendsgerninger, og afviste denne påstand. Under alle omstændigheder er der ingen absolut forpligtelse til at foretage kontrol på stedet for at acceptere de fremlagte data, hvis Kommissionen er i stand til at forvisse sig om, at de er pålidelige.

(34)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA og Elval, at der ikke var nogen ubalance mellem udbud og efterspørgsel. EA og Elval fremførte i den forbindelse, at stigningen i produktion, kapacitet og salg i Unionen i perioden efter undersøgelsesperioden viste, at EU-erhvervsgrenen havde været i stand til at forsyne markedet. EA hævdede også, at sådanne tal kvantificerede stigningen i udbuddet og den kapacitet, der var til rådighed til endnu større udbud. På dette grundlag hævdede EA, at Kommissionens konklusion i betragtning 29 om, at EU-erhvervsgrenen »ikke har været i stand til at imødekomme den øgede efterspørgsel i de seneste måneder«, ikke blev underbygget af de kendsgerninger i sagsakterne, som afgørelsen om suspension er baseret på.

(35)

EA hævdede navnlig, at Kommissionens vurdering, jf. betragtning 29, af, at EU-erhvervsgrenen tidligere havde reduceret sin kapacitet, var i modstrid med konklusionerne i tabel 6 i forordningen om endelig told, der tydede på et lille fald i kapaciteten mellem 2018 og undersøgelsesperioden. På dette grundlag hævdede den, at Kommissionens konklusion var baseret på et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til udviklingen i EU-produktionskapaciteten, og at produktionskapaciteten var steget med yderligere 15 % efter undersøgelsesperioden, hvilket førte til en uudnyttet kapacitet på 490 000 ton på årsbasis. EA hævdede desuden, at der findes mange andre forsyningskilder end Kina.

(36)

Kommissionen var af flere grunde uenig i EA's påstande. For det første vedrørte den indberettede kapacitet for den betragtede periode og navnlig undersøgelsesperioden den teoretiske kapacitet. Den teoretiske kapacitet var højere end den aktive/bemandede kapacitet, da den ikke tog hensyn til reduktioner i den faktiske kapacitet forårsaget af f.eks. faldet i beskæftigelsen som følge af covid-19-pandeminedlukninger og som rapporteret af visse store EU-producenter. EU-erhvervsgrenen rapporterede navnlig, at den reducerede antallet af skiftehold under covid-19-pandemien, mens det, da efterspørgslen steg igen, tog virksomhederne længere tid til at genansætte og uddanne det nødvendige personale med henblik på at udnytte den disponible kapacitet. For det andet skyldes ubalancen mellem udbud og efterspørgsel, jf. betragtning 31, også manglen på halvfabrikata af aluminium og primær aluminium, hvilket reducerer den faktiske disponible kapacitet. For det tredje erkendte EU-erhvervsgrenen selv, at der var en midlertidig ubalance mellem udbud og efterspørgsel, jf. betragtning 528 i forordningen om endelig told. Denne midlertidige ubalance blev også bekræftet af flere interesserede parter i deres svar på anmodningerne om oplysninger vedrørende suspension og i deres bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, idet de rapporterede, at leveringstiderne var steget betydeligt efter undersøgelsesperioden, og at EU-producenterne havde opbrugt deres ordrekapacitet i 2021 og i mindst første halvdel af 2022 (jf. betragtning 23 og 30). Nogle af ovennævnte elementer, såsom længere leveringstider, bekræftes også af uafhængige markedskilder (6). For det fjerde tyder de foreliggende oplysninger ikke på, at der findes uudnyttet kapacitet i andre lande, og EA fremlagde ingen dokumentation i denne henseende. På dette grundlag fandt Kommissionen, at dens konklusion vedrørende ubalancen mellem udbud og efterspørgsel var korrekt, og afviste EA's påstand.

(37)

EA anfægtede også Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen ikke havde været i stand til at imødekomme den øgede efterspørgsel i de seneste måneder. EA henviste navnlig til det øgede ordreindtag for alle AFRP'er (herunder varer, der ikke er omfattet af undersøgelsen) ultimo 2020/primo 2021, og til stigningen i produktionsmængden og leverancerne i 1. og 2. kvartal 2021 for den undersøgte vare. Den fremførte også, at ordreindtaget siden 2. kvartal 2021 var faldet til et niveau tæt på 1.kvartal 2020, og at dette tydede på en stabilisering af efterspørgslen, og at denne indikator var det bedste skøn i sagen vedrørende hurtige ændringer i efterspørgslen efter undersøgelsesperioden. På dette grundlag hævdede den, at EU-erhvervsgrenen havde været i stand til hurtigt at reagere på den økonomiske genopretning efter covid og imødekomme den øgede efterspørgsel.

(38)

I den forbindelse skal det for det første erindres, at omfanget af det ordreindtag, som EA henviser til, dækker en meget bredere varedækning og et bredere geografisk anvendelsesområde end det, der er omfattet af denne undersøgelse. Det kan derfor ikke sammenlignes direkte med udviklingen i produktionen og salget af den undersøgte vare. Navnlig udgør den tilsvarende mængde af ordreindtag ca. to gange EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde af den undersøgte vare i Unionen. På dette grundlag fandt Kommissionen, at det var meningsløst at sammenligne indikatorer, der er så meget forskellige med hensyn til varedækning og geografisk anvendelsesområde og mængde. På grund af forskellen med hensyn til varedækning og geografisk anvendelsesområde og mængde, blev henvisningen til udviklingen i ordreindtaget i 2. kvartal 2021, dvs. en fremadrettet indikator vedrørende produktion og leverancer i fremtiden, der skal begrunde EU-erhvervsgrenens evne til at levere den undersøgte vare i perioden efter undersøgelsesperioden, således ikke anset for hensigtsmæssig.

(39)

Kommissionen fandt endvidere, at EA's påstand om, at EU-erhvervsgrenen kunne opfylde den nuværende efterspørgsel i de seneste måneder, var i modstrid med EA's udtalelse, der er nævnt i betragtning 528 i forordningen om endelig told, om, at der var en midlertidig ubalance mellem udbud og efterspørgsel, og med de omfattende beviser i sagen, der peger i retning af længere leveringstider, det umulige i at gå videre end kontraktmæssige aftaler og det forhold, at visse EU-producenter ikke havde mere ordrekapacitet i 2021 og første halvdel af 2022. På dette grundlag afviste Kommissionen EA's påstand.

(40)

Efter fremlæggelsen af oplysninger rejste EA tvivl om Kommissionens konklusion om, at leveringstiderne var steget, jf. betragtning 30, og spurgte, hvilken kilde der var blevet anvendt til at nå frem til denne konklusion. EA fremførte også, at EU-erhvervsgrenen ikke var blevet anmodet om at fremlægge sådanne oplysninger og ikke fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til disse påstande.

(41)

I den forbindelse pegede de bemærkninger, som de interesserede parter havde adgang til, og som var fremlagt af visse brugere og importører efter Kommissionens anmodning som nævnt i betragtning 5, på længere leveringstider. Nogle af dem blev også understøttet af følsomt bevismateriale i form af e-mailudvekslinger og blev bekræftet i CRU's publikation af 5. august 2021 om aluminiumsprodukter. På dette grundlag fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen havde haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til andre parters bemærkninger. EU-erhvervsgrenen fremlagde imidlertid ikke dokumentation, der anfægtede, at disse leveringstider var blevet længere Tværtimod havde EU-erhvervsgrenen allerede anerkendt eksistensen heraf, jf. betragtning 528 i forordningen om endelig told. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(42)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA og Elval, at udviklingen i aluminiumsprisen og aluminiumspristillægget kun delvis var afspejlet i den gennemsnitlige salgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, og at EU-erhvervsgrenen havde absorberet en del af prisstigningen, og at en stigning på 2,4 % ved en sammenligning mellem 2017 og første halvår 2021 var rimelig og ikke kunne begrunde en konklusion om, at der var tale om ændrede markedsvilkår.

(43)

Kommissionen var enig i, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud havde overvæltet stigningen i aluminiumsprisen og aluminiumspristillægget på sine kunder. For at kunne foretage en meningsfuld sammenligning af priserne efter undersøgelsesperioden med de priser, der fandtes i undersøgelsesperioden, fandt Kommissionen imidlertid, at sammenligningen navnlig burde foretages mellem undersøgelsens afslutning og den seneste periode. På dette grundlag beregnede Kommissionen som nævnt i betragtning 23 en prisstigning på 6,5 % mellem undersøgelsesperioden og første halvår af 2021. I betragtning af at gennemsnittet i undersøgelsesperioden var højere end prisen ved udgangen af undersøgelsesperioden i lyset af udviklingen i LME, blev den konservative prisstigning på 6,5 % anset for at være betydelig. Da størstedelen af salget finder sted i henhold til langfristede kontrakter, blev det desuden vurderet, at en sådan prisstigning ikke fuldt ud afspejlede omfanget af den prisstigning, der kunne forventes i betragtning af de oplysninger om prisstigninger, som forskellige interesserede parter havde fremlagt. På dette grundlag fandt Kommissionen, at den beregnede prisstigning berettigede en konklusion om, at der var tale om midlertidigt ændrede markedsvilkår og afviste EA's påstand.

(44)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA, at Kommissionen havde vurderet efterspørgsels- og udbudssituationen for AHEX AFRP'er for perioden 2021-2026, og at en sådan vurdering så meget desto mere omfattede en undersøgelse af situationen efter undersøgelsesperioden, hvor den forventede efterspørgsel kunne absorberes af EU-erhvervsgrenens forventede kapacitet og forventede import fra tredjelande.

(45)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som nævnt i betragtning 56 i forordningen om endelig told anerkendte EU-erhvervsgrenen selv, at der var midlertidige kapacitetsproblemer forbundet med den pludselige og kraftige genopretning efter covid-19. Desuden fremlagde brugere i AHEX AFPR-sektoren dokumentation i forbindelse med både hovedundersøgelsen og suspensionsundersøgelsen, der tydede på, at der var en midlertidig ubalance mellem udbud og efterspørgsel efter undersøgelsesperioden. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(46)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at markedsvilkårene faktisk ændrede sig efter den betragtede periode i forordningen om endelig told. De ændrede markedsvilkår var dog midlertidige (i modsætning til strukturelle ændringer), og det er sandsynligt, at udbud og efterspørgsel vil tilpasse sig igen efter den midlertidige suspension af foranstaltningerne.

(47)

Den betydelige stigning i EU-erhvervsgrenens salg har ført til en betydelig stigning i markedsandelen, idet importen fra Kina er faldet betydeligt. I betragtning af efterspørgselsniveauet, det forhold, at mange brugere har skiftet til EU-erhvervsgrenen, og kontrakternes karakter (meget få spotordrer) er det usandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil miste betydelige aktiviteter til kinesiske eksportører, hvis foranstaltningerne suspenderes i 9 måneder.

(48)

Kommissionen fandt desuden, at suspensionen på 9 måneder om nødvendigt ville give brugere, der anmodede om udelukkelse af visse varer, en yderligere periode til at (gen)validere EU-producenter og sikre en gnidningsløs overgang fra en kinesisk forsyningskilde til en EU-forsyningskilde.

(49)

Selv om erhvervsgrenen endnu ikke nåede op på det fortjenstniveau, der blev opnået i 2017, vil den positive tendens, der blev indledt i 2021, sandsynligvis fortsætte i en periode, indtil markedsvilkårene tilpasser sig situationen efter covid-19. Faktisk var EU-erhvervsgrenens ordreindtag (7) på årsbasis i første kvartal af 2021 på sit højeste niveau siden 2015. Ordreindtaget på årsbasis i andet kvartal af 2021 var lavere end første kvartal, men stadig på samme niveau som 2017/2018. Som nævnt i betragtning 23 oplyste flere EU-producenter desuden ifølge oplysninger fra flere brugere, at de allerede havde fulde ordrebøger indtil i hvert fald første halvår af 2022. Dette er betryggende for EU-erhvervsgrenens aktivitetsniveau i de kommende måneder. Da størstedelen af salget finder sted i henhold til kontrakter med prismekanismer, vil EU-erhvervsgrenens indtægtsniveau desuden ikke blive påvirket af stigende import med oprindelse i Kina i perioden med suspension af foranstaltningerne, da sådanne mængder vil dække efterspørgsel, som i vid udstrækning ikke i øjeblikket kan imødekommes af EU-erhvervsgrenen. Hvad angår prisudviklingen på råvarer og færdigvarer, fandt Kommissionen endelig, at de prisfastsættelsesmekanismer, der finder anvendelse i langt de fleste kontrakter, ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen om nødvendigt at overvælte prisstigninger på deres købere. Den udbredte anvendelse af risikoafdækningsmekanismer for at tage hensyn til prisudviklingen på råvarer er en anden garanti for, at EU-erhvervsgrenen ikke vil lide væsentligt som følge af prisudsving på råvarer. Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenens samlede resultater i de kommende måneder ikke ville blive påvirket af suspensionen af foranstaltningerne.

(50)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA, at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn ved at suspendere foranstaltningerne gennem en forhastet undersøgelsesproces, der tilsidesatte reglerne om fair behandling, god forvaltning og kontrol af de faktiske omstændigheder. EA fandt desuden, at den overhængende skade for EU-erhvervsgrenen klart kunne forudses, da EU-producenterne ville være nødt til at sænke deres priser til tabsgivende niveauer for at konkurrere med dumpingimporten fra Kina og miste markedsandele til producenter i Kina. EA hævdede også, at suspensionen ville hindre udnyttelsen af EU-erhvervsgrenens uudnyttede produktionskapacitet, skabe usikkerhed og manglende synlighed, hvilket ville udløse en revision af investeringsbeslutningerne og føre til færre arbejdspladser, mindre omsætning og mindre fortjeneste. Til støtte for denne påstand fremlagde EA en erklæring fra en EU-producent om et påstået pristilbud på en leverance i januar 2022.

(51)

Kommissionen var uenig i EA's påstand om, at den havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn og havde tilsidesat reglerne om fair behandling, god forvaltning og kontrol af de faktiske omstændigheder. I den forbindelse henvises der til betragtning 9-14, hvor Kommissionen tilbageviste påstandene om interesserede parters rettigheder, og til betragtning 33 for så vidt angår kontrolaspekterne.

(52)

For så vidt angår vurderingen af de faktiske omstændigheder bemærkede Kommissionen, at EA hverken anfægtede eller fremlagde dokumentation, der underminerer Kommissionens argumentation, der er nævnt i betragtning 47-49, med hensyn til sandsynligheden for fornyet skade i suspensionsperioden. Hvad angår den påstående forventede overhængende skade, jf. betragtning 49, fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens ikke ville blive påvirket af stigende import med oprindelse i Kina i perioden med suspension af foranstaltningerne, da sådanne mængder ville dække efterspørgsel, som i vid udstrækning ikke i øjeblikket kan imødekommes af EU-erhvervsgrenen. Desuden fandt Kommissionen, at erklæringen fra en EU-producent ikke var en indikation af indvirkningen på EU-erhvervsgrenen som helhed i suspensionsperioden.

(53)

Det er vigtigt at bemærke, at suspensionen af foranstaltningerne er tidsbegrænset til en periode på ni måneder, og at foranstaltningerne hurtigt kan genindføres, hvis import med oprindelse i Kina indføres i Unionen i øgede mængder og forvolder EU-erhvervsgrenen skade. På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist.

(54)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Elval, at afgørelsen om suspension var i modstrid med konklusionerne i den endelige fremlæggelse af oplysninger. I den endelige fremlæggelse af oplysninger konkluderedes det, at EU-producenterne allerede havde lidt skade i en betydelig periode. Efter Elvals opfattelse ville beslutningen om at suspendere importen fra Kina give mulighed for import fra Kina og ville forårsage betydelig skade på forsyningskæden i fremtiden.

(55)

Kommissionen fandt, at denne påstand var ubegrundet, da analyseperioden for hovedundersøgelsen (2017-juni 2020) og suspensionsafgørelsen (juli 2020-juni 2021) var forskellige, og Kommissionen kunne derfor nå frem til forskellige konklusioner på grundlag af de oplysninger, der blev taget i betragtning i hver periode. Som nævnt i betragtning 47-49 konkluderede Kommissionen desuden, at EU-erhvervsgrenens overordnede resultater i de kommende måneder på grundlag af de positive tendenser, der blev observeret for perioden juli 2020-juni 2021, ikke ville blive påvirket af suspensionen af foranstaltningerne. I mangel af mere specifikke elementer i denne forbindelse blev denne påstand afvist.

(56)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er sandsynlighed for fornyet skade i de 9 måneder, hvis foranstaltningerne suspenderes.

(57)

I forlængelse af Kommissionens opfordring til at fremsætte bemærkninger til den eventuelle suspension af foranstaltningerne hævdede EU-erhvervsgrenen, at stigningen i efterspørgslen var midlertidig, og at der var tegn på økonomisk afmatning, navnlig i bilsektoren. EU-erhvervsgrenen fremførte også, at suspensionen af foranstaltningerne ville føre til massiv lageropbygning og undergrave foranstaltningernes afhjælpende virkninger. Den hævdede derfor, at suspensionen af foranstaltningerne ville bringe den påbegyndte genopretningsindsats i fare.

(58)

I betragtning af udviklingen i EU-erhvervsgrenens vigtigste skadesindikatorer efter undersøgelsesperioden, den forventede kapacitetsudnyttelse og ordrebøgerne fandt Kommissionen, at suspensionen ikke forventes at skade EU-erhvervsgrenen eller bringe den påbegyndte genopretningsindsats i fare.

(59)

I betragtning af det nuværende høje prisniveau og den store efterspørgsel i og uden for Unionen fandt Kommissionen desuden, at der kun var begrænset risiko for lageropbygning af importvarer fra Kina. Den betydelige stigning i omkostningerne til godstransport ad søvejen, som fulgte efter genopretningen efter COVID, gør det også mindre attraktivt at opbygge lagre.

(60)

Og vigtigst af alt gælder det, at hvis importen med oprindelse i Kina indføres til Unionen i forøgede mængder og forvolder EU-erhvervsgrenen skade, kan foranstaltningerne hurtigt genindføres i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4. Kommissionen vil overvåge udviklingen i importen af den pågældende vare og straks reagere på relevant vis på eventuelle ændringer i den situation, der er beskrevet i denne afgørelse.

(61)

I den forbindelse vil adgangen til det åbne dossier via TRON fortsat være tilgængelig efter vedtagelsen af udkastene til gennemførelsesretsakter for at give mulighed for rettidig fremlæggelse af nye oplysninger.

(62)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA, at Kommissionen havde undladt at fastslå, at det var i Unionens interesse at suspendere de endelige antidumpingforanstaltninger ved at vurdere konsekvenserne af at anvende eller undlade at anvende foranstaltningerne i EU-erhvervsgrenens egen interesse og i brugernes interesser i aftagerleddet. EA hævdede endvidere, at ethvert forsøg på at afhjælpe denne åbenbare retlige fejl i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 14, stk. 4, ville være vilkårligt og i strid med en fair behandling.

(63)

Kommissionen var uenig. En vurdering i henhold til artikel 14, stk. 4, vedrører i sagens natur en vurdering af Unionens interesser. I denne forbindelse vurderede Kommissionen Unionens interesser ved at afveje brugernes interesser i aftagerleddet på grundlag af de elementer, der er nævnt i betragtning 30 og 48, og EU-erhvervsgrenens interesser som nævnt i betragtning 49 og 54 vedrørende sandsynlighedsanalysen. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at suspensionen af foranstaltningerne ville være i Unionens interesse. Kommissionen foretog derfor en analyse af Unionens interesser som krævet i artikel 14, stk. 4. Der henvises også til tidligere afgørelser om suspension (8), hvor Kommissionen fulgte samme fremgangsmåde. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(64)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA, at der ikke var noget retligt krav om at suspendere opkrævningen af tolden på samme dato som indførelsen af told som følge af afslutningen af den undersøgelse, der blev indledt i henhold til grundforordningens artikel 5. I samme forbindelse hævdede EA, at en sådan praksis svækkede dens rettigheder som interesseret part.

(65)

Kommissionen var enig i udgangspunktet for EA's påstand. I henhold til artikel 14, stk. 4, har Kommissionen en skønsbeføjelse med hensyn til, hvornår den beslutter at suspendere foranstaltninger. Der er derfor ingen forpligtelse til at suspendere på samme dag, som den undersøgelse, der førte til indførelsen af told, afsluttes. Denne skønsbeføjelse er imidlertid heller ikke til hinder for, at Kommissionen suspenderer foranstaltningerne samme dag, som de indføres. Kommissionen fandt med andre ord, at den, forudsat at betingelserne i artikel 14, stk. 4, er opfyldt, har fuld skønsbeføjelse med hensyn til de tidsmæssige aspekter med hensyn til tiltag i denne forbindelse. På samme måde og som nævnt i betragtning 8 fandt Kommissionen, at fristerne for bemærkninger var rimelige, og at EA's rettigheder som interesseret part ikke var blevet forringet.

(66)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog EA, at afgørelsen om suspension ikke var begrundet i Unionens interesser, og hævdede, at hovedbegrundelsen for afgørelsen om suspension syntes at være viljen til at finde en alternativ tilgang til ikke at imødekomne anmodninger fra flere brugere om at udelukke visse underkategorier af AFRP'er fra varedækningen. EA henviste i denne forbindelse til Valeos anmodning om suspension. EA hævdede endvidere, at suspensionen ville åbne markedet for levering af dumpingvarer, ikke kun for de varer, for hvilke der blev ansøgt om udelukkelse, men også for andre varer omfattet af varedækningen.

(67)

Kommissionen var ikke enig i EA's påstand. Som nævnt i betragtning 63 er Kommissionens beslutning om at suspendere foranstaltningerne faktisk begrundet i hensynet til Unionens interesser, som er baseret på midlertidigt ændrede markedsvilkår og manglende sandsynlighed for fornyet skade ved suspension af foranstaltningerne. Kommissionen bemærkede endvidere, at den midlertidige ændring i markedsvilkårene ikke udelukkende gjaldt visse produktunderkategorier af AFRP'er, men på AFRP-markedet som helhed. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(68)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EA og Elval, at suspensionen ville sende et signal om, at Kommissionen ikke afskrækker importen af aluminium med et højt CO2-fodaftryk til fordel for mere miljøvenlige EU-producenter, og at denne afgørelse bringer EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at opfylde målene i den grønne pagt i fare som følge af tab af investeringer.

(69)

Kommissionen var uenig i EA's påstand og fandt, at beslutningen om at suspendere foranstaltningerne var i Unionens interesse for at håndtere midlertidigt ændrede markedsvilkår og sikre, at der igen ville komme balance mellem udbud og efterspørgsel på kort sigt. På dette grundlag fandt Kommissionen ikke, at suspensionen ville bringe den indsats, som EU-erhvervsgrenen og EU-erhvervsgrenen for AFRP har gjort, i fare, navnlig fordi Kommissionen som nævnt i betragtning 54 konkluderede, at der ikke var sandsynlighed for fornyet skade som følge af den midlertidige suspension af foranstaltningerne. Desuden vil suspensionsafgørelsen blive nøje overvåget for straks at blive ophævet, hvis en sådan suspension anvendes til at øge importmængderne på en måde, der vil påføre EU-erhvervsgrenen yderligere skade i suspensionsperioden. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(70)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gav brugerne Valeo, TitanX, Airoldi og TDK Hungary Components Kft (»TDK HU«), den stikprøveudtagne eksporterende producent Xiamen Xiashun Aluminium Foil Co., Ltd. (»Xiamen Xiashun«), European Association of Non-Integrated Metal Importers (Euranimi) og importøren O. Wilms GMBH (»Nilo«) udtryk for deres støtte til suspension af foranstaltningerne.

(71)

Flere af disse parter kritiserede suspensionens varighed på ni måneder og fremførte, at der vil være behov for mere tid til at håndtere de midlertidige markedsvilkår, der er beskrevet i betragtning 30-31, da de sandsynligvis ikke vil blive løst inden for ni måneder. De gjorde navnlig gældende, at de pågældende vilkår måske ikke er midlertidige, men kan fortsætte længe efter fristen på ni måneder. Kommissionen bemærkede, at varigheden på ni måneder er den maksimale periode, der er fastsat i grundforordningens artikel 14, stk. 4. Kun hvis alle betingelserne i samme artikel stadig er opfyldt efter denne periode, kan varigheden forlænges yderligere.

(72)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Xiamen Xiashun, at forslaget om suspension og navnlig Kommissionens konklusioner i betragtning 30 vedrørende den nuværende ubalance mellem udbud og efterspørgsel på EU-markedet bekræfter, at der burde have været foretaget en segmentspecifik analyse af folieruller, og at folieruller derfor burde udelukkes fra de endelige foranstaltningers varedækning. Kommissionen henviste først til sine konklusioner i afsnit 2.2.8 i forordningen om endelig told, hvor den fandt, at en segmentspecifik analyse ikke var berettiget, og afviste anmodningen om udelukkelse af produktet. Den nuværende ubalance mellem udbud og efterspørgsel, som Kommissionen har konstateret, vedrører den undersøgte vare som helhed og ikke en bestemt varetype, såsom folieruller, og perioden efter undersøgelsesperioden blev ikke analyseret i den endelige forordning. Kommissionen fastslog endvidere, at den pågældende ubalance kun var midlertidig og derfor bedst kan afhjælpes ved at suspendere foranstaltningerne. Denne påstand blev derfor afvist.

(73)

Efter fremlæggelsen af oplysninger var flere brugere og importører enige i Kommissionens konklusioner vedrørende den konstaterede midlertidige ændring i markedsvilkårene, jf. betragtning 23-28, dens vurdering af den begrænsede risiko for lageropbygning (betragtning 59) og dens konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet skade i suspensionsperioden (betragtning 54). Flere brugere henviste navnlig til, at der er indgået nye langfristede kontrakter med EU-producenter efter undersøgelsesperioden, hvilket sammen med de andre positive tendenser på markedet (øget efterspørgsel og kapacitetsudnyttelsesgrad og forbedret rentabilitet) ville forhindre fornyet skade. Desuden udtrykte flere brugere tvivl om, hvorvidt EU-erhvervsgrenen vil få yderligere kapacitet til rådighed i suspensionsperioden, og de fremførte også, at den pågældende periode muligvis ikke er tilstrækkelig til at afslutte valideringsprocessen.

(74)

Med hensyn til konklusionerne om yderligere kapacitet fandt Kommissionen, at den tilsyneladende afmatning i automobilsektoren i de kommende måneder ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at afsætte mere kapacitet til produktion af den undersøgte vare og dermed gøre det muligt at genskabe balancen mellem udbud og efterspørgsel.

(75)

Med hensyn til påstanden om, at der ikke er tilstrækkelig tid til at afslutte valideringsprocessen, bemærkede Kommissionen, jf. betragtning 133 i forordningen om endelig told, at visse større brugere ikke ventede på suspensionen af foranstaltningerne til at begynde at skifte fra kinesiske leverandører til EU-producenter og derfor har indledt (gen)valideringen af EU-producenter. Desuden henviste Kommissionen til sine konklusioner i betragtning 136 og 137 i forordningen om endelig told vedrørende henholdsvis forekomsten af ækvivalente legeringer og tostrenget indkøbsstrategi. Desuden køber de fleste brugere de fleste af deres AFRP'er i Unionen og har derfor allerede et forretningsmæssigt forhold til en eller flere EU-producenter. Disse elementer understøtter konklusionen om, at suspensionsperioden vil give mulighed for et gnidningsløst skift fra leverandører fra Kina til EU-producenter med hensyn til validering eller genvalidering af EU-producenter. Derfor vil (gen)valideringen sandsynligvis tage kortere tid end en fuldt udbygget ny valideringsproces. Denne påstand blev derfor afvist.

(76)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede TDK HU, at problemet med manglende kapacitet for så vidt angår den undersøgte vare, der anvendes til fremstilling af elektrolytkondensatorer af aluminium, vil forblive efter nimånedersperioden, da der i øjeblikket ikke er nogen EU-produktion af denne specifikke varetype. Det er desuden usandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at etablere en sådan kapacitet, og valideringsprocessen kan tage lang tid. Kommissionen bemærkede, at konklusionerne i betragtning 217-240 i forordningen om endelig told også gælder for konklusionerne i denne afgørelse. Der er navnlig ikke fremlagt ny dokumentation med henblik på at ændre konklusionerne heri om, at Kommissionen i mangel af spørgeskemabesvarelser og den nødvendige dokumentation ikke var i stand til at foretage en meningsfuld vurdering af TDK HU's og de øvrige berørte parters påstande på grundlag af et standardsæt af tilstrækkelige, rettidigt indgivne oplysninger. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(77)

I betragtning af den midlertidige karakter af ændringen i markedsvilkårene med hensyn til efterspørgsel og udbud, og navnlig den nuværende ubalance mellem udbud og efterspørgsel på EU-markedet, og EU-erhvervsgrenens udsigter for de kommende måneder, konkluderes det, at suspensionen sandsynligvis ikke vil forårsage, at den skade, der er forbundet med importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, opstår igen. Kommissionen konkluderede derfor, at det er i Unionens interesse, at de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved forordningen om endelig told, suspenderes i en periode på ni måneder.

(78)

Skulle den situation, som førte til suspensionen, siden ændre sig, kan Kommissionen straks ophæve suspensionen af antidumpingforanstaltningerne. Som opfølgningen på anbefalingen fra høringskonsulenten under høringen den 8. september 2021 besluttede Kommissionen også at indføre et operationelt system til efterfølgende overvågning, hvor interesserede parter regelmæssigt kan henlede Kommissionens opmærksomhed på relevante udviklinger på markedet —